Mange ukrainere kan se frem til nogle dage uden strøm ovenpå Ruslands missilangreb på den kritiske infrastruktur i store dele af landet.
Det har energiminister German Galusjenko meddelt på Facebook.
- På grund af missilangreb i hovedparten af regionerne bliver nødafbrydelser introduceret. De næste dage bliver svære, skriver ministeren efter det massive russiske missilangreb.
Udover den infrastruktur, som sørger for at forsyne ukrainerne med energi, har de russiske missilangreb også ramt en boligblok i byen Dnipro.
Ifølge den lokale guvernør er mindst fem mennesker blevet dræbt, og 27 er såret.