Nyheder

Tjernobyl 20 år efter

  • Tjernobyl 20 år efter
    • Over 300 beboere nægtede at flytte ud fra 30-kilometer-zonen, der omringer atomkraftværket i Tjernobyl. De bor derfor ulovligt i et område, hvor der er langt til naboerne (Foto: Viktor Drachev © Scanpix)
    • Irina Grigorovna holder en pause fra at samle svampe foran et forladt hus. Hun bor ulovligt i 30-kilometer-zonen, der omringer Tjernobyl-værket. (Foto: Damir Sagolj © Scanpix)
    • Mange huse står tomme i landsbyen Tulgovichi i Hviderusland efter ulykken på Tjernobyl. En fjerdedel af Hvideruslands land blev alvorligt forurenet, og tusindvis af mennesker blev evakueret fra deres hjem, da strålingen fra Tjernobyl spredte sig. (Foto: Viktor Drachev © Scanpix)
    • En kvinde malker sin ko i den forladte landsby Tulgovichi. Før ulykken boede her omkring 2000, nu er indbyggertallet otte. (Foto: Viktor Drachev © Scanpix)
    • Den 80-årige Ivan Shamianok drikker et glas mælk fra sin egen ko i landsbyen Tulgovichi i Hviderusland. Han bor, ligesom et par hundrede andre, ulovligt i en 30 kilometers beskyttelseszone. (Foto: Viktor Drachev © Scanpix)
    • En hviderussisk mand henter træ fra et forladt hus i landsbyen Tulgovichi. Langt størstedelen af hans naboer har for længe siden forladt skuden. (Foto: Vasily Fedosenko © Scanpix)
    • Nadezhda Shimianok, en 79-årig beboer i landsbyen Tulgovichi, tænder ovnen i sit hus. (Foto: Vasily Fedosenko © Scanpix)
    • Gregory Svec på 44 år, der tidligere var brandmand på Tjernobyl, henter vand i en brønd. Han bor byen Zorin nær beskyttelseszonen, 30 kilometer fra atomkraftværket. (Foto: damir Sagolj © Scanpix)
    • En ukrainsk pige leger med et efterladt traktordæk i byen Zorin. Der bor meget få børn i zonen omkring Tjernobyl. (Foto: damir Sagolj © Scanpix)
    • En ukrainsk kvinde renser fisk. Hendes søn fangede dem ulovligt i forurenede vande i byen Zorin. Byen ligger omkring 30 kilometer fra atomkraftværket i Tjernobyl. (Foto: Damir Sagolj © Scanpix)
    • En mobil butik kommer rundt til de små landsbyer omkring Tjernobyl. Her samles nogle beboere i zonen om butikken, der kommer rundt med varer i den hviderussiske landsby Rudnae. (Foto: Vasily Fedosenko © Scanpix)
    • Smukt ser det ud, mens solen går ned over byen Dvorishche i Hviderusland. Men byen er forladt, og det samme er huset. Kun 30 borte ligger Tjernobyls atomkraftværk. (Foto: Vasily Fedosenko © Scanpix)
    1 / 12

    Seneste Nyt

  • Prinsen er blevet konfirmeret, men ikke alle kunne deltage: 'De er i vores hjerter og tanker'

    Prins Christian med resten af den nærmeste familie. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

    Med en solid forsinkelse er 15-årige prins Christian nu konfirmeret.

    Efter den kirkelige handling i Fredensborg Slotskirke stillede han op til fotografering og svarede på nogle spørgsmål fra pressen.

    - Det er selvfølgelig ærgerligt, at alle i familien ikke kan være med. Men sådan er det. De er i vores hjerter og tanker, siger prinsen, da han foran slottet møder pressen til fotografering, lød hans reaktion på de begrænsninger, som coronarestriktionerne satte for fremmødet.

    Konfirmationen skulle have fundet sted sidste forår, men på grund af coronapandemien blev den udskudt.

  • Voksmuseum kapper Harry og Meghans royale bånd og placerer dem blandt kendisserne

    Figurerne af Harry og Meghan. (Foto: Madame Tussauds © Madame Tussauds)

    Det er ikke kun i den virkelige verden, at prins Harry og hans kone Meghan har taget hul på et nyt kapitel.

    På voksmuseet Madame Tussauds i London vil figurerne af de to være fjernet fra resten af den kongelige familie.

    I stedet er de blevet rykket til 'Awards Party'-zone, der, som navnet antyder, er befolket af kendisser fra den røde løber.

    Blandt deres nye naboer kommer til at være figurer af den tidligere fodboldspiller David Beckham, skuespiller Dwayne Johnson og modellen Priyanka Chopra Jonas.

    De levende udgaver af Prins Harry og Meghan Markle er flyttet til USA, hvor de bor i Los Angeles.

  • Suveræn dansk kajakroer vinder World Cup-guld

    Den danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen var helt suveræn, da hun lørdag formiddag vandt guld i 200 meter enerkajak ved World Cup i ungarnske Szeged.

    Danskeren var over et halvt sekund hurtigere end sin nærmeste konkurrent, og kunne dermed lade sig hylde som sikker vinder af konkurrencen. Dermed sikrede hun Danmarks første medalje ved stævnet i Szeged.

    Men til trods for guldmedaljen er Emma Aastrand Jørgensen slet ikke færdig med at ro for i dag.

    I eftermiddag skal hun nemlig i aktion i semifinalen i 500 meter enerkajak, mens hun også skal deltage i det indledende heat i firerkajak over den same distance.

  • OB ansætter svensk cheftræner

    Superligaklubben OB skal fra 1. juni have ny cheftræner, og her er valget faldet på svenske Andreas Alm. Den 47-årige træner, der tidligere har stået i spidsen for Vejle Boldklub, får en treårig kontrakt.

    Det skriver OB i en pressemeddelelse.

    - Det er en god dag, og det er rigtig positivt, at vi nu har fundet vores cheftræner for de kommende tre år.

    - Vi er rigtig glade for, at vi kan tiltrække en træner som Andreas Alm, som vi mener er yderst kompetent. Vi er glade for, at han kan se sig selv i OB, og at han kan følge vores fremtidige planer for klubben, siger sportschef i OB Michael Hemmingsen.

    Andreas Alm er nuværende træner for svenske BK Häcken, som han blandt andet har ført til en pokaltitel og bronzemedaljer i den bedste svenske fodboldrække.

    Her fortsætter han indtil slutningen af maj, inden han d. 1. juni starter i OB.

    Andreas Alm på sidelinjen for BK Häcken. (Foto: 9200 Adam Ihse/TT © Scanpix)
  • Alternativets politiske leder vil modbevise rygtet om partiets død

    Franciska Rosenkilde (Å) talte i dag til Alternativets landsmøde (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Til formiddag steg Franciska Rosenkilde for første gang på talerstolen til partiets landsmøde som politisk leder af Alternativet.

    Hendes tale handlede særligt om tre ting:

    1. Partiet er ikke stendødt, hvis man skal tro dem og deres politiske leder.

    Franciska Rosenkilde indleder sin tale med at slå fast, at hun vil se fremad og at partiet har en fremtid i dansk politik.

    - Lad mig starte med at understrege, at Alternativets såkaldte død, er stærkt overvurderet, den er faktisk helt forkert, siger hun.

    2. Den grønne omstilling skal være kompromisløs og ambitiøs.

    En del af Franciska Rosenkildes tale handler om de visioner, hun og Alternativet har for fremtidens politik. Særligt bæredygtighed gennemsyrer den første del af hendes tale, hvor hun konkretiserer, hvad bæredygtighed betyder for hende.

    3. Partiet vil se fremad og tale politik men også fremhæve de politiske sejre, de har fået.

  • Raketangreb og voldsom uro fortsætter - men en våbenhvile er 'helt sikkert kommet tættere på'

    En eksplosion efter et israelsk luftangreb i Gaza her til morgen. (Foto: Mohammed Abed © Scanpix)

    Trods flere internationale forsøg på at få indstillet kamphandlingerne har natten igen budt på raket- og luftangreb fra og mod Gaza.

    I løbet af 12 timer fra fredag aften til lørdag morgen er der blevet affyret 200 raketter mod israelsk territorium, oplyser israelsk militær. Samtidig er flere mål i Gaza blevet bombet af Israel.

    Luftangrebene i Gaza kostede i går mindst 13 palæstinensere livet - herunder en mor og hendes tre børn, meddeler sundhedsmyndigheder i Gaza. I morges omkom to kvinder og otte børn under et andet israelsk luftangreb, siger palæstinensiske hospitalskilder til Al Jazeera og nyhedsbureauet AFP.

    Palæstinensere kigger på ødelæggelserne i Gaza By lørdag morgen. (Foto: MOHAMMED SALEM © Scanpix)

    Men volden har langt fra begrænset sig til kamphandlingerne mellem den militante Hamas-organisation og den israelske hær. Det seneste døgn har også budt på voldsomheder på Vestbredden.

    Her blev 11 palæstinensere dræbt af det israelske militær, lyder det fra det palæstinensiske sundhedsministerium, beretter den israelske avis Haaretz.

    Voldelige protester prægede i går hele Vestbredden, hvor unge palæstinensere kastede med sten og brandbomber, mens israelske soldater affyrede tåregas, gummikugler og skarpe skud. (Foto: ABBAS MOMANI © Scanpix)

    En af de dræbte blev skudt, da han forsøgte at stikke en israelsk soldat ned lidt nord for hovedbyen Ramallah, lyder meldingen fra israelske hær ifølge Ritzau.

    Dagen i dag kan byde på nye sammenstød i forbindelse med begravelserne for gårsdagens dødsofre. Derudover markerer mange palæstinensere i dag Nakba (katastrofen red.), hvor flere end 700.000 palæstinensere flygtede eller blev forvist i forbindelsen med krigen i 1948.

    Men bag kulisserne forhandler flere lande med Israel og Hamas, og en våbenhvile i Gaza ser ud til at være rykket tættere på.

    Israel og Hamas taler ikke direkte med hinanden, men bag lukkede døre foregår der et større diplomatisk arbejde, hvor blandt andet Egypten og Qatar forhandler med Hamas med henblik på en våbenhvile.

    Her har Egypten foreslået en kort våbenstilstand, som så kan udvides ad flere omgange med henblik på at opnå en permanent våbenhvile.

    - Parterne afviser indtil videre, men jo mere snak der er om våbenhvile, og desto større pres der er udefra fra USA og FN, jo mere kommer parterne til at tale om denne våbenhvile, som vil ske i sidste ende, siger Allan Sørensen, Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, der befinder sig i Jerusalem.

    - Men lige nu ved vi ikke, om det er et spørgsmål om en dag, eller to, tre eller fire dage, siger han.

    Det er til gengæld sikkert, at en våbenhvile er rykket nærmere.

    - Vi er helt sikkert kommet tættere på, siger Allan Sørensen, der peger på fremgang i form af, at parterne sætter ord på deres krav og accepterer, at der finder indirekte mægling sted.

    - Det betyder, at vi har bevæget os fra de dage, hvor vi ikke vidste, hvor parterne stod, eller om man var på vej mod en landoffensiv og yderligere eskalering, til en situation, hvor de rent faktisk indirekte taler sammen, siger han og fortsætter:

    - Det er selvfølgelig et godt tegn for dem, der ønsker en fredelig løsning af konflikten.

    Han peger på, at Hamas har krævet fri adgang til al-Aqsa moskeen i Østjerusalem, at jøder forlader det omdiskuterede Sheikh Jarrah-nabolag i byen, og at de arresterede fra den seneste tids uro bliver løsladt.

    - Det er ikke realistisk, men det er et forsøg fra Hamas på at koble sig på Jerusalem og fremstå som Jerusalems beskytter, siger Allan Sørensen.

    - Jeg tror, at man starter højt, fordi man godt ved, at man er nødt til at gå på kompromis i sidste ende.

    Omvendt kræver Israel blandt andet at få udleveret ligresterne fra nogle af de faldne soldater fra Gaza-krigen i 2014, hvilket Hamas indtil videre har afvist.

    - Begge parter starter højt, og måske lander de på et kompromis senere hen, siger Allan Sørensen.

    Mens arbejdet på en våbenstilstand fortsætter i kulisserne, opfordrer FN til en øjeblikkelig våbenhvile.

    - Den igangværende militære optrapning har ført til store lidelser og ødelæggelser. Den har krævet mange civile liv, herunder mange børn, lyder det i en udtalelse fra FN's generalsekretær, António Guterres.

    FN-talsmand Stephane Dujarric leverede budskabet i aftes:

    - Kampene kan potentielt føre til en ukontrollerbar sikkerheds- og humanitær krise og til yderligere ekstremisme, ikke kun i det besatte palæstinensiske område og i Israel, men i regionen som helhed, lyder meldingen fra FN-chefen, der oplyser, at FN aktivt forsøger at formidle en våbenhvile.

    Ifølge BBC er mindst 133 af Gazas indbyggere blevet dræbt, siden konflikten tog fart i mandags. Det gælder blandt andet mindst 31 børn, mens omkring 1.000 meldes såret.

    Israel har undervejs angrebet 800 mål i Gaza. I går gjaldt det blandt andet et stort tunnelnetværk, som Hamas har gravet under flere boligområder.

    Siden mandag er over 2.000 raketter blevet affyret mod Israel fra Gaza. Her har mindst otte israelere - herunder to børn - mistet livet, mens 560 meldes såret, skriver Ritzau.

    Det Hvide Hus melder, at tabene af menneskeliv er tragiske, men at Israel har ret til at forsvare sig:

    Herhjemme opfordrer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) begge parter til at stoppe voldsspiralen.

    - Det er en meget voldsom konflikt, og det er tragisk med civile tab. Derfor er det vores klare opfordring til begge parter, at nu må volden og eskalationen indstilles, siger udenrigsministeren til DR Nyheder.

    Han siger, at han har skrevet til måde den israelske og den palæstinensiske udenrigsminister og bedt om tilbageholdenhed.

    - Derudover er det vigtigt, at det internationale samfund gennem EU, FN, USA og så videre lægger maksimalt pres på for at få indstillet de her voldshandlinger, siger han.

  • Alternativets leder på landsmøde: Vores død er stærkt overvurderet

    Franciska Rosenkilde holder sin første tale som leder af Alternativet. Hun langer ud efter regeringen for ikke at tage klimaspørgsmålet seriøst nok.

    De godt 2.400 medlemmer af Alternativet, der er tilbage, skal tro på, at partiet også eksisterer efter næste valg.

    Og det er der god grund til, siger partiets næsten nyvalgte politiske leder, Franciska Rosenkilde, der her til formiddag holder sin første tale som netop leder af partiet, efter hun blev valgt for godt tre måneder siden.

    Franciska Rosenkilde indleder sin tale med at slå fast, at hun vil se fremad og at partiet har en fremtid i dansk politik.

    - Lad mig starte med at understrege, at Alternativets såkaldte død, er stærkt overvurderet, den er faktisk helt forkert, siger hun og fortsætter:

    - De seneste års udfordringer har gjort os klogere og modstanden mere robuste som parti, bevægelse og fællesskab. Men den spiren af håb, politisk engagement og aktivitet, jeg møder i baglandet er både stærkt opmuntrende og meget motiverende.

    - For de kriser, Alternativet blev skabt som svar på, er kun blevet værre siden partiets undfangelse. Og En seriøs bæredygtig omstilling af vores samfund har aldrig været vigtigere, siger hun.

    Vælgeropbakningen til Alternativet ligger ellers på et lavt niveau. Bare 1 procent af vælgerne ville sætte kryds ved partiet, hvis der var valg i dag, viser den seneste meningsmåling lavet af Epionion for DR og Altinget.

    Med andre ord. Hvis der var valg nu, ville Alternativet ikke komme ind i Folketinget.

    I sin tale gør Franciska Rosenkilde meget ud af at fremhæve de resultater, som partiet har opnået. Borgerforslag i Folketinget og at reducere co2-udledningen med 70 procent i 2030.

    Men der skal mere til, siger Franciska Rosenkilde, der langer ud efter regeringen for ikke at tage opgaven seriøst og ambitiøst nok.

    - Tusinder, hvis ikke millioner af borgere, står bag ambitionen om radikal klimahandling. Det betød, at 2019 blev året for et klimavalg. Problemet er bare, at klimavalget ikke gav os en klimaregering.

    - Valgkampens mange grønne løfter er langtfra blevet indfriet. Vi langt fra mål, selvom regeringen forsøger at bilde os noget andet ind, siger hun.

    En af de store debatter herinde på Christiansborg er, hvilken pris den grønne omstilling kommer med. For regningen for omstillingen kan ende med at koste job og vækst, lyder pointen ofte. Det vil Alternativet gerne gøre op med, siger Franciska Rosenkilde i sin tale.

    - Den grønne omstilling må hverken koste vækst eller arbejdspladser, må vi forstå. Og deri ligger kimen til klimanøl og forklaringen på, hvorfor regeringen aldrig kommer til at stå i spidsen for den nødvendige bæredygtige omstilling.

    - Det er nemlig udtryk for lige præcis den samfundsindstilling, der har skabt problemerne, vi står med, siger Francsiske Rosenkilde.

    Franciska Rosenkilde blev på et ekstraordinært landsmøde valgt som partiets nye politiske leder.

    Det skete, efter at Josephine Fock i november sidste år stoppede på posten efter kun ni måneder.

    Valget af Josephine Fock som politisk leder i februar sidste år betød samtidig, at fire af partiets fem folketingsmedlemmer forlod partiet.

    Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer dannede senere Frie Grønne, mens Rasmus Nordqvist i dag er medlem af SF.

    Det har efterladt Torsten Gejl tilbage som Alternativets eneste folketingsmedlem.

    I aften klokken 21.00 svarer Franciska Rosenkilde på spørgsmål fra jer her på dr.dk.

    Du kan læse historien om Alternativet fortalt af DR's politiske analytiker Jens Ringberg lige her.

  • Et skridt på vejen til at løse klimakrisen: Dansk opfindelse fjerner CO2 fra biogas

    Her ses den biogasreaktor, hvor de danske forskere har udviklet og testet deres nye opfindelse. Nu er tiden kommet til at prøve det af i længere tid for at teste, om det er klart til at blive rullet ud til flere værker.

    Hele verden leder i disse år desperat efter metoder til gøre vores samfund grønnere.

    Om det er så er mere effektive vindmøller, lagring af grøn strøm eller alternativ brændsel til bilerne. Milliarder kastes efter at finde løsningerne på klimakrisen.

    Et af de helt store håb i jagten på grønne løsninger kaldes for “Power-to-X”.

    Konceptet går ud på at anvende den billige overskudsstrøm, som for eksempel kommer fra vindmøller, når det blæser meget. Den overskydende strøm kan vi så lave om til grønne produkter til andre sektorer.

    Det kunne eksempelvis være at levere biobrændsel til færger eller lastbiler.

    Ved at pumpe ekstra brint, der dannes fra grøn strøm gennem en proces, der kaldes elektrolyse, ind i et biogasanlæg, kan de omsætte noget af den CO2, som anlægget producerer, til biometan.

    Dermed bliver produktionen af biogas, der typisk bruges i industrien til brændsel eller til at lave strøm, langt grønnere.

    - Vi stimulerer processen, der i forvejen sker i biogasreaktoren, ved at sørge for, at der er tilstrækkeligt brint til, at mikroorganismerne kan omsætte så meget CO2 som muligt. På den måde genbruger vi en stor del af CO2’en fra biogasprocessen, som ellers ville blive sendt ud i atmosfæren, siger Michael Vedel Wegener Kofoed, der er en af forskerne bag teknologien.

    Udfordringen med nye opfindelser og teknologier, der kan gøre vores energisektor grønnere, er ofte, at det kræver store investeringer. Investeringer i udbygninger af eksisterende anlæg eller anlæggelse af helt nye.

    Fordelen ved den nye teknologi her er, at den kan bruges på de biogasanlæg, der findes i forvejen. Det kræver blot, at der installeres et injektorsystem.

    - Omkostninger er en stor del af hurdlen ved Power-to-X. Hvis det er for dyrt, er det for svært at finansiere. Derfor har vi forsøgt at udvikle en injektor, der udnytter reaktoren og de mikroorganismer, der allerede er til stede, siger han.

    Teknologien er allerede blevet testet under kortere forsøg på Aarhus Universitets bioreaktor ved Foulum. Nu er planen så, at den skal afprøves over længere tid for at klarlægge teknologiens potentiale.

    Hvis det viser sig at fungere lige så godt i en større kommerciel skala, kan forskerne bag stå med en teknologi, der kan gøre en stor forskel mange steder i verden.

    Ud af reaktoren får vi en biogas, der har langt mindre CO2. I projektet skal vi undersøge, hvor meget af CO2’en vi kan omdanne, hvilket vil være et afgørende punkt for teknologiens potentiale og fremtidige anvendelse.
    Michael Vedel Wegener Kofoed, forsker ved Aarhus Universitet.

    Når vi til daglig taler om løsningerne på klimakrisen, er det sjældent, at snakken falder på biogas. For det meste bliver vind- og solenergi nævnt.

    Men faktisk er biogas med til at erstatte den CO2-udledende naturgas fra gas og oliefelter med grøn energi. Omkring 21 procent af gassen i gasnettet i Danmark stammer i dag fra biogas.

    Biogas er i modsætning til naturgas CO2-neutral, men det betyder ikke, at den slet ikke udleder CO2.

    Men Michael Vedel Wegener Kofoeds teknologi kan lave om på det.

    Når brint sprøjtes ind i biogasreaktoren, begynder mikroorganismerne ved hjælp af brinten at omdanne CO2’en til metan.

    - Ud af reaktoren får vi en biogas, der har langt mindre CO2. I projektet skal vi undersøge, hvor meget af CO2’en vi kan omdanne, hvilket vil være et afgørende punkt for teknologiens potentiale og fremtidige anvendelse, siger han og fortsætter:

    - Vi håber på, at det fører til, at vi kan øge den mængde biogas, vi bruger i Danmark, så vi i fremtiden kun har biometan på det danske naturgasnet.

    Regeringen satser i disse år på, at “Power-to-X”-teknologier kan være en del af løsningen på klimakrisen.

    I efteråret blev en aftale vedtaget, hvor 3,1 milliarder kroner blev sat af til forskning i grønne løsninger - herunder specifikt “Power-to-X”-teknologier.

    Michael Vedel Wegener Kofoeds løsning er derfor måske kun den første ud af mange nye teknologier, vi vil se i de kommende år.

    - Projektet skal frem mod 2023 teste teknologien af i en større skala - og så vil tiden vise, om det er effektivt og prisstærkt nok til at blive rullet ud i resten af landet, fortæller han.

    Gr. står for grader. (© DR Nyheder)
  • Opgav familiens baronessehus af frygt for bro til nabo: 'Helt tosset at man nu snakker om en tunnel'

    Kommer der en togbro over Vejle Fjord ligger Baronessehuset i vejen, men ender det med en tunnel bliver ejendommen ikke berørt. (Foto: Emil Nordkvist Johansson © DR)

    ”Baronessehuset” bliver det kaldt.

    Det store gule murstenshus, der ligger naturskønt næsten helt ned til vandet bare et stenkast fra Vejle Fjord, har været i Trine Grices families eje i flere generationer.

    Selv overtog hun huset fra sine forældre i 2003 og har brugt det som sit fritidshus. Et hus, hvor hun har lavet nyt tag, nye badeværelser og i det hele taget givet det den helt store renovering. Det eneste, der manglede var køkkenet og husets varmeforsyning.

    Lysten til at kaste sig ud i de projekter forsvandt lige så stille med planerne om en ny togbro over Vejle Fjord.

    - Jeg havde ikke lyst til at kaste endnu flere penge i huset, og usikkerheden om, hvad der skulle ske med området og togbroen var så ubehagelig, at jeg ikke syntes, den var til at leve med til sidst, siger Trine Grices.

    Derfor indgik hun sidste år en aftale med Vejdirektoratet om, at de kunne overtage huset i en såkaldt fremrykket ekspropriation.

    Økonomisk set var der tale om en fin aftale, hvor hun fik et væsentligt større beløb for huset, end en ejendomsmægler vurderede, det var værd på grund af usikkerheden omkring en potentiel togbro.

    - Det var med vemod, da jeg solgte huset. Både fordi jeg egentlig ikke havde tænkt, at jeg ville sælge det, og fordi det jo også havde været lidt sjovere, hvis det var blevet solgt til nogen, der ville have elsket at bo i det.

    Siden Trine Grice solgte sit hus til Banedanmark har regeringen dog indledt forhandlingerne om de næste 15 års vej- og jernbaneprojekter. I den forbindelse har regeringen åbnet for muligheden, at der skal etableres en tunnelløsning i stedet for en ny togbro.

    Sker det, havde Trine Grice nok ikke behøvet at sælge Baronessehuset.

    Men det får hende ikke rigtig til at ærge sig. For det var usikkerheden, hun ikke orkede længere - og den, tror hun ikke på, forsvinder lige foreløbig.

    - Det her projekt har jo været i gang længe, og jeg synes, det er helt tosset, at man nu snakker om en tunnel. Det når de nok også at ændre igen igen, siger hun.

    Den gule linje på billedet viser en af de mulige placeringer for togbroen, hvis det altså ender med at være er den løsning, der bliver valgt.

    Der er endnu ikke sat de endelige streger på kortet over, hvor en ny forbindelse over - eller under - Vejle Fjord skal ligge.

    Tilbage i 2016 og 2017 undersøgte Vejdirektoratet fire forskellige muligheder for at lave en højhastighedsbane ved Vejle Fjord. Tre forskellige linjeføringer over fjorden og én under.

    Alligevel har flere ligesom Trine Grice valgt at vinke farvel til deres ejendomme.

    Indtil videre har Vejdirektoratet brugt 113,2 millioner kroner på at overtage 36 huse, der potentielt kan blive ramt af en ny forbindelse over eller under Vejle Fjord, som er nødvendig for at Togfondens planer om en timemodel, der skal sikre en times rejsetid i tog mellem landets største byer, kan realiseres.

    30 af ekspropriationerne er sket syd for fjorden ligesom Trine Grices.

    Det er ikke kun i trekantsområdet, at de potentielle nye jernbanestrækninger har efterladt folk i et limbo mellem håbet om at kunne blive boende og en beslutning om at komme beslutningen i forkøbet og tage imod en fremrykket ekspropriation.

    På strækningen mellem Hasselager og Aarhus H har Banedanmark overtaget 21 ejendomme for i alt 75.304.010 kroner. 16 af ejendommene ligger i postnummeret for Solbjerg, hvor der lige nu er tre mulige strækninger i spil.

    Altså ekspropriationer for knap 190 millioner kroner på de to strækninger. Ekspropriationer, der er foretaget før de endelige streger er sat på kortet fra politisk hold.

    Både Vejdirektoratet og Banedanmark oplyser, at de ejendomme, som de har overtaget, udlejes indtil der er afklaring. Skulle det ske, at projekterne droppes, sælges ejendommene.

    Else og John Rønsholt har endnu ikke opgivet deres hus, der ligger op af en bakke nord for fjorden. Herfra har de udsigt over vandet, hvilket de troede de skulle nyde til de ikke længere kunne klare dem selv.

    Ender det med en togbro, er det et farvel til det fremtidsscenarie, men ender det med en tunnel går det ikke ud over deres ejendom. Udsigten til en tunnel får dem dog ikke til at juble, for tunnelløsningen vil stadig gå gennem John Rønsholts fødegård, hvor en af deres sønner bor i dag og som har været i familiens eje siden 1902.

    - Så vi er kede af begge ting og håber og krydser fingre for, at intet af det bliver til noget, siger Else Rønsholt.

    I klippet kan du se John Rønsholt vise, hvor en togbro ville gå meget tæt på parrets hjem. Artiklen fortsætter efter klippet.

    Det værste af det hele er dog usikkerheden. Den har fulgt dem siden aftalen om Togfonden blev til i 2014.

    - Der går jo ikke en dag, hvor man ikke spekulere på det. Kommer den, kommer den ikke? Og vi kan ikke føre nogen planer ud i livet, for vi er jo ligesom bundet af, at vi må afvente, at der er nogle politikere, der enten kan sige ja eller nej, siger John Rønsholt og bakkes op af sin kone.

    - Jeg er diabetiker, og det påvirker mig meget, når der bliver talt om det, og det kommer så meget op i pressen – så stiger mine sukkertal, og det påvirker mig rigtig meget både mentalt og fysisk.

    Alligevel er det ikke faldet parret ind at opgive hjemmet og tage imod en fremrykket ekspropriation.

    - Det har vi fra starten af sagt, at vi ikke ville være med til. Så var vi jo solgt, og så var der ingen vej tilbage, siger John Rønsholt.

    - Og hvis togbroen så ikke kommer, så kan vi jo ikke få det tilbage igen, supplerer Else Rønsholt.

    Usikkerheden går dog ud over langt flere end de borgere, hvis hjem tilfældigvis ligger på ruten.

    Det fortæller Jonna Harbo, der er ejendomsmægler hos Home i Brejning. Det er nemlig ikke alle, der bliver berørt af planerne, som kan få en fremrykket ekspropriation. For hvis de ønsker at sælge deres hus, så spiller den mulige udsigt til en togbro eller tunnel og de mange års byggeri, indtil den står klar, ind på salgsprisen.

    - Det første folk, der har lyst til at flytte hertil, spørger om, er, hvor broen kommer til at ligge. Om det kan komme til at genere den bolig, de kigger på eller ej, forklarer hun.

    Se Jonna Harboe vise rundt i området i og omkring ekspropriationslinjen, hvor det nu er blevet særdeles svært at sælge huse. Artiklen fortsætter efter klippet.

    Som ejendomsmægler har Jonna Harboe også været med til at hjælpe berørte borgere med at få en fremrykket ekspropriering. Og det undrer hende, at der eksproprieres i så stor stil.

    - Havde man nu bare besluttet, at der kom en bro, og den kom i dén linjeføring, så kunne man forholde sig til det. Men det, der er rigtig svært, er, at der er tre linjeføringer til en bro og en til en tunnel, og man eksproprierer i alle spor, så der er ikke nogen, der ved, om de er købt eller solgt.

    - Det gør rigtig mange utrygge, og det er en psykisk belastning for rigtig mange folk. Mange har jo valgt at sælge, selvom de helst ikke ville, men bare for at komme videre.

    Derfor håber hun også bare på én ting:

    - At der snart kommer en beslutning. Få den skide bro væk eller find ud af, hvor den skal være, så vi kan komme videre i vores område, og folk kan få et liv igen.

    Det har ikke været muligt at få et interview med transportminister Benny Engelbrecht (S).

    I et skriftligt svar til DR Nyheder erkender han dog, at den manglende afklaring går ud over borgerne i de berørte områder.

    - Det gør vi alt for at håndtere så lempeligt som muligt; blandt andet ved at man kan bede om, at staten overtager ens ejendom i planlægningsfasen, også selvom der ikke er truffet endelig beslutning om løsningen. Det er en hjælp til de berørte borgere, som sidder i en særlig situation - og en mulighed for afklaring, hvis ikke man vil vente.

    Ifølge Benny Engelbrecht, der selv har oplevet at få et hus eksproprieret, er der også fokus på, at der ikke skal skabes mere usikkerhed end højst nødvendigt, når der planlægges store infrastrukturprojekter som f.eks. en togbro over eller tunnel under Vejle Fjord.

    - Derfor arbejder jeg også på, at vi bliver bedre til at træffe en beslutning om linjeføring, så der ikke er alt for mange muligheder i spil. Men samtidig er der også brug for, at man kan undersøge forskellige muligheder grundigt, have høringer og en politisk proces med plads til ændringer og spørgsmål.

  • Den unge tronarving er på vej til konfirmation i sit blå jakkesæt

    Prins Christians konfirmation i Fredensborg Slotskirke forestås af kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh- Poulsen, i Fredensborg lørdag den 15. maj 2021. (foto Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

    Kronprinsparrets ældste barn bliver i dag konfirmeret. I Fredensborg Kirke skal prins Christian sige ja til den kristne tro.

    Prins Christian havde salmebogen i hånden, da han i blåt jakkesæt gik ind på Fredensborg Slotskirke.

    • Prins Christians konfirmation i Fredensborg Slotskirke forestås af kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh- Poulsen, i Fredensborg lørdag den 15. maj 2021. (foto Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
    • Queen Margrethe, Crown Prince Frederik, Crown Princess Mary, Prince Christian, Princess Isabella, Princess Josephine and Prince Vincent arrives to Prince Christian's confirmation at Fredensborg Castle Church, Saturday May 15, 2021. The ceremony is private and with only 25 guests and are beeing presided by the Royal Confessor, Bishop Henrik Wigh-Poulsen.. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
    • Crown Prince Frederik, Crown Princess Mary, Prince Christian, Princess Isabella, Princess Josephine and Prince Vincent arrives to Prince Christians confirmation at Fredensborg Castle Church, Saturday May 15, 2021. The ceremony is private and with only 25 guests and are beeing presided by the Royal Confessor, Bishop Henrik Wigh-Poulsen.. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
    1 / 3

    Ligesom alle andre konfirmander bliver også hans store dag påvirket af corona.

    På grund af restriktionerne deltager ingen gæster fra udlandet, og det betyder, at prins Joachim og hans familie, der bor i Paris, ikke er med. Det er prinsens morfar, John Donaldson, der bor i England, heller ikke.

    Restriktionerne betyder også, at der ikke må være mere end 25 gæster til festlighederne.

  • Brian har brugt 4.000.000 kroner på sin livsstil: 'Man skal leve livet fuldt ud'

    Måske vidste hans forældre det allerede ved fødslen. Eller også var han bare heldig.

    Han elsker biler – især dem, der er tunede, spyr med ild og spiller technomusik, han er inspireret af filmen 'The Fast and the Furious' – og så hedder han minsandten: Brian.

    Brian Frederiksmose er det man kalder en vaskeægte Brian, og det står han ved.

    Og netop dét har han dedikeret sin YouTube-kanal til. På BF Lifestyle, som kanalen hedder, får du drengerøv, dækrøg og et mantra om, at man skal leve livet fuldt ud, fortæller Brian Frederiksmose.

    Der er intet som gearskift og motorlyd, der kan gøre Brian Frederiksmose lykkelig. Og derfor bruger han mange timer, kræfter og millionbeløb på at føre Brian-drømmen ud i livet.

    - Man skal leve livet fuldt ud.

    Mød manden bag BF Lifestyle og hør om, hvordan han købte sin første bil som 16-årig.

  • Tornadoer koster syv livet i Wuhan og det østlige Kina

    Omfattende ødelæggelser i Kina efter tornadoer. (Photo by STR / AFP) / China OUT (Foto: Str © Scanpix)

    Syv personer har mistet livet, og flere hundrede er såret, efter at to tornadoer fredag skabte kaos i den kinesiske by Wuhan samt en by i den østlige provins Jiangsu.

    Det oplyser det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge Ritzau.

    Den ene tornado ramte Wuhan klokken 20.39 fredag lokal tid.

    Her døde seks personer, mens 218 blev kvæstet, da tornadoen hærgede igennem distriktet Caidian i den sydvestlige del af byen.

    • Millionbyen blev fredag ramt af kraftigt tordenvejr. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    • Det fik blandt andet lokale vejrmyndigheder til at udstede advarsler om at opholde sig udenfor. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    • Tornadoer er langt fra unormale i den østlige del af Kina. (Foto: Str © Scanpix)
    • De rammer ofte i perioden mellem forår og sommer. (Foto: FANG DONGXU © Scanpix)
    • Den ene tornado ramte ifølge mediet Wuhan i Kinas centrale Hubei-provins klokken 20.39 fredag lokal tid. (Foto: Str © Scanpix)
    1 / 5

    Undervejs jævnede tornadoen 27 huse med jorden, mens 130 bygninger blev beskadiget.

    Ødelæggelserne fandt sted, cirka halvanden time efter at en anden tornado forinden havde ramt byen Shengze omkring 400 kilometer mod øst.

    Her blev en person dræbt og 21 andre kvæstet.

  • MINUT FOR MINUT Alternativets Franciska Rosenkilde holdT sin første landsmødetale

  • Udenrigsministeren: En tostatsløsning er den eneste vej til fred mellem Israel og palæstinenserne

    Lige nu koger konflikten mellem Israel og palæstinenserne efter flere dage med gensidige angreb.

    I årtier er der foreslået adskillige veje til fred, men ingen af dem har ført frem til endemålet.

    Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er den eneste løsning stadig det gamle forslag om at skabe en palæstinensisk stat ved siden af Israel.

    - Jeg vil gøre alt det, jeg kan fra dansk side for at få bilagt konflikten og finde en varig holdbar løsning, og det indbefatter en tostatsløsning, hvor besættelsen af de besatte områder ophører, og hvor Israel kan leve i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte grænser, siger han til TV Avisen Morgen.

  • Tidligere cykelprofil Jesper Skibby går ind i politik

    Jesper Skibby er blandt andet kendt for at tale om sin mørke dopingfortid. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

    Den tidligere professionelle cykelrytter, Jesper Skibby, stiller op til byrådet i Gribskov Kommune. Det skriver Gribskovonline.

    Han stiller op for lokallisten Nytgribskov.

    Og nyheden om, at den tidligere cykelrytter er klar til lokalpolitik, er godt nyt, mener kommunens borgmester, Anders Gerner Frost, der også selv er valgt ind for Nytgribskov.

    - Jeg er rigtig glad for, at Jesper har takket ja til at stille op for Nytgribskov. Han kan bidrage positivt i byrådets arbejde med de mange livserfaringer, han har med, siger borgmesteren og tilføjer:

    - Desuden er han et varmt og ærligt menneske, som altid giver smil og glæde omkring sig, ikke mindst i vores stærke byråds- og kandidatgruppe.

  • Havnebyggerier presser fisk, muslinger og planter - det skal såkaldte fiskebørnehaver hjælpe på

    Man kan lave biohuts - eller fiskebørnehaver, som de også bliver kaldt for at hjælpe biodiversiteten. Det er små stålbure med østersskaller, der giver føde og beskyttelse til fisk.

    Når havne i disse år bliver omdannet fra tomme industriområder til smarte lejlighedskomplekser og kontorbygninger, presser det dyre- og plantelivet.

    Men det skal et nyt projekt være med til at forhindre ved at hjælpe bygherrerne til at passe på naturen, fortæller Jon Svendsen, seniorforsker hos DTU Aqua.

    - Når man udvider eller renoverer en havn, har man sjældent fokus på fiskene, biodiversiteten eller den blå natur i området, efter man har anlagt havnen. Det har vi nu nogle værktøjer til at gøre noget ved, siger han.

    Noget af det, man kan gøre, er at lave biohuts - eller fiskebørnehaver, som de også bliver kaldt. Det er små stålbure med østersskaller, der giver føde og beskyttelse til fisk.

  • Afdød NBA-legende indlemmes officielt i Hall of Fame

    Den afdøde basketballstjerne Kobe Bryant bliver lørdag officielt medlem af Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.

    Det gør Los Angeles Lakers-ikonet sammen med Tim Duncan og Kevin Garnett. Trioen har tilsammen vundet 11 NBA-mesterskaber, hvoraf Bryant og Duncan har vundet fem hver.

    Kobe Bryant omkom efter en helikopterulykke i januar 2020 sammen med otte andre personer - heriblandt Bryants 13-årige datter Gianna.

    Basketballspillerens enke, Vanessa Bryant, og hans datter Natalia var fredag mødt op for at modtage den jakke, der følger med indlemmelsen i Hall of Fame. Samtidig var de med til at åbne en udstilling, der er lavet om Lakers-legenden.

    Kobe Bryant blev 41 år.

    Tabet af Kobe Bryant blev markeret verden over, også i Los Angeles, hvor basketball-legenden har en helt særlig plads i folks hjerter. Her er han afbildet på en væg sammen med datteren Gianna, der også omkom under helikopterulykken 26. januar 2020. (Foto: KYLE GRILLOT © Scanpix)
  • Fire kvinder med tilknytning til Danmark er blevet smuglet - eller forsøgt smuglet - ud af syriske fangelejre

    Mindst fire kvinder med tilknytning til Danmark er blevet smuglet - eller forsøgt smuglet - ud af to syriske fangelejre for sympatisører af Islamisk Stat.

    Det er sket inden for det seneste halvandet år.

    To af dem at flygtede fra al-Hol-lejren, men blev fanget og sat tilbage i den mere sikre al-Roj-lejr.

    De to andre forlod ifølge interne lejrdokumenter al-Roj lejren, og opholder sig nu i Tyrkiet med et barn.

    De to kvinder og barnet, som nu er i Tyrkiet, er ikke blandt de syv kvinder og 19 børn, som har henvendt sig til Udenrigsministeriet for at komme hjem.

  • Tennisikonet Federer vil have klar melding fra OL-vært

    Tennisspilleren Roger Federer vil have en afklaring. Skal OL i Tokyo til sommer gennemføres eller ej?

    Lige nu kæmper Japan med endnu en bølge af coronasmitte, og Tokyo er i nødretstilstand, så barer og restauranter er lukkede, og sportsbegivenheder afvikles uden tilskuere.

    - Jeg ville elske at spille ved OL og vinde en medalje for Schweiz. Det vil gøre mig stolt. Men hvis det ikke sker på grund af coronapandemien, vil jeg være den første til at forstå det.

    - Jeg tror, at atleterne har brug for en endelig beslutning: Skal det ske, eller skal det ikke ske? siger Federer ifølge Ritzau.

  • Konservative vil stryge restriktioner og starte forfra: 'Alt er åbent, medmindre vi beslutter noget andet'

    Søren Pape Poulsen vil starte forfra med coronarestriktioner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Hvis det står til Det Konservative Folkeparti, er det tid til at viske tavlen helt ren.

    Der er nemlig ifølge partiets formand Søren Pape Poulsen alt for mange komplicerede coronaregler, som ingen har styr på.

    - Jeg kender ikke ét menneske, der kan forklare mig, hvad alle restriktioner er. Jeg kender ikke én politiker, der ved det. Der er efterhånden så mange ting, der er åbne, ikke åbne og halvt åbne.

    Derfor lyder forslaget fra Konservative at droppe alle nuværende coronarestriktioner og -retningslinjer for at starte forfra med nye.

    - Vi er så langt i pandemien nu, at vi skal begynde på et blankt stykke papir. Og så skal vi lave de retningslinjer, der er brug for, siger Søren Pape Poulsen.

    - Alt er åbent, medmindre vi beslutter noget andet.

    Han mener dog stadig, at det er for tidligt at lade nattelivet åbne igen.

  • Raketter bliver affyret mod israelsk by fra morgenstunden

    Efter få timers stilhed blev der fra morgenstunden igen affyret raketter mod den israelske by Be'er Sheva fra Gaza. Det skriver det israelske medie Haaretz.

    Over 12 timer fra fredag aften til lørdag morgen er der blevet affyret 200 raketter mod israelsk territorium, oplyser israelsk militær.

    I løbet af natten er adskillige mål i Gaza også blevet bombet. Ifølge militæret er det blandt andet raketaffyringssystemer kontrolleret af Hamas, der er blevet bombet.

    Ifølge opgørelser fra Gazas sundhedsmyndigheder er 126 dræbt i de israelske angreb siden mandag. Blandt dem er 31 børn. Knap 1.000 er blevet såret.

    Syv israelere er dræbt i raketangreb indtil videre.

  • Den udenlandske del af familien må blive væk fra prins Christians konfirmation i dag

    Prins Christian skal konfirmeres i Fredensborg Slotskirke lørdag klokken 11. Bagefter fejres han privat i Kancellihuset. (Foto: Franne Voigt/Kongehuset © Scanpix)

    Det er ikke kun hos dig og mig, at livet er påvirket af coronakrisen. Også hos de kongelige må man indstille sig på at gøre tingene lidt anderledes.

    I dag skal prins Christian konfirmeres i Fredensborg Slotskirke, men middagen efterfølgende bliver uden den udenlandske gren af familien.

    På grund af coronaretningslinjerne deltager ingen gæster fra udlandet. Prins Joachim og hans familie, der bor i Paris, er derfor ikke med. Det er prinsens morfar, John Donaldson, der bor i England, heller ikke.

    Restriktionerne betyder også, at der ikke må være mere end 25 gæster til festlighederne.

  • Mellemøstkorrespondent i Israel: 'Det er som om, at både Hamas og Israel begynder at forberede sig på at tale om våbenhvile'

    Selvom konflikten aldrig er helt i bero, er den gamle strid mellem Israel og palæstinensere for alvor blusset op igen.

    Siden i mandags er konflikten eskaleret til det mest voldsomme siden krigen i 2014 med luftangreb, voldelige sammenstød og raketter.

    Men nu begynder Allan Sørensen, der er Mellemøstkorrespondent for avisen Kristeligt Dagblad, at øjne muligheden for, at konflikten snart nedtrappes en smule.

    - Det er som om, at både Hamas og Israel begynder at forberede sig på at tale om våbenhvile. Set i forhold til det, der er sket i ugens løb, er det som om, det stilner en lille smule af. Parterne viser hinanden, at der måske godt kan trappes ned, siger han og tilføjer:

    - Men det betyder ikke, at der ikke bliver affyret raketter og bombet.

    De seneste tal fra palæstinensiske sundhedsmyndigheder i den Hamas-kontrollerede Gazastribe viser, at 126 er dræbt, herunder 31 børn, og 950 er såret, siden mandag.

  • Store protester puster til coronasmitten i Colombia: Runder 80.000 døde

    Kvinder protesterer mod politiets seksuelle overgreb og voldelige tilgang til fredelige demonstranter i byen Bogota i Colombia. (Foto: STRINGER © Scanpix)

    Colombia har rundet 80.000 døde med corona, samtidig med at intensivafdelingerne i de største byer er ved at være fyldt op.

    Den triste milepæl kommer, efter at landet de seneste uger også er blevet ramt af voldsomme protester mod regeringen.

    Tidligere på ugen advarede myndighederne om, at protesterne kommer til at forlænge en allerede ødelæggende tredje bølge af coronavirusset, hvis de ikke snart stopper.

    Demonstrationerne i Colombia begyndte 28. april på grund af en nu aflyst skattereform. De har siden udviklet sig til også at handle om ulighed og politivold.

    Landet har siden protesternes start registreret omkring 470 coronarelaterede dødsfald og knap 14.000 smittetilfælde om dagen.

  • KRONER & CORONA: Forestil dig et dybt hul. Det er det, som corona har gjort ved dansk økonomi.

    Dansk økonomi er på vej op af hullet - men hvilken virkelighed venter ved overfladen, spørger DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder.

    Det gik ellers derudaf i fint tempo, men så forsvandt jorden pludselig under fødderne på os, og vi forsvandt ned i et dybt hul.

    Sådan ramte coronakrisen sidste år og efterlod dansk økonomi omtumlet og jordslået. Det var den dårlige nyhed.

    Den gode nyhed er, at vi lige siden har været på vej op af det økonomiske hul, som vi ramlede så brat ned i.

    Når man som jeg her i DR følger dansk økonomi fra uge til uge, så er det vigtigste lige nu, hvordan det egentlig går med den tur op af hullet. Hvor hurtigt går det, kommer alle med op, og hvilken verden venter oppe ved overfladen?

    Og det fik vi mere at vide om i ugen, der gik, hvor de vigtigste økonomiske nyheder var

    Danmark er en lille åben økonomi, hvor vi i høj grad lever af at sælge vores varer og tjenester ud over landets grænser. Vi er en nation af globale købmænd og kræmmere i alt fra vindmøller til medicin.

    Går det skidt for eksporten, rammer det os hårdt. Og eksporten blev hårdt ramt af coronaens udbrud, og endte i et samlet minus på 8 pct. i 2020. Det er ikke småpenge, vi taler om, men et fald på over 100 mia. kr.. Der var tale om det største fald siden finanskrisen, og det var med til at definere faldet i hele dansk økonomi sidste år.

    Tirsdag udsendte Danmarks Statistik så nye tal for udenrigshandlen i marts, og de viste, at eksporten nu endelig titter oppe af hullet efter et forslået år. Med en stigning på 4,6 pct. hen over måneden er handlen tilbage på niveauet, fra før corona ramte.

    Det er vigtige nyheder for en økonomi, hvor skønnet 800.000 arbejdspladser er knyttet til eksporten, og det bekræfter den store historie om, at dansk økonomi er stærkt på vej tilbage mod overfladen, selvom andre dele af økonomien stadig roder rundt i hullet. Så langt så godt.

    Genopretningen giver ikke sig selv. Faktisk har turen op mod overfladen for dansk økonomi været sat tilbage hen over vinteren.

    Efter den første nedlukning af landet begyndte det ellers med raske og selvsikre tag opad, men da anden nedlukning satte ind i januar, stod økonomien først stille, for så at mærke jorden skride under fødderne på sig. Langsomt sank den ned i hullet igen. Overordnet faldt dansk vækst i årets første kvartal efter alt at dømme.

    Men en helt afgørende forskel fra første nedlukning er altså, at eksporten ikke er sendt til tælling sammen med resten af økonomien. Derfor var tallene for udenrigshandel i marts måned så vigtige – og så glædelige.

    Hvad venter så ved overfladen? Kriser forandrer altid verden, så vi skal nok ikke regne med en opstigning til et uændret landskab.

    Intet emne er mere glohedt blandt økonomer lige nu end inflation. Altså om priserne begynder at stige, og din dagligdag i sidste ende bliver dyrere. Det gælder alt lige fra regningen fra VVS’erens besøg til indholdet i indkøbskurven i det lokale supermarked.

    Mandag udsendte Danmarks Statistik tal for forbrugerprisernes udvikling i Danmark i april. De viste de højeste stigninger i fire år. Siden årets begyndelse er vi gået fra en stigning i priserne på 0,5 pct. i forhold til samme tidspunkt året før til nu 1,5 pct.

    Det er stadig i historisk perspektiv lave tal – i årevis har økonomer sukket efter en inflation på cirka 2 pct. – og meget kan forklares med de pludselige chokprisfald, da corona ramte verden sidste forår og store stigninger i enkeltvaregrupper. Alligevel er der noget, der nager – for det går stærkt, og hvor ender det?

    De bekymrede blikke blev ikke mindre bekymrede, da der onsdag kom tal for inflationen i USA. Priserne steg med 4 pct. målt i forhold til april året før. Det var langt mere end ventet og det højeste tal siden 1995. Noget er på færde, er konklusionen hos mange, og panderynkerne står i kø.

    Prisstigningerne er en bivirkning af de store hjælpepakker verden over, vurderer mange. Når man hælder så meget benzin på det økonomiske bål, så luner det effektivt i en dybfrossen økonomi – men der er også eksplosionsfare.

  • Slut med personsager og sexgynge-fester: Alternativets nye leder vil fokusere på seriøs politik

    Franciska Rosenkilde har været politisk leder af Alternativet i tre måneder. Hun vil væk fra personfokus, og selvom hun står i spidsen, skal det fremover handle om politikken, siger hun. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

    Der er et før og et efter Uffe Elbæk i Alternativet.

    Før han overlod roret, talte folk på Christiansborgs gange om Uffe Elbæks alternativ, og partiet lå fortsat over spærregrænsen i meningsmålingerne. Før jul 2019 proklamerede han sit stop, Josephine Fock overtog posten som politisk leder for at løbe fra pladsen i efteråret.

    Nu er det Franciska Rosenkilde, der er partiets politiske leder, og som kameraerne kredser om, når partiet holder landsmøde i denne weekend. Men partiet skal ikke være Franciska Rosenkildes, siger hun.

    - Jeg tror, det er helt naturligt, at når man starter et nyt politisk parti op, så er det personerne, der driver sagen. Det er personerne, der er i front. Nu synes jeg, vi er nået et sted, hvor vores politiske sag er tydeligere end nogensinde før.

    Jeg er selvfølgelig valgt til at gå forrest. Det ansvar tager jeg selvfølgelig gerne, men det er også vigtigt at sige, at Alternativet er mere end den politiske leder.
    Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet.

    - Jeg er selvfølgelig valgt til at gå forrest. Det ansvar tager jeg selvfølgelig gerne, men det er også vigtigt at sige, at Alternativet er mere end den politiske leder.

    Det er godt og vel tre måneder siden, medlemmerne i Alternativet. Som politisk leder læser hun meningsmålingerne og ved godt, at det lige nu ser skidt ud. Bare én procent af vælgerne ville sætte kryds ved partiet, viser den seneste måling fra Epinion.

    I den seneste måling bliver I målt til én procent af stemmerne. Hvordan kommer I op på det niveau, I havde for fire år siden?

    - Det gør vi med tid. Vi kan sige alt muligt, men som borger for at få tillid til, at man igen tænker, at den grønne stemme, der er allermest tyngde, der er Alternativet – der har vi brug for tid til at vise, at vi er den stemme.

    Det handler vel også om troværdighed?

    - Det gør det i den grad.

    Men tid er vel den største mangelvare i dansk politik?

    - Ja. Men omvendt er vi også et parti, som ikke på den måde glorificerer det at have travlt. Jeg er optaget af, at vi gør det på den rigtige måde.

    Tror du på det?

    - Ja. Selvfølgelig. Ellers arbejdede jeg ikke 120 timer om ugen.

    Franciska Rosenkilde folder hænderne sammen på bordet. Det skal være slut med personsager. Slut med sex-gynge-fester og personfnidder. Det sidste er også svært, for partiet har kun Torsten Gejls mandat tilbage i Folketinget.

    Ifølge Rosenkilde må og har Alternativet lært af sagerne.

    - Vi har lært, hvor skrøbeligt det er, når man er et parti, der går ud med seriøse visioner. Det bliver man også selv ramt på. Vi har villet ændret det politiske billede med en ny politisk kultur. Vi har villet have klimaet øverst på dagsordenen. De ting er lykkedes.

    - At vi så selv har fejlet undervejs, tror jeg i virkeligheden kun er meget menneskeligt. Det som står tilbage nu efter år med drama og personsager er, at nu taler man om en ny politisk kultur blandt alle partier. Man har vedtaget en klimalov. At man så ikke helt fik en klimaregering, det er så det problem, vi står med nu.

    Hvordan vil du undgå, det kommer til at handle om personsager igen?

    - Jeg kan ikke garantere det. Men jeg arbejder på, det er det politiske, der er i fokus.

    Josephine Fock nåede at være politisk leder for Alternativet i under et år. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)

    I sin tale til de godt og vel 2.000 resterende medlemmer af Alternativet i dag, lover Franciska Rosenkilde, at ét ord står tilbage. Seriøsitet.

    - Det er vigtigt for mig at vise en seriøsitet som politisk leder. Jeg tænker, at med mig er det måske en af de ting, man vil opleve anderledes. Ikke fordi der ikke har været seriøsitet før, men det er en anden form for seriøsitet, jeg står for, som handler meget om den politiske sag, som jeg ønsker, skal være i front, siger hun.

    Alternativet deltager stadig i forhandlinger på Christiansborg i kraft af partiets ene mandat, der har gjort folketingsmedlemmet Torsten Gejl til ordfører for det hele i partiet. Men det er ikke alle forhandlinger, partiet bliver inviteret til.

    Da regeringen i sidste uge indgik en aftale med De Radikale, SF og Enhedslisten om et klimadelmål for 2025, var Alternativet hverken inviteret eller med i aftalen. Det fik Torsten Gejl til at lange ud efter regeringen, men Franciska Rosenkilde er ikke ubetinget ærgerlig over ikke at være med.

    Alternativets eneste folketingsmedlem, Torsten Gejl, var ikke tilfreds med at blive holdt udenfor klimaforhandlingerne i sidste uge.

    - Regeringen har brug for at stå med sine støttepartier og binde dem op på det. På den ene side så kan man være utilfreds med ikke at blive inviteret ind.

    Det er vigtigt, vi står og trækker de andre partier i den anden retning. Det gør vi bedst – indtil videre i hvert fald – ved at stå udenfor de aftaler, der er lavet.
    Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet.

    - Omvendt stiller det os også frit til at være mere ambitiøse end hvad støttepartierne har formået. Der er lavet en en bilaftale, skatteaftale og nu er man i gang med en landbrugsaftale, som ikke er ambitiøse nok. Det er vigtigt, vi står og trækker de andre partier i den anden retning. Det gør vi bedst – indtil videre i hvert fald – ved at stå udenfor de aftaler, der er lavet.

    Regeringen er begyndt at regne på klimaeffekterne i de aftaler, de laver. Man er begyndt at lave delmål for at nedbringe CO2-udledningen. Så hvad kan I gøre mere, som I ikke er lykkes med endnu?

    - Det er et super godt spørgsmål. For når man spørger danskerne, så er de optaget af klimaet og den grønne dagsorden. Det stemmer godt overens med vores politik, men der er noget af kommunikationen, vi ikke er lykkes med, eftersom vi ligger, hvor vi gør i meningsmålingerne. Der er en kæmpe opgave i at vise den troværdighed, som vi har brug for, før vores politiske dagsorden bliver taget seriøst.

    Franciska Rosenkilde blev efter et ekstraordinært landsmøde valgt som ny politisk leder af Alternativet søndag den 7. februar 2021. Her ses hun sammen med partiets eneste folketingsmedlem, Torsten Gejl. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

    Er det Alternativets plads i dansk politik at stå og råbe, der er behov for at være mere ambitiøse på den grønne dagsorden?

    - Det er det lige nu. Det håber jeg ikke, det er på sigt. Jeg håber, vi dem på sigt er dem der siger, vi er glade for, de andre blev ligeså ambitiøse, og at vi rent faktisk laver løsninger, så vi ændrer den kurs, vi er på.

    Du kan læse historien om Alternativet fortalt af DR's politiske analytiker Jens Ringberg lige her.

  • IS-netværk i Europa hjælper med at udsmugle fanger: Fire kvinder med tilknytning til Danmark har forsøgt at komme ud fra lejre

    To kvinder går rundt i al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien. Kvinderne på billedet har ikke tilknytning til Danmark. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

    To fangelejre i Syrien skal sikre, at sympatisører af terrororganisationen Islamisk Stat ikke render rundt på fri fod.

    Men i og omkring den største af de to lejre, al-Hol, er der opstået et omfattende smuglernetværk, som har gjort det muligt for en lang række kvinder at flygte.

    I alt har fire kvinder med tilknytning til Danmark forsøgt at komme væk fra lejrene: To af dem blev fanget under et flugtforsøg og sat tilbage i den mindre og mere sikre Roj-lejr.

    De kæmper nu for at komme til Danmark. De to andre forlod ifølge interne lejrdokumenter, som DR Nyheder er i besiddelse af, netop al-Roj lejren i januar 2020.

    På trods af det kurdiske selvstyres kontrol med lejrene - og at det i udgangspunktet kun er officielle myndighedspersoner, der kan forhandle kvinder og børn ud af lejrene - lykkedes det for familien til de to voksne kvinder at få dem ud af Roj-lejren. De opholder sig ifølge DR Nyheders oplysninger nu i Tyrkiet.

    Begge episoder har fundet sted inden for det seneste halvandet år.

    De to kvinder, der opholder sig i Tyrkiet, er søstre og er vokset op i Danmark. Med sig har de den enes barn. De tre er ikke blandt de sammenlagt 19 børn og syv kvinder, der gennem partsrepræsentanter har rettet henvendelse til Udenrigsministeriet med henblik på at komme til Danmark.

    Men kvinderne har familie i Danmark, herunder en storebror der er dømt for terror relateret til IS.

    DR har også tidligere fortalt, hvordan den hollandske hustru til den danske topterrorist hos IS, Basil Hassan, er blevet smuglet ud af al-Hol-lejren med parrets datter.

    Og de kurdiske myndigheder, der kontrollerer lejrene, advarer om at flere vil flygte, hvis ikke sikkerheden i al-Hol-lejren forbedres.

    - Der sker dagligt smugling ind og ud af lejrene. Det sker gennem større netværk i blandt andet Tyrkiet, som bruger flere hundrede tusinde dollar på smugleroperationer, siger Abdul Karim Omar, som er udenrigsansvarlig i det kurdiske styre.

    Vera Mironova er research fellow ved Harvard University og har siden 2019 undersøgt smuglernetværk og pengeflow til operationerne.

    Ifølge Mironova er der tale om et omfattende netværk af IS-sympatisører i Syrien såvel som rundt om i Europa og andre lande, der indsamler svimlende pengesummer, der skal betale for at få kvinderne smuglet ud.

    - Det sker i enorm skala. Der bliver indsamlet millioner af dollar, og de fleste penge bliver indsamlet uden for Syrien i kvindernes IS-netværk, der blandt andet befinder sig i Europa. Der er efter min overbevisning ikke nok fokus fra EU-landene på at dæmme op for de netværk, der hjælper med at smugle kvinder ud. Så de har meget let spil, siger Vera Mironova.

    Forskeren kender til i omegnen af 100 kvinder, som er blevet smuglet ud af al-Hol-lejren. Foruden kvinderne med dansk tilknytning, så er et større antal svenske, hollandske og franske kvinder også blevet smuglet ud.

    Al-Hol-lejren er hjem for 60.000 kvinder og børn, som tidligere har boet i terrorbevægelsen Islamisk Stats såkaldte kalifat – heriblandt ni børn med tilknytning til Danmark ifølge udenrigsministeriet.

    Magnus Ranstorp, som er terrorforsker og forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, mener, at smuglernetværket omkring fangelejren er bekymrende.

    - En del kvinder, som har levet i IS-kalifatet, er meget hengivne. Hvis de kommer ud af lejrene, vil nogen af dem højst sandsynligt hjælpe IS, siger han.

    - Alle personer, som har berøringspunkt med IS, udgør en sikkerhedsrisiko. Men vi ved også, at kvinder sjældent udfører terrorangreb. Derimod indgår de i et netværk - det betyder, at de kan hjælpe til med for eksempel logistik og kommunikation.

    Vera Mironova fortæller, at der er flere veje at gå, hvis en kvinde vil flygte ud af al-Hol-lejren. Den mest oplagte er at række ud til dem, hun kendte, mens hun levede i IS-kalifatet. Det kan både være lokalt i regionen, men især også i kvindens hjemland.

    - Kvinderne kontakter deres venner og netværk og beder om hjælp. Hvis du er fra Danmark, kender du sikkert nogen dér, som vil hjælpe. De kan sende penge eller hjælpe med kontakt til smuglernetværk. Og hvis du er rigtig smart, så gifter du dig med en mand over telefonen. Den form for ægteskaber sker hele tiden, siger Mironova.

    - Jeg kender til en kvinde i al-Hol, der giftede sig med en person i Sverige. Fordelen er så, at han støtter dig, sender dig penge eller aktiverer et netværk, der får smuglet dig ud.

    Syriske kvinder i al-Hol-lejren. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

    Det er ifølge forskeren blevet en trend og forbundet med status blandt mænd i IS-netværk at gifte sig med en "al-Hol-kvinde" og hjælpe hende med at flygte.

    Flugtruten fra al-Hol går oftest gennem Idlib-provinsen i Syriens nordvestlige hjørne, hvor forskellige islamistiske og jihadistiske grupperinger holder til. Derfra kan kvinderne rejse til Tyrkiet. Men flugten er ikke billig. Beløbet skifter ifølge Mironova fra dag til dag.

    - I øjeblikket koster det omkring 18.000 amerikanske dollar per person at blive smuglet fra al-Hol til Idlib. Derfra kan du for 2.000 dollar mere komme til Tyrkiet, siger Mironova.

    Ifølge de kilder i al-Hol, som forskeren er i kontakt med, begynder rejsen ofte med et "inside-job" i lejren. Det kan være folk, der arbejder i lejren eller brodne kar i sikkerhedsapparatet omkring lejren.

    I sommeren 2020 blev en flugt forhindret, da to usbekiske kvinder blev fundet i en lastbil, der leverer drikkevand til lejren.

    DR har tidligere afdækket, hvordan der i al-Hol-lejren er et ekstremt voldsomt miljø præget af skyderier, drab og trusler.

    I de første tre måneder af 2021 blev der begået flere drab end i hele 2020, og mellem teltene i lejren ligger maltrakterede lig begravet.

    Det er forhold, som er så voldsomme, at humanitære organisationer i perioder ikke kan udføre deres arbejder der.

    Derfor er der også et øget fokus på at sikre beboerne mod det, der foregår. Ligesom der er fokus på, at man vil forsøge at forhindre de mange flugtforsøg.

    Ifølge DR's kilder i lejren er der i øjeblikket planer om at installere nye solcelle-baserede lyskilder, der blandt andet skal sikre lejrens ydre grænse. Som med anden infrastruktur i lejren er tidligere forsøg på at sikre lejren blevet ødelagt af beboerne.

    Ifølge Vera Mironova vil de foranstaltninger ikke nytte nævneværdigt i forhold til udsmugling, da der findes talrige måder, kvinderne kan forlade lejren.

    - Så længe der er et netværk lokalt og internationalt, der hjælper kvinderne, får sikring af lejren ingen stor betydning, siger hun.

    Onsdag den 19. maj kommer regeringens taskforce med anbefalinger til, hvordan man kan hjemtage børn af danske forældre fra de to lejre i det nordøstlige Syrien.

  • Bofællesskaber hitter: Det er en længsel efter det gode liv

    Bofællesskabet er drømmen om det gode liv, mener næstforperson Anna Weber Henriksen fra Foreningen Fællesmark, der er ved at planlægge et byggeri på Tuse Næs i Holbæk Kommune. (Foto: Fællesmark © (c) DR)

    Er du til fællesspisning, hjælp til at passe dine rollinger og hellere vil dele havetrampolinen og bilen, så er et bofællesskab måske noget for dig.

    Der er lige nu rigtig stor efterspørgsel på bofællesskaber i hele landet. Blandt andet på Tuse Næs i Holbæk Kommune, hvor hele tre bofællesskaber er på vej.

    For at komme til Tuse Næs i det nordvestsjællandske kører du langs med fjorden, forbi heste, frilandsgrise og landsbyer, der hedder Uglerup, Hørby og Markeslev, til marken i Udby.

    - Hernede ser vi vores fire boligcirkler, der kommer til at danne rammerne om de grønne huse, vi skal bygge, fortæller næstforperson i foreningen Fællesmark Anna Weber Henriksen og peger udover en økologisk dyrket mark, der netop er blevet sået til med korn og ærter.

    Dér på marken skal bofællesskabets bygge deres egne huse efter høsten i efteråret.

    På Aalborg Universitet er en gruppe forskere sammen med blandt andet Realdania, der som forening arbejder for at skabe livskvalitet gennem byggeri, i gang med at kortlægge hele området.

    - Vi ser en vækst i både antal og type af bofællesskaber, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Build, der er Danmarks største institut inden for byggeri, anlæg og det byggede miljø, på Aalborg Universitet.

    Samme tendens oplever interesseorganisationen bofællesskab.dk.

    - Vi får så mange henvendelser fra folk, der gerne vil i kontakt med hinanden; ’jeg bor på Sjælland’ eller ’jeg bor omkring København, jeg vil gerne bo i et bofællesskab’, fortæller Camilla Nielsen-Englyst, der er bestyrelsesmedlem i bofællesskab.dk og selv bor i økosamfundet Hallingelille ved Ringsted.

    - Hvor vi måske tidligere har fået én henvendelse om måneden, så får vi snarere én henvendelse om ugen nu, fortæller hun.

    Louise Storgaard Hansen, planlægger i Holbæk Kommune, mærker også tydeligt den stigende interesse:

    - Den har vi mærket på konkrete henvendelser og at vi får mails og opkald i forhold til, om vi har nogle gode steder at lave bofællesskab.

    For Lars Quist, der er byrådsmedlem og formand for Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne (S) i Holbæk Kommune, er det først og fremmest vigtigt, at der kommer nye borgere til kommunen:

    Bofællesskaberne har det også med gerne at ville ud på landet.
    Lars Quist, fmd., Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne (S), Holbæk Kommune

    - Men bofællesskaberne har det også med gerne at ville ud på landet i landdistrikterne. Der får vi noget ny energi og nyt blod ud til vores lokalområder.

    Det er ofte veluddannede skatteydere, der flytter ind, og de kan være løftestang for et skrantende lokalsamfund og holde liv i den lokale skole.

    - Vi kommer med 85 tilflyttere til et landområde, hvor tilflytningen ikke har været så stor, siger Camilla Nielsen-Englyst.

    Derfor lægger kommunerne gerne jord til.

    - Det kan være en lille landsby, som måske ikke har nogen befolkningstilvækst, siger Louise Storgaard Hansen fra Holbæk Kommune.

    Camilla Nielsen-Englyst mener, at den stigende interesse for at flytte i bofællesskab kan skyldes, at flere vil ud af byerne:

    - Det her med at flytte på landet er en spændende idé for rigtig mange, men det giver en helt anderledes tryghed at komme til at bo i et bofællesskab sammen med folk, der ligner en selv lidt eller også er flyttet udenfor byen eller sådan noget, siger hun og understreger:

    - Det gør, at folk søger bofællesskaberne i meget voldsom grad.

    Fremtidsforsker Anne Skare-Nielsen, mener, at det er længslen efter det gode liv, der får folk til at søge i bofællesskab.

    Det er at komme tilbage til noget natur og til noget fællesskab og til at ikke alle skal eje en havetrampolin, en bil eller en opvaskemaskine.
    Anne Skare-Nielsen, fremtidsforsker

    - Det er simpelthen at komme tilbage til noget natur og til noget fællesskab og til at ikke alle skal eje en havetrampolin, en bil eller en opvaskemaskine, men at man kan begynde at deles om noget, som gør, at man kan mærke, at vi kommer tættere på hinanden, siger hun.

    Med blomstrende mælkebøtter for fødderne og udsigt til marken på Tuse Næs, hvor hendes hus skal bygges i efteråret, siger Anna Weber Henriksen, at det er drømmen om det gode liv, der driver projekterne:

    - Og at man bor i et berigende fællesskab, hvor man har en hjælpende nabo lige ved siden af.

    En arbejdsgruppe under Boligministeriet er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvilke barrierer og muligheder der er i Danmark, for at etablere bofællesskaber og byggefællesskaber.

  • Den bliver revet ned af hylderne: Gry har forvandlet sit Instagram-univers til populær bog

    Historikeren Gry Jexen står også bag Instagram-profilen 'Kvinde kend din historie', som har knap 48.000 følgere.

    Gry Jexen er en historiker med en klokkeklar mission. Hun vil skrive kvinderne ind i Danmarkshistorien.

    Det handler ikke om, at hun vil slette tidligere tiders historiebøger, eller at hun vil bekrige mænd. Det handler om retfærdighed.

    - Kvinderne udgør cirka halvdelen af vores befolkning, og de har ikke fået den plads i historien, de fortjener, siger historikeren og uddyber:

    - Når jeg siger, at kvinderne skal fylde lige så meget som mænd i historiebøgerne, så siger jeg ikke, at mænd skal fylde mindre. Det skal være ligeligt fordelt.

    Gry Jexens mission om at skrive kvinder ind i historien begyndte for alvor tilbage i efteråret 2018, da hun oprettede Instagram-profilen 'Kvinde kend din historie', hvor hun præsenterer en masse forskellige kvinder med en kort og komprimeret biografi. Her følger små 48.000 brugere med.

    Året efter startede hun podcasten 'Kvinde kend din historie', hvor hun i fællesskab med en ekspert går i dybden med nogle få, udvalgte kvinder.

    Og for få dage siden udkom hun så på en tredje platform med sin 'Kvinde kend din historie'-serie. Denne gang som bog, der udgives på forlaget Gyldendal.

    Kvinder i alle aldre, farver og former fylder profilen 'Kvinde kend din historie' på Instagram. Her fortæller Gry Jexen kvindehistorier kort og komprimeret til knap 48.000 følgere.

    Her har hun samlet 50 kvinder fra de seneste 500 år, som hun mener, vi alle bør kende.

    Blandt kvinderne i bogen finder man blandt andre en af forfatterne til bogen 'Kvinde kend din krop', debattøren Suzanne Giese.

    Gry Jexers eget 'Kvinde kend din historie'-univers er i øvrigt en hyldest til bogen, som udkom i 1975.

    Jeg prøver hele tiden at flytte grænsen for, hvor og hvordan man kan formidle historie
    Gry Jexen

    I den nye bog kan man også blive klogere på Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, bondekonen Marie Christensdatter, stumfilmstjernen Asta Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen, der i 1908 blev verdens første kvindelige billedhugger, der fik til opgave at skabe en rytterstatue af en konge.

    - Denne bog er ikke mit bud på de 50 vigtigste kvinder i historien. Grunden til, at de her kvinder er valgt, er, fordi jeg har villet skildre forskellige perspektiver på forskellige emner, siger Gry Jexen.

    En af kvinderne, man kan læse om i bogen, er Henny Tscherning, som var den første formand for Dansk Sygeplejeråd. En post hun bestred fra 1900 til 1927. (Foto: Thit Buelund Thyrring © Gyldendal)

    Derfor har historikeren og forfatteren inddelt bogen i ni "livstemaer", som hun kalder emnerne, der tæller: uddannelse, arbejde, ægteskab og parforhold, seksualitet og køn, at få børn, magt og politik, økonomi og iværksætteri, sport samt kunst og litteratur.

    Og det er noget, som danskerne gerne vil læse om. Bare tre dage efter bogen udkom den 11. maj, kan forlaget Gyldendal nu melde bogen udsolgt - både i første og andet oplag.

    - Det er helt vildt! Det havde jeg overhovedet ikke forventet, men det viser, at behovet for disse historier helt tydeligt er der, siger Gry Jexen, der samtidig forsikrer, at der er flere oplag på vej.

    Gry Jexen er langt fra den første kvindelige historiker, der gennem tiden har kæmpet for at skrive kvinderne ind i historiebøgerne. Hvilket hun er meget bevidst omkring.

    - Mit projekt handler om at give folk en bred forståelse gennem personlige historier. Det er ikke en bog, hvor jeg siger: "Værsgo, her har du hele sandheden. Hele Danmarkshistorien." Bogen er et forsøg på at bidrage ind i en meget større kontekst, siger Gry Jexer.

    Tilbage i kvindebevægelsens storhedstid i 1970'erne, hvor kvinderne for alvor begyndte at indtage universiteterne, og hvor rødstrømperne demonstrerede i gaderne, opstod der en særlig gren på historiestudier verden over: Kvindehistorie. På engelsk ofte kaldet Herstory som en modvægt til History, hvis sigte både var at tydeliggøre kvindernes plads i historien samt at fortælle historien fra kvindernes perspektiv.

    - Jeg ved godt, jeg ikke er den første, der kæmper for at skrive kvinder ind i historiebøgerne. Jeg står på skuldrene af mange dygtige mennesker, som har arbejdet med dette før mig, siger Gry Jexen.

    Men der, hvor hun adskiller sig fra andre historikere, er ved hendes brug af platforme som Instagram og podcastmediet.

    - Jeg prøver hele tiden at flytte grænsen for, hvor og hvordan man kan formidle historie. Og min bog er også meget moderne i sit udtryk, så det ligner faktisk meget lidt en historiebog, selvom det er det, man læser, siger Gry Jexen.

    (Foto: Astrid Tyge Nielsen © Gyldendal)
  • Kina skriver historie med sin første succesfulde Mars-landing

    Et ubemandet kinesisk rumfartøj er natten til lørdag dansk tid landet på planeten Mars.

    Det oplyser det kinesiske statsmedie Xinhua, der melder, at landingen gik efter planen.

    Det er Kinas første selvstændige Mars-mission.

    Med om bord har den en 240 kilo tung rover - et køretøj designet til at kunne køre på Mars' overflade - ved navn "Zhurong".

    Den skal nu undersøge Mars' overflade i 90 dage og blandt andet lede efter tegn på liv.

    I 1971 landede Sovjetunionen som første nation med et køretøj på Mars. Kontakten døde efter 110 sekunder. I 2003 landede et britisk køretøj, men der blev aldrig etableret radiokontakt. USA har haft flere vellykkede landinger på Mars.

  • FN opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile mellem Israel og palæstinenserne

    Røg og flammer stiger fra Gaza by under et israelsk luftangreb tidligere i dag. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)

    FN's generalsekretær, António Guterres, opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile mellem Israel og palæstinenserne.

    - Den igangværende militære optrapning har ført til store lidelser og ødelæggelser. Den har krævet mange civile liv, herunder mange børn, siger Guterres ifølge avisen Times of Israel.

    I løbet af den forgangne uge er konflikten mellem israelere og palæstinensere - endnu en gang - brudt ud i lys lue.

    Israelsk politi er stødt sammen med palæstinensere, og samtidig har en strid om retten til boliger yderligere pustet til ilden. Siden i mandags er konflikten eskaleret til det mest voldsomme siden krigen i 2014.

    De seneste tal fra palæstinensiske sundhedsmyndigheder i den Hamas-kontrollerede Gazastribe viser, at 126 er dræbt, herunder 31 børn, og 950 er såret, siden mandag.

  • I Smedager er tre ud af fem storkeæg klækket i dag

    I Smedager i det sønderjyske er der i dag komme tre nye storkeunger til verden.

    Det er storkeparret bestående af hannen Clyde og en unavngivet hun fra Tyskland, der har fået de første tre af fem unger udruget. Der er endnu to æg tilbage, formentlig de sidstlagte, der kom hhv. 15. og 17. april.

    Den første unge blev udklækket tidligt i morges, herefter fulgte endnu en omkring klokken 21 og den sidste her for kort tiden siden, omkring klokken 23, kan man læse på Storkene.dk's Facebookside.

    - Det vigtigste en storkeunge kan få det første døgn efter klækning er absolut varme. Derfor ser vi ikke mange fodringer endnu. Behovet for varme omkring ungerne er ofte det vigtigste flere uger hen i forløbet, lyder det i en opdatering.

    Man kan i øvrigt følge storkeparret live her.

  • WHO: Pandemien bliver mere dødelig i år end i 2020 - over 3,3 millioner er registreret døde verden over

    Selv om mange lande i Europa lemper på coronarestriktionerne og ser frem til at kunne byde turister velkommen igen, har pandemien ikke sluppet sit greb om verden.

    I 2021 kan coronavirus koste flere liv end i 2020, advarer Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

    - Som det ser ud nu, vil andet år af denne pandemi blive langt mere dødelig end første år, siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

    Siden coronavirusset begyndte at brede sig i verden for knap halvandet år siden, er 3,3 millioner smittede registreret døde med virusset, men det reelle dødstal menes at være langt højere og gemme på enormt mørketal.

  • Manchester City fejrer mesterskabet med sejr i målfest

    Der var masser af mål og underholdning, da Manchester City fredag var på besøg hos Newcastle i Premier League.

    På papiret lignede det en overkommelig opgave for Pep Guardiolas mandskab, men City måtte på hårdt arbejde for at slå Newcastle med 4-3.

    Spanske Ferran Torres blev den helt store helt for City med et hattrick i en kamp, som blev indledt med, at City-spillerne blev klappet på banen af gæsterne som symbol på holdets vundne mesterskab.

    Joao Cancelo scorede Manchester Citys sidste mål, mens Emil Krafth, Joe Willock og Joelinton sørgede for hjemmeholdets scoringer.

    Fredagens sejr sender City op på 83 point, mens Newcastle har 39 på 16.-pladsen.

  • Myanmars banker er ved at løbe tør for kontanter, og hver dag er der lange køer for at hæve penge

    Hver dag er timelange køer foran Myanmars banker, da det ikke er muligt at hæve penge i landets hæveautomater - de er nemlig ofte tomme.

    • Her ses en lang kø foran en bank i Yangon i går. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    • Man skal væbne sig med tålmodighed for at få kontanter. Folk må ofte stå i kø i flere timer. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    • Landets møntfod, kyat, er faldet med omkring 20 procent ​​i værdi siden kuppet. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    1 / 3

    Ifølge Reuters er landets banker ved at løbe tør for kontanter, efter at militæret kuppede sig til magten 1. februar. Årsagen er, at landets centralbank, der nu ledes af et medlem af juntaen, har valgt at tilbageholde flere af de pengereserver, man har til private banker.

    Bankerne har desuden været lukket flere dage, da mange ansatte er gået i strejke for at protestere mod kuppet, og junatens gentagne nedlukning af internettet gør det stort set umuligt at foretage onlinetransaktioner, og internationale overførsler er stort set holdt op med at virke.

  • Jeppe Kofod tager afstand fra uro med stenkast foran Israels ambassade: 'Det er komplet utilstedeligt'

    Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kommenterer nu på urolighederne foran Israels ambassade tidligere i dag.

    Det sker i opslag på Twitter, hvor Kofod tager skarpt afstand fra de stenkast, som en lille gruppe af demonstranterne kastede mod ambassadebygningen og politiet.

    - Alle har ret til fredeligt at ytre sig i Danmark. Men de hændelser, vi har været vidne til i dag med blandt andet stenkast mod den israelske ambassade og politiet er fuldstændigt uacceptable. Dem tager jeg klart og utvetydigt afstand fra. Det er komplet utilstedeligt, lyder det.

  • Over 120 palæstinensere er dræbt, og 900 er såret i uro - heraf adskillige børn

    126 palæstinensere har, siden urolighederne begyndte mandag, mistet livet i israelske luftangreb, mens over 900 meldes såret.

    Det oplyser det palæstinensiske sundhedsministerium i en pressemeddelelse.

    Blandt de dræbte er 31 børn og 20 kvinder. Af de sårede er 254 børn og 168 kvinder. Blandt de sårede er 33 i kritisk tilstand, mens 218 har 'moderate' skader.

    Ifølge de israelske myndigheder er otte israelere blevet dræbt, heraf seks civile.

  • Skadet Team Esbjerg-stjerne misser skæbnekamp

    Team Esbjerg skal lørdag forsøge at holde liv i mesterskabshåbet uden en af klubbens største stjerner.

    Estavana Polman vil således ikke være med i den anden DM-semifinale mod Odense Håndbold på grund af den skade, hun pådrog sig i den første kamp mellem de to hold tirsdag.

    Estavana Polman er for nylig vendt tilbage efter en lang pause på grund af en alvorlig knæskade. Den hollandske profil måtte bæres fra banen i store smerter i tirsdagens kamp, som Team Esbjerg tabte 26-27.

    Lørdagens semifinale mellem Esbjerg og Odense Håndbold spilles klokken 16 på vestjydernes hjemmebane. Alt andet end en Esbjerg-sejr sender Odense i DM-finalen.

  • Københavns Politi melder om ro - tre anholdt i kølvandet på demonstration

    Efter de voldsomme optøjer i forbindelse med demonstrationen 'Solidaritet for Palæstina' er status her til aften, at Københavns Politi har anholdt tre personer.

    Alle tre er anholdt for at kaste sten mod politiet på Østerbro, fortæller politiinspektør Paw Kaltoft til DR Nyheder.

    Han kan samtidig oplyse, at der nu er mere roligt i gaderne end tidligere, hvor spredte grupper fra demonstrationen ved Israels ambassade i Hellerup drev rundt i København.

    - Der er mere ro på nu, hvor vi er ved at gøre status over, hvad indsatsen har båret med sig. Men vil vi vil stadig være massivt tilstede. Også natten igennem. Vi går ikke hjem, før vi har sikret os, at der er fred og ro i byen.

    Under demonstrationen i Hellerup tidligere i dag blev tre-fire betjente ramt af stenkast fra en gruppe på omkring 50 til 100. Ingen af dem kom dog alvorligt til skade.

  • Coronasmitte lukker for stort set al ind- og udrejse til Thulebasen

    To personer er blevet testet positive for coronavirus på Thulebasen i Grønland - de er nu i isolation.

    Det skriver KNR.

    Smitten betyder, at al ind- og udrejse til basen forbydes fra alle civile områder i Grønland. Kun ansatte på basen må rejse ind via Kangerlussuaq. Rejserestriktionerne gælder frem til 1. juni.

    Den ene af de smittede nåede at have kontakt til andre ansatte, hvorefter der er blevet massetestet på basen.

  • Israel melder om tre raketter affyret fra Syrien

    Det israelske militær oplyser her til aften, at der er observeret tre raketter, som er affyret fra Syrien mod Israel.

    En af raketterne landede angiveligt på syrisk territorium i aftentimerne. Hertil er der dog ingen kommentarer fra styret i Damaskus.

    Det palæstinensiske sundhedsminierium har til aften oplyst, at ti personer er blevet dræbt og 100 såret i sammenstød på Vestbredden.

    Samtidig fortsætter konflikten i Gazastriben, hvor Israels militær bomber mål i den tætbefolkede enklave, mens militante palæstinensere affyrer raketter mod Israel.

    Siden mandag er mindst 122 mennesker dræbt i Gaza, heriblandt 31 børn og 20 kvinder. 900 andre er såret.

    I Israel er otte mennesker dræbt - seks af dem var civile.

  • Ukraines sundhedsminister står til fyreseddel: Kun 8.000 ud af 42 millioner har fået begge stik

    OL-kvalificerede atleter har som nogle af de få ukrainere modtaget første vaccinestik. Her er det gymnasten Oleg Verniaiev, der venter på det første prik. (Foto: VALENTYN OGIRENKO © Scanpix)

    Manglende resultater midt i en pandemi ser nu ud til at koste den ukrainske sundhedsminister, Maksym Stepanov, jobbet.

    I hvert fald meddeler premierminister Denys Shmyhal her til aften, at han har bedt parlamentet i Kiev om at afskedige ministeren.

    Fyringen kommer, mens vaccineudrulningen i Ukraine er i krise. Kun 8.000 ud af 42 millioner ukrainere er færdigvaccinerede, og generelt har landet haft mere end svært ved at skaffe de eftertragtede vacciner.

    Det går langsomt, og Ukraine er bagud. Landet har vaccineret 1-2 procent af befolkningen med første dose, så Ukraine er på niveau med det meste af Afrika.
    Lotta Sylwander, Unicef-repræsentant i Ukraine

    Ukraine begyndte sit vaccinationsprogram flere måneder efter resten af Europa, og først i slutningen af februar blev de første doser delt ud. Det nuværende antal vaccinerede harmonerer på ingen måde med regeringens vaccineplan. I april havde regeringen sat sig for, at 2,5 millioner ukrainere skulle stikkes første gang. Resultatet blev et ganske andet - kun 500.000 vaccinedoser blev uddelt.

    Med over to millioner smittede var vaccinationstempoet smertefuldt langsomt for Ukraine, hvis sundhedssystem var presset i bund her i tredje bølge. Men som et af Europas fattigste lande og udenfor EU's indkøbspulje var der ikke meget at gøre.

    - Det burde være bedre, men med konkurrencen på vaccinemarkedet har Ukraine haft meget svært ved at skrue op for sit vaccinationsprogram, fortæller Lotta Sylwander, som er UNICEF-repræsentant i Ukraine.

    Lotta Sylwander, UNICEF-repræsentant i Ukraine. i lufthavnen i Kyiv, hvor hun tager imod den første sending coronavacciner fra COVAX (Foto: Matilde Kimer DR Nyheder © Unicef)

    I april fik Ukraine omkring en halv million vaccinedoser gennem COVAX, det fordelingsprogram, der skal gøre, at verdens knap så rige lande også har en chance for at vaccinere sine befolkninger.

    - Det går langsomt, og Ukraine er bagud. Landet har vaccineret en-to procent af befolkningen med første dose, så Ukraine er på niveau med det meste af Afrika, lyder det fra Lotta Sylwander, som også retter en kritik mod de ukrainske myndigheder, som burde have været hurtigere ude.

    - Vi bad dem gentagne gange om at skynde sig at komme ind på markedet eller lave partnerskaber for at få vacciner til landet, forklarer hun.

    Egentlig skulle Ukraine have fået endnu mere hjælp via COVAX, men da Indien har bremset for al eksport af disse vacciner, så giver det et efterslæb i en række af de lande, der ellers så frem til at få en hjælpende hånd.

    Ukraine har nu skrevet kontrakter med både kinesiske SinoVac og med Pfizer, som skal levere henholdsvis to og 20 millioner doser inden årets udgang. Men selvom der altså er flere vacciner på vej, vil ukrainerne selv med de mest positive prognoser næppe være færdigvaccinerede ved årets udgang.

    Ukraine har haft over 2.1 million coronasmittede siden epidemiens start og havde en hård nedlukning i forårets tredje bølge, der nu er ved at ebbe ud.

    Som bekendt har Danmark og et par andre lande helt droppet Astra Zeneca af frygt for alvorlige bivirkninger, men Ukraines sundhedsminister har flere gange appelleret til at sende de afviste vacciner i hans retning:

    - Ingen her kommer til at nægte en vaccine, fortalte sundhedminister Maksim Stepanov i et interview i april måned:

    - Fordelene ved de godkendte vacciner opvejer til fuld risikoen for bivirkninger, formanede han.

    Men det er næppe alle ukrainere, der er enige med ham. En undersøgelse i marts viste, at kun hver anden ukrainer havde tænkt sig at lade sig vaccinere, og endnu færre havde lyst til AstraZeneca.

  • Skoleledere: Nogle børn taler dårligere dansk end før nedlukningen

    Fire elever modtager målrettet sprogundervisning på Munkevængets Skole i Kolding efter den månedlange nedlukning af skolerne. (Foto: Dennis Olsgaard)

    Nogle børn må lede lidt længere efter ordene.

    Andre er begyndt at bruge ord og grammatik, man normalt kun bruger på arabisk - også når de taler eller skriver på dansk.

    Efter den månedlange corona-nedlukning melder fire skoleledere på skoler med mange to-sprogede elever nu, at nogle børn har sværere ved at tale eller skrive dansk, end de havde tilbage i efteråret, før nedlukningen.

    - Selv før corona, havde vi jo en stor gruppe af elever, der har et mangelfuldt ordforråd. Måske snakker de slet ikke dansk derhjemme, måske snakker de generelt ikke særlig meget. Og når man så ikke kommer i skole og kan øve sit hverdagssprog, så er nogle børn desværre sat ret meget bagud nu. Det er rigtig alvorligt, siger Marco Damgaard.

    Han er skoleleder på Tingbjerg Skole, hvor over 80 procent af eleverne har ikke-vestlig herkomst.

    Marco Damgaard fra Tingbjerg Skole ser med stor alvor på problemet.

    Også Strandgårdskolen i Ishøj, Munkevængets Skole i Kolding og Søndervangskolen i Aarhus, der alle har en stor andel af to-sprogede elever, oplever, at nedlukningen kan mærkes på nogle af børnenes danske sprog:

    - Vi plejer altid at kunne høre på nogle af børnene, at deres sprog bliver forringet efter en sommerferie, hvor der måske ikke er blevet talt særlig meget dansk. Men denne her nedlukning svarer jo til flere sommerferier i træk, og det kan man desværre godt høre på nogle af børnenes danske, siger skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding Stine Kirk Jensen.

    For eksempel kan man se, at visse ikke-danske ordlyde og vendinger sniger sig ind i nogle af børnenes danske skriftsprog, forklarer skoleleder på Søndervangskolen i Aarhus, Rani Bødstrup Hørlyck:

    - Jeg har lærere, der fortæller, at nogle børn tager sætningsopbygning og ordvalg, der er særligt for arabisk, med ind i det, de skriver på dansk. Også selvom de i efteråret havde lært at sortere de ting fra, siger Rani Bødstrup Hørlyck.

    Kan få store konsekvenser

    Forskningschef på VIA university College, Andreas Rasch-Christensen, der bl.a. har fokus på tosprogede børn, er ikke overrasket over, at nogle børn taler eller skriver dårligere dansk nu, end før nedlukningen.

    Hvis man tror, at nu kommer børnene tilbage, og så er alt godt igen, så tager man fejl
    Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA university College,

    Han kender også til “sommerferie-effekten”, hvor nogle børn taler dårligere dansk efter en lang ferie, og ifølge Andreas Rasch-Christensen var nedlukningen endnu værre.

    Og selvom børnene nu er tilbage i skolen, kan nedlukningen og sprogtabet hos de sprogligt mest udsatte børn risikere at få alvorlige - og langvarige - konsekvenser:

    - Det kan godt gå hen og få konsekvenser for børnenes skolegang og fremtid, hvis ikke der bliver sat ind, siger Andreas Rasch-Christensen og slår fast, at det vil kræve et målrettet og intensivt fokus på sproget hos de børn, der har behov for det.

    - Hvis man tror, at nu kommer børnene tilbage, og så er alt godt igen, så tager man fejl. Det tabte skal indhentes, og der venter et genoprydningsarbejde, som vil tage lang tid.

    Ukendt omfang

    DR Nyheder har også være i kontakt med tre skoler med en stor andel elever med ikke-vestlig herkomst, der melder, at de ikke umiddelbart oplever sproglige tab hos eleverne.

    Fælles for dem er, at de har haft mange af eleverne i nødpasning. Men på flere skoler har nødpasning ikke altid været en mulighed, blandt andet på grund af smitteudbrud på skolerne, hvor børnene automatisk bliver sendt hjem.

    Det har for eksempel været tilfældet på Munkevængets Skole i Kolding, der havde et stort udbrud tidligere på året.

    - Der har simpelthen ikke været noget at gøre. Når der er smitte på skolen, skal alle selvfølgelig hjem, siger skoleleder Stine Jensen.

    Der er over 44.000 elever på landsplan, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, men der findes endnu ingen undersøgelser af corona-nedlukningernes effekt på to-sprogede børns danskkundskaber.

    Spørger man Andreas Rasch-Christensen, kan han dog godt frygte, at de fire skoler ikke står alene med udfordringerne.

    - Der er jo skoler, der i forvejen har sprogudfordringer, og jeg kan godt være bekymret for, hvordan det ser ud på de skoler, der måske ikke har helt samme kompetencer eller fokus på sprog, som de skoler, I har talt med, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.

    “Massiv” satsning på sprog

    På alle fire skoler har man netop valgt at sætte ekstra ressourcer og tid af til udvidet sprogstøtte - ikke bare i den kommende tid, men hele det kommende skoleår.

    For eksempel vil man på Søndervangskolen i Aarhus skrue markant op for sprog-undervisningen, så eleverne får daglig, målrettet sprogstøtte.

    - Vi har længe haft fokus på sprog, men nu bliver det intensiveret, vi laver en massiv satsning, forklarer Rani Bødstrup Hørlyck. Desuden vil man på skolen indføre flere forældremøder og arrangere fællesspisning med forældrene for at styrke samarbejdet omkring blandt andet børnenes sprog.

    Stine Kirk Jensen er skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding, der har været særligt hårdt ramt af coronaudbrud og medfølgende nedlukninger. Og det kan mærkes på nogle af børnenes danske sprog, siger hun. (Foto: Dennis Olsgaard)

    Samtidig er det dog vigtigt, at den særlige sprogstøtte ikke tager alt for mange ressourcer fra resten af undervisningen, lyder det fra Stine Kirk Jensen fra Munkevængets skole i Kolding.

    Hun derfor efterlyser, at der bliver sat ekstra midler af fra politisk side, så lærerkræfterne ikke bare bliver taget fra de andre børn, der på andre måder også har brug for støtte efter den lange lockdown.

    - Det er helt, helt essentielt, at vi som skole får de ressourcer, der skal til for at løfte denne her sprogstøtte. Vi skal for eksempel have meget mere én-til-én undervisning, så det er politikerne nødt til at prioritere i den kommende tid.

    I efterlyser flere ressourcer, men er det ikke grundlæggende forældrenes ansvar at sikre, at deres børn har et brugbart dansk?

    - Forældrene har helt sikkert et stort ansvar for deres børns sprolige udvikling, men nogle forældre har måske ikke forudsætninger til at læse eller tale dansk med deres børn, måske går de selv på sprogskole, som jo også har været lukket ned. Og så er det bare sådan, at vi som samfund må hjælpe og tage lidt over, siger skolelederen fra Munkevængets skole.

    Ifølge Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, har regeringen "blikket stift rettet mod" de elever, der har lidt mest under coronanedlukningen, heriblandt også de mest sprogligt udsatte tosprogede elever:

    - Vi sidder netop nu og forhandler med de andre partier om, hvordan vi kan samle op på både det faglige efterslæb og trivslen. Og jeg håber, vi kan lande en bred aftale, der sikrer, at skolerne efter sommerferien har mulighed for at sætte ind der, hvor der er brug for en ekstra indsats.

  • Detektor: Socialdemokratiet lovede mindre isolationsfængsling - det modsatte er sket

    Mette Frederiksen var justitsminister i 2015, da den daværende SR-regering skrev til FN's Menneskerettighedsråd, at den arbejde på at "reducere brugen af isolationsfængsling som disciplinærstraf". (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Scanpix)

    Isolation skal i mindre grad bruges som straf, når fængselsindsatte bryder reglerne.

    Sådan har det lydt flere gange fra Socialdemokratiet, både da partiet var i opposition og sad i regering med Radikale Venstre frem til 2015.

    Siden da er antallet af isolationsstraffe til fængselsindsatte steget markant.

    Det viser nye tal, Detektor har fået af Kriminalforsorgen.

    Efter to år som regeringsparti har Socialdemokratiet dog ikke ændret den lovgivning, der har medført de hårdere straffe til indsatte.

    Detektor har i flere dage forsøgt at få et interview med Socialdemokratiet. Trods flere henvendelser er retsordfører Jeppe Bruus ikke vendt tilbage.

    Justitsminister Nick Hækkerup har sendt en skriftlig kommentar:

    - Det er min opfattelse, at brug af strafcelle er et hårdt, men nødvendigt redskab for visse indsatte. Men som jeg også tidligere har tilkendegivet, er jeg åben for at diskutere brugen af disciplinærstraffe, skriver Nick Hækkerup.

    Da Socialdemokratiet sad i regeringen med Radikale Venstre, kaldte justitsminister Mette Frederiksen på et samråd isolationsfængsling for ”et farligt instrument at benytte sig af”.

    Året efter, i foråret 2015, var den daværende SR-regering til den femårige samling i FN’s Menneskerettighedsråd med de øvrige medlemslande.

    Her præsenterede Danmark en rapport, der gjorde status over de danske forhold.

    - Myndighederne arbejder i øjeblikket på at reducere brugen af isolationsfængsling som disciplinærstraf, særligt i sager der vedrører mindreårige, skrev den daværende SR-regering.

    Men allerede året efter steg omfanget markant.

    Det er meget belastende for mennesker at sidde isoleret
    Peter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder

    Venstre - og senere Konservative og Liberal Alliancen - fik regeringsmagten og ledte i 2016 an for flere stramninger af reglerne i de danske fængsler.

    Før lovændringen kunne en indsat straffes med fem dages isolation, hvis den indsatte smuglede en telefon ind i fængslet.

    Den straf blev tredoblet.

    Ved det første regelbrud skulle den indsatte fremover straffes med 15 dages isolation.

    Anden gang er det 21 dage.

    Tredje gang kan det være op mod 28 dage.

    Siden 2015 er antallet isolationsstraffe på 15 dage og derover steget med 9.000 procent.

    Antallet af alle isolationsstraffe er steget med cirka 50 procent.

    Hvor det før var den enkelte betjent, der kunne vurdere, om isolationsfængsling var den rette straf, blev det et krav for flere typer overtrædelser.

    - ­Hvis man har en mobiltelefon, hvis man ryger, taler grimt eller opfører sig urimeligt over for fængselsbetjente, så skal man også i strafcelle. Man tog flere forseelser og sagde: Det skal føre til strafcelle, siger Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

    Stigningen er alvorlig, mener institutet.

    - Strafcelle er den hårdeste disciplinærstraf, der findes, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved instituttet og har beskæftiget sig indgående med forholdene i danske fængsler.

    - Det er meget belastende for mennesker at sidde isoleret, siger han.

    Siden 2015 er antallet isolationsstraffe på 15 dage og derover steget med 9.000 procent. Antallet af alle isolationsstraffe er steget med cirka 50 procent.(foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021). (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

    Da Socialdemokratiet sad i oppositionen, var partiet udtalte modstandere af den stigende brug af strafcelle.

    Partiet stillede i 2018 et lovforslag, der skulle reducere brugen af isolationsstraffe.

    - Vi synes, man skal vende systemet på hovedet. Så i stedet for at blive smidt i strafcelle, når man gør noget galt, skal man optjene ret til ting som besøg og adgang til fitnessrum, når man overholder fængslets regler. I stedet for pisk skal der være en gulerod ved ordentlig adfærd, sagde Socialdemokratiets daværende retsordfører, Trine Bramsen, til TV 2.

    Det er nu cirka to år siden, Socialdemokratiet igen fik regeringsmagten.

    Men de skrappere regler, der har øget antallet af isolationsstraffe, er ikke blevet ændret.

    Og da den socialdemokratiske regering for nyligt afleverede en ny rapport til FN’s Menneskerettighedsråd, blev brugen af isolationsstraffe til voksne ikke nævnt.

    På baggrund af rapporten modtog Danmark 288 anbefalinger til at forbedre menneskerettighederne.

    Flere handlede specifikt om brug af isolationsfængsling.

    Den danske lovgivning er nemlig blevet strammet i direkte strid med FN’s anbefalinger om, at indsatte ikke isoleres i mere end 15 dage.

    - Det er ikke en anbefaling, Danmark indtil videre har sagt, man vil følge. Det kan man godt. Det er anbefalinger. Det er ikke sådan, at det er et menneskerettighedsbrud, fordi vi ikke følger anbefalingerne, siger Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

    Han forklarer, at der juridisk er en ”meget høj tærskel” for, hvornår isolation bliver betragtet som et menneskerettighedsbrud.

    Den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen har kaldt brugen af strafcelle "et nødvendigt redskab til at sikre orden og sikkerhed".

    I stedet for at være en betjent, der er uddannet til at hjælpe folk ud af kriminalitet, føler jeg mig lige pludselig som en nøglesvinger, der låser dørene op og i
    Nina Odgaard, fængselsbetjent

    Den effekt mærker fængselsbetjent Nina Odgaard ikke.

    Når hun ser tilbage på sine tyve år som fængselsbetjent, synes hun, at hendes job er blevet mere usikkert, end før reglerne blev strammet.

    - I dag føles det nærmest som om, vi dyrker ren opbevaring af de indsatte i stedet for at hjælpe dem til en kriminalitetsfri tilværelse, siger Nina Odgaard.

    - I stedet for at være en betjent, der er uddannet til at hjælpe folk ud af kriminalitet, føler jeg mig lige pludselig som en nøglesvinger, der låser dørene op og i, siger hun.

    Hun mener heller ikke, at de langvarige isolationstraffe virker.

    - I den tid jeg har set på, at vi låser mennesker inde, så er det meget pudsigt, at det er de samme, der bliver låst inde hele tiden. Man lærer ikke af det. Man bliver ikke nødvendigvis klogere af, at man er lukket inde og skal sidde helt alene med sine tanker, siger hun.

    Nina Odgaard står ikke alene med kritikken.

    Hendes fagforening, Fængselsforbundet, har flere gange rejst kritik af de hårdere straffe.

    Forbundets formand, Bo Yde Sørensen, har kritiseret, at det ikke længere er op til betjentene at vurdere, hvornår en indsat skal i isolation.

    Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er trods flere henvendelser over flere dage fra Detektor ikke vendt tilbage. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Scanpix)

    Detektor har også talt med en fængselsindsat, der to gange er blevet straffet med isolation.

    Jeg synes, det var modbydeligt at være der. Jeg bryder mig ikke om det. Man er ved at opgive sit liv.
    Niklas Høyer, tidl. indsat i Nyborg Fængsel

    Niklas Høyer ved at afsone otte års dom for salg af narko. To gange er han blevet taget med en telefon ind i fængslet. Begge gange er han blevet straffet ved at blive sat i isolation.

    - Jeg synes, det var modbydeligt at være der. Jeg bryder mig ikke om det. Man er ved at opgive sit liv. Man får udleveret mad en gang om dagen, og hvis man skal på toilettet kan der gå op mod en time, før de kommer og åbner, siger han.

    Ifølge Niklas Høyer selv brugte han telefonerne til at tale og skrive med sin mormor og sine børn.

    - Jeg vidste godt, man ikke måtte have en telefon på sin celle. Jeg handlede impulsivt, da jeg blev tilbudt telefonen. Så tænkte jeg, at den var rigtig rar at have til at tale med sine små børn og familie, siger han.

    Niklas Høyer siger selv, at han ”har lært af” at være i strafcelle, og at hårdere straffe har motiveret ham til at overholde reglerne.

    - Er du så ikke beviset på, at hårdere straffe kan være godt, fordi det kan afskrække andre, ligesom du er blevet afskrækket?

    - Strafcelle er jo aldrig helt godt for nogen mennesker. Jeg har lært af det, men alle mennesker er jo ikke ens, siger han.

    Institutionschefen for Nyborg Fængsel, Henrik Marker, skriver i en mail til Detektor, at det ikke er ”unormalt, at der kan forekomme en kortere ventetid, når der ringet på klokken i isolationen, hvis vores personale har travlt med akutte arbejdsopgaver.

    - Men en time lyder helt usædvanligt, og er bestemt ikke som normen. Vi har altid et fokus på at holde ventetiden kort, og det gælder særligt de indsatte, der er er låst inde og ikke har adgang til eget toilet på cellen, som det er tilfældet på en straf- og isolationsafdeling, skriver Henrik Marker.

    Siden straffene blev hævet for indsattes regelbrud, har fængselsbetjent Nina Odgaard følt sig mere utryg på arbejdet. Hun mener heller ikke, at isolation virker som straf. (Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix) (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

    I 2018 undersøgte Kriminalforsorgen, der driver fængslerne, effekten af strafcelle.

    I en rapport konkluderede Kriminalforsorgen, at langvarig isolation over 14 dage "kun ganske undtagelsesvis" bør bruges:

    - Mereffekten ved at gennemføre ubetinget strafcelleanbringelse af længere varighed end cirka 14 dage er ganske ringe i forhold til risikoen for både indsattes helbred og medarbejdersikkerhed, stod der i rapporten.

    - Der opleves således et ´tipping point´, hvor det ikke længere har nogen hensigtsmæssig effekt at skrue yderligere op for varigheden af straffen – måske snarere tværtimod.

    I 2021 skal politikerne forhandle om forholdene i fængslerne.

    Justitsministeren har tidligere udtalt, at regeringen i den forbindelse vil se på systemet for disciplinærstraf i fængslerne.

    Regeringen vil blandt andet, har ministeren tidligere sagt, se på de anbefalinger, der er blevet givet fra Kriminalforsorgen i 2018.

  • Søren Pape efter uroligheder ved Israels ambassade: 'De skal ikke tage Mellemøstens konflikt og og adfærd til Danmark'

    Det forarger flere politikere, at nogle af demonstranterne ved demoen til fordel for "Solidaritet for Palæstia' kastede sten og kanonslag mod Israels ambassade.

    Fra Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, lyder det på Twitter:

    - Hvorfor er jeg ikke overrasket?! Demonstrationen ender i vold. Herboende palæstinensere og deres sympatisører skal ikke tage Mellemøstens konflikt og og adfærd til Danmark.

    Fra Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmis Stoklund, lyder de samme toner.

    - Primitiv adfærd hos de voldelige demonstranter, der har angrebet Israels ambassade. De skal ikke importere Palæstinakonflikten til Danmark, skriver han på Twitter.

  • Planlægger du sommerferie i udlandet? Her er hvad du skal være opmærksom på

    Arkivfoto. I Valletta, Malta håber man på turister til sommersæsonen. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Scanpix)

    Kold sangria på en fortovscafé i Valencia eller vandretur på en frodig bjergside på Madeira.

    Det er feriemuligheder, som nu igen er inden for rækkevidde, efter at Udenrigsministeriet tidligere på eftermiddagen kom med nye rejsevejledninger.

    Reglerne for, hvornår et land eller en region markeres som gul - og dermed ‘åben’ - er blevet lempet, hvilket betyder, at Udenrigsministeriet ikke længere fraråder rejser til områder i Spanien og Portugal samt en række øer i Middelhavsområdet.

    Men før du booker en rejse, er der en række ting, du skal være opmærksom på. DR Nyheder har samlet spørgsmål og svar her.

    Udenrigsministeriet inddeler sine rejsevejledninger i fire farver. Kort fortalt kan man uden problemer rejse til grønne og gule lande, dog med det forbehold, at man skal 'holde sig opdateret om udviklingen', hvis man rejser til et gult land.

    Alle ikke-nødvendige rejser til orange lande frarådes, og det samme gør alle rejser til røde lande.

    Typisk vil man være dækket på normal vis, hvis man rejser til grønne eller gule lande.
    Anja Lentrup Sørensen, konsulent hos Forsikringsoplysningen

    Farvekoderne har desuden stor betydning for, hvordan du er forsikret, forklarer Anja Lentrup Sørensen, der er konsulent hos Forsikringsoplysningen.

    - Forsikringsselskaberne har indrettet sig forskelligt. Nogle selskaber dækker rent faktisk, hvis man rejser til et orange eller rødt land, men typisk vil man kun være dækket på normal vis, hvis man rejser til grønne eller gule lande, siger hun og opfordrer til, at man tjekker vilkårene i både sin rejseforsikring og afbestillingsforsikring, som typisk er et tilkøb.

    Men hvad hvis området skifter til orange eller rødt, når man skal afsted?

    - Det vigtige er destinationens farve på det tidspunkt, man booker. Hvis farvemarkeringen var grøn eller gul på bestillingstidspunktet, vil de fleste selskaber dække, hvis Udenrigsministeriet alligevel ender med at fraråde rejsen, siger Anja Lentrup Sørensen.

    Hun suppleres af chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe, som understreger, at der er forskel på, om man booker rejsen selv eller gennem et rejsebureau.

    - Det er klogt at holde sig til rejsetyper, hvor man gennem pakkerejseloven er sikker på at få pengene tilbage, hvis Udenrigsministeriet ender med at fraråde rejsen. Det vil sige pakkerejser eller kør-selv-rejser med åbne bookinger, siger han og tilføjer

    - Jeg ville i øvrigt tjekke grundigt, hvordan rejsebureauerne behandlede deres kunder sidste år og i øvrigt holde mig til bureauer, der er registreret i Rejsegarantifonden, for så får man fuld dækning, hvis rejsebureauet går konkurs, og det må vi forudse, at en del vil gøre.

    Forsikringsmæssigt er man langt bedre stillet, hvis man booker en pakkerejse gennem et rejsebureau, forklarer Anja Lentrup Sørensen.

    - På en selvarrangeret rejse har man som udgangspunkt kun ret til at få pengene tilbage, hvis flyselskabet selv aflyser flyafgangen. Og det var der endda en masse, som havde problemer med at få sidste forår, siger hun.

    I artiklen nedenfor har vi tidligere samlet gode råd til, hvordan man får refunderet aflyste flyrejser.

    Derudover er man dækket af sin rejseforsikring, og der er faktisk en del forsikringsselskaber, som har ændret betingelserne, så de i højere grad dækker aflysninger forårsaget af covid-19.

    Det samme gælder nogle flyselskaber, fortæller Vagn Jelsøe.

    - Man kan nu booke economy class-billetter, som man kan ombooke uden merbetaling. Der er også forsikringsselskaber, der tilbyder bedre dækning, selvom man rejser til et orange land. Det er godt nyt for forbrugerne, siger han.

    Arkivfoto. Mange oplevede problemer med at få refunderet aflyste flyrejser, da pandemien tog fart i foråret 2020, og nogle har stadig ikke fået deres penge igen. (Foto: Jon Nazca © Scanpix)

    I øjeblikket er der krav om 10 dages indrejsekarantæne for danskere, der rejser til Norge, og i Island skal man gå i fem dages karantæne, hvis ikke man har en attest på, at man er vaccineret eller har en overstået coronainfektion.

    Den slags krav er ikke noget, som traditionelt set er dækket af en rejseforsikring - heller ikke, hvis kravet indføres, efter man har bestilt rejsen, forklarer Anja Lentrup Sørensen.

    - Det bliver man nødt til at spørge sit forsikringsselskab eksplicit til, siger hun.

    Det korte svar er, at det er forskelligt fra land til land.

    Nogle lande kræver bevis for en negativ PCR-test ved indrejse, mens det andre steder er nok med en lyntest.

    Du kan i øvrigt tegne en særlig afbestillingsforsikring hos nogle forsikringsselskaber, som dækker, hvis du bliver smittet med corona lige op til din ferie. På samme måde dækker nogle flyselskaber billetterne, hvis man bliver syg inden afrejse.

    Ligesom i Danmark kan der være lokale regler om coronatest og lukketider, der hvor du rejser hen. Disse regler kan være svære at få overblik over og kræver som udgangspunkt, at du orientere dig i lokale medier og på myndighedssider.

    DR Nyheder har samlet et overblik over restriktionerne som de så ud i slutningen af april i Frankring, Spanien, Grækenland, Italien og Kroatien i artiklen her:

    Arkivfoto.En medarbejder gør klar til at caféer og restauranter kunne genåbne i Paris den 12. maj. (Foto: CHRISTOPHE ARCHAMBAULT © Scanpix)

    Rejseforsikringen dækker lægehjælp og hjemrejse, mens du er på ferie, men når du kommer hjem, er det din arbejdsgiver, der bestemmer.

    Din arbejdsplads kan have særlige regler, der dikterer, at du selv skal betale, hvis du bliver smittet med corona i udlandet. Derfor er det en god idé at tjekke op på retningslinjerne, allerede inden du booker, opfordrer Anja Lentrup Sørensen.

  • Ti meldes dræbt og mindst 100 såret i sammenstød på Vestbredden

    Under sammenstød med israelske styrker på Vestbredden er mindst ti palæstinensere blevet dræbt i dag. Det oplyser det palæstinensiske sundhedsministerium.

    Her har israelske soldater besvaret unge palæstinenseres stenkast og brandbomber med tåregas, gummikugler og skarpe skud.

    Over 100 andre er såret i sammenstødene, oplyste hjælpeorganisationen Røde Halvmåne tidligere fredag. Mange er ramt af gummikugler eller har indåndet tåregas.

    I Gazastriben fortsætter den voldsomme konflikt fredag. Her bomber Israels militær mål i den tætbefolkede enklave, mens militante palæstinensere skyder raketter mod Israel.

    Siden mandag har Hamas, Islamisk Jihad og andre væbnede palæstinensiske grupper affyret mindst 1.800 raketter mod Israel.

  • En person er anholdt efter stenkast mod politiet i København

    Tidligere i dag måtte politiet trække knipler og bruge tåregas mod uromagere ved demonstrationen 'Solidaritet for Palæstina'. (Foto: Presse-fotos.dk © Scanpix)

    Københavns Politi har anholdt en af de personer, der har kastet sten mod politiet efter demonstrationen 'Solidaritet for Palæstina' foran Israels ambassade i Hellerup.

    Det skete i forbindelse med, at deltagere fra demonstrationen er 'sivet rundt rundt i byen' i større eller mindre grupper, hvor de har søgt konfrontation mod politiet.

    Det fortæller politinspektør Paw Kaltoft til DR Nyheder.

    Personen er anholdt omkring klokken 20 på Østerbrogade, som er et af de steder, hvor politiet har forsøgt at dæmpe gemytterne.

    - De driver rundt i byen og flytter sig hele tiden. Når vi har været ved en flok på Østerbrogade, så kører vi videre til en flok et andet sted. Så det er en dynamisk indsats lige nu, siger Paw Kaltoft.

    Tidligere i dag blev der kastet sten mod politiet og Israels ambassade fra en gruppe på 50-100 ud af de omkring 4.000 demonstranter, som ifølge politiet var tilstede.

  • Københavns Politi: Grupper af demonstranter driver rundt i byen og søger en konfrontation

    Selvom demonstrationen 'Solidaritet for Palæstina' ved Israels ambassade i Hellerup for længst er slut, forsøger politiet her til aften stadig af få grupper af deltagere til at falde til ro.

    Det fortæller politiinspektør Paw Kaltoft fra Københavns Politi.

    - Vi har de her grupper, som driver rundt i byen i større eller mindre antal, og nogle af dem vil i konfrontation med politiet. Det forsøger vi så at dæmme op for, siger han til DR Nyheder.

    Blandt andet har politiet tilkaldt gadeplansmedarbejdere fra Københavns Kommune og betjente fra nærpolitiet for at forsøge at indgå en dialog med de vrede demonstranter.

    - Men det er svært at få en dialog med nogen, der ikke vil tale med os, siger Paw Kaltoft.

    Omkring 4.000 deltog ifølge politiet i demonstrationen i Hellerup, hvor en gruppe på 50-100 kastede sten mod ambassaden og politiet.

    Politiet har ikke foretaget anholdelser i den forbindelse.

  • Politiet rykker frem mod de sidste demonstranter ved Svanemøllen i København

    Den lovligt anmeldte demonstration, der udviklede sig til uro foran den israelske ambassade i Hellerup, holdt længe efter uroen til ved Svanemøllen Station på Østerbro i København.

    På tv-billeder fra TV 2 News kan man dog se, at politiet nu forsøger at få de resterende demonstranter til at gå hjem.

    Det udviklede sig, så politiet rykkede talstærkt frem mod demonstranterne med mandskabsvogne og hunde for at få dem væk, hvorefter demonstranterne blev presset ned ad Østerbrogade mod Trianglen.

    Hele den normalt trafikerede Østerbrogade er afspærret.

Mere fra dr.dk