Svært for hjemløse at stemme

Når man lever på gaden, kan det være vanskeligt at komme til at stemme, da man ikke automatisk får tilsendt et valgkort. Alligevel vælger nogle hjemløse at trodse barriererne.

Nogle hjemløse trodser barriererne for at komme til at stemme. Det gælder blandt andet Tonny B. Andersen, Lasse Borggreen og Bent Abild, der her ses fra venstre mod højre. (Foto: Maria Benedicte Stove © DR)

De fleste danskere får i disse dage et valgkort ind ad døren, så de kan se, hvor de skal stemme den 13. november.Men for de mennesker, der ikke har en fast bopæl, er det knap så ligetil.De har svært ved at bevise, hvem de er, og får ikke automatisk et valgkort tilsendt, da de ofte lever på gaden.Frastjålet sine papirer på gaden Men det betyder ikke, at mange hjemløse, ikke gerne vil udnytte deres stemmeret.MediaLinks: Det gælder for eksempel 45-årige "Chopper", der kom hertil fra Ungarn i 1970 og stort set har levet på gaden lige siden.Han har flere gange oplevet at blive sendt rundt fra kommune til kommune, fordi han ikke hørte til.- De har jo ikke kunnet få mig til at passe ind i deres små kasser. Jeg har ikke haft et sygesikringskort eller et kørekort, så jeg kunne bevise, hvem jeg var. Du får jo stjålet din ting ude på gaden, fortæller "Chopper".- Jeg har ikke vidst, hvilken en af skolerne, kommunekontorerne eller rådhusene, jeg har skullet henvende mig på. Det er demokrati med eget ansvar, og det går jeg varmt ind for. Men når du er blevet sendt fem forskellige steder hen, så er du lidt træt af det.Vil ikke være sofavælgerDe fleste gange er det alligevel lykkedes ham at komme til at stemme.- Men jeg har måttet slå i bordet. Og jeg har måttet spørge folk, om det her er demokrati, eller hvad det er, for jeg vil også stemme, siger "Chopper".

Chopper har levet på gaden, siden han var 9 år. Hans stemme går til SF. (Foto: Maria Benedicte Stove © DR)

Også Bent Abild på 48 år, der har været hjemløs i tre år - men nu er flyttet ind i en lejlighed i Emdrup nord for København - kender til problemerne med at komme til at stemme. Det er først nu han har fundet ud af, at han godt kunne have stemt ved forrige folketingsvalg, selvom han ikke havde en fast adresse.- Det er på godt jysk træls, for jeg ville godt have været henne at stemme. Jeg vil ikke bare være sofavælger. Jeg har tre børn og et barnebarn, og jeg vil godt være med til at sikre deres fremtid også, fortæller Bent Abild. - Sofavælger kan alle blive. Hvis du vil have noget gjort ved dine problemer, og det du står i, så er du nødt til at gå hen og stemme på det parti, der nogenlunde matcher det, du mener skal frem.Søvndal og Khader får bonuspointBent Abild understreger, at det betyder meget for ham at bruge sin stemmeret.- Så mener jeg, at jeg er en del af folket, der er med til at bestemme, hvilke folk vi skal have ind i Folketinget. Og jeg synes, de trænger til noget fornyelse, for det er ved at være nogle gamle vatnisser, der sidder derinde. Så vi trænger til noget ungt blod, siger han med et grin.

Chopper har levet på gaden, siden han var 9 år. Hans stemme går til SF. (Foto: Maria Benedicte Stove © DR)

De to er dog langt fra enige om, hvem der skal have deres stemme den 13. november.Chopper hælder mest til SF og Villy Søvndal, mens Bent Abild skæver til Ny Alliance og Naser Khader.- Jeg kunne godt forestille mig at se Naser Khader som statsminister - og se, om han ikke kan rydde lidt op i det cirkus der, siger Bent Abild.Flere billige lejlighederChopper kalder sig derimod en gammel socialdemokrat, som de sidste par år har stemt på SF.Han vil gerne høre politikerne sige, at de vil bygge flere lejligheder med en husleje, som folk kan betale og sikre mere opfølgende hjælp til psykisk syge og hjemløse, hvis de vil have hans stemme.Tidligere i år viste en kortlægning - foretaget af Socialforskningsinstituttet, at der er cirka 5000 hjemløse i Danmark, men der findes ingen officielle tal for, hvor mange af de hjemløse, der rent faktisk stemmer.- De fleste opgiver. De fleste gider jo ikke, mener "Chopper" og tilføjer, men jeg tror på, at det nytter, ellers gjorde jeg det jo ikke. Hjemløse, der endnu ikke har stemt, kan nå at brevstemme på deres lokale rådhus til og med i dag - eller de kan møde op på kommunen og få vejledning i, hvor og hvordan de kan stemme på tirsdag.

Facebook
Twitter