
Det er angiveligt lykkes ukrainske soldater at generobre en landsby nær Bakhmut.
Landsbyen kom i maj under russisk kontrol efter flere måneders hårde kampe, og de ukrainske kampenheders succes får særlig opmærksomhed af præsident Volodymyr Zelenskyj.
- I dag vil jeg især gerne anerkende de krigere, der gradvist genvinder Ukraines territorium i området Bakhmut, skriver den ukrainske præsident Zelenskyj på beskedtjenesten Telegram efter hans daglige tale til nationen.
Kampen om den ukrainske by Bakhmut, der ligger i den østlige ukrainske region Donetsk, har været en af de blodigste under krigen.
Fredag hævdede Ukraine også at have genindtaget landsbyen Andrijivka i området.
Og Ukraines præsident lagde i sit Telegram-opslag også vægt på, at der er sket ukrainske fremskridt i krigen mod Rusland.
- Tak for konstant at øge antallet af nedskudte russiske missiler og droner, og dermed antallet af vores folk og infrastruktur der bliver reddet. Tak, krigere!