De Konservative meldte i går sin exit i forhandlingerne om en kommende regering.
Venstre, som på lige fod med De Konservative gik til valg på en blå regering, fortsætter dog forhandlingerne med Socialdemokratiet, hvor Mette Frederiksen sidder for bordenden som forhandler.
Det skriver Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på Twitter i eftermiddag.
- Venstre fortsætter forhandlingerne med Socialdemokratiet de kommende dage.
- Hvis Venstre skal lave et forpligtende samarbejde med Socialdemokratiet - uanset om det er i opposition eller i regering - så skal indholdet være ud over det normale politiske ambitionsniveau.
Ifølge DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, tyder Konservatives tilbagetrækning fra forhandlingerne på, at forhandlingerne bevæger sig ind i en afgørende fase.