Den meget omtalte ukrainske modoffensiv er i gang. Det skriver præsident Zelenskyjs rådgiver, Mykhajlo Podoljak, på Twitter.
Meldingen kommer dog uden det store drama, og skal man tro rådgiveren, har modoffensiven som minimum været i gang siden i går.
- Det her er ikke et specifikt event, der vil ske på et specifikt tidspunkt på en specifik dag.
- Det er snesevis af forskellige aktioner for at ødelægge de russiske besættelsesstyrker fra forskellige retninger. Det har allerede fundet sted i går, finder sted i dag og vil fortsætte i morgen.
- Intensiv ødelæggelse af fjendens logistik er også en modoffensiv, skriver rådgiveren på Twitter.