Spørgsmål og svar om Muhammed-krisen

Sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har været på alle avisforsider de sidste par uger. Men hvornår startede det hele, og hvordan? Få svar på dine spørgsmål her.

Dannebrog trampes på af palæstinensere i protest mod Jyllands-Postens trykning af tegninger af Muhammed. (Foto: Abbas Momani © Scanpix)

- Hvornår og hvordan begyndte sagen?

Den 30. september 2005 offentliggjorde den danske avis Jyllands-Posten 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed. Blandt de meget kontroversielle tegninger var en karikatur af Muhammed med en turban formet som en bombe. Læs mere om sagen dag for dagher.

- Hvorfor bragte Jyllands-Posten de 12 tegninger?

Den 29. september 2005, dagen før Jyllands-Posten bragte tegningerne, skrev Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose en artikel om baggrunden for at trykke tegningerne. Han nævnte eksempler på kunstnere, der af frygt for reaktionerne ikke turde bruge sin ret til ytringsfrihed. Rose kaldte det en glidebane af selvcensur og skrev, at Jyllands-Posten på den baggrund opfordrede en række bladtegnere til at tegne profeten Muhammed, som de forestillede sig, han så ud.

- Hvorfor reagerer muslimerne så voldsomt?

Muslimer må ifølge Koranen ikke afbilde Muhammed. Derfor ser rettroende muslimer det som en hån, når de ser tegninger i Jyllands-Posten, der viser profeten.

Her er, hvad Koranen siger om at afbilde Muhammed:

- Enhver afbildning af noget med sjæl er forbudt i islam, med mindre en stærk nødvendighed taler for det. Enhver afbildning af et menneske er altså i princippet forbudt. - At tegne mennesker er at efterligne Allahs skabelse, og det er forbudt. Mohammed var Allahs sendebud og skabt i det skønneste billede. Derfor gælder her et stærkere forbud. - I Islam er afgudsdyrkelse forbudt. Forbudet mod afbildning af mennesker kan derfor ses som en slags forebyggelse: Forherligelse af mennesker, planeter osv. anses for at rumme et element af afgudsdyrkelse. Dermed bliver det forbudt, fordi det så at sige kan føre mere afgudsdyrkelse med sig.

(Kilde: Ahmed Akkari, imam i Århus, på religion.dk)

Kristne må i følge De Ti Bud ikke lave gudebilleder og tilbede dem. I 2. Mosebog står der: "Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden."

Det er dog ikke på samme måde som i islam et forbud mod at lave billeder eller fysiske aftegninger af Gud eller andre levende væsner. At have et gudebillede vil sige at finde noget legemligt i alt fra dyr til planter og mennesker og tilbede det.

I bibelen begrundes budet med, at "Herren din Gud er en fortærende ild, en lidenskabelig Gud" (5 mos 4.24) og altså ikke noget, der kan legemliggøres.

Budet var oprindeligt selvstændigt, men er blevet slået sammen med et til budet: "Du må ikke have andre guder", idet det er sådan, det skal opfattes.

- Hvordan har den danske regering reageret?

I sin nytårstale1. januar 2006 kommenterede statsministeren diskussionen om ytringsfrihed i Danmark på baggrund af de 12 tegninger. Han sagde blandt andet: "... ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til forhandling. Men vi har hver især et ansvar for at forvalte den på en sådan måde, at vi ikke opildner til had og ikke splintrer det fællesskab, som er én af Danmarks stærke sider."

Regeringen, anført af statsministeren, har flere gange understreget, at den ikke kan gribe retsligt ind over for Jyllands-Posten.

Statsministeren optrådte torsdag d. 2. februar på den arabiske tv-kanal Al Arabiya, hvor han i et 25 minutter langt interview blandt andet udtrykte beklagelse over, at tegningerne havde krænket muslimer. Han forklarede, at han ikke kan kontrollere medierne, og at hverken den danske befolkning eller regeringen kan holdes ansvarlig for, hvad Jyllands-Posten vælger at trykke.

Du kan se og læse interviewet her.

- Hvordan har Jyllands-Posten reageret på presset om en undskyldning til den muslimske verden?

I tiden efter, at Jyllands-Posten trykte de 12 tegninger, stod de fast på deres ret til at trykke, hvad de ville. Under et møde med Islamisk Trossamfund den 8. december 2005 afviste Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose derfor at give danske muslimer en undskyldning for at have bragt tegningerne.

Den 30. januar 2006 kom der dog en officiel undskyldning til den muslimske verden. I et brev udsendt via et jordansk nyhedsbureau undskyldte Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste, at avisen havde krænket de mange muslimer. Han understregede, at det var krænkelsen, der blev undskyldt, ikke at have bragt tegningerne. Juste afviste en sådan undskyldning med begrundelsen at "så ville diktaturstater i Mellemøsten bestemme, hvad vi skal bringe i vores avis. Det er naturligvis fuldstændigt uantageligt."

- Har Jyllands-Posten overtrådt loven?

En række muslimske organisationer i Danmark anmeldte Jyllands-Posten for overtrædelse af straffelovens blasfemiparagraf. Sagen blev indbragt for Statsadvokaten i Viborg. Han afviste dog at rejse en straffesag med henvisning til, at hverken straffelovens blasfemiparagraf eller den bestemmelse, som forbyder forhånelse af en gruppe på grund af deres tro, race, hudfarve med mere, kunne bruges mod avisen. Sagen er nu endt hos den øverste anklager, Rigsadvokaten.

- Hvad kan Jyllands-Posten blive dømt for?

Racismeparagraffen:Paragraf 266B i straffeloven omtales normalt som racismeparagraffen. Her står:

"Den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år". Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed."

Blasfemiparagraffen:Paragraf 140 i straffeloven omtales normalt som blasfemiparagraffen. Her står:

"Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes."

Pressejurist Oluf Jørgensen mener dog ikke, at der er grundlag for, at Jyllands-Posten bliver dømt. Han vurderer, at der ikke er tale om, at en hel befolkningsgruppe af muslimer er blevet nedgjort. Heller ikke, selv om Muhammed bliver tegnet med en bombe i turbanen: - Satiren er så tydelig, at det kun er yderligtgående muslimer, der misbruger Muhammeds navn til at begå terrorhandlinger, der bør føle sig krænket, siger pressejuristen.

- Hvad er konsekvensen for Jyllands-Postens ansvarlige?

I følge en meningsmåling foretaget af Analyse Danmark for avisen Urban er hverken chefredaktør Carsten Juste eller kulturredaktør Flemming Rose under pres af danskerne.

Seks procent mener, at chefredaktør Carsten Juste bør gå af, otte procent at kulturredaktør Flemming Rose skal sige op, mens 15 pct. mener, at de begge bør forlade avisen.

Til gengæld mener hele 65 procent, at ingen af dem skal sige op.

Den 9. februar blev Flemming Rose sendt på ferie på ubestemt tid.

Det skete dagen efter, at Carsten Juste to gange måtte underkende sin kulturredaktørs udtalelser på henholdsvis tv-stationen CNN og TV 2. Rose havde udtalt, at Jyllands-Posten ville bringe antisemitiske og antikristne tegninger.

Forklaringen fra Juste på Roses ferie lød på, at "ingen kan gøre sig begreb om, hvor voldsomt det pres, han har været under, har været."

- I hvilke lande har aviser bragt tegningerne?

Tegningerne blev første gang bragt i Danmark. Siden har Tyskland, Bulgarien, Frankrig, Spanien, Italien, Schweiz, Belgien, Ungarn, New Zealand, USA, Japan, Norge, Malaysia, Australien, Israel og Yemen trykt tegningerne.

- Er Koranen blevet brændt af i Danmark?

Der er ikke blevet brændt Koraner af i Danmark. Dansk politi har i forbindelse med rygter om koranafbrændinger gjort det klart, at deltagelse i demonstrationer med afbrændinger af Koranen kan være strafbart og føre til fængselsstraf.

- Bakker alle muslimer op om flagafbrændinger og overfald på danske ambassader?

Nej, reaktionerne kommer fra en lille gruppe af muslimer. Mange muslimer tager afstand fra brugen af vold i konflikten. Blandt andet giver en side på nettet - www.sorrynorwaydenmark.com - udtryk for en række unge muslimers beklagelse af situationens omfang. De tager afstand til tegningerne, men fordømmer vold og hærværk i forbindelse med protester i Mellemøsten.

- Er noget lignende sket før?

I 1988 blev bogen "De Sataniske Vers" af Salman Rushdie udgivet. Bogen blev opfattet som blasfemi og spot af profeten Muhammed. Den blev fordømt af det iranske præstestyre, der med Irans øverste leder, Ayatollah Khomeini, i spidsen udstedte en fatwa - en religiøs dom - mod Rushdie. Fatwaen var formuleret som en dødsdom. Forfatteren lever dog stadig.

I 1993 udgav Taslima Nasrin bogen bogen Shame (Skam), der handlede om rabiate muslimers overgreb på hinduer. Det gav hende, som i tilfældet med Rushdie, en fatwa formuleret som en dødsdom fra Sabaha Sainik Parishad (De Islamiske Soldaters Råd). I 1994 blev hun dømt til døden for anden gang, efter at Mufti Nazrul Islam havde kendt hendes anskuelser blasfemiske. Tusinder marcherede gennem gaderne og forlangte hende henrettet. Den erklærede ateist Nasrin har i dag asyl i Sverige.

- Er det farligt at rejse til Mellemøsten?

Udenrigsministeriets hjemmeside opdateres hele tiden rejsevejledninger for mange forskellige lande. Ministeriet fraråder i øjeblikket rejser til lande som Indonesien og Pakistan.

Facebook
Twitter