Nyheder

Spjald - fra dækafbrænding til mønsterby

Overblik

  1. Spjald - fra dækafbrænding til mønsterby
    Et stabilt befolkningstal og nye virksomheder der søger til byen for at etablere sig. Spjald er kåret som årets landsby i Midtjylland. (Foto: Søren Palmelund © Copyright © 2009 Spjald.Com)

    De er stolte i den lille midtjydske by Spjald. Byen er netop kåret som årets landsby i Region Midtjylland.

    De kommende år vil tusindvis af ufglærte arbejdspladser forsvinde fra Danmark, og det kommer især til at gøre ondt i små bysamfund i udkantsdanmark, der oplever faldende befolkningstal.

    Men i landsbyen Spjald er afvikling vendt til udvikling.

    Mange husker Spjald i forbindelse med burn-out stævner i slutningen af 1990´erne, hvor flere deltagere blev bidt af politiets hunde. Men i dag er det ikke længere rygende dæk der er byens vartegn.

    Blandt de resultater, som Spjald kan fremvise er et stabilt befolkningstal. Desuden har hele ti nye virksomheder etableret sig i den lille by.

    Erhvervsgruppen i Spjald er en sammenslutning af alle byens håndværksfirmaer og butikker. Foreningen har 80 medlemmer og formand Arne Husted er meget glad for udviklingen.

    - Vi har et fantastisk sammenhold mellem de erhvervsdrivende og vi hjælper hinanden med tingene. Hvis vi ikke står sammen her ude i de små områder kommer vi ingen vegne. Vi er ikke konkurrenter men kolleger, siger han til DR Nyheder.

    Byens borgere og virksomheder har sammen etableret et kulturhus og Spjald Fritidscenter er renoveret og moderniseret for 4,5 millioner kroner, som borgerne selv har samlet ind.

    Der er desuden planlagt en ny børnehave samt en renovering af Spjald Skole og SFO.

    - Vi prøver at få så mange som muligt med i arbejdet i byen, så det ikke altid er tordenskjolds soldater der skal gøre tingene. Vores kulturhus har vi selv samlet ind til, og den ene succes avler den den anden, siger Arne Husted.

  2. Danske Bank gør det dyrere at have opsparinger stående

    Den seneste tid har flere banker gjort det dyrere at have opsparede midler stående, og nu følger Danske Bank trop.

    Fra på mandag sænker Danske Bank sin rente for indlån, skriver banken i en pressemeddelelse.

    For privatkunder vil det betyde, at den variable indlånsrente bliver sænket til minus 0,7 procent om året, hvor den før var minus 0,6 procent.

    Har man NemKonto i Danske Bank beregnes den negative rente af det samlede indlån, der overstiger 100.000 kroner. Har man ikke en NemKonto i banken beregnes den negative rente af hele det opsparede beløb.

    Har man 200.000 kroner stående på sin NemKonto, vil man fremover skulle betale 700 kroner årligt i stedet for 600 for at have pengene stående i banken.

    Tidligere har både Nordea og Jyske Bank sænket deres indlånsrenter på samme vis som Danske Bank.

  3. Der er kun to tilbage af dem: Nu tager de hun-næsehorn ud af avlsprogram

    Najin og hendes datter Fatu er de to sidste tilbageværende næsehorn af arten nordlige hvide næsehorn. (Foto: THOMAS MUKOYA © Ritzau Scanpix)

    32-årige Najin har gjort sit for, at næsehornsracen 'det nordlige hvide næsehorn' ikke skal forsvinde helt fra jorden. Hun er nemlig et af to næsehorn tilbage af sin race i hele verden.

    Man har de seneste år taget æg ud af hende i et forsøg på at holde arten i live. Men ud fra en etisk risikovurdering har man nu vurderet, at hendes alder og andre faktorer ikke længere gør det muligt at holde hende i avlsprogrammet. Det skriver BBC.

    Det er ellers kun hende og hendes datter, Fatu, der er tilbage. Altså ingen mandlige næsehorn af den race. Den sidste døde i 2018. Men man formåede dog at tage sæd ud inden hans død.

    BioRescue, der også står bag beslutningen om at tage Najin ud af programmet, vil nu placere de befrugtede æg hos hunner af racen 'det sydlige hvide næsehorn'. Forhåbningen er, at man undgår, at Najins race uddør.

    - At sætte et dyr på pension fra et bevaringsprogram på grund af dyrevelfærdshensyn er normalt ikke et spørgsmål, man overvejer særlig længe. Men når hun er 50 procent af bestanden, så overvejer du beslutningen flere gange, siger chefdyrlægerne Frank Göritz og Stephen Ngulu.

  4. Biden er klar til at forsvare Taiwan, hvis Kina angriber

    - Ja, vi har et ansvar for at gøre det.

    Det var beskeden fra Joe Biden, da præsidenten i USA blev spurgt til, hvorvidt USA var klar til at forsvare Taiwan, hvis der skulle komme et angreb fra Kina.

    Alligevel er der dog stadig tvivl om, i hvilken grad USA ville reagere, hvis angrebet skulle ske, skriver BBC. Som det er nu, leverer amerikanerne våben til Taiwan.

    De seneste uger er situationen mellem Kina og Taiwan blevet mere alvorlig, efter Kina fløj krigsfly ind i Taiwans forsvarszone.

  5. Melbourne genåbner efter verdens længste nedlukning

    Melbourne har haft næsten ni måneder med restriktioner under seks separate nedlukninger siden marts 2020. (Foto: SANDRA SANDERS © Ritzau Scanpix)

    Indbyggerne i den australske storby Melbourne kunne, da klokken slog midnat mellem torsdag og fredag, fejre, at en lang coronanedlukning er ovre.

    Siden starten af august har byen været lukket ned - den sjette nedlukning af slagsen.

    I alt har Melbourne haft sammenlagt 262 dage med nedlukning siden marts 2020.

    Dermed er det den by i verden, der samlet har haft den længste nedlukning.

    Den totale nedlukning overgår blandt andet nedlukningen i den argentinske hovedstad, Buenos Aires, der varede i alt 234 dage.

    I Melbourne er genåbningen da også blevet fejret. Indbyggere strømmede til byens pubber, restauranter og frisører i de tidlige timer fredag.

    Derudover klappede og jublede folk fra deres altaner, mens der lød en uafbrudt tuden fra biler.

    - Det var fantastisk at høre horn tude og folk skråle, siger Sally Capp, Melbournes borgmester, til Australian Broadcasting Corporation (ABC).

    Restriktionerne, der altså nu er lempet, har været gældende siden starten af august.

    Byens restauranter og caféer genåbner med en kapacitet på op til 20 gæster indendørs og 50 udendørs. Der er i den forbindelse krav om vaccination.

    Op til ti gæster må samles i hjemmet. Det er stadig obligatorisk at bære mundbind.

    • "Frihedsfredag" står der på et skilt hos en barbersalon. (Foto: SANDRA SANDERS © Ritzau Scanpix)
    • Byens restauranter og caféer genåbner med en kapacitet på op til 20 gæster indendørs og 50 udendørs. Der er i den forbindelse krav om vaccination. (Foto: SANDRA SANDERS © Ritzau Scanpix)
    • Nu kan borgerne i Melbourne igen komme til frisør. (Foto: SANDRA SANDERS © Ritzau Scanpix)
    • Byen restauranter og caféer er igen åbne for dem, der har fået en coronavaccine. (Foto: William WEST © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Deltavarianten har udfordret den australske regerings strategi om at have så tæt på nul smittede som overhovedet muligt.

    Mens Australien i forhold til de fleste andre lande slap nådigt gennem pandemien i 2020 ved at lukke landets grænser og indføre tiltag ved selv de mindste smitteudbrud, så er det først for nylig, at landet er kommet op i gear med vaccinerne.

    I det meste af 2021 var Australien også i høj grad forblevet virusfri, indtil en tredje smittebølge med corona, som var drevet af deltavarianten, spredte sig på tværs af den sydøstlige del af landet fra slutningen af juni.

    Og de største byer måtte lukkes ned i flere måneder.

    11. oktober genåbnede den australske delstat New South Wales, hvor Australiens største by, Sydney, ligger, efter en lang nedlukning.

    Lige over 70 procent af landets befolkning er fuldt vaccineret.

    /ritzau/

  6. Voldsramte mænd kan ikke få hjælp på krisecentre: Nu vil minister give dem bedre mulighed for hjælp

    44-årige Peter Tuxen boede i starten af 2021 fem måneder på Mandecentret i Odense efter at have været udsat for psykisk vold i parforholdet. I dag studerer han robotteknologi på Syddansk Universitet. (Foto: Anders C. Østerby DR Nyheder)

    Hvis hjælpen var kommet en time senere, var det endt galt. Og hvis det havde været to grader koldere, havde han ikke været her i dag.

    Det siger 44-årige Peter Tuxen, som i november 2020 vågnede kold, forkommen og forvirret ved et træ uden ret meget tøj på kroppen efter at have taget en masse medicin og skåret i sin arm.

    Vi ser ikke rigtig mænd som udsatte, og hvis der er nogen, ser vi dem måske mere som tabere end som ofre.
    Michael Hammer, forstander på mandecentret, Odense

    Op til selvmordsforsøget havde Peter Tuxen levet i et parforhold, hvor han og hans daværende hustru var "skadelige for hinanden", som han formulerer det.

    - Når man er så presset, som vi var, er det uundgåeligt, at man udsætter hinanden for en form for psykisk vold, siger han.

    Hvis Peter havde heddet Petra og været kvinde, ville der have været hjælp at hente på et krisecenter. Men Peter er en mand, og mænd har ifølge lovgivningen ikke de samme rettigheder.

    For hvor servicelovens paragraf 109 giver kvinder, "som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie­ eller samlivsforhold" mulighed for en midlertidig bolig, står der ingenting om mænd.

    De er derimod henvist til paragraf 110, som handler om "personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig."

    Socialminister Astrid Krag (S) anerkender problematikken med forskelsbehandling mellem voldsramte mænd og kvinder, og at der er brug for mere hjælp til mændene.

    Når man er så presset, går man bare rundt i en døs og er en zombie. Så det at få livet igen og turde gribe livet er noget af det, jeg har fået ud af det.
    Peter Tuxen, 44 år, om at bo midlertidigt på Mandecentret

    På baggrund af et forslag fra SF og Enhedslisten før sommerferien om "etablering af krisecentre for voldsudsatte mænd" har Social- og Ældreministeriet sat gang i en undersøgelse, der skal afdække mænds behov for egentlige voldskrisecentre.

    Først herefter følger forhandlinger om en lovændring.

    - Vi er i fællesskab i gang med at kigge på, hvordan vi kan sikre, at der er lige gode tilbud, siger Astrid Krag.

    Men det er ikke ensbetydende med, at mænd og kvinder bliver ligestillet efter samme paragraf.

    Ifølge ministeren vil det nemlig betyde, at nogle af de mænd, som i dag er på et Mandecenter, ikke længere vil kunne tage ophold der, fordi de ikke er voldsramte.

    - De vil ikke kunne tage ophold, hvis man én til én stiller de samme krav på kvindekrisecentrene. Derfor bliver vi nødt til at være grundige og komme hele vejen rundt.

    - Men selvfølgelig skal vi som samfund også hjælpe de voldsramte mænd, siger Astrid Krag.

    Mandecentret har siden 2006 tilbudt gratis personlig rådgivning til mænd i forbindelse med blandt andet skilsmisser og vold i parforholdet.

    Centret, som har afdelinger otte steder i landet, tilbyder til nogle også en midlertidig bolig. Men man skal være "funktionelt hjemløs".

    Det vil sige, at man i perioder ikke kan opholde sig i sit eget hjem på grund af en højkonfliktssituation med partneren - for at få plads, forklarer forstander Michael Hammer fra afdelingen i Odense.

    Hele ligestillingsdebatten er bygget op om, at vi skal have nogle lige rettigheder, men det har vi jo så bare ikke, når der er to forskellige paragraffer i lovgivningen.
    Peter Tuxen, udsat for psykisk vold

    - Lige nu er det den vej, man kan komme ind på Mandecentret, men vi er optaget af, at hjælpen bør være til alle. Vold er vold, og det er lige meget hvem, der er afsender, siger Michael Hammer.

    Peter Tuxen, som har børn på seks og otte år, fik tilbudt en midlertidig bolig på Mandecentret - efter ophold på både hospital og psykiatrisk skadestue. Her boede han fra januar 2021 og fem måneder frem, og det har været fantastisk, fortæller han.

    - Jeg har fundet ud af, hvordan jeg skal leve. De første par uger fik jeg egentlig bare lov til at være for at falde ned og komme til mig selv. Når man er så presset, går man bare rundt i en døs og er en zombie. Man lever ikke rigtig, man overlever. Så det at få livet igen og turde gribe livet er noget af det, jeg har fået ud af det, siger han.

    Peter Tuxens krise var dyb, selv om han ikke selv kunne mærke, hvor stresset han i virkeligheden var, fortæller han.

    - Jeg kunne ikke mærke, at jeg var sulten, jeg kunne ikke mærke, at jeg var tørstig. Mit fysiske sansesystem var sat ud af funktion. Jeg kunne gå ud i minus fire grader i T-shirt og shorts og ikke fryse. Så jeg var meget, meget langt ude.

    Hos Mandecentret er antallet af beboere på landsplan steget fra 105 i 2018 til 188 i 2020.

    Michael Hammer, der er forstander hos Mandecentret i Odense, mener, at stigningen blandt andet skyldes, at der er kommet mere fokus på, at mænd også kan være udsat for vold.

    Det gør, at mændene får øjnene op for de muligheder, de har, for at få hjælp, mener han.

    Forstander Michael Hammer, Mandecentret Odense, mener, mænd bør ligestilles med kvinder i lovgivningen, så de får bedre mulighed for at få hjælp efter at have oplevet parvold. (Foto: Thea Bjørn © (c) DR)

    - Men det er stadig et stort tabu. Både i mændenes egen forståelse af, at de som mænd både fysisk og psykisk burde kunne sige fra, og i vores samfundsforståelse. Vi ser ikke rigtig mænd som udsatte, og hvis der er nogen, ser vi dem måske mere som tabere end som ofre, siger han og forventer, at stigningen vil fortsætte:

    - Jeg tror kun, vi har krattet i overfladen.

    Mandecentret er reelt kun er bosted eller herberg, hvor mænd, der er funktionelt hjemløse, kan bo midlertidigt, og dermed kræver det en lovændring, hvis lignende centre skal få status som et egentlige krisecenter

    Michael Hammer fortæller, at Mandecentret forsøger at påvirke politikerne til at ændre lovgivningen, så mænd får den samme adgang til hjælp som kvinder, der er udsat for partnervold.

    Han mener, der er en stor signalværdi i at få sidestillet mændene med kvinderne i lovgivningen. Men helt praktisk betyder det også bedre behandling til både mændene og deres børn, hvis de har dem med på centret.

    Børn, der har overværet eller oplevet, at der har været vold i familien, har vi ikke mulighed for at hjælpe.
    Michael Hammer, forstander, Mandecentrets afdeling i Odense

    - I den servicelov, vi har nu, har vi ikke nogen redskaber til at kunne hjælpe børnene. Børn, der har overværet eller oplevet, at der har været vold i familien, har vi ikke mulighed for at hjælpe, siger Michael Hammer.

    Det er på tide at ændre loven, som er gammeldags. Det mener socialordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, som i februar i år sammen med Nye Borgerlige foreslog at forpligte regeringen til at fremsætte et lovforslag, der ligestiller mænd med kvinder. Karina Adsbøl forklarer:

    - Det er noget, vi har arbejdet på i mange år. Alle former for vold er fuldstændig uacceptabelt, uanset hvem der begår volden. Og derfor er der behov for, at man også sikrer mænd i lovgivningen, siger hun.

    Vi mener, vi skal have en ligestilling ved at skrive mænd ind i lovgivningen.
    Karina Adsbøl, socialordfører for Dansk Folkeparti

    Forslaget blev nedstemt, men flere partier i Folketinget er dog for en ændring af lovgivningen. Men hvor DF mener, mænd skal sidestilles helt med kvinder i pragraf 109, hælder andre til, at mænd skal tilføjes i en paragraf 109a med særlige rettigheder til mænd.

    En af dem er Trine Torp fra SF. Hun er socialordfører for SF og peger på, at karakteren af den vold, mænd og kvinder oplever, er forskellig.

    - Den vold, som kvinder er udsat for, er en mere hård og alvorlig vold, og det er også kvinder, der er i risiko for at blive slået ihjel af deres partner. Det er ikke for at negligere det behov, som mænd har, men det er en anden type vold, siger hun og mener derfor, at rettighederne ikke nødvendigvis skal være de samme for mænd som for kvinder.

    - Det, der er det afgørende, er, at mænd selvfølgelig også skal have ret til at få adgang til den midlertidige boform, behandling og rådgivning, de har brug for, hvis de har været udsat for vold i deres parforhold, siger Trine Torp.

    Mandecentret er reelt kun er bosted eller herberg, hvor mænd, der er funktionelt hjemløse, kan bo midlertidigt. For at Mandecentret og lignende centre kan få status som egentligt krisecenter for mænd, skal loven laves om. (Foto: Thea Bjørn - DR)

    Stod det til Peter Tuxen, skulle loven laves om, så paragraf 109 gælder begge køn. Det er derfor, han har valgt at fortælle sin historie.

    - Hele ligestillingsdebatten er bygget op om, at vi skal have nogle lige rettigheder, men det har vi jo så bare ikke, når der er to forskellige paragraffer i lovgivningen. Og det, synes jeg, er vigtigt at sætte fokus på. For det kan være livsændrende og livsstoppende at få en krise, siger han og tilføjer:

    - Du må ikke høre det som, at jeg ikke bakker op om krisecentre for kvinder, for det gør jeg. Der er brug for dem som aldrig før. Men der er også brug for krisecentre til mænd.

  7. Seruminstituttet forudser stigende smittetal i ny prognose, men forventer stigning 'i den lave ende'

    Den seneste uge er antallet af danskere testet positive for coronavirus kun gået én vej - og det er op.

    I sidste uge blev der dagligt registreret i omegnen af 700, men onsdag var tallet 1.127 og i går 1.247.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skrev dog på Facebook onsdag, at stigningen var forventet, fordi vi rykker tættere sammen i efterårsvejret.

    Ser man på indlæggelsestallene, følger de heller ikke i samme grad med smittetallene takket være vaccineudrulningen, skriver ministeren.

    - Der er travlt på vores sygehuse, men hvad angår de indlagte, der er smittet med covid-19, er vi kun cirka på en ottendedel af, hvor vi var, da vi havde flest indlagte i begyndelsen af 2021.

    Stigningen i smitten havde man også set i en ny prognose fra Statens Serum Institut (SSI), som ekspertgruppen for matematisk modellering står bag.

    Prognosens modeller peger seks uger frem og ser blandt andet på forventede smittetal og nyindlæggelser.

    Ifølge prognosen vil der i slutningen af november være mellem 600 og 3.200 daglige smittede. Det store spænd skyldes, at modellerne blandt andet ikke er i stand til at tage højde for vores adfærd, forklarer Robert Skov, der er overlæge ved infektionsberedskab i Statens Serum Institut.

    - Vi laver en fremskrivning, der viser, hvordan tendensen ville være, hvis alt andet var uændret. Derfor giver det det her store spænd, jo længere vi kommer ud i tiden.

    Figuren her viser daglige smittetal i to forskellige modeller for uvaccinerede (venstre kolonne), vaccinerede (midterste kolonne) og det totale antal smittede (højre kolonne). Udviklingen i popIBM er illustreret i den orange kurve, mens udviklingen i pop9 er illustreret i den grønne kurve. Den sorte kurve viser for hver uge de observerede gennemsnitlige smittetal per dag frem til d. 3. oktober 2021. De lilla punkter er den observerede smitte frem til d. 11. oktober på dagsbasis. (© SSI)

    Ekspertgruppen slår dog fast, at der følger en hel masse forbehold og usikkerhed med prognosen.

    Der er usikkerhed om vaccineeffektiviteten og den vigende immunitet, ligesom effekten af revaccination af de ældre aldersgrupper heller ikke er medtaget.

    Til trods for de store spænd og mange forbehold, så mener Robert Skov, at prognosen har sin berettigelse.

    - Vi kan give et pejlemærke, og hvordan folk reagerer på det, det er hvad, der afgør det hele, siger han.

    Selvom ekspertgruppen ikke konkret fortæller, hvor vi i spændet mellem 600 og 3.200 kommer til at ligge, så forventer de, at det "bliver i den lave ende".

    Det samme gælder for indlagte på landets hospitaler, hvor prognosen forventer mellem 25 til 110 daglige nyindlæggelser.

    - Forventningen er, at vi ikke kommer helt op og ramme 150 nyindlagte om dagen i slutningen af perioden, fortæller Robert Skov.

    Matematiske modeller, der det seneste halvandet år har forsøgt at spå om epidemiens fremtid, har gang på gang ramt et godt stykke forbi skiven.

    Den største årsag til, at det er så svært, er, at modellerne ikke kan tage højde for vores adfærd og opførsel, forklarer Robert Skov.

    - Men vi føler os ganske overbeviste om, at vi ser en stigning. Hvor stor den bliver, og hvornår den kommer, det kommer an på danskernes opførsel, og hvor gode de er til at overholde retningslinjer, som vi kender. Det kan vi ikke forudsige.

    Så er det et tegn til os alle om at stramme op omkring hygiejnen.
    Robert Skov, overlæge, SSI

    Og hvis smittetallene bliver ved med at stige, så vi ligger i den øvre del af prognosens spænd, så kan det være, at vi skal til at ændre på vores adfærd, siger overlægen.

    - Så er det et tegn til os alle om at stramme op omkring hygiejnen.

    For at kompensere for usikkerheden vil ekspertgruppen den kommende tid komme med prognoserne mere hyppigt. Den næste forventes at udkomme om to ugers tid.

  8. Kvinde død, efter at Hollywood-stjernen Alec Baldwin har affyret rekvisitpistol på filmset

    Alec Baldwin har ifølge politiet i delstaten New Mexico dræbt en kvinde og såret en anden under optagelserne til den kommende westernfilm "Rust". Det er sket, da skuespilleren affyrede et håndvåben, som blev brugt som rekvisit i filmen. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske skuespiller og filmproducent Alec Baldwin har under indspilningen af en ny westernfilm affyret en rekvisitpistol og dræbt en kvinde og såret en anden.

    Det oplyser sheriffen i Santa Fe i den amerikanske delstat New Mexico, hvor filmen optages, ifølge AP og en række amerikanske medier.

    Kvinden blev bragt til et hospital, hvor hun efterfølgende døde af sine kvæstelser. Den anden implicerede er også bragt til hospitalet, hvor han modtager akutbehandling.

    Ifølge politiet er ingen sigtede i sagen, men de er i gang med at afhøre folk på filmsettet.

    Alec Baldwin arbejder som skuespiller og producer på filmen "Rust".

  9. Dronning Elizabeth hjemme efter en tur på hospitalet

    Storbritanniens dronning Elizabeth har tilbragt natten til torsdag på hospitalet, hvor hun har gennemgået en række undersøgelser. Den 95-årige regent var blevet rådet af sin lægestab til at søge hvile, da hun onsdag aften besøgte hospitalet.

    Det oplyser det britiske kongehus sent torsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Dronningen er tilbage på Buckingham Palace og er ved godt mod.

  10. Tænketank vil omlægge SU til lån

    Tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) mener ikke, at studerende på kandidatuddannelser skal have SU på samme måde som i dag. I stedet skal de tilbydes lån.

    - Det kan være rentefrit lån, og så kan man bruge de penge, man sparer på at udbetale SU til at løfte kvaliteten af uddannelse andre steder i uddannelsessystemer herunder i forhold til at uddanne flere faglærte, siger Lars Andersen, der er direktør i AE-rådet til avisen.

  11. Brøndby lider europæisk nedtur, mens Randers tilkæmper sig uafgjort

    De danske fodboldherrer fra Brøndby og Randers var her til aften taget udenlands for at spille Europa League og Conference League.

    I de danske mestre fra Brøndbys Europa League-opgør mod skotske Rangers kom de blågule på en svær opgave fra kampens start. Allerede da der var gået en halv time, var spillerne fra den danske Vestegn nemlig bagud med 2-0, og selvom de forsøgte ihærdigt, lykkedes det dem ikke at indhente den skotske føring. Dermed måtte Brøndby tage fra kampen uden point.

    I Randers' opgør mod tjekkiske Jablonec var der lidt mere held i sprøjten.

    Mandskabet fra Kronjylland kæmpede sig til 2-2 ude mod tjekkerne, og dermed kan de tage hjem til Danmark med et enkelt point i bagagen.

  12. Kongresmedlemmer har stemt for at få tidligere Trump-rådgiver sigtet for foragt

    Steve Bannon har nægtet at svare på spørgsmål om stormløbet på Kongressen. (Foto: Andrew Kelly © Ritzau Scanpix)

    Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at sigte Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon for at udvise foragt for Kongressen.

    Det sker med stemmerne 229 mod 202. Heraf var ni af stemmerne republikanske.

    Steve Bannon har nægtet at reagere på en indkaldelse til en høring i et kongresudvalg, hvor han var indkaldt til at vidne om det voldelige angreb på Kongressen i januar.

    Med dagens afstemning er det nu op til justitsminister Merrick Garland, om der skal rejses formel tiltale.

  13. Store fejl koster FCK's ti mand dyrt i europæisk nedtur - FCM fik 1-1 mod Røde Stjerne

    Et tidligt rødt kort til målmand Kamil Grabara og masser af fejl betød, at FC København tabte 1-2 til græske Paok i Parken.

    FCK lavede utallige fejlafleveringer og boldtab i Conference League-kampen - især i første halvleg, hvor grækerne scorede to gange.

    Mod slutningen af kampen svarede FCK dog igen med et flot mål af Pep Biel og trykkede på for en udligning.

    Anderledes så det ud, da FC Midtjylland tog imod Røde Stjerne. Hjemmeholdet dominerede det meste af kampen. Især til sidst i kampen lagde hjemmeholdet et enormt pres på serberne, men det blev ved 1-1, skriver Ritzau.

    FCM har dermed stadig et spinkelt håb om Europa League-avancement.

  14. Bliver kaldt '24tyv' og 'gravskænderi': Radio Loud vil skifte navn til 24syv

    Radio Diablo, Radio Max Danmark og Foreningen Radio Limfjord, der ønsker at trække sig fra ejerkredsen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Fra det nye år er det slut med navnet Radio Loud. Radiokanalen tager navneskift og hedder fra 3. januar i stedet 24syv.

    Det bekræfter Anders Krab-Johansen, der er koncernchef i Berlingske Media, over for Weekendavisen.

    Desuden vil Berlingske Media købe 91 procent af aktierne i selskabet bag radiokanalen, hvis Radio- og tv-nævnet nikker ja til opkøbet. I øjeblikket har mediekoncernen en ejerandel på 40 procent.

    Radioens nye navn ligger meget tæt op ad Radio24syv, der sendte for sidste gang 31. oktober 2019, efter at Radio Loud vandt et udbud om en dab-kanal foran Radio24syv.

    Der har den seneste tid været meldinger om, at Loud skulle skifte navn til 24syv, men torsdag er det første gang, det offentligt bekræftes.

    Ifølge koncernchefen er navneskiftet "det smukkeste signal" om, at der er en ambition om at skabe en normbrydende taleradio, hvor der er direkte kontakt med lytterne.

    Radiostationen skal også udvikle nye værter, talenter og formater.

    - Radio24syv var den eneste gang i nyere historie, hvor nogen med succes skabte en anden virkelighed på lyd end DR's, og jeg begræder virkelig, at det blev henrettet af politikerne ved højlys dag.

    - Nu sætter vi alt ind på at finde ud af, om vi med afsæt i et nyt 24syv kan fastholde det alternativ, siger Anders Krab-Johansen til avisen.

    Det er ikke alle, der ser det nye navn som det smukke signal, koncernchefen taler om. Mads Brügger, der var programchef på Radio24syv og har forfattet flere kritiske indlæg på Twitter om Radio Loud, kalder det "gravskænderi".

    - Jeg synes, man skal lade de døde hvile i fred, sagde han i sidste uge til Weekendavisen.

    På Twitter konstaterer han kort: "24tyv"

    Omvendt er det en tidligere Radio24syv-chef, der står i spidsen for Radio Loud. Simon Andersen rykkede i september fra jobbet som nyhedschef på Berlingske til at blive programdirektør og chefredaktør for radiostationen.

    Simon Andersen er programdirektør og chefredaktør på Radio Loud, snart 24syv. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

    Han overtog radiojobbet fra Ann Lykke Davidsen, der var med til at stifte den nye radio for unge.

    Simon Andersen var i sin tid nyhedschef på det hedengangne Radio24syv.

    Ritzau har uden held forsøgt at få et interview med Simon Andersen om ændringerne. I en pressemeddelelse fra Kulturradio Danmark, der er selskabet bag Loud, omtaler han den kommende navneændring.

    - Loud-navnet er så medtaget, at det står i vejen for, at de fremragende programmer, der laves og vil blive lavet, kan slå igennem. Derfor vil vi skifte navn til 24syv, siger han og fremhæver, at de ikke vil genskabe Radio24syv.

    Radio Loud, der gik i luften 1. april 2020, har oplevet en del modvind i sin første levetid.

    Blandt andet har stationen kæmpet med lave lyttertal i målgruppen, og så rettede Radio- og tv-nævnet tidligere på måneden "usædvanlig skarp kritik" af Loud for på væsentlige punkter ikke at leve op til kravene for sendetilladelsen. Den har fået en frist på fire måneder til at rette op.

    Hvis Radio- og tv-nævnet godkender, at Berlingske Media køber en større ejerandel, betyder det samtidig et farvel til Radio Diablo, Radio Max Danmark og Foreningen Radio Limfjord, der ønsker at trække sig fra ejerkredsen.

  15. Købte mærkevaresko og tøj til medarbejderne: Nu er tre medarbejdere fra landets største hjemløseherberg sendt hjem

    Hjemløse er blandt de mest sårbare personer i Danmark, og det er dem, Danmarks største herberg, Herbergscentret Sundholm i Københavns Kommune, skal hjælpe.

    DR kan dog afsløre, at herberget i årene 2020 og 2021 har brugt titusindvis af kroner fra driftsbevillingen på mærkevaretøj, sneakers, sko, støvletter til alle herbergets ansatte.

    - Det er jo nogle helt usædvanlige indkøb. At en kommune afholder den slags udgifter, det har jeg aldrig hørt om, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

    Som en konsekvens er tre medarbejdere fra alle lag i organisationen blevet hjemsendt. Det drejer sig om en institutionsleder, en afdelingsleder og en pædagog, der er hjemsendt på grund af indkøbene.

    Hjemsendelserne er sket, kort tid efter at DR har anmodet om aktindsigt i, hvad de pågældende medarbejdere har brugt deres kommunale betalingskort til.

    Listen over indkøb af mærkevarer til personalet tæller blandt andet 51 par sneakers, støvletter og sko fra Dr. Martens, Timberland, Clarks, Salomon, UGG, Nike, Rebook, Adidas, Puma og Asics, viser dokumenter fra Københavns Kommune, som DR har fået indblik i.

    Prisen pr. vare til herbergets ansatte spænder fra omkring 750 kroner til cirka 1.500 kroner. Det viser en kortlægning af varernes pris, som DR har foretaget.

    Det er trøjer og sko til brug på arbejdspladsen. Socialforvaltningens økonomistab og centerchefen blev på daværende tidspunkt orienteret. Indkøbene er foregået åbent og efter reglerne. Min klient er derfor uforstående over for hjemsendelsen
    Institutlederens advokat, Marc Malmbak Stounberg, fra Sirius advokater

    Kortlægningen af priserne på det kommunale skotøj viser, at der kan være tale om et forbrug på omkring 50.000 til 60.000 kroner, der er blevet brugt fra herbergets driftsbevilling.

    Derudover er der også blevet indkøbt et ukendt antal fleecetrøjer af mærkerne Fjällräven og Haglöf til medarbejderstaben på herberget.

    Den hjemsendte institutleders advokat, Marc Malmbak Stounberg fra Sirius advokater, forklarer, at mærkevarerne hverken er givet til medarbejderne til privatbrug eller som gaver.

    - Min klient har som leder af Herbergcentret Sundholm sidste år købt arbejdstrøjer og arbejdssko til de ansatte. Det er trøjer og sko til brug på arbejdspladsen. Socialforvaltningens økonomistab og centerchefen blev på daværende tidspunkt orienteret. Indkøbene er foregået åbent og efter reglerne. Min klient er derfor uforstående over for hjemsendelsen, skriver advokaten i et skriftligt svar.

    Det mest usædvanlige ved denne sag er faktisk den store mængde medarbejdere, der muligvis uberettiget har modtaget sko. Altså at det er foregået uden at det alene er enkeltpersoner, der beriger sig, og at det er foregået ret åbent
    Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet

    At indkøbene var godkendt fra andre chefer og ansvarlige i Københavns Kommune, der er placeret i ledelseslagene højere end - eller sidestillet - med herberget, bekræftes af den hjemsendte pædagog.

    - De gange, jeg har købt ind på betalingskortet, så forholder det sig sådan i Københavns Kommune, så har vi fået godkendt kvitteringerne op ad til, derudover har jeg ingen kommentarer, forklarer pædagogen.

    Hvorvidt andre højerestående ansvarlige i kommunens socialforvaltning godkendte indkøbene, hverken kan eller vil Københavns Kommune svare på.

    - Vi ser på sagen med stor alvor, men før undersøgelsen er helt afsluttet, kan vi ikke kommentere i detaljer eller om eventuelle konsekvenser, udtaler borgercenterchef i Københavns Kommune Cecilie Engell i et skriftligt svar via Thomas Søie Hansen, der er pressechef for socialborgmester Mia Nyegaard (RV).

    DR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den hjemsendte afdelingsleder.

    Ifølge de eksperter, som er blevet foreholdt oplysningerne omkring indkøbene, er sagen meget alvorlig.

    - Det er meget usædvanligt, det, der er sket her, og der er noget alvorligt galt. Det er en hård sanktion at hjemsende tre medarbejdere på den måde, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist og partner i virksomheden Fraud React.

    - Det er foregået systematisk, og der er tale om rigtig mange sko og rigtigt meget tøj, så det er også en skærpende omstændighed omkring sagen, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

    Eksperten undrer sig særligt over typen af varer, der er blevet indkøb.

    - Som udgangspunkt kan en arbejdsgiver ikke forære sine ansatte tøj, med mindre der er nogle helt særlige situationer, hvis du er politibetjent, eller hvis du er læge og arbejder på et hospital, der skal man have noget særligt tøj på.

    Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er sagen alvorlig.

    - Kommunens reaktion viser tydeligt, at det er en alvorlig sag. Uanset hvilken forklaring der er, så har kommunens regler dispositions- og regnskabsregler formodentlig ikke været overholdt, der kan være fejlagtige indberetninger til Skat, og der vil være tale om et tillidsbrud, vurderer Per Nikolaj Bukh.

    Ifølge eksperten er sagen meget usædvanlig, fordi det drejer sig om personalesager på flere ledelses- og medarbejderniveauer, der spænder fra toppen til bunden af institutionen.

    "Vi forsøger at få kortlagt indkøbene ved at spørge samtlige medarbejdere på Herbergscentret om kendskab til indkøbene," fremgår det af en E-boks-besked sendt til medarbejderne fra herberget fra stabschef i Københavns Kommune Peter Schultz-Nielsen.

    - Det mest usædvanligt ved denne sag er faktisk den store mængde medarbejdere, der muligvis uberettiget har modtaget sko. Altså at det er foregået, uden at det alene er enkeltpersoner, der beriger sig, og at det er foregået ret åbent, siger han og fortsætter:

    - Det strafferetslige spørgsmål er, om der er tale om underslæb. Det er der, formelt set, hvis man skaffer sig selv eller andre uberettiget vinding ved uretmæssigt at forbruge betroede penge.

    Det er meget usædvanligt, det, der er sket her, og der er noget alvorligt galt. Det er en hård sanktion at hjemsende tre medarbejdere på den måde
    Jakob Dedenroth Bernhoft, der som jurist og partner i virksomheden Fraud React.

    At der med indkøbene af mærkevareskoene og tøjet skulle være foregået underslæb, fejer Københavns Kommune dog af bordet.

    - Jeg kan dog sige så meget, at vi på nuværende tidspunkt ikke vurderer, at der er grundlag for mistanke om underslæb, skriver borgercenterchef Cecilie Engell i et skriftligt svar til DR.

    I Københavns Kommune pågår der i øjeblikket en undersøgelse af, hvad formålet egentlig er med herbergets indkøb af mærkevarer til medarbejderne, fremgår det af dokumenter, som DR er i besiddelse af.

    Blandt andet har det været nødvendigt for Københavns Kommune at adspørge medarbejderne på herberget, om indkøbene af mærkevaresko- og tøj er foretaget, så medarbejderne kunne få en gave, om varerne var til privatforbrug - eller om der er tale om, at varerne blev indkøbt som arbejdstøj.

    For at få kortlagt omfanget af, hvem der har modtaget varerne privat, som eksempelvis gaver eller til arbejdsbehov, har Københavns Kommune tilsendt modtagerne af mærkevarerne en besked i e-boks.

    - En del af dette er sandsynligvis indkøbt som arbejdstøj, der fysisk befinder sig på Herbergscentret, mens andet sandsynligvis er udleveret til medarbejderne til privat brug eller som gave i perioden, oplyser stabschef Peter Schultz-Nielsen fra Borgercenter voksne i Københavns Kommune i en e-boks-besked til medarbejderne, som DR er i besiddelse af.

    Spørgsmålene, der er udsendt til medarbejderne om de 51 mærkevareindkøb, bedes besvares på tro- og loveerklæringer.

    - Vi forsøger at få kortlagt indkøbene ved at spørge samtlige medarbejdere på Herbergscentret om kendskab til indkøbene, fremgår det af e-boks-beskeden fra stabschef Peter Schultz-Nielsen.

    En af de hjemsendte ansatte blev hjemsendt for over én måned siden og afventer nu, at Københavns Kommune færdiggør undersøgelsen af indkøbene.

  16. Nu bliver sommerhusstrid afgjort i retten

    - Philip og undertegnede er jo ikke uvenner, vi kan fint snakke sammen.

    Sådan falder ordene fra Flemming Dan Nielsen, godt en måned efter at tv-kameraerne besøgte ham ved sommerhuset i Guldborgsund Kommune første gang.

    Her små fire uger senere er både Flemming Dan Nielsen og Philip Antonakakis dog stadig mest enige om at være uenige, og der er ikke en løsning på vej uden om retssystemet. Ikke desto mindre er de begge glade for, at de deltog i programmet og lod Mette Frisk og Søren Pind forsøge at finde en udvej.

    - Jeg synes, det møde med Søren og Mette og den snak, vi havde, var god, den kunne jeg godt tænke mig, at vi havde flere af, og jeg kunne godt tænke mig, at der var en mediator med, som ikke er part i sagen, forklarer Philip Antonakakis.

    Rundbordssnak og gode intentioner har dog ikke bragt parterne nogen vegne, og derfor skal sagen om sommerhusene nu afgøres i retten. Her forventer Flemming Dan Nielsen, at udfaldet ender med nedrivning.

    - Går den vores vej, så sejrer retfærdigheden, og så betyder det også, at husene skal rives ned.

    Philip Antonakakis er glad for, at dialogen er blevet bedre, men håber ikke overraskende på et andet udfald.

    Du kan se, hvad der er sket siden første besøg, i klippet i toppen af artiklen, og hvis du vil se hele programmet, skal du klikke her.

  17. Afhøring afslørede sms-storm fra Mette Frederiksens højre hånd og intern krig i regeringen

    Barbara Bertelsen blev departementschef i Statsministeriet i begyndelsen af 2020. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Det kan godt være, at statsminister Mette Frederiksens (S) departementschef, Barbara Bertelsen, ikke var på plads i minkkommissionen i dag og først skal afhøres om fire uger.

    Men hun kom ikke desto mindre til at spille en helt central rolle.

    En række opsigtsvækkende sms-beskeder fra hende blev fremlagt og kastede nyt lys over, hvad der skete i Statsministeriet, i dagene efter at beslutningen om at aflive alle mink var blevet meldt ud på et pressemøde 4. november.

    Det var ellers en anden departmentschef, Henrik Studsgaard fra det daværende Miljø – og Fødevareministerium, der i dag skulle afhøres.

    Studsgaard havde en nøglerolle, fordi han sad med på det møde i Koordinationsudvalget 3. november i fjor, hvor regeringen tog det vidtrækkende skridt, at alle mink skulle aflives.

    Det store spørgsmål var, om departementschefen på det møde havde luftet en bekymring for, at der ikke var hjemmel - altså grønt lys i loven - til at aflive alle mink.

    Henrik Studsgaard forklarede, at det var en overordnet diskussion på mødet, der ikke gik i detaljen på lige netop spørgsmålet om hjemmel.

    - I lyset af den her overordnede diskussion var det ikke top of mind hos mig. Beslutningen i sig selv ville jo indeholde mange udfordringer både ift. hjemmel og det logistiske, sagde han.

    Han slog samtidig fast, at han ikke troede, at ministrene på mødet i udvalget ”har været bevidste om, at der ikke var hjemmel til her og nu aflivning.”

    Der var beskrevet to modeller i materialet, som mødet tog udgangspunkt i.

    En 'dvalemodel' og en nedlukning af erhvervet. Her var der advarsler i forhold til hjemmel. Men regeringen valgte en tredje vej med hurtig aflivning og et midlertidigt forbud. Det var ikke beskrevet i materialet.

    Ingen af de ministre, der deltog på mødet, er endnu blevet afhørt.

    Studsgaard kunne direkte adspurgt ikke svare på, hvornår daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) blev orienteret om, at der manglede hjemmel til aflivningen.

    Henrik Studsgaard sagde, at han selv blev klar over den manglende lovhjemmel 4. november. Det var Fødevarestyrelsen, der gjorde opmærksom på problemet, og herefter blev der sat et hurtigt opklaringsarbejde i gang.

    Dagen efter erklærede Justitsministeriet sig enig i vurderingen af, at der manglede lovhjemmel til regeringens indgreb.

    Henrik Studsgaard er i dag departementschef i Miljøministeriet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det var imidlertid en sms-korrespondance om, hvem der skulle tage ansvaret for beslutningen, der især kom i fokus.

    Den 8. november kom det frem, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Det udløste en massiv kritik af Miljø- og Fødevareministeriet. Samtidig var der den 6. november sendt et brev ud til minkavlerne, som forstås som et påbud om at aflive alle mink, selv om der ikke var lovhjemmel til det. Det sendte også Mogens Jensen i stormvejr.

    Den 9. november skrev Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, til Henrik Studsgaard, at ministeriet burde tage mere ansvar i sagen.

    Klokken 19.56, den 9. november, skrev hun således:

    "Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;)"

    Fire minutter senere kommer der en ny sms:

    "Max ydmyghed. Hører hele tiden linjer fra jeres folk/SR (særlige rådgiver red.), der prøver at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den videre på andre – herunder regeringen bredt og dermed stm (statsministeren, red.) – kommer jo til at ramme ham selv endnu hårdere."

    Henrik Studsgaard forklarede, at han kender Bertelsen godt, og hun har en direkte måde at kommunikere på.

    - Det er i hvert fald en meget direkte tilkendegivelse. For at være helt ærlig, så var jeg et sted, hvor jeg var så presset på at løse opgaver, og jeg var ufølsom, sagde han.

    Efter Barbara Bertelsens sms-storm mod Henrik Studsgaard sendte hun en intern mail til kolleger i Statsministeriet.

    Den afslørede, at Statsministeriet på det tidspunkt gjorde meget for at lægge afstand til Mogens Jensen.

    "Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i udstrakt arm.", lød det, og senere i mailen skrev Bertelsen:

    ”Lige nu har han skubbet hende foran sig. Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til - som ansvarlig for sit område og sine egne og sit systems dispositioner."

    Artiklen fortsætter under faktaboksen.

    De dokumenter, der blev fremlagt i kommissionen, viste, at sagen blev taget meget alvorligt i Statsministeriet, og at der blev arbejdet hårdt på at få andre end Mette Frederiksen til at bære ansvaret.

    Den 12. november om morgenen skrev Barbara Bertelsen en ny sms. Den var til Henrik Studsgaard og Per Okkels, daværende departementschef i Sundhedsministeriet.

    "I to skal redde den her sammen nu. I skyder på hinanden begge to. Men det er jeres begges ansvar! Og det er regeringens liv."

    Den 18. november trådte Mogens Jensen tilbage som en konsekvens af sagen.

    DR har spurgt Barbara Bertelsen om en kommentar til de beskeder, der blev fremlagt i kommissionen. Hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

    I en e-mail skriver Statsministeriets pressetjeneste:

    "Folketinget har nedsat en granskningskommission til at undersøge forløbet om aflivning af mink. Statsministeriet ønsker af principielle grunde og i respekt for granskningskommissionens arbejde ikke at kommentere på forhold omfattet af undersøgelsen."

  18. 66 millioner år gammelt dinosaurskelet solgt på aktion: 'Det er ikke et spor vigtigt fund'

    Den 66 millioner år gamle triceratops er et meget flot eksemplar. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)

    auktionshuset Giquello i Paris kom et omkring 66 millioner år gammelt skelet af dinosauren triceratops under hammeren i dag.

    Det var en anonym amerikansk samler, der løb med det otte meter lange og to meter brede skelet. Han måtte punge ud med 6,65 millioner euro (tæt ved 50 millioner kroner).

    Flere læsere har skrevet til os på DR, hvordan det kan være, at et så stort fund bliver solgt på auktion.

    Det har vi spurgt palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe Jesper Milan om.

    Og ifølge ham er grunden ret klar. Fundet er nemlig ikke vigtigt for videnskaben.

    - Det er ikke et spor vigtigt fund. Det er en meget velkendt art, som man har hundredvis af fund af.

    Men der er også en anden vigtig grund.

    Nemlig at dinosauren er fundet i Nordamerika, forklarer Jesper Milan.

    - Der er meget forskellige regler, alt efter hvor i verden man er. Den her er fundet i Nordamerika, og hvis den er fundet på privat land, så må grundejeren gøre, hvad han vil med den.

    Den bliver kaldt 'Big John' på grund af sin længde på omkring 8 meter og sin bredde på 2 meter. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)

    Var den store dinosaur fundet på den jyske hede, så ville den ikke blive sat til salg på for eksempel lauritz.com.

    Herhjemme har vi nemlig en lov, der siger, at alle fund, der har videnskabelig eller udstilingsmæssig værdi, erklæres for danefæ eller danekræ.

    Danekræ er et navn for jordfundne naturskabte genstande, der har en stor naturhistorisk værdi. Danefæ er et navn for ting fra fortiden, der bliver fundet i jorden i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal, eller som har kulturhistorisk værdi.

    Skelettet er fundet i Nordamerika og er derefter blevet samlet i Italien. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)

    Derfor ville et sådan fund med stor sandsynlighed blive erklæret for danekræ herhjemme.

    Han understreger, at hvis skelettet havde været af stor videnskabelig betydning, så var museer og forskere med al sandsynlighed gået sammen om at byde på det nordamerikanske fund.

    Selvom det ikke er en unormal opdagelse i den forstand, at der findes masser af eksemplarer, så er skelettet alligevel interessant på andre punkter, fortæller Jesper Milan.

    - Det, der kan være spændende ved den, er, at den er meget komplet og sikkert et meget flot eksemplar.

    Men derfor skal man alligevel være varsom, før man bruger sine ti millioner kroner på auktionen i dag.

    - Man skal passe rigtig godt på, når man køber sådan noget. For når der kommer økonomiske interesser i salget, så gør sælger ofte meget for at få det til at se flot ud. Så det er altid godt at alliere sig med en fagmand, råder Jesper Milan.

    Og det er der en grund til:

    - Hvis man forestiller sig, at man finder to tredjedele af et skelet, så modellerer man og spartler, som man tror, resten har set ud. Og hvis man skal lave en videnskabelig undersøgelse af det, så ved man ikke, hvad der er rigtige knogler og rekonstruerede.

    Den store dinosaur, der er på auktion i Paris i dag, er ikke den første af sin slags. De er fundet masser af gange, fortæller Jesper Milan, palæontolog og Museumsinspektør på Geomuseum Faxe. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)

    Han fortæller, at der har været eksempler, hvor skeletter er blevet købt på auktion, og flere år efter har det vist sig, at det er knogler fra flere forskellige dyr, der er sat sammen.

    - Det er sket masser af gange, at man har sammensat flere forskellige dyr. Det sker ved uheld, men i den kommercielle branche mere bevidst for at få et flot salgsprodukt.

    Har man alligevel lyst til at indrette sit hjem med den store triceratops, så har Jesper Milan et godt råd til, hvordan den skal opbevares:

    - Under alle omstændigheder ville jeg have den udenfor børns rækkevidde.

  19. 'Verdens mest nedlukkede by' åbner igen, igen

    • Folk i Melbourne kan endnu en gang feste over en genåbning. (Foto: William WEST © AFP or licensors)
    • Selvom restauranter og barer åbner igen, så er det stadigvæk med restriktioner. Kapaciteten på serveringssteder vil være begrænset. (Foto: William WEST © AFP or licensors)
    • Kun fuldt vaccinerede kan nyde en fadøl på barer og restauranter. (Foto: William WEST © AFP or licensors)
    1 / 3

    Så fester de igen i Melbourne. For sjette gang under coronapandemien. Så mange gange har den australske millionby nemlig været lukket ned og åbnet op igen.

    Ved midnat australsk tid åbnede barer og restauranter igen efter endnu en hård nedlukning siden midten af august.

    "Verdens mest nedlukkede by" er Melbourne blevet kaldt, og der kan være noget om snakken - hovedstaden i delstaten Victoria har været under "lockdown" i 262 dage siden pandemiens start.

  20. Angriber scorer fem mål og sikrer stor dansk sejr over Bosnien-Hercegovina

    Det danske kvindelandshold i fodbold skulle her til aften forsøge at ride videre på sejrsbølgen i VM-kvalifikationen, da Bosnien-Hercegovina kom på besøg i Viborg.

    Med maksimumpoint og en målscore på svimlende 15-0 havde Danmark nemlig fået en perfekt start på kvalifikationen, og favoritrollen i opgøret var derfor lagt over på Pernille Harder og kompagni.

    Og den rolle levede de i dén grad op til.

    Med hele fem scoringer af angriberen Signe Bruun vinder landsholdet 8-0 over Bosnien-Hercegovina i VM-kvalifikationen på hjemmebanen i Viborg. Dermed er Signe Bruun ny indehaver af rekorden for flest scoringer i en enkelt kamp for det danske kvindelandshold.

    Sejren betyder, at Danmark med ni point efter tre kampe topper VM-kvalifikationens gruppe E. Næste opgave for det danske kvindelandshold i fodbold er på tirsdag, hvor Montenegro venter på udebane.

  21. Banelandsholdet i cykling misser VM-bronze

    Det danske banelandshold i cykling missede her til aften bronzemedaljen i 4000 meter-holdforfølgelsesløb ved VM i Frankrig.

    Da danskerne onsdag tabte semifinalen til Frankrig stod det klart, at man i aften skulle dyste mod Storbritannien om bronzemedaljerne. Og selvom danskerne vandt EM-guld tidligere på måneden, gik de ind til en svær opgave mod det britiske landshold.

    Med en gennemsnitsalder på 19,75 år var målet for danskerne nemlig at teste forskellige roller og elementer af, snarere end at skabe resultater ved verdensmesterskaberne.

    Kvarteten bestående af Carl-Frederik Bevort, Tobias Aagaard, Robin Skibild og Rasmus Lund kunne da heller ikke følge med de hurtige herrer fra Storbritannien i dagens bronzeduel.

    Med en kilometer tilbage var briterne foran med et kvart sekund, og med 500 meter tilbage gik det så galt for Danmark. Rasmus Lund førte an, men kørte simpelthen for hurtigt. Lund kørte fra holdkammeraterne, og så røg muligheden for en bronze endegyldigt.

  22. Mail og sms-beskeder afslører intern krig i regeringen under minksag

    Bølgerne gik højt i regeringen, da minksagen rullede i november sidste år. Det kom frem under dagens afhøringer i minkkommissionen.

    Her blev der fremlagt en lang række sms-beskeder mellem Henrik Studsgaard, departementschef i Fødevareministeriet, og Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet.

    De stammer fra den 9. november 2020, hvor Bertelsen ville have fødevareminister Mogens Jensen til at tage ansvar for sagen, da den begyndte at udvikle sig til en skandale i offentligheden.

    "Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;)" skrev Bertelsen til Studsgaard først på aftenen.

    En melding fra Mogens Jensen tilfredsstillede ikke Bertelsen.

    "Det er meget, meget skidt det her. Ægte tillidsbrud," skrev hun.

    Bertelsen skrev også en mail til kolleger i Statsministeriet, hvor hun luftede sin utilfredshed med Mogens Jensen.

    "Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i udstrakt arm."

    ”Lige nu har han skubbet hende foran sig. Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til - som ansvarlig for sit område og sine egne og sit systems dispositioner," står der i mailen.

    Mogens Jensen trak sig som fødevareminister den 18. november 2020.

  23. LÆS SVARENE om coronasituationen: 'Vaccinen er ikke helt så effektiv hos de ældre'

  24. Region Syddanmark genindkalder forskergruppe efter flere mulige ALS-tilfælde

    Det er et år siden, at en større forskergruppe rådgav Region Syddanmark på baggrund af en stor sundhedsundersøgelse, der kortlagde grindstedborgernes sundhed.

    Dengang konkluderede Region Syddanmark, at borgerne ikke er mere syge end andre. Men nu skal forskergruppen på arbejde igen.

    Det sker efter, at Region Syddanmark er blevet gjort bekendt med yderligere tre mulige tilfælde af den alvorlige og dødelige nervesygdom ALS. Det bekræfter koncerndirektør Kurt Espersen overfor DR.

    Det var blandt andet ALS, der var med til at sætte sundhedsundersøgelsen i gang, da flere borgere frygtede, at den store generationsforurening i Grindsted gjorde dem syge.

  25. Thailand dropper karantænekrav og åbner for danske turister fra 1. november

    Nu bliver det nemmere for danske turister at rejse til Thailand.

    Fra 1. november dropper Thailand karantænekravet til vaccinerede fra Danmark og 47 andre lande.

    På listen fra det thailandske udenrigsministerium er også de andre skandinaviske lande, Australien, Storbritannien, USA og Tyskland.

    For at rejse ind i Thailand skal man stadigvæk være vaccineret og have en negativ coronatest - men man slipper altså for at sidde i isolation ved ankomst.

    Rejseselskabet TUI tager godt imod nyheden og sender første fly til Phuket 28. november, skriver Ritzau.

  26. Smittetallene igen høje i Storbritannien

    Det går den gale vej med smittetallene i Storbritannien, hvor man senest har registreret over 52.000 nye tilfælde af covid-19 på ét døgn.

    Det er det højeste smittetal siden midten af juli.

    Sundhedsminister Sajid Javid har afvist at indføre nye restriktioner trods stigningen i antallet af smittede.

  27. Breivik vil løslades: Sagen skal behandles til januar

    Den terrordømte nordmand Anders Behring Breivik ønsker at blive prøveløsladt. Hvor Breiviks begæring om prøveløsladelse skal finde sted er ikke fastlagt, men det vil ske fra den 17. januar 2022.

    Det oplyser Breiviks advokat, Øystein Storrvik, til norsk TV 2. Der er sat fire dage af til sagen.

    Da 42-årige Breivik har afsonet minimumstiden af den forvaringsdom, som han blev idømt for terrorangrebene i Oslo og på øen Utøya den 22. juli 2011, har han ret til at få sin begæring om løsladelse behandlet i retten.

  28. Amerikansk samler giver 50 millioner for otte meter langt skelet af dinosaur

    Triceratops, der var planteædende, er blandt de mest genkendelige typer af dinosaurer. (Foto: IAN LANGSDON © Ritzau Scanpix)

    En amerikansk samler er nu den lykkelige ejer af et otte meter langt skelet af en dinosaur, som han kan stille op et passende sted i sin bolig.

    6,65 millioner euro (tæt ved 50 millioner kroner) måtte den anonyme samler betale for det hidtil største kendte eksemplar af et skelet fra dinosaurslægten triceratops.

    - Køberen er absolut overvældet ved tanken om, at han bringe dette skelet hjem til sin personlige samling, siger Djuan Rivers, en repræsentant for samleren.

    Skelettet menes at være omkring 66 millioner år gammelt.

    Det var før auktionen i Paris vurderet til en pris på omkring 1,5 millioner euro - svarende til knap 10 millioner kroner, skriver Ritzau.

  29. Nordea gjorde det forleden dyrere at være kunde - i dag har de overskud på 7.440.000.000 kroner

    Nordea får hård kritik efter stort milliardoverskud. (Foto: BAX LINDHARDT)

    Hvis du er kunde hos storbanken Nordea, så er der to store nyheder i denne uge, der kan have fået dig til at spærre øjnene op.

    I tirsdags kom det frem, at de dagen forinden havde sænket deres indlånsrente med 0,1 procentpoint til minus 0,7 procent, hvis du som kunde har beløb på over 100.000 kroner i banken.

    Det er det, man kalder negative renter, og Nordea er den første bank herhjemme, der sænker renten ned til det niveau.

    Det betyder konkret, at hvis du for eksempel har 250.000 kroner stående på en eller flere konti i banken, så koster det dig 1.050 kroner om året - mod 900 kroner om året, før de sænkede renten.

    Du betaler nemlig udelukkende negativ rente for det beløb, der overstiger 100.000 kroner.

    Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere.
    Erhvervsminister Simon Kollerup på Facebook i april

    I dag tikkede der så endnu en nyhed ind fra Nordea. Banken har overgået analytikernes forventninger og har et overskud på 7,44 milliarder kroner i årets tredje kvartal. Hermed er overskuddet mere end én milliard højere end samme periode sidste år.

    Hos forbrugernes interesseorganisation, Forbrugerrådet Tænk, er de forbløffet over, at Nordea kan sende to så modsatrettede meddelelser af sted på en og samme uge.

    - Bankerne er her for samfundets skyld og for at få økonomien til at glide rundt. Det er godt for dem, at de har et stort overskud, men det virker grotesk, at de justerer renterne, så forbrugerne skal betale endnu mere, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i organisationen.

    Hvad tænker du om timingen for de her to udmeldinger?

    - Timingen virker også uheldig. Det er en torn i øjet på forbrugerne, der ikke kan forstå de negative renter, som de bliver stærkt provokerede af, siger cheføkonomen.

    Forbrugerrådet Tænks kritik af Nordea i dag er langt fra første gang, at bankerne er i stormvejr på grund af de negative renter.

    Jeg tror, at andre banker går samme vej som Nordea. Det er den trafik, vi ser, at man skruer på alle tangenter for at få indtjeningen yderligere op.
    Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk.

    Erhvervsminister Simon Kollerup (S) satte 27. april ild i debatten, da han på Facebook kommenterede det faktum, at de fleste banker nu krævede negative renter for indeståender over 100.000 kroner.

    - Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere, skrev han.

    Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har flere gange slået tilbage blandt andet med en analyse fra maj om, at det ikke er en overskudsforretning for bankerne at have negative renter.

    Debatten har ført til, at Simon Kollerup har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at se 'hvordan vi kan forbedre konkurrencen mellem bankerne til gavn for de danske bankkunder', fortalte han i slutningen af maj.

    Herunder fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S), hvordan han oplevede debatten om de negative renter. Klippet er fra slutningen af maj.

    Trods den heftige debat og det store mediefokus, tror Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk ikke, at det er slut med, at bankerne sænker renterne yderligere, så det bliver dyrere at være kunde.

    - Jeg tror, at andre banker går samme vej som Nordea. Det er den trafik, vi ser, at man skruer på alle tangenter for at få indtjeningen yderligere op, siger han.

    Efter interviewet med Morten Bruun Pedersen har det allerede vist sig, at han har fået ret i sin forudsigelse. Jyske Bank har nemlig i dag også sænket deres indlånsrente til minus 0,7 procent for beløb over 100.000 kroner.

    Rentesænkningen gælder fra på mandag af, oplyser de i en pressemeddelelse.

    DR Nyheder har bedt Nordea om et interview for at få dem til at svare på to konkrete spørgsmål:

    Forbrugerrådet Tænk kalder det grotesk, at man kan have et sådan overskud, samtidigt med at man gør det dyrere at have penge stående i banken. Hvad siger I til det?

    og

    Hvad vil I sige til de af jeres kunder, der undrer sig over, at man inden for få dage kan gøre det dyrere at være kunde – samtidigt med, at man har et overskud på mere én milliard euro?

    Nordea har dog afvist at stille op til interviewet og har i stedet sendt et skriftligt svar, hvor de ikke svarer konkret på spørgsmålene.

    - Rentenedsættelsen sker som følge af Nationalbankens rentenedsættelse 1. oktober og påvirker udelukkende de kunder, som har over 100.000 kr. stående i banken. I Nordea er der et stort flertal af kunder, som ikke betaler negativ rente for at have penge stående. Vi følger Nationalbanken og sænker renten, fordi deres ændring udgør en meromkostning for os, skriver Nordea.

    Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk giver ikke meget for bankens forklaring om, at de følger Nationalbankens rente.

    Hvorfor er det ikke en fair forklaring, Nordea kommer med. Det er jo et faktum, at Nationalbanken har sænket deres rente?

    - Banken har mange forskellige forretningsområder. Hvis man ser på investeringsområdet, så tjener de for eksempel kassen, siger han og fortsætter:

    - Så samlet set hænger det mildest talt godt sammen hos Nordea, som man kan se på dagens regnskab. Jeg synes det er helt hen i vejret, at de ser specifikt på et lille forretningsområde (indlånsrenten, red.), og gør det dyrere at være kunde.

  30. Skyderier i USA er steget under coronapandemien: 'Når amerikanerne er bange, så køber de våben'

    I Los Angeles i delstaten Californien er der i denne uge åbnet et mindesmærke for flere end 3.000 indbyggere, der sidste år mistede livet til skydevåben. (Foto: MARIO TAMA © 2021 Getty Images)

    Den 33-årige Delaina Ashley Yaun havde ifølge sin søster planlagt en date-night med sin mand den dag.

    Hun arbejdede som servitrice på en Waffle House-restaurant og var mor til en 13-årig søn og en bare otte måneder gammel datter. Børn, der nu må vokse op uden deres mor.

    For tilbage i marts, den dag, Delaina Yaun havde planlagt en aften med sin mand, besøgte hun Young's Asian Massage lidt udenfor byen Atlanta og endte med at blive et af flere ofre for en 22-årig drabsmand, der trængte ind på klinikken og skød.

    Drabsmanden, Robert Aaron Long, er allerede idømt livstid for fire af de i alt otte drab, der blev begået den dag - heriblandt drabet på Delaina Yaun - men nægter sig skyldig i resten.

    Både præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris kommenterede skyderiet i Atlanta:

    Drabene i Atlanta i delstaten Georgia er bare et af mange eksempler på skuddrab, der blev begået under coronapandemien. De er med til at tegne et dystert billede af USA, og det bliver nu bakket op af en undersøgelse, der udkommer i dag i det ansete videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

    Skyderiet på Young's Asian Massage i delstaten Georgia i marts kostede fire personer livet. (Foto: JACOB MASON)

    Ifølge undersøgelsen er antallet af voldelige episoder med skydevåben i USA 30 procent højere under coronapandemien sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

    Forskerne bag undersøgelsen har indsamlet og analyseret data fra Gun Violence Archive fra perioden 1. februar 2019 til 31. marts i år.

    Kigger man isoleret set på dødsfald forårsaget af skydevåben, er der tale om en stigning på knap 29 procent.

    Ifølge forskerne er der i over halvdelen af delstaterne en betragtelig højere rate af våbenkriminalitet under pandemien sammenlignet med perioden før. Kun delstaten Alaska skiller sig ud ved at have en lavere risiko for våbenkriminalitet under pandemien end tidligere.

    Og sammenhængen mellem pandemien og stigningen i antallet af voldelige episoder med skydevåben er vanskelig at se bort fra, slår forskerne fast.

    Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at "mens udgangsforbud og afstandskrav er helt afgørende for at inddæmme spredningen af covid-19, er det nødvendigt også at være opmærksom på de utilsigtede sociale og økonomiske stressfaktorer, der kan lede til våbenkriminalitet.”

    En stor del af stigningen i antallet af skyderier og mord kan føres tilbage til ret små grupper i storbyområder, hvor kriminelle bander er udbredte, og hvor drab og hævndrab er en del af hverdagen
    Steffen Kretz, DR's USA-korrespondent

    Det fremgår dog også, at forskerne ikke kan se en direkte sammenhæng mellem antallet af coronasmittetilfælde og en højere risiko for våbenkriminalitet.

    Der er ifølge forskerne flere forklaringer på, hvorfor amerikanerne i højere grad har affyret skydevåben siden marts 2020.

    Det er blandt andet øget psykologisk stress som følge af selve pandemien og samtidig også en stigning i salget af skydevåben.

    Forskerne peger på depression i befolkningen som følge af covid-19 udløst af begrænsede sociale interaktioner, økonomisk usikkerhed og isolation fra familie og venner.

    - En stor del af stigningen i antallet af skyderier og mord kan føres tilbage til ret små grupper i storbyområder, hvor kriminelle bander er udbredte, og hvor drab og hævndrab er en del af hverdagen, forklarer DR's USA-korrespondent, Steffen Kretz.

    - Det er områder, hvor flertallet af folk er fattige, mulighederne for job og uddannelse er nærmest ikkeeksisterende, og hvor de fleste er enten sorte eller farvede. Det viser tal fra forbundspolitiet, FBI. Og netop fordi, tilværelsen i forvejen er så håbløs i de ghetto-områder, har pandemien ramt ekstra hårdt her, siger han.

    Et masseskyderi i Boulder, Colorado i marts kostede ti personer livet. Gerningsmanden var en 21-årig mand, der gik ind i et supermarked og begyndte at skyde. (Foto: CHET STRANGE © 2021 Getty Images)

    I undersøgelsen bliver også nævnt de øgede spændinger, der er fulgt i kølvandet på raceurolighederne i USA det seneste halvandet år, men forskerne understreger dog, at der ikke er direkte data, som peger på dette.

    Frygten for, at våbenforhandlere ville blive lukket ned som konsekvens af pandemien, hvilket ville hindre adgangen til våben, kan ifølge undersøgelsen forklare, at der også er blevet lavet rekordmange kørsler i det det nationale system for baggrundstjek (NICS), et kontrolsystem, man skal igennem, hvis man vil købe skydevåben.

    Det er dog ikke ensbetydende med, at det er skydevåben, som er endt med at blive solgt, men forskerne mener, det er med til at understøtte billedet af høj efterspørgsel.

    Antallet af skuddrab er i skrivende stund indtil videre 16.563 alene i år og dermed allerede højere end det samlede tal for hele 2019 - altså før coronapandemien for alvor brød ud.

    Gun Violence Archive har siden 2013 tracket data, og kigger man statistikkerne igennem her, er der ingen tvivl om, at der er en stigning.

    Sidste år var et af de dødeligste i flere år, hvor knap 20.000 blev skudddræbt.

    Overordnet er kriminaliteten dog faldet under pandemien, men voldelige skudepisoder og drab er altså undtagelsen.

    Alene i 2020 blev der solgt knap 23 millioner skydevåben i USA, og det er en stigning på omkring 64 procent fra 2019.

    - Når amerikanerne er bange, så køber de våben. Og sidste år var der rigeligt at være bekymret over. Ikke bare pandemien, men også racedemonstrationer og uroligheder i byer fra kyst til kyst og et præsidentvalg, som endte i kaos, fordi den tabende kandidat ikke ville acceptere sit nederlag, siger Steffen Kretz.

    - Der er flere våben i USA, end der er mennesker, og selvom de fleste våben bliver købt lovligt, så ender mange våben alligevel på gaden blandt kriminelle, og det kan læses i statistikkerne over skyderier og drab.

    Der blev solgt flere skydevåben i 2020 end året før. Det er på træninger som her på Boondocks Firearms Academy i Jackson, Mississippi, man kan lære at bruge skydevåben. (Foto: Chandan Khanna)

    Undersøgelsen fra Scientific Reports står da heller ikke alene. En nylig undersøgelse i det medicinske tidsskrift Journal of the American Medical Association peger på, at de stressfaktorer, som pandemien har udløst, kan være en medvirkende faktor til masseskyderier.

    Præsident Joe Biden præsenterede tidligere på året en plan for, hvordan regeringen vil nedbringe antallet af de mange skyderier.

    Det er dog langt fra en let opgave, præsidenten står overfor:

    - Præsident Biden har opfordret Kongressen til at gennemføre moderate stramninger af våbenlovgivningen, men det er der indtil videre ikke flertal for. Samtidig har han opfordret lokale myndigheder i delstaterne og storbyerne til at ansætte flere politifolk med penge fra de coronahjælpepakker, som blev vedtaget i foråret, siger DR's USA-korrespondent og tilføjer et men:

    - Biden presses samtidig fra venstre side af det demokratiske parti, som ønsker en gennemgående reform af landets politistyrker efter en lang række sager om vold og drab begået af politifolk mod sorte amerikanere.

  31. Mette Frederiksen om strid med Polen: 'Der er nogle rettigheder og værdier, vi ikke kan gå på kompromis med'

    Statsminister Mette Frederiksen (S) er sammen med den belgiske premierminister, Alexander De Croo (tv), blandt de stats- og regeringschefer, der er stærkt kritiske over den polske regerings syn på retsstaten. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

    Det er en direkte trussel mod hele EU-samarbejdet, når Polens regering ikke vil respektere de fælles spilleregler og i stedet vælger at indskrænke de polske dommeres handlefrihed og uafhængighed.

    Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun her til eftermiddag ankom til EU-topmødet i Bruxelles, hvor striden om det polske retsvæsens uafhængighed er endt som en hed kartoffel på stats- og regeringschefernes bord.

    Det er nogle helt grundlæggende demokratiske rettigheder og værdier, vi ikke kan gå på kompromis med.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    - Europa og det europæiske samarbejde er mange ting, såsom frihandel, det indre marked, sikkerhed og kampen for at bekæmpe klimaforandringerne. Men det er også et værdifællesskab. Og det her er endnu et element i et Polen, som på nogle ret grundlæggende værdier udfordrer vores europæiske fællesskab og samarbejde, sagde statsministeren.

    Hun har selv tænkt sig at tage ordet under debatten med de andre ledere, herunder også den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, og rette sin kritik.

    - Det er helt afgørende, at alle europæiske lande har en tredeling af magten og et uafhængigt retssystem. Og det er det, der er til diskussion - om retssystemet er uafhængigt eller ej. Det er nogle helt grundlæggende demokratiske rettigheder og værdier, vi ikke kan gå på kompromis med, tilføjede hun.

    Det er ikke nyt, at det polske retsvæsen vækker bekymring i Bruxelles.

    Siden landets regering overtog magten i 2015, har den gradvist reformeret og strammet grebet om retsvæsnet. Og ifølge både EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er de polske dommere nu hverken helt frie eller uafhængige, som ellers er et ufravigeligt grundprincip, hvis man vil være med i EU.

    Vi er lige så trofaste over for retsstatsprincippet, som andre lande og EU-institutionerne er.
    Mateusz Morawiecki, Polens premierminister

    Derudover kom den polske forfatningsdomstol - som også bliver beskyldt for at være den polske regerings forlængede arm - tidligere på måneden med en opsigtsvækkende dom, der fastslår, at polakkerne ikke i alle tilfælde behøver at følge EU-Domstolens afgørelser.

    EU-Domstolen har ellers besluttet, at EU-retten har forrang over for landenes egne love. Men ifølge den polske regering gælder det ikke, når det drejer sig om, hvordan de vælger at indrette deres retsvæsen. Og premierminister Mateusz Morawiecki fastholdt selv, da han ankom til dagens topmøde, at der ikke er noget at komme efter, når det kommer til retsstatssituationen i hans hjemland.

    Han mener derimod, at det handler om at sikre, at man fra EU’s side ikke overskrider sine beføjelser og blander sig i ting, man ikke har ret til.

    - Vi er lige så trofaste over for retsstatsprincippet, som andre lande og EU-institutionerne er, sagde Mateusz Morawiecki og tilføjede endnu engang, at han er klar til at finde en løsning gennem dialog – men at den polske regering ikke vil finde sig i at blive "afpresset" til at ændre kurs.

    Den polske premierminster, Mateusz Morawiecki, hilser her på kommissionsformand Ursula von der Leyen, der tidligere på ugen var stærkt kritisk over den polske regerings syn på retsstaten. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    Den polske regering mødte opbakning fra den ungarske premierminister og nære allierede, Viktor Orbán, som selv er under hård beskydning for at underminere retsstaten i Ungarn.

    Han mener, at der lige nu finder "en heksejagt sted i Europa mod Polen", og at EU-institutionerne forsøger at blande sig i områder, som de slet ikke har beføjelser til.

    Det er ikke en løsning, hvis det ender med en kaskade af juridiske tvister ved EU-Domstolen.
    Angela Merkel, Tysklands kansler

    - EU-retten har forrang, der hvor vi har besluttet, at den har forrang, sagde Viktor Orbán ved ankomsten, hvor han også betegnede Polen som "det bedste land i Europa".

    Den belgiske premierminister, Alexander De Croo, som har presset på for at få retsstatsspørgsmålet på dagsordenen, understregede dog, at den polske regering denne gang "er gået over stregen", og at det er uacceptabelt.

    - Hvis man ønsker at være med i en klub og nyde godt af de fordele, der er, bliver man også nødt til at spille efter reglerne, sagde han.

    Hollands premierminister, Mark Rutte, er også blandt dem, der ønsker at sætte foden ned over for den polske regering. Og et flertal i det hollandske parlament mener, at Polen ikke skal modtage så meget som en enkelt øre af de godt 270 milliarder kroner, som ellers er øremærket landet gennem EU’s store corona-genopretningsfond, før den får genskabt de polske domstoles uafhængighed.

    - Vi bliver nødt til at være barske, sagde Mark Rutte.

    Omvendt lød det fra den tyske kansler, Angela Merkel, at landene bør afholde sig fra opslidende juridiske kampe og i stedet forsøge at finde et kompromis gennem dialog. Den samme tilgang har blandt andet Frankrig, der heller ikke ønsker, at striden spinner ud af kontrol. Frygten er blandt andet, at det kan komme til at gå ud over andre politiske EU-emner, som er på dagsordenen for tiden.

    - Det er ikke en løsning, hvis det ender med en kaskade af juridiske tvister ved EU-Domstolen, sagde kansler Merkel og tilføjede, at det er også "er et spørgsmål om, hvordan de enkelte medlemslande forestiller sig, at EU skal være".

    - Er det 'en stadig snævrere union', eller er det mere en samling af nationalstater? Det er bestemt ikke kun et spørgsmål, der omhandler Polen og EU, men også mange andre lande.

    Det er Europa-Kommissionen, som skal sikre, at medlemslandene overholder de fælles love og domsafgørelser, og det er derfor også den, som i givet fald skal tage affære over for Polen. Derfor vil der heller ikke blive truffet nogle afgørelser i aften.

    Lige nu er Europa-Kommissionen i gang med at nærlæse afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol, og kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde tidligere på ugen, at der først vil blive handlet, når den analyse ligger klar. Men det vil ske, understregede hun dog også.

    Den polske regerings vedvarende provokationer har stået på meget længe, og derfor er det på tide at gøre noget politisk og støtte hollænderne.
    Morten Løkkegaard (V), europaparlamentariker

    Spørger man i Europa-Parlamentet, er mange til gengæld ved at miste tålmodigheden med Europa-Kommissionen. Her til eftermiddag vedtog et bredt flertal, at EU-Kommissionen bør standse udbetalingen af EU-midler til Polen som følge af afgørelsen fra forfatningsdomstolen.

    Og i onsdags lød det fra parlamentsformand David Sassoli, at Europa-Parlamentet nu planlægger at trække Europa-Kommissionen for EU-Domstolen, hvis ikke den inden for de kommende uger gør brug af deres seneste redskab mod lande, som har problemer med retsstaten, den såkaldte retsstatsmekanisme.

    Det nye redskab trådte egentlig i kraft ved årsskiftet, og med den i hånden kan Europa-Kommissionen standse udbetalingen af EU-støtte til medlemslande, hvis der er tvivl om, hvorvidt domstolene er uafhængige eller ej. Men selvom vi nu er i slutningen af oktober, har Europa-Kommissionen endnu ikke taget den i brug.

    Ungarn og Polen vil nemlig først have EU-Domstolen til at vurdere, om mekanismen overhovedet er lovlig eller ej. Det mener de nemlig ikke, at den er. Og før der kommer afgørelse i den sag, vil Europa-Kommissionen af politiske grunde ikke benytte sig af den.

    Det møder kritik fra Venstre-parlamentarikeren Morten Løkkegaard, der mener, at Europa-Kommissionen er alt for fodslæbende i striden. Og han mener samtidig, at statsminister Mette Frederiksen bør slå sig sammen med sin hollandske kollega og sikre, at polakkerne ikke får gavn af de mange genopretningsmilliarder, før der er sket en forandring.

    - Den polske regerings vedvarende provokationer har stået på meget længe, og derfor er det på tide at gøre noget politisk og støtte hollænderne. Premierminister Rutte ved, at situationen kan udvikle sig ret hurtigt, hvis der for alvor bliver lagt pres på den polske regering, siger Morten Løkkegaard.

    Men det afviser statsministeren.

    - Det er en postgang for tidligt, for vi er slet ikke der, hvor vi skal tage stilling til de konkrete udbetalinger. Så det tager vi stilling til, når tiden er inde, sagde hun inden topmødet, der fortsætter fredag.

  32. Ekstrem varme og smitsomme sygdomme: Klimaforandringer har kæmpe konsekvenser for vores helbred

    Ifølge rapporten døde 345.000 mennesker over 65 år på verdensplan af varme alene i 2019. (Foto: ALISHA JUCEVIC © Ritzau Scanpix)

    Sygdomme, oversvømmelser, skovbrande, luftforurening og hungersnød.

    Klimaforandringerne kommer med en lang række negative konsekvenser, som rammer vores liv og sundhed hårdt.

    Det understreger en ny international rapport fra the Lancet Countdown, som udgøres af forskere fra 43 videnskabelige insitutioner og FN-agenturer.

    I rapporten giver et hold internationale forskere et overblik over de sundhedsmæssige konsekvenser ved klimaforandringerne og redegør for vigtigheden af at holde den gennemsnitlige, globale temperaturstigning under 1,5 grader.

    Det kan godt være, at vi herhjemme i Danmark ikke observerer problemerne ligesom folk i Australien, USA og andre dele af verden gør, men klimaforandringerne rammer altså vores helbred.
    Karyn Morrissey, professor i anvendt økonomi ved DTU Management

    En målsætning som alverdens ledere blev enige om med klimaaften fra Paris i 2015.

    - Vi er desværre der, hvor vi kalder det ’rød kode’. For konsekvenserne sker lige nu, og det er kun begyndelsen, siger professor i anvendt økonomi ved DTU Management, Karyn Morrissey.

    Rapporten kommer før klimatopmødet COP26 til november og kort efter et fælles opråb i over 200 sundhedsfaglige tidsskrifter, hvor forskere understreger, at vi er nødt til at gøre noget ved klimaproblemerne nu.

    - Det sker ikke kun i lav og middelindkomst-lande. Vi ser klimaforandringers påvirkning på mennesker over hele verden, siger Karyn Morrissey.

    Countdown-rapporten udgives årligt.

    I rapporten gennemgår forskerne 44 punkter, hvor klimaet spiller ind på vores sundhed. Og det ser sort ud, hvis ikke vi får skåret ned på de enorme mængder CO2, vi i dag udleder i atmosfæren.

    Især varmen er et problem.

    Klimaforandringerne gør nemlig, at vejret bliver mere ekstremt. Det kan for eksempel give flere voldsomme hedebølger.

    - Varme er en stor bekymring. Vi har set alvorlige hedebølger i dele af Sydeuropa, og vi har set hedebølger på kriseniveau i USA og Australien, hvor det har resulteret i store skovbrande, som er kommet ud af kontrol, siger Karyn Morrissey.

    - Skovbrandene har en direkte effekt i form af folk, der dør i branden, mens inhalering af røgen også har en sundhedsskadelig effekt, fortsætter hun.

    Derudover påvirker varmen vores helbred helt generelt. Selv små stigninger i temperaturen spiller en rolle, forklarer Karyn Morrissey:

    - Højere temperaturer, end vi er vant til, kan stresse vores kroppe. Selv over kortere tid. Dehydrering er især et problem hos de ældre, der arbejder uden for, mens folk med luftvejssygdomme som for eksempel astma kan opleve at have sværere ved at trække vejret i det varmere vejr, siger hun.

    Ifølge rapporten døde 345.000 mennesker over 65 år på verdensplan af varme alene i 2019. 108.000 af dødsfaldene var i Europa.

    Og der er en god grund til, at tallet er højt i Europa, ifølge Karyn Morrissey:

    - I Europa er vi simpelthen ikke udstyret fysiologisk til at klare stigninger i varme. Vores kroppe er fint tilpasset vores miljø, og selv små ændringer kan forårsage stress. Plus, vi har også en tendens til at bo i store byer, hvor selv små temperaturstigninger fører til det, der kaldes varmeøer, siger hun.

    Forskerne bag rapporten understreger også risikoen for, at smitsomme sygdomme kan sprede sig til flere steder i verden i takt med, at gennemsnitstemperaturen stiger.

    Det drejer sig især om infektioner, der spredes via for eksempel myg og flåter. Blandt andet den potentielt dødelige sygdom malaria.

    - Det kan betyde, at sygdomme som malaria kan blive udbredt i dele i Europa, siger Karyn Morrissey.

    Karyn Morrissey understreger, at det er vigtigt vi alle sammen tager rapportens budskab seriøst.

    - Vi skal reagere nu. Det kan godt være, at vi herhjemme i Danmark ikke observerer problemerne ligesom folk i Australien, USA og andre dele af verden gør, men klimaforandringerne rammer altså vores helbred, siger Karyn Morrissey.

    Det betyder, ifølge Karyn Morrisey, at vi skal reducere vores CO2-udledning både på individ- og landeniveau.

    - Vi har brug for mere greenspace, flere træer og mere tilgængeligt drikkevand i byens offentlige rum. Vi kan simpelthen ikke konstruere vores vej ud af klimaforandringerne længere. Vi skal også ændre vores adfærd.

  33. EU-Parlamentet vil have stoppet pengestrøm fra EU til Polen

    EU-Kommissionen bør standse udbetalingen af EU-midler til Polen.

    Sådan lyder opfordringen fra et stort flertal i EU-Parlamentet, skriver Ritzau.

    Opfordringen kommer, samtidig med at EU's stats- og regeringschefer er til topmøde i Bruxelles.

    I en afgørelse for nylig fastslog den øverste domstol i Polen, forfatningsdomstolen, at EU-lov ikke altid har forrang over national lov. Og det er i modstrid med EU's traktater.

    - Parlamentet kræver, at der ikke gives penge fra EU's skatteydere til regeringer, der åbenlyst, målrettet og systematisk undergraver de europæiske værdier, hedder det i en pressemeddelelse.

  34. Togtrafik mellem Danmark og Sverige genoprettet

    Tidligere i dag blev togtrafikken mellem Danmark og Sverige indstillet på grund af en nedfalden køreledning ved Hyllie.

    Derfor blev der indsat togbusser mellem Københavns Lufthavn og Malmö C.

    Nu er der dog åbnet for togtrafikken igen.

    Det skriver DR P4 Trafik København & Sjælland på Twitter.

  35. Radio Loud vil skifte navn til 24syv

    Radio Loud skifter navn til 24syv fra 3. januar næste år. Det bekræfter Berlingske Media over for Weekendavisen.

    Hvis Radio- og tv-nævnet godkender det, køber Berlingske Media desuden 91 procent af aktierne i selskabet bag stationen, så de får fuld kontrol med kanalen. De ejer lige nu 40 procent.

    Med navneskiftet lægger man sig tæt op ad det tidligere Radio24syv, der sendte for sidste gang den 31. oktober 2019, efter at Radio Loud vandt et udbud om en dab-kanal foran Radio24syv.

    Og det er da også ambitionen at genskabe en lige så populær radiokanal som Radio24Syv, siger Berlingske Medias koncernchef og udgiver, Anders Krab-Johansen.

    - Radio24syv var den eneste gang i nyere historie, hvor nogen med succes skabte en anden virkelighed på lyd end DR's, og jeg begræder virkelig, at det blev henrettet af politikerne ved højlys dag. Nu sætter vi alt ind på at finde ud af, om vi med afsæt i et nyt 24syv kan fastholde det alternativ, siger han til Weekendavisen.

  36. Kaptajn er sigtet for spritsejlads efter grundstødning

    Politiet på Bornholm har sigtet kaptajnen på et grundstødt fragtskib for spritsejlads.

    Det hollandsk indregistrerede skib kom natten til mandag helt ud af kurs, da det var på vej mod Estland med en last gødning.

    Det 88 meter lange skib gik på grund ud for Sorthat Muleby på Bornholm.

    I dag er politiet færdig med afhøringerne af de syv søfolk på skibet, og der er fortsat kun én, der er sigtet, oplyser politiet på Twitter.

    Ifølge en blodprøve var kaptajnens promille 0,8.

    I går kom skibet fri af grunden, hvorefter det blev bragt ind i Rønne Havn til nærmere undersøgelser.

  37. Tyske partier sætter deadline for sig selv: Vil danne regering i begyndelsen af december

    25 dage efter tyskerne gik til valg, har socialdemokraterne i SPD, de liberale i FDP og miljøpartiet De Grønne i dag indledt målrettede regeringsforhandlinger med hinanden.

    De tre partier har en klar plan: Inden udgangen af november vil de fremlægge en koalitionsaftale, og så vil de i begyndelsen af december danne en regering med socialdemokraten Olaf Scholz som kansler.

    Det fortæller de tre partiers generalsekretærer på et pressemøde i Berlin. Den stramme tidsplan er "mere produktiv", siger FDP-generalsekretær Volker Wissing:

    - Hvis man taler for længe om tingene, bliver problemerne ikke mindre.

    Partierne er blandt andet enige om at sætte turbo på omstillingen til vedvarende energi og digitaliseringen i Tyskland.

  38. Lang ventetid: Apple lancerer pudseklud til 179 kroner

    Den amerikanske techgigant har sendt et nyt, men på ingen måde revolutionerende produkt på markedet i form af en pudseklud.

    Apple lover, at pudsekluden er lavet af et blødt materiale, der ikke ridser. Til gengæld kradser prisen lidt.

    179 kroner tager Apple for pudsekluden, der dog er så populær, at man lige nu først kan forvente at få den eftertragtede pudseklud i hænderne om ti til tolv uger.

    Apple oplyser på sin hjemmeside, at pudsekluden blandt andet er kompatibel med alle iPhone-, iPad- og Mac-modeller.

    Kan man klare sig med en lidt mindre eksklusiv pudseklud, så sælges de for alt mellem 5 og 20 kroner i diverse supermarkeder.

  39. Påsatte naturbrande: 24 personer henrettet i Syrien

    Den syriske regering har slået særdeles hårdt ned på 24 personer, der er blevet dømt for med fuldt overlæg at have påsat flere naturbrande i sommer.

    De dømte er blevet henrettet.

    Det skriver statslige medier i Damaskus ifølge nyhedsbureauet AFP.

    De henrettede er dømt for med 'terrorhandlinger at forårsage død, ødelæggelse af statslig infrastruktur og ødelæggelse af privat og offentlig ejendom ved hjælp af brandfarligt materiale'.

  40. Ingen togtrafik mellem Danmark og Sverige

    Der er i øjeblikket fuldt stop for al togtrafik mellem Danmark og Sverige.

    Det skyldes en nedfalden køreledning ved Hyllie.

    Det vides ikke, hvornår der igen kan åbnes op for tog på strækningen.

  41. Første nye ejendomsvurderinger er sendt til boligejere

    De første nye ejendomsvurderinger er torsdag sendt ud, oplyser Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    De har været længe ventet, da de seneste ejendomsvurderinger kom i 2011.

    I alt vil omkring 50.000 boligejere de kommende måneder modtage nye ejendomsvurderinger.

    Efter at boligejerne får vurderingen, følger en besked om, hvorvidt de skal have penge retur eller ej for ejendomsskatter betalt i perioden 2011-2020.

    Er du én af dem, der har fået en ny ejendomsvurdering, så vil vi gerne tale med dig. Send en mail til journalist Emil Ingvorsen på emii@dr.dk, så kontakter vi dig.

  42. Mette Frederiksen: Polen udfordrer EU på grundlæggende værdier

    Statsminister Mette Frederiksen (S) er i dag til EU-topmøde i Bruxelles, og listen med emner, der skal diskuteres, er rigtig lang. Det helt store fokuspunkt er dog retsstatsprincipper, og Polens udfordring af disse.

    - Det her er jo endnu et element i Polen, som på nogle ret grundlæggende værdier udfordrer vores europæiske fællesskab og samarbejde. Derfor kommer vi selvfølgelig til at have en diskussion om det her spørgsmål, siger Mette Frederiksen kort efter ankomsten til Belgien.

    Debatten er startet, efter en afgørelse hos den øverste domstol i Polen sår tvivl om, hvorvidt EU-lov altid har forrang over national lov. Som der ellers står i EU's traktater, at den skal have.

    Mette Frederiksen er endnu ikke klar til at sige, at udbetalingen af EU-midler til Polen skal stoppes. Hun mener dog, at man skal følge reglerne.

    - Helt grundlæggende mener vi fra dansk side, at der skal være en sammenhæng mellem udbetaling af midler og så det, at man overholder de grundlæggende værdier, siger statsministeren.

  43. Sundhedsklinikudrejsecenter skal indstille al håndtering af medicin

    Styrelsen for Patientsikkerhed har mundtligt påbudt sundhedsklinikken Kærshovedgård, Røde Kors Asylafdeling, at indstille al medicinhåndtering på stedet.

    Styrelsen kunne under et tilsyn på behandlingsstedet konstatere, at der var fejl og mangler i medicinhåndteringen.

    Det skriver styrelsen selv i en afgørelse.

    - I alle fem stikprøver konstaterede styrelsen, at der var fejl i medicinbeholdningerne og de dertilhørende medicinlister, og i flere tilfælde var fejlene gennemgående i alle fem stikprøver.

    - Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at fejl og mangler i medicinhåndteringen generelt rummer en alvorlig fare for patientsikkerheden, herunder risiko for fejlmedicinering eller manglende medicinering.

    Sundhedsklinikken Kærshovedgård ligger på Udrejsecenter Kærshovedgård og drives af Røde Kors.

    Klinikken tilbyder normalt sundhedsydelser til patienter på stedet. Der blev på tidspunktet for tilsynet håndteret medicin for mindst 65 patienter, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

  44. Tauson taber på Tenerife

    Clara Tauson leverede torsdag et meget langt drama i tre sæt, da hun som favorit tabte til Saisai Zheng fra Kina med 6-7, 6-2, 4-6.

    Det skete i WTA-turneringen på Tenerife, hvor Tauson tirsdag i første runde slog den rutinerede brite Heather Watson i tre sæt i løbet af 2 timer og 38 minutter.

    Torsdag var 18-årige Tauson ude i varmen i 2 timer og 49 minutter, inden Zheng, der er nummer 86 i verden, snuppede sejren efter en omskiftelig og opslidende kamp.

    /ritzau/

  45. Jyske Bank følger efter Nordea: Dyrere at have opsparinger over 100.000 kroner

    Tirsdag gjorde Nordea det dyrere for kunder at have opsparing over 100.000 kroner stående.

    I dag følger Jyske Bank efter med den samme nedsættelse af renten for indlån til minus 0,7 procent fra før minus 0,6 procent.

    Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

    Har man 250.000 kroner stående, koster det nu 1.050 kroner om året. Tidligere ville det have kostet 900 kroner.

    Ændringen træder i kraft 25. oktober.

  46. Bramsen efter møde med USA's forsvarsminister: Vil styrke militært samarbejde

    Den danske forsvarsminister og den amerikanske forsvarsminister har i dag holdt et bilateralt møde forud for et Nato-møde i Bruxelles. Trine Bramsen kunne fortælle, at hun har snakket med Lloyd Austin om det militære samarbejde.

    De har blandt andet snakket om en stadig mere "aggressiv opførsel fra Rusland og Kina" samt håndteringen af evakueringen i Afghanstan. Det skriver Ritzau.

    Omkring Rusland og Kina blev hun ikke konkret om, hvad man har tænkt sig at gøre.

    - Det vedrører jo også det danske nærområde og det amerikanske nærområde. Derfor er der både fra dansk og amerikansk side et ønske om at styrke vores militære og forsvarspolitiske samarbejde, siger Trine Bramsen.

    Hun oplyste også, at hun har en stående invitation til at besøge den amerikanske forsvarsminister i USA, som hun har tænkt sig at benytte.

  47. Video: Se Sydkorea affyre landets første rumraket med blandet succes

    Der er både store smil og trise miner i Sydkorea i dag, efter landet har affyret deres første rumraket nogensinde.

    Affyringen gik nemlig planmæssigt, men raketten formåede ikke at sende en testsatellit i kredsløb.

    Rumraketten, der kaldes for 'Nuri' - eller 'Verden' på dansk - blev sendt afsted fra Sydkoreas sydkyst. Et af vidnerne var landets præsident med det passende navn Moon Jae-in.

    - Lande, der går forrest inden for rumteknologi, vil føre an i fremtiden. Det er ikke for sent, at vi også gør det, siger Moon Jae-in ifølge AFP.

    Raketten blev sendt op i 700 kilometers højde. Der er planer om et forsøg igen i maj næste år.

  48. 1.247 nye coronasmittede det seneste døgn

    1.247 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. To personer er døde.

    Der er nu 132 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er seks flere end i går.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 66.275 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,88 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  49. Læk af dokumenter afslører, at store lande presser FN's klimapanel

    Australien, Japan og Saudi-Arabien er blandt en række lande, som har forsøgt at påvirke FN’s klimapanel, IPCC, til at nedtone sine budskaber i forbindelse med de store klimarapporter, som panelet udgiver hvert 6.-7. år.

    Det viser et læk af dokumenter til Greenpeace-mediet 'Unearthed', som også BBC har fået indblik i.

    Blandt andet har Australien og Saudi-Arabien - ligesom de olieeksporterende landes organisation, Opec, - forsøgt at få IPCC til at nedtone eller helt fjerne en af sine hovedkonklusioner om, at verden hurtigt er nødt til at udfase olie, kul og gas, hvis ikke klimaforandringerne skal løbe løbsk.

    Forbrænding af olie, kul og gas er ubetinget den største årsag til menneskeskabte klimaforandringer.

    Lækket kommer op til FN's store klimakonference, COP26, som starter 31. oktober.

  50. 3 danske serier er blandt de 100 bedste i verden. Er du enig?

    Sidse Babett Knudsen (til venstre), Sofie Gråbøl (i midten) og Sofia Helin er kommet i fornemt selskab for deres roller i serierne 'Borgen', 'Forbrydelsen' og 'Broen'. De tre serier er nemlig alle med i top-100 over de bedste serier siden år 2000. (© DR)

    Indrømmet, det er farefuldt territorium at begive sig ud i en diskussion om, hvad der er verdens bedste serier. For nogle mennesker er mest til komedie, mens andre vil have storslået drama og masser af intriger.

    Britiske BBC har ikke desto mindre sat sig for at finde ud af, hvad der er de 100 bedste serier overhovedet på denne side af årtusindskiftet. Hvis du er utålmodig, kan du se top-100 i bunden af denne artikel, men hæng alligevel lige på et øjeblik.

    For tager man et nærmere kig på listen, er der god grund til at kippe med dannebrogsflaget. Der har nemlig sneget sig hele tre danske serier med på BBC's liste. Det drejer sig om 'Forbrydelsen', 'Borgen' og 'Broen', der alle er blevet sendt på DR.

    Det siger virkelig noget om, at dansk tv-drama har bidt sig fast internationalt de sidste 10-15 år.
    Lise Ulrich, filmanmelder og journalist, Soundvenue

    Det bliver hilst velkomment af Lise Ulrich, som er filmanmelder og journalist hos Soundvenue, og som har været med til at vælge serierne på listen.

    - Det siger virkelig noget om, at dansk tv-drama har bidt sig fast internationalt de sidste 10-15 år. Det er virkelig flot, og det er noget, vi godt kan tillade os at være stolte af herhjemme, lyder det fra Lise Ulrich.

    Det er jo nogle relativt gamle danske serier, der er med. Er vi faldet af på den i Danmark?

    - Det vil jeg ikke sige, og 'Arvingerne' opnåede også megen ros i udlandet. Men hverken den eller andre nyere, danske serier er blevet eksponeret så bredt internationalt som de to fyrtårne for Nordic Noir, 'Forbrydelsen' og 'Broen', der red på en tendensbølge af stor interessere for alting skandinavisk.

    - Og så kunne 'Borgen' noget helt særligt med at fortælle om dansk politik ud fra et kvindeligt perspektiv, som var meget eksotisk for udlandet, da den kom ud i 2010.

    Mens 'Forbrydelsen', 'Borgen' og 'Broen' placerer sig som henholdsvis nummer 78, 40 og 34 på BBC's liste, så udgøres førstepladsen af HBO-serien 'The Wire', der blev sendt fra 2002-2008. Dét overrasker ikke just Lise Ulrich:

    - Jeg er ikke overrasket over, at 'The Wire' ender på en førsteplads. Den er bredt anerkendt som et af de største serieværker i det 21. århundrede. Jeg tror ikke, der er nogen, der ser den her liste, der undrer sig over, at den er med.

    Dramaserien, der handler om narko- og mordefterforskning i den amerikanske by Baltimore, er dog ikke med på hendes personlige top-10.

    - Jeg synes, der har været mere interessante serieværker siden.

    Det er imidlertid ikke Lise Ulrichs top-10 alene, der har haft indflydelse på den samlede top-100. BBC har nemlig allieret sig med i alt 206 tv-eksperter fra 43 lande for at få fremtryllet den samlede liste.

    Panelet består både af anmeldere, journalister, akademikere og folk fra tv-industrien. 100 af dem er kvinder, 104 er mænd og to identificerer sig som ikke-binære. Fire af de 206 panelister er danske: nemlig Lise Ulrich, filmkritiker Jacob Wendt Jensen, freelance tv-journalist Freja Dam samt journalist, filmkritiker og radiovært Ida Rud Nielsen.

    Konkret har hvert panelmedlem listet deres personlige top-10 over serier, der er lavet efter år 2000, og de har så dannet udgangspunkt for den samlede top-100.

    Lise Ulrich bider især mærke i de nyere serier, der har sneget sig med helt i toppen af listen:

    - Top-10 er især interessant ved, at nyere serier som 'Fleabag' og 'I May Destroy You' er kommet med. De har fået masser af ros af anmelderne, men det her vidner om, at de virkelig har fået bredt fat, og at serielandskabet er ved at rykke sig.

    - Det er nogle relativt små serier, der har kønsidentitet som omdrejningspunktet og virkelig engagerer sig i deres samtid på en helt anden måde end mange af store dramaserier fra starten af århundredet.

    Her kan du se hele top-100:

    • 1. 'The Wire' (2002-2008)

    • 2. 'Mad Men' (2007-2015)

    • 3. 'Breaking Bad' (2008-2013)

    • 4. 'Fleabag' (2016-2019)

    • 5.'Game of Thrones' (2011-2019)

    • 6. 'I May Destroy You' (2020)

    • 7. 'The Leftovers' (2014-2017)

    • 8. 'The Americans' (2013-2018)

    • 9. 'The Office' (UK) (2001-2003)

    • 10. 'Succession' (2018-)

    • 11. 'BoJack Horseman' (2014-2020)

    • 12. 'Six Feet Under' (2001-2005)

    • 13. 'Twin Peaks: The Return' (2017)

    • 14. 'Atlanta' (2016-)

    • 15. 'Chernobyl' (2019)

    • 16. 'The Crown' (2016-)

    • 17. '30 Rock' (2006-2013)

    • 18. 'Deadwood' (2004-2006)

    • 19. 'Lost' (2004-2010)

    • 20. 'The Thick of It' (2005-2012)

    • 21. 'Curb Your Enthusiasm' (2000-)

    • 22. 'Black Mirror' (2011-)

    • 23. 'Better Call Saul' (2015-2022)

    • 24. 'Veep' (2012-2019)

    • 25. 'Sherlock' (2010-2017)

    • 26. 'Watchmen' (2019)

    • 27. 'Line of Duty' (2012-2021)

    • 28. 'Friday Night Lights' (2006-2011)

    • 29. 'Parks and Recreation' (2009-2015)

    • 30. 'Girls' (2012-2017)

    • 31. 'True Detective' (2014-2019)

    • 32. 'Arrested Development' (2003-2019)

    • 33. 'The Good Wife' (2009-2016)

    • 34. 'Broen' (2011-2018)

    • 35. 'Fargo' (2014-)

    • 36. (delt) 'Downton Abbey' (2010-2015)

    • 36. (delt) 'Band of Brothers' (2001)

    • 38. 'The Handmaid's Tale' (2017-)

    • 39. 'The Office' (amerikansk udgave) (2005-2013)

    • 40. 'Borgen' (2010-2022)

    • 41. 'Schitt's Creek' (2015-2020)

    • 42. 'Peep Show' (2003-2015)

    • 43. 'Money Heist' (2017-2021)

    • 44. 'Community' (2009-2015)

    • 45. 'The Good Fight' (2017-)

    • 46. 'Homeland' (2011-2020)

    • 47. 'Grey's Anatomy' (2005-)

    • 48. 'Inside No 9' (2014-)

    • 49. 'The Bureau' (2015-)

    • 50. 'Halt and Catch Fire' (2014-2017)

    • 51. 'Small Axe' (2020)

    • 52. 'This is England 86, 88 and 90' (2010-2015)

    • 53. 'Call My Agent!' (2015-2020)

    • 54. 'Happy Valley' (2014-)

    • 55. 'The Shield' (2002-2008)

    • 56. 'The Big Bang Theory' (2007-2019)

    • 57. 'The Young Pope (2016)

    • 58. 'Dark' (2017-2020)

    • 59. 'The Underground Railroad' (2021)

    • 60. 'House of Cards' (2013-2018)

    • 61. 'Avatar: The Last Airbender' (2005-2008)

    • 62. (delt) 'The Good Place' (2016-2020)

    • 62. (delt) 'Pose' (2018-2021)

    • 64. 'Detectorists' (2014-2017)

    • 65. 'Orange is the New Black' (2013-2019)

    • 66. 'Mare of Easttown' (2021)

    • 67. 'RuPaul's Drag Race' (2009-)

    • 68. 'Stranger Things' (2016-)

    • 69. '24' (2001-2010)

    • 70. 'Battlestar Galactica' (2004-2009)

    • 71. 'Enlightened' (2011-2013)

    • 72. 'Gilmore Girls' (2000-2007)

    • 73. 'Planet Earth' (2006)

    • 74. 'Utopia' (2013-2014)

    • 75. 'Babylon Berlin' (2017-)

    • 76. 'Rick and Morty' (2013-)

    • 77. 'American Crime Story' (2016-)

    • 78. 'Forbrydelsen' (2007-2012)

    • 79. 'Mindhunter' (2017-2019)

    • 80. 'House' (2004-2012)

    • 81. 'OJ: Made in America' (2016)

    • 82. 'Big Little Lies' (2017-2019)

    • 83. 'Insecure' (2016-2021)

    • 84. (delt) 'Normal People' (2020)

    • 84. (delt) 'Narcos' (2015-2017)

    • 86. 'How I Met Your Mother' (2005-2014)

    • 87. 'The Comeback' (2005-2014)

    • 88. 'The OA' (2016-2019)

    • 89. 'Dexter' (2006-2013)

    • 90. 'It's Always Sunny in Philadelphia' (2005-)

    • 91. 'Westworld' (2016-)

    • 92. 'Show Me a Hero' (2015)

    • 93. 'Treme' (2010-2013)

    • 94. 'Louie' (2010-2015)

    • 95. 'Luther' (2010-2019)

    • 96. 'Catastrophe' (2015-2019)

    • 97. 'Hannibal' (2013-2015)

    • 98. 'Crazy Ex-Girlfriend' (2015-2019)

    • 99. 'Steven Universe' (2013-2020)

    • 100. 'The Queen's Gambit' (2020)

  51. Kommunerne halter efter, og det får sommerhusfølelserne i kog

    Sommerhuse som det her skaber ofte utilfredshed hos naboerne. (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)

    Pool, spa og sauna.

    Der er plads til mange ting, når et nyt stort sommerhus bliver bygget. Også mennesker, for der kan ofte sove op mod 20 personer under samme tag. Men det går langt fra fredeligt for sig, når kommunerne giver tilladelse til at bygge sommerhuse, der er over 200 kvadratmeter.

    Kæmpesommerhuse, som nogle kalder dem, har skabt overskrifter og højt blodtryk flere steder i landet de seneste år.

    Marielyst på Falster, Klitmøller i Thy og Mommark på Sydals for at nævne nogle stykker.

    Der er faktisk ret mange udviklingsmuligheder. Men det kræver, at kommunerne tager stilling til, hvor de gerne vil have den slags sommerhuse.
    Anne Mette Hjalager, turismeforsker Syddansk Universitet.

    På den ene side af debatten står naboerne, eksemplificeret ved Poul Fedders, der er talsmand for alle syv grundejerforeninger i sommerhusområdet på Als. Han frygter endnu mere larm og masser af trafik, hvis der kommer flere store huse.

    - Vi kan se, at husene benyttes til fester. Vi har oplevet at kunne høre en kæmpe bas klokken 22 om aftenen, når vi står på vores terrasse. Det vil være en katastrofe, hvis hele området bliver til et stort partyland, siger han.

    Modsat er det oftest byrådspolitikere, der ser mulighed for vækst og flere turister. Specielt i de perioder, der ikke er højsæson. For husene er lige attraktive hele året rundt.

    Fælles for alle diskussionerne er, at lokalplanerne har været og stadig er en central del af debatten.

    Og lokalplanen er også det, som Anne Mette Hjalager, der er professor på Syddansk Universitet og forsker i turisme, ser spille ind i hele landet.

    - Lige nu er det kun cirka halvdelen af sommerhusene, der er dækket af en lokalplan, og det giver vide handlemuligheder. Så hvis grunden er stor nok, kan man umiddelbart bygge relativt store huse. Så der er et planlægningsmæssigt efterslæb, hvis man gerne vil regulere det her, siger hun.

    Det vil være en katastrofe, hvis hele området bliver til et stort partyland.
    Poul Fedders, talsmand for sommerhusejere på Sydals.

    Sammen med kollegaer på Aalborg Universitet er hun i gang med et forskningsprojekt om sommerhusene i Danmark. Hun fortæller, at der er 220.000 sommerhuse, og at det lige nu kun er 1.065 af dem, der er over 200 kvadratmeter.

    Men hun er ikke overrasket over, at de alligevel skaber så stor debat.

    - Udviklingen på det her område er gået hurtigt i nogle sommerhusområder, hvor de eksisterende ejere ikke har forventet det. Så der er kommet en overraskelseseffekt ud af det. Det har skabt en meget stor debat – og nok også mere, end selve antallet af store sommerhuse har berettiget til, siger hun.

    Sommerhusene i Marielyst er på over 200 kvadratmeter. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Hvis vi ser bort fra stridigheder om lokalplaner, så er de store sommerhuse en god case, hvis vi bare kigger på det ud fra et økonomisk udlejningsperspektiv. Der er nemlig rift om dem, fortæller flere turistdestinationer.

    Blandt andre Peter Krusborg Pedersen, der er administrerende direktør i Destination Nordvestkysten, der dækker kommunerne fra Hjørring i nord til Holstebro i syd.

    - Vores ferieudlejningsbureauer siger til os, at der er kæmpe efterspørgsel på de her huse. Dels har folk fået flere penge i lommerne, og dels er det blevet mere populært af tage af sted på ferie i større grupper, siger han.

    Lige nu er det kun cirka halvdelen af sommerhusene, der er dækket af en lokalplan, og det giver vide handlemuligheder.
    Anne Mette Hjalager, turismeforsker Syddansk Universitet.

    Derfor er der også plads til at have flere af de her store feriehuse, for de skal nok blive lejet ud. Det samme mener Feriehusudlejernes Brancheforening.

    Ingen af dem, er dog interesseret i at gentage historien om de lokalt udskældte byggeprojekter.

    - Helt lavpraktisk handler det om, at vi arbejder tæt sammen med kommunerne, så vi på bedst mulig vis sikrer, at det er på en bæredygtig måde, vi får de her huse integreret i vores turisme, siger Peter Krusborg Pedersen.

    Og en stor del af dét ansvar hviler også på kommunernes lokalplaner, siger næstformand i feriehusudlejernes Brancheforening, Per Dam.

    - Når der skal bygges flere større sommerhuse, skal det ske i respekt for naturen. Og dernæst på basis af nogle vellavede lokalplaner, hvor man har taget højde for, hvor man kan placere de store huse i sameksistens med de øvrige feriehuse, siger han.

    Store luksuriøse sommerhuse med plads til store familier i Asserbo ved Frederiksværk. (Foto: Jens Dresling)

    Der er intet i de ord, der møder modstand fra forskningsprojektet. Tværtimod er Anne Mette Hjalager enig i de betragtninger.

    - Der er faktisk ret mange udviklingsmuligheder. Men det kræver, at kommunerne tager stilling til, hvor de gerne vil have den slags sommerhuse, siger hun.

    Som en del af forskningen har de et samarbejde med Hjørring Kommune i Nordjylland. Her prøver kommunen at gennemgå alle deres sommerhusområder for at finde ud af, om der er områder, som er oplagte til at give byggetilladelser til store sommerhuse med plads til mange mennesker.

    Men hvordan ser sådan et område ud fra et forskningsmæssigt perspektiv?

    - Det er typisk nogle mere robuste områder. De ligger måske tæt på en campingplads eller forlystelser, hvor der i forvejen er noget larm. Måske er der beplantningsbælter rundt om. Og så er der gode indfaldsveje, så det ikke skaber mere trafik på små grusveje, siger hun.

    Der er et planlægningsmæssigt efterslæb, hvis man gerne vil regulere det her.
    Anne Mette Hjalager, turismeforsker Syddansk Universitet.

    Og det i høj grad, fordi kommunerne ikke har gjort som i Hjørring, at der opstår de betændte situationer, siger Anne Mette Hjalager.

    Kommunerne skal med andre ord til at være mere proaktive, hvis de gerne vil have en udvikling med flere store sommerhuse i harmoni med de eksisterende ejere.

    - Det betyder, at de skal tage fat på at få lukket det planlægningsvakuum, som de har efterladt i mange år, siger hun.

    Du kan se meget mere om én af de betændte sommerhussager i aften klokken 21:25 på DR1 i programmet 'Frisk & Pind'. Du kan også streame det allerede nu på DR TV.

Mere fra dr.dk