Svært at definere et folkedrab

Udefra kan det virke let. Men at definere et folkedrab kan tage så lang tid, at det nogen gange kan være for sent.

Selvom Pol Pots røde revolution i Cambodja mellem 1975 og 1979 krævede næsten to millioner ofre, kan det blive et problem at få gerningsmændene dømt for folkedrab ifølge konventionen. (© AP Graphics)

I Darfur foregår i øjeblik en voldsom humanitær krise. Regeringens militære militser terroriserer etniske grupper i Darfur med nedbrændinger af huse, voldtægter og mord.

I mere end et år har FN's sikkerhedsråd haft øjnene skarpt rettet mod Darfur for at presse parterne til at finde en ende på volden i regionen.

Et spørgsmål har været diskuteret vidt og bredt: Er det et folkedrab, der foregår i den afrikanske region?

Flere definitioner

Martin Mennecke, der er ekspert i folkeret, forklarer, at det ikke er så lige til at definere, om massakrer er folkedrab eller ej.

- Et folkedrab kan defineres på mange forskellige måder. Der er historikere, der bruger deres definition, der er sociologer, der bruger en anden definition. Men på internationalt plan bruger man en definition, der er fremsat i en folkeretslig traktat fra 1948, siger Martin Mennecke.

Definitionen kræver tre forskellige elementer.

Det første er, at gerningsmændene har begået en eller flere af de handlinger, der er fremsat i konventionen, for eksempel mord eller deportationer.

Et andet element skal være, at gerningsmændene begår disse forbrydelser mod en særlig gruppe. Det drejer sig om nationale, etniske, racemæssige eller religiøse grupper.

Hensigten svær at bevise

Det tredje element er, at gerningsmændene skal have en særlig hensigt med handlingerne, nemlig helt eller delvist at udrydde gruppen.

- Da nazisterne dræbte jøder handlede det ikke om at dræbe en enkelt jøde, men ifølge nazisterne om at komme af med alle jøder, om at slette den her gruppering fra verdensoverfladen. Og det er det, der skille folkedrab fra alle andre forbrydelser, der findes, siger Martin Mennecke.

Det er dette sidste element, der tager lang tid. Det er svært for anklagemyndigheden at fremføre beviser, der dokumenterer helt klart og utvivlsomt, at gerningsmændene havde til hensigt at udslette en gruppe.

- Det er meget sjældent, at en general eller en politiker underskriver en ordre eller udsteder et dokument, hvor der står: Vores politik går ud på at udslette hele gruppen fra vores samfund, forklarer Martin Mennecke.

Valgpropaganda og interviews

Derfor er dommer og anklager nødt til at se på forskellige omstændigheder, der kan dokumentere denne hensigt.

- Det gøres ved at kigge på udtalelser i en valgkampagne, man ser på interviews, der er blevet givet, på radioudsendelser og prøver på den måde at stykke denne hensigt sammen, så ikke én skriftlig ordre, men forskellige udtalelser eller dokumenter tyder på, at der har været den her hensigt. Derudover ser man også på, hvor systematisk forbrydelsen har været, forklarer Martin Mennecke

Han bruger igen nazisterne som eksempel. Meget systematisk bragte de jøderne i lejre og dræbte dem. Det er derfor forskellige omstændigheder, der kan etablere den særlige hensigt.

Sociale og politiske grupper undladt

I konventionen hører sociale og politiske grupper ikke til grupper, der kan blive udsat for folkedrab. Blandt andet her gør det en stor forskel, hvilken definition, man bruger.

Læner man sig op ad konventionen, vil man opdage, at de millioner af drab, der blev begået under Stalin i Sovjetunionen og Pol Pot i Cambodja ikke kan betegnes som folkedrab. Og det har konsekvenser for eksempelvis retssagen mod gerningsmændene i Cambodja.

- De, der beskæftiger sig med Cambodja, er ikke i tvivl om, at det er et folkedrab ud fra de definitioner, de anvender. Men som jurister er dommerne ved Cambodja-tribunalet selvfølgelig nødt til at følge den officielle definition, der er fremsat i folkedrabskonventionen. Og så opstår der et problem, siger Martin Mennecke.

MediaLinks: Hvor mange folkedrab?

To anerkendte folkedrab

Officielt findes der kun to folkedrab, der juridisk set er anerkendt ved en domstol som folkedrab efter konventionens definition.

Det drejer sig om folkemordet i Rwanda i 1994, hvor omkring 80 procent af tutsierne blev dræbt. Over 3.000 er ved domstolene i Rwanda blevet dømt for medvirken til folkedrab.

Det andet juridisk anerkendte folkedrab er Srebrenica-massakren i 1995, hvor omkring 7.400 bosnisk muslimske drenge og mænd blev ført ud i en skov og dræbt. Her er tale om en lidt anderledes fortolkning af konventionen.

For hvad betyder ordet "delvist", når man taler om, at man helt eller delvist har til hensigt at udslette en gruppe?

Kvalitativt folkemord

7.400 er en lille del af de 70-80.000 mennesker, der boede i byen Srebrenica. Det er en endnu mindre del af de samtlige 2,5 millioner bosniske indbyggere.

Det var derfor svært at tale om et "kvantitativt folkedrab", hvor antallet var afgørende, som det var tilfældet i Rwanda.

Domstolen i Jugoslavien lagde vægt på, at drabene var begået mod ikke blot bosniske muslimer, men bosnisk muslimske mænd, der skulle forsvare byen og sørge for reproduktion. Det var derfor et såkaldt "kvalitativt folkedrab."

Ifølge Martin Mennecke er det meget muligt, at dommene havde faldet anderledes ud, hvis der havde været tale om 7.400 mænd, kvinder børn og ældre.

Facebook
Twitter