BILLEDER 11.000 løbere indtog København til maraton

Søndag lød startskuddet ved det 36. maraton i Københavns gader. 11.696 løbere stiller op i distancen 42,195 km med start og mål på Islands Brygge.

  • Løberne venter på at komme afsted på ruten. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • 11.696 løbere stillede op i distancen 42,195 km med start og mål på Islands Brygge. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Annette Fredskov løber i dag sit marathon nummer 600. For bare en uge siden løb hun sit forrige maraton, Gåsetårn Maraton i Vordingborg. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • Starten gik på Islands Brygge, og distancen på 42,195 km tilbagelægges gennem Indre by, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • De 42 kilometer tilbagelægges gennem Indre by, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Antallet af udenlandske løbere sætter rekord med deltagelse fra 73 nationer. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Ved vandposten på Skt. Hans Torv blev der givet omkring 5000 liter vand til løberne. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Sidste år gennemførte 9.670 løbere Copenhagen Marathon. Det var rekord. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • Team Hop for Muskelsvind er her nået til 12- kilometermærket. De gav en smagsprøve på den overraskelse, som de havde lovet, hvis man fangede dem ved et af de 42 kilometermærker. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Ved 14-kilometermærket ved Israels Plads sad Frederikke, Camille, Lucas og Ludvig klar til at heppe. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Tilskuere hepper og kaster med konfetti. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • Rundt om i hele hovedstaden, stod publikum ved vejkanten og heppede på deltagerne. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Ruten gik gennem indre by, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • Medaljerne var klar i målområdet. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Her ses vinderen af Copenhagen Marathon 2015, Hassana Ahouchar fra Marokko, som gennemførte løbet på bare 2 timer 15 minutter og 24 sekunder. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • Thorkild Sundstrup kom ind som nummer seks i tiden 2 timer, 24 minutter og 41 sekunder. Han blev den første dansker over målstregen. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
  • Den hurtigste kvinde til Copenhagen Marathon 2015 blev Nancy Jebet Koech fra Kenya i tiden 2 timer, 33 minutter og 42 sekunder. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • Nummer et og to efter løbet. (Foto: Andreas Fløistrup © DR Nyheder)
1 / 18

Søndag lød startskuddet ved det 36. maraton i Københavns gader.

11.696 løbere stillede op i distancen 42,195 km med start og mål på Islands Brygge. Sidste år gennemførte 9.670 løbere Copenhagen Marathon. Det var rekord.

Antallet af udenlandske løbere sætter i år rekord med deltagelse fra hele 43 nationer.

Copenhagen Marathon er ikke kun for løberne. Det er en folkefest, hvor tusindvis af tilskuere og over 1000 frivillige støtter op og hepper langs hele ruten. Rundt om i hele hovedstaden stod publikum ved vejkanten og heppede på deltagerne.

Første mand over målstregen var marokkanske Hassane Ahouchar med tiden 2 timer, 15 minutter og 24 sekunder. Første dansker over målstregen blev Thorkild Sundstrup, som fik en sjetteplads med tiden 2 timer, 24 minutter og 41 sekunder.

Se billederne fra Copenhagen Marathon i billedserien i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter