Video: Død hval ligger nu i Kolding Havn

Onsdag eftermiddag blev den døde hval i Kolding Fjord bugseret ind til Kolding Havn af en slæbebåd.
Omkring klokken 17 blev tovet fjernet fra halen, og det store dyr – der anslås til at være cirka seks meter langt – blev surret fast til kajen i en aflåst del af havnen.
Her skal hvalen ligge indtil på fredag, hvor den bliver obduceret, fortæller Rasmus Christiansen skovfoged i Naturstyrelsen Trekantområdet, der har stået for alt det praktiske.
Obduktionen sker i forskningsøjemed.
Den døde hval er en nordlig døgling – en hvalart der tilhører familien af næbhvaler. Den ses sjældent i danske farvande.
En slæbebåd kunne med tov om hvalens halefinne trække den i havn.