De sagde farvel til deres familier i Rumænien for at bygge danskernes nye prestigebro. De skulle arbejde 37 timer om ugen på danske overenskomster, men virkeligheden var en helt anden for 22 rumænske byggearbejdere.

En af dem er 47-årige Gabriel Ionita, der i 2020 blev ansat af den rumænske underleverandør Tecnoscavi på statens byggeri af den nye Storstrømsbro mellem Vordingborg og Falster.

For første gang står han nu frem og fortæller til DR om sine oplevelser på byggepladsen, hvor han for 37 timers arbejde om ugen blev lovet den samme månedsløn som i Rumænien plus et ekstra tillæg på knap 4.000 kroner.

- Da vi ankom til Danmark, arbejdede vi fra mandag til søndag. Hver dag havde vi et arbejdsprogram på 10-11 timer – måske endda 13 timer. Jeg arbejdede rigtig meget. Jeg kunne komme til at arbejde op til 300 timer om måneden, fortæller Gabriel Ionita om arbejdet for statens underleverandør, Tecnoscavi.

Hurtigt gik det op for ham, at de ikke fik løn for de mange overarbejdstimer, og at arbejdsforholdene var meget anderledes, end det de var blevet lovet.

- Jeg bliver trist, når jeg tænker tilbage på, at nogen kunne manipulere os på den måde, siger den rumænske byggearbejder.

Da 3F hørte om forholdene i 2021, åbnede fagforeningen en voldgiftssag mod Tecnoscavi. I februar i år blev virksomheden så dømt til at betale rumænerne næsten en million kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

- Vi synes, at den her sag er ekstremt alvorlig, men desværre er det rigtig mange af de elementer, vi ser i vores udlandssager, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen.

Kort efter kendelsen gik den danske afdeling af Tecnoscavi konkurs, og virksomheden forsvandt fra Danmark. DR har forsøgt at komme i kontakt med Tecnoscavis moderselskab i Rumænien, men virksomheden er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Underbetaling, trusler og forfalskede timesedler

Gabriel Ionita fortæller, at han og kollegaerne blev truet med fyring og hjemsendelse til Rumænien, hvis de brokkede sig over forholdene. Det dokumenterer en skjult lydoptagelse af en ansat hos Tecnoscavi, der blev brugt i sagen mod virksomheden.

Han sagde, at hvis det ikke passede os, så kunne vi rejse hjem, og så ville de ansætte andre. Det var trusler, som gik ud på at få os til at blive. Det var årsagen til, at jeg blev for længe, fortæller Gabriel Ionita.

Ifølge voldgiftskendelsen brugte Tecnoscavi også falske timesedler og rumænernes underskrifter for at dække over underbetalingen.

- Virksomheden gav udtryk for, at alt var i den fineste orden, og de prøvede at lave nogle papirer, som vi så bagefter kunne se, var kunstige og kun lavet for vores skyld, og som viste, at overenskomsten blev overholdt, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen.

Ifølge Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, og som forsker i arbejdsmarkedet, viser sager som denne, at udenlandske virksomheder er klar til at gå langt for at omgå reglerne.

- Det viser jo, at der er et konstant problem med, at nogen forsøger at omgå de regler, vi har på det danske arbejdsmarked, siger Bent Greve.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at der er et generelt problem med social dumping på danske byggepladser.

- Jeg synes, det er en parasit på det danske arbejdsmarked, hvor vi bryster os af ordnede forhold med gode lønninger og arbejdsvilkår, og derfor vil vi ikke acceptere det, siger Peter Hummelgaard.

Har I gjort nok for at komme det til livs?

- Jeg synes, at vi har gjort rigtig meget, men jeg ville også være både dum og naiv, hvis jeg påstod, at vi var i mål med indsatsen, for det er vi ikke. Virkeligheden er jo, at kreativiteten i mange af de her brancher er meget stor, siger Peter Hummelgaard.

Flere sager om social dumping

Ifølge 3F stiger antallet af sager om social dumping. Fagforeningens egne tal viser, at de i år regner med at åbne op mod 600 sager sammenlignet med i alt 471 sager sidste år.

- Sagerne bliver værre og værre, fordi de kriminelle elementer stiger. Vi ser flere og flere falske underskrifter, vi bruger grafologer, vi ser trusler og sager, hvor man kræver at få penge tilbage af medarbejderne, fordi det skal se rigtigt ud på lønsedlen, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen.

Hovedentreprenøren på Storstrømsbyggeriet er virksomheden SBJV, der er ejet af den italienske koncern Itenera. Ifølge 3F har fagforeningen 30 igangværende eller afgjorte sager mod SBJV fra de offentlige byggerier, hvor virksomheden er hovedentreprenør – herunder byggerierne af universitetshospitalet i Odense og sygehuset i Køge.

DR har forsøgt at få et interview med SBJV, men virksomheden har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet skriver pressetalsmanden for SBJV, Christian Lemvigh, i en mail:

- SBJV kontrollerer løbende vores underleverandører for at sikre, at de overholder kravene. Tvisten mellem Tecnoscavi og fagforeningen 3F viser, at der kan opstå uklarheder eller uoverensstemmelser på trods af det kontrolsystem, SBJV har indført.

Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, mener, at reglerne burde strammes, så virksomheder kan blive sortlistet, hvis de har et bestemt antal sager med social dumping.

- Der står uden tvivl i kontrakterne, at hovedentreprenørerne har en pligt med det kædeansvar, der er, til at sikre, at aftaler og de danske vilkår overholdes. Hvis man bare får en bøde bagefter, så er der måske nogle, der føler sig fristet til ikke at tage kædeansvaret tilstrækkeligt alvorligt, siger Bent Greve.

Samme budskab lyder fra 3F.

- Efter vores opfattelse, så er det jo SBJV, der står med instruktionsbeføjelsen. Det er dem, der bestemmer alt, der foregår på den her plads, men de holder ansvaret for medarbejdernes vilkår ud i armslængde ved at tage de her underentreprenører, siger Palle Bisgaard.

For at undgå sager, hvor hovedentreprenører begår social dumping via underleverandører, foreslår regeringen en række initiativer til den fremtidige indsats mod social dumping.

- Vi har foreslået, at man skal kunne komme på en sortliste, hvis man som entreprenør benytter sig af illegal arbejdskraft. Og så vil vi også gerne se på, hvordan vi kan styrke brugen af arbejdsklausulerne for at kunne vinde offentlige ordrer, siger Peter Hummelgaard.

Arbejdsklausulerne er statens krav og betingelser til de virksomheder, der kan vinde udbud på offentlige byggerier.

Efter Tecnoscavis konkurs har SBJV overtaget halvdelen af skylden på knap en million kroner til de rumænske arbejdere og genansat flere af dem. Til kritikken skriver pressetalsmanden for SBJV, Christian Lemvigh, til DR:

- Vi optimerer hele tiden vores processer og lærer af tidligere sager, men det er desværre ikke en garanti for, at fremtidige sager ikke kan opstå, og så må det professionelle danske arbejdsmarkedssystem løse sagen.

Gabriel Ionita kan se frem til at få omkring 72.000 kroner tilbage i tabt arbejdsfortjeneste, og han ikke planer om at arbejde på Storstrømsbyggeriet igen.

- Jeg er gået igennem nogle svære perioder med Tecnoscavi, og jeg har lært meget. Når jeg møder andre landsmænd, andre rumænere, så prøver jeg at lære dem, hvad de skal gøre, så de ikke falder i samme fælde, som vi gjorde, siger Gabriel Ionita.