Knap 3,9 milliarder kroner.
Så mange penge er Johnson & Johnson og tre andre medicinalgiganter gået med til at betale til hundredvis af nordamerikanske stammer som led i et forlig.
Det beretter New York Times.
Sagen drejer som om den såkaldte opioidkrise i USA, hvor millioner af amerikanere gennem årene er blevet afhængige af opiumbaserede og stærkt afhængighedsskabende smertestillende piller.
Krisen har ramt USA's oprindelige befolkning særligt hårdt, hvorfor de nu kan se frem til en milliarderstatning, der blandt andet skal gå til behandling og forebyggelse af misbrug.
- Vi løser ikke opioidkrisen med dette forlig, men vi får vigtige resurser til stammesamfundene for at hjælpe med at håndtere krisen, siger advokaten Steven Skikos, der repræsenterer stammerne.
Foruden dagens forlig venter der inden for den nærmeste fremtid også en erstatning fra medicinalgiganten Purdue Pharma.