To varetægtsfængslede i drabssag er blevet løsladt
9. december sidste år blev en person mand fundet død i Rådhusparken i Aarhus.
Samme dag blev en 54-årig anholdt i sagen. Nogle uger senere blev også en 24-årig mand anholdt.
De blev varetægtsfængslet, men i dag har politiet valgt at løslade dem.
- Vi har i samarbejde med anklagemyndigheden vurderet, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling af de to fængslede ikke længere er tilstede på nuværende tidspunkt. Begge er dog fortsat sigtet i sagen, forklarer politiinspektør Brian Voss Olsen.
Det er en dommer, der afgør, om en person skal varetægtsfængsles.
Der skal være en konkret mistanke mod den sigtede, forbrydelsen skal være af en vis grovhed, og så skal varetægtsfængslingen tjene et formål, for eksempel at forhindre påvirkning af efterforskningen.