Nyheder

Tønder kommune

  • Tønder kommune

    Tønder Kommune er en klassisk Venstre-kommune, hvor Venstre har absolut flertal.

    Det vil sige, at partiet har over halvdelen af mandaterne i byrådet - helt nøjagtigt 16 ud af 31 byrådsmedlemmer.

    Men det politiske billede i Tønder kan ændre sig, hvis SF får så meget vind i sejlene, som meningsmålinger op til valget viser.

    Partiet har to mandater i byrådet, men hvis partiet får flere, kan det rokke ved Venstres absolutte flertal og tvinge partiet til at samarbejde mere med oppositionen.

    Flere sager har domineret det politiske landskab i Tønder og kommer til at gøre valgkampen interessant.

    Først og fremmest Tønder-sagen, hvor en far systematisk har misbrugt sin 10-årige datter og stillet hende til rådighed for sex med adskillige andre mænd.

    Tønder-sagen satte fokus på manglende kontrol med svigtede og mishandlede børn, og ressourcerne til det område er et hedt politisk tema.

    Oppositionen kan bruge Tønder-sagen til at vise, at der ikke er blevet gjort nok for at undgå lignende sager fremover.

    Den anden sprængfarlige politiske sag handler om borgmester Vagn Therkel Pedersen, som blev stoppet i en spiritusrazzia med en promille på 1,39.

    Ugen efter nedlagde sit borgmesterhverv.

    Forinden den fatale køretur var han blevet smidt ud af sit parti i byrådet på grund af sine alkoholproblemer.

    Det store spørgsmål er nu, om hans efterfølger på borgmesterposten - politimanden Laurids Rudebeck - vil drage fordel af at have været borgmester i en kort periode op til valget, eller om alt det kaos i partiet vil få vælgerne til at flygte.

    Skolestrukturen i Tønder er også en varm kartoffel.

    Politikerne har haft planer om at nedlægge de to store kommuneskoler i byen og lave to nye.

    Selvom planerne ikke blev til noget, skabte de så voldsom debat og protester, at det kan få indflydelse på, hvor vælgerne sætter deres kryds den 17. november.

    Ellers bliver den store politiske udfordring for Tønder fremover at standse befolkningsflugten fra kommunen.

    Det er især unge og børnefamilier, som flytter væk, og det gør ondt i den kommunale økonomi.

    De politikere, som på en overbevisende måde har bud på, hvordan man kan gøre kommunen attraktiv, vil kunne tiltrække stemmer.

    Seneste Nyt

  • Ultra Nyt laver særudsendelse om Eriksen-episode

    De sidste dage har været fyldt med bekymringer og adskillige spørgsmål hos de mange danskere, der sad foran tv’et og så Danmarks opgør mod Finland.

    Selvfølgelig ikke kun hos de voksne, men også blandt de børn og unge, der så Christian Eriksens ulykke på banen.

    Derfor har Ultra Nyt lavet en særudsendelse om den ubehagelige aften i Parken, hvor de taler med eksperter, og hvor børn og unge (og alle andre) kan få svar på deres mange spørgsmål omkring episoden med Christian Eriksen.

  • LIVE-TV: Sygeplejerskestrejke eller ej? Nu kommer svaret

    Resultatet offentliggøres klokken 12. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Klokken 12 bliver resultatet af sygeplejerskernes afstemning om mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen offentliggjort. Hvis det bliver til et nej, vil over 5.000 sygeplejersker strejke fra natten til lørdag.

  • Millioner af overskydende mundbind er blevet doneret til Dansk Røde Kors

    Det begyndte på de sociale medier, hvor generalsekretær Anders Ladekarl efterspurgte mundbind, som Dansk Røde Kors kunne sende ud i verden.

    Prompte reagerede supermarkedskæden Rema 1000. Med udsigten til en voldsomt vigende efterspørgsel på den type værnemiddel som resultat af genåbningen kunne der doneres 800.000 fra den kant.

    Og derfra tog det så fart, for i løbet af weekenden har forskellige virksomheder fulgt trop og i alt doneret tre millioner mundbind, oplyser Dansk Røde Kors.

    De skal sendes til Nepal, hvor smitten desværre buldrer derudad. Dansk Røde Kors efterspørger nu økonomisk hjælp til at betale for transporten, der koster 10 øre per mundbind.

  • 29-årig flygtede efter grundlovsforhør: Politiet beder befolkningen om hjælp

    Politiets afdeling Særlig Efterforskning Vest beder befolkningen om hjælp til at finde 29-årige Abdul Ali.

    Han flygtede den 2. juni fra politiet i Aarhus, umiddelbart efter han var blevet varetægtsfængslet. Han befinder sig formentlig i Odense eller omegn, skriver politiet på Twitter.

    Den 29-årig blev anholdt og fængslet sammen med tre andre mænd i 20'erne og en kvinde i forbindelse en større, koordineret aktion.

    Under aktionen blev der slået til på flere adresser, og der blev fundet narkotika, ammunition og et større kontantbeløb. Politiet vurderer, at tre af de anholdte, der alle er fra Odense-området, har en ledende rolle i bandemiljøet.

  • Danskere melder sig som hjerteløbere i stor stil efter Eriksen-kollaps

    Usædvanligt mange danskere har meldt sig som frivillige hjerteløbere oven på fodboldspiller Christian Eriksens hjertestop under lørdagens EM-kamp i Parken.

    Det fortæller Grethe Thomas, der er projektchef i Trygfonden, som organiserer hjerteløberne.

    Sidste weekend kom der 90 nye hjerteløbere til korpset. I denne weekend meldte 702 nye hjerteløbere sig til, og 641 af dem kom efter Eriksens kollaps.

    Grethe Thomas er ikke i tvivl om, at det skyldes fodboldsstjernes ulykke.

    - Det der gør, at vi handler som mennesker, det er, at vi bliver rørt. Og her blev alle rørt af at se Christian Eriksen falde om i Parken, siger hun.

    Er der mistanke om et hjertestop, bliver et hold hjerteløbere aktiveret for at sikre, at personen får hjælp hurtigst muligt - også før ambulancen kommer.

    - Jeg er meget, meget glad og taknemmelig over, at danskerne er villige til at stille sig til rådighed og gøre en forskel. At de gerne vil løbe afsted midt i aftensmaden eller gå midt arbejdet for at redde et menneskeliv. Det synes jeg er fantastisk, siger Grethe Thomas.

  • Jagten på 12-tallerne er sat ind: Det tænker 'løve' og Google-chef om dit karakterark

    Fra venstre: Jacob Risgaard fra Løvens Hule, Carina Gjerløv fra Google og Michael Panduro Lauge fra JYSK. Grafik: Katrine Holst.

    En hverdagsmorgen sidste uge parkerede Michael Panduro Lauge sin bil foran JYSK-koncernens hovedkvarter og satte kursen mod sin afdelings yngstekvindes skrivebord.

    I bilradioen på vej til arbejde havde dyne-gigantens salgsdirektør nemlig hørt en nyhed, som gjorde ham trist.

    - Så jeg spurgte hende, om det virkelig var blevet normalt blandt studerende i dag, at man tager de her study drugs.

    En studerende havde i radioen fortalt om nødvendigheden af at tage study drugs for at få topkarakterer.

    - Den unge medarbejder kiggede på mig, som om jeg var en meget gammel mand. Og så sagde hun, at selv havde hun aldrig gjort det, men mange følte, de var nødt til at tage pillerne for at få topkarakterer. For uden dém, var man ikke attraktiv på arbejdsmarkedet.

    Men dét kunne Michael Panduro Lauge slet ikke genkende. Han har med egne ord ansat rigtig, rigtig mange medarbejdere og ”couldn’t care less” om deres karakterer fra studiet, så længe de har gennemført en uddannelse, der passer til jobbet.

    - Jeg håber, at flere arbejdsgivere tør tage bladet fra munden og sige, at de ikke går så meget op i karakterer, lyder hans parole i dag.

    Vi har lavet nogle opkald for ham og spurgt en big boss fra Google og en løve fra Løvens Hule, hvad de fokuserer på, når de skal ansætte nye medarbejdere.

    Carina Gjerløv bliver stille et øjeblik, da hun bliver spurgt, om hun gik op i sine karakterer på universitetet.

    - Nej, det var faktisk ikke karakteren, der var altoverskyggende for mig. Heller ikke dengang.

    Når hun siger ”heller ikke”, er det fordi, hun netop har fortalt om, hvad Google fokuserer på, når de rekrutterer nye medarbejdere. Carina Gjerløv er nemlig leder for tech-gigantens danske produkt- og marketingsspecialister, hvor hun ofte er med i den omfattende proces, det er, at hyre nye hoveder.

    En proces, hvor Google vurderer deres kandidater på alle de parametre, cheftyper drømmer om om nattten: Samarbejdsevner, omstillingsparathed og problemløsning.

    Men ikke på karakterer.

    - Fordi vi har ikke kunnet se, at der er en direkte sammenhæng, mellem hvor godt du klarer dig og de karakterer, du har fået på dit studie. Så karakteren er slet ikke det afgørende for os, når vi ansætter.

    Vi har ikke kunnet se, at der er en direkte sammenhæng, mellem hvor godt du klarer dig og de karakterer, du har fået på dit studie. Så karakteren er slet ikke det afgørende for os, når vi ansætter.
    Carina Gjerløv, leder for Googles danske produkt- og marketingsspecialister.

    Men viser høje karakterer ikke, at man er ambitiøs?

    - Det kan de gøre. Men jeg vil tro, at der er rigtig mange, som ikke nødvendigvis får høje karakterer, men er lige så ambitiøse. Måske du har valgt at prioritere nogle andre ting ved siden af dit studie.

    - Og så kan man jo forandre sig over tid. Så bare fordi, du har fået en dårlig – eller god - karakter på ét tidspunkt, kan du jo sagtens forandre dig.

    Netop den pointe, at karakterer kun viser, hvordan medarbejderen har præsteret på ét tidspunkt i ét fag, dvæler Carina Gjerløv ved.

    - Vi ved jo, at den verden, vi nu engang er i, er i hastig forandring. Så noget af det, du er rigtig dygtig til i dag, kan være fuldstændig ligegyldigt i morgen.

    Når man stadig svømmer rundt i studiebøger og eksamenskarakterer for bunden af karrierestigen, kan man få helt ondt i nakken af at kigge op på Carinas Gjerløvs topstilling.

    Men hun forsikrer om, at hun ikke er blevet løftet derop af sit karakterark.

    Tror du, du havde nået din stilling uden høje karakterer?

    - Det tror jeg, at jeg havde. For jeg er ikke på ét eneste tidspunkt, igennem de ansættelser jeg har haft, blevet spurgt ind til mine karakterer. Og det er jo interessant.

    Måske har du set den storsmilende iværksætter Jacob Risgaard i DR-programmet Løvens Hule. Nu sidder han trygt og tilbagelænet i hulens brune læderstole, men vejen dertil har ikke været snorlige.

    - At nogle unge tager study drugs for at få høje karakterer, gør jo ondt helt ind i hjertet på mig. Jeg kan selv huske, da jeg gik på røven som 18-årig med min første virksomhed. Så jeg forstår virkelig godt, at man har hele livet foran sig og tænker "SHIT, de andre overhaler mig med deres karakterer".

    Jacob Risgaard blev smidt ud af tiende klasse og har aldrig taget en universitetsuddannelse. Det burde gøre, at han havde endnu større respekt for et karakterark prydet med 12-taller, mener han selv.

    Men det er bestemt ikke den holdning, Jacob Risgaard - på slagkraftigt nordjysk - udtrykker.

    - Jeg har ikke én eneste gang i mine 25 år som iværksætter og arbejdsgiver kigget på nogens eksamenspapirer. Ikke én gang. Og jeg kender i øvrigt ikke nogen, der har gjort det.

    Og her må vi lige komme med en lille indskydelse. For det kan godt være, at Jacob Risgaard ikke kender nogen, der går op i karakterer. Men det gør de altså hos DJØF, som du kan læse i boksen herunder.

    Men hvad kigger Jacob Risgaard så efter, når han ansætter?

    - Flid og empati slår til enhver tid karakterer.

    Men viser høje karakterer ikke netop, at du er flittig?

    - Nej, det kan også bare vise, at du er heldig.

    - Så medmindre du skal bruge din eksamenskarakter til at komme ind på næste studie, så mener jeg virkelig dybt inde i hjertet, at man ikke skal bekymre sig om at få gode karakterer.

    Drop nu de piller, og vent til, at I kan tage Viagra efter en lang og lykkelig karriere.
    Jacob Risgaard, iværksætter og medejer af Coolshop.

    Udover at være investor er Jacob Risgaard medejer af Coolshop.

    - Én ting, jeg er et bevis på, er, at man kan ændre sig til det positive igennem et liv. Så jeg vil sige: Drop nu de piller, og vent til, at I kan tage Viagra efter en lang og lykkelig karriere.

    Og så er vi tilbage hos Michael Panduro Lauge fra JYSK. Da han tager telefonen, er han i gang med at kaste et sidste blik på nogle jobansøgninger fra kandidater, som han skal have til samtale senere i dag.

    Men han har ikke slået op på den side i CV’et, hvor karakterbladet er vedhæftet.

    Og dét selvom der nok heller ikke står så meget på siden med erhvervserfaring. Dagens samtaler går nemlig på en graduate-stilling, som altså er målrettet nyuddannede.

    Han vil ansætte én, som har lederpotentiale på sigt, og nævner et eksempel på en samtale, hvor kandidaten i sin fritid var anfører på et fodboldhold. Det kunne salgsdirektøren godt lide at høre.

    - Så spurgte jeg ind til, hvordan han var som anfører, og hvilke beslutninger man tager som anfører. Ud fra dét synes jeg, at jeg får et indtryk af, hvem personen er, og om personen vil passe ind.

    - Jeg kigger også rigtig meget efter, om det er et menneske, som kan lide at være sammen med familie og venner. I min optik er der andet i livet end bare arbejde og præstation. Fordi vi lader altså op til at præstere i fritiden.

    Du er ikke bange for, at de så er mindre fokuserede på deres job?

    - Nej, ikke det mindste. Mine medarbejdere har ild i øjnene og er klar til at erobre dagen hver dag.

    Michael Panduro Lauge er med på, at det langt fra er alle virksomheder, der bladrer over de vedhæftede karakterark. Selvom han ikke er dynekonge, kan salgsdirektøren i denne sag udtale sig på vegne af hele JYSK.

    - Det virker lidt som om, at nu er der en almen forståelse for, at alle skal performe med høje karakterer, for at få et arbejde i den sidste ende. Og det er sikkert nødvendigt nogle steder, men bare ikke alle steder. Ikke hos os.

  • Ofre for overgreb skal have bedre hjælp hos politiet

    Politiet er i fuld gang med at opruste hjælpen til borgere, der anmelder følsomme overgreb som voldtægt, vold fra familiemedlemmer eller stalking.

    Der bliver derfor oprettet særlige teams, der blandt andet skal rådgive betjentene om ofrenes traumereaktioner.

    Politiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi siger, at det er afgørende, at ofrets oplevelse af processen kommer i højsæde, fordi det er en tillidserklæring at rette henvendelse til politiet.

    - Den vil vi gerne forbedre endnu mere, end vi gør i øjeblikket, siger han.

    Afhøringerne skal også foregå i et særligt rum, der er mere trygt for anmelderne.

    Folketinget har afsat 24 millioner kroner til indsatsen i år.

  • Sommerferie, arbejde eller mekanikeraftale: Callcentre kimes ned af folk, der vil ændre vaccinationstid

    (Arkivfoto) Ægteparret Inga og Erling Halmqvist får deres anden og sidste vaccination. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Sommeren er over os, vaccinationsprogrammet er i fuld gang og coronapandemien er ved at være fortid.

    Men det betyder ikke, at telefonerne på landets corona-call centre er stille. Faktisk bliver de kimet ned i øjeblikket.

    Hvis folk slipper deres vaccinationstider nu, så risikerer vi at skubbe det, så vi ikke når at få folk ind til vaccination inden for tidsrammen
    Trine Holgersen, ansvarlig for vaccinationsprogrammet, Region Sjælland

    Region Sjælland melder, at i 80 procent af tilfældene, så er det opringninger fra borgere, som gerne vil have flyttet tidspunktet for deres andet stik med corona-vaccinen, fordi det ikke passer med sommerferieplanerne, arbejdet eller andre arrangementer.

    Men det giver store udfordringer, for planlægning er vigtig, fortæller Trine Holgersen, der er ansvarlig for regionens vaccinationsprogram:

    - Hvis folk slipper deres vaccinationstider nu, så risikerer vi at skubbe det, så vi ikke når at få folk ind til vaccination inden for tidsrammen - og det kan skubbe vaccinationskalderen, siger hun.

    - Derfor opfordrer vi folk til at holde fast i deres vaccinationstid.

    Også i landets andre regioner ringer folk for at få flyttet deres anden vaccinationstid, og i Region Syddanmark lyder opfordringen, at folk ikke tager udgangspunkt i det første stik, når de booker tid, men i det andet stik, fordi den tid vil lande midt i den store ferieperiode.

    Kim Ahlers, der er vagtchef og ansvarlig for corona call-centret i Region Syddanmark, påpeger i øvrigt, at hvis en borger ikke kan nå stik to inden 42 dage, så bliver coronapasset rødt, og borgeren ryger over i testsystemet.

    - Det får flere borgere til at vælge enten at droppe ferien eller at få vaccinen på et center længere væk, siger han.

    Det er i flere måneder blevet diskuteret, hvem der skulle stå forrest til at få de to stik i armen. De ældre, de unge eller sportsudøverne. Så hvorfor virker folk mere afslappede omkring vaccinen nu, tænker du måske?

    Bekymringen har ikke været lavere end før pandemiens begyndelse, så folk føler ikke, at det er et spørgsmål om liv eller død at blive vaccineret
    Michael Bang Petersen, leder af Projekt-Hope, Århus Universitet

    Det har Michael Bang Petersen et svar på. Han er leder af Projekt-Hope på Århus Universitet, der måler danskernes adfærd under corona-pandemien.

    Han mener, en del af forklaringen kan findes i, at vi lige nu åbner samfundet op og er på vej mod en mere normal hverdag:

    - Bekymringen har ikke været lavere end før pandemiens begyndelse, så folk føler ikke, at det er et spørgsmål om liv eller død at blive vaccineret, og fordi man ikke er så bekymret, så tænker folk, at de måske lige kan rykke lidt rundt på det, siger han.

    En af dem, der er villig til at strække sig langt for at få vaccine i hus, er Lone Bjerregaard fra Præstø. Hun var ellers inviteret til et andet arrangement på dagen, hvor hun skulle have sit andet stik, men:

    - Jeg valgte altså at sige nej tak og få det andet stik. Det var meget vigtigere for mig, siger hun.

    - I denne her situation har vi bidt tænderne sammen så længe, så nu gælder det bare om, at få hjulene til at køre med så lidt besvær som muligt. Så man burde kunne gebærde sig rundt om den tid, man har fået, fortsætter Lone Bjerregaard.

    Lone Bjerregaard mener, at folk burde prioritere deres tid til vaccination uden for meget besvær. (Foto: Thor Malthe Andersen © (c) DR)

    Jens Andreasen er også mødt op for at få overstået sit vaccinestik, da DR møder ham i vaccinationscentret. Han mener, det er helt rimeligt, at folk gerne vil have ændret deres vaccinationstid, hvis det ikke lige passer den dag.

    - Man bør jo ikke vælge en tid, der er midt i ens sommerferie. Men det er helt rimeligt, at man gerne vil have mulighed for at ændre sin tid. Vi har jo alle sammen ting, vi synes er vigtige, som vi også skal, siger han.

    Det er ikke hensigtsmæssigt, at der skal tages alt for mange personlige hensyn.
    Allan Randrup Thomsen, virolog, KU

    Selv har han dog planlagt sig ud af sin vaccinationstid og bestilt en tid på sin fridag.

    -Det er nemmere at gøre på en fridag, så det ikke rammer sammen med jobbet. Måske arbejdsgiver har specifikke opgaver, som ikke kan flyttes og som skal løses den dag, siger Jens Andreasen.

    Ifølge professor i eksperimentel virologi på KU, Allan Randrup Thomsen, viser forsøg, at det ikke nødvendigvis er et problem for den enkelte borger, hvis der går længere end de anbefalede seks uger mellem første og andet stik.

    De seks uger handler i stedet om vaccineproducenternes garanti og det store logistiske arbejde, der er med at vaccinere befolkningen. Og det er det store vaccinationsprogram, som er grundlaget for genåbningen af samfundet.

    - Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at der skal tages alt for mange personlige hensyn, siger han.

  • Farvel til mundbind: Disse restriktioner gælder stadig

    Der er ikke længere krav om mundbind, når du går ud for at handle. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Vi er i dag stået op til en ny virkelighed, hvor der er blevet taget et stort skridt mod en mere normal hverdag.

    Som led i Folketingets aftale om genåbningen af Danmark er en række af restriktionerne i dag blevet ophævet.

    Få overblikket over, hvilke der er blevet løftet - og hvilke der stadig gælder.

    (Foto: Ida Maria Hiitola Pedersen © DR)

    Der er ikke længere krav om mundbind eller visir, når du går ud for at handle eller skal ud at spise. Faktisk fjernes det alle steder - undtagen når du rejser med offentlig transport. Så skal du bære mundbind, når du står oprejst.

    Sundhedsstyrelsen skriver dog i sine retningslinjer, at man bør bruge mundbind, hvis du skal coronatestes, hvis du har symptomer og bryder selvisolation eksempelvis for at komme til læge eller på sygehus, eller når du sidder i et venteværelse, da der kan være personer med luftvejssymptomer.

    Det gælder både akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre/næse/hals speciallægepraksis.

    Derudover må skoler og uddannelsesinstitutioner vende tilbage til en normal hverdag.

    (Foto: Leonhard Foeger © Ritzau Scanpix)

    Forsamlingsforbuddet hæves til 250 personer indendørs, mens en negativ PCR-test nu vil give et gyldigt coronapas i 96 timer mod 72 timer før.

    Areal- og afstandskrav for restauranter og barer fjernes.

    (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Restauranter og barer må udvide deres åbningstider med to timer, så de først skal lukke klokken 02.

    (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Flere krav såsom afstand og sektionering til store udendørs arrangementer, hvor der er faste pladser og registrering af deltagere, fjernes. Det betyder blandt andet, at de danske superligahold kan fylde deres stadioner op.

    Derudover fjernes kravet om coronapas flere steder.

    Det gælder blandt andet på spillesteder og i biografer med færre end 500 tilskuere. Også museer og forlystelsesparker slipper.

    (Foto: søRen Bidstrup © SCANPIX DANMARK)

    Efter omkring halvandet år kan landets diskoteter og natklubber igen slå dørene op. Den eneste restriktion, der gælder, er at man skal kunne fremvise et coronapas, hvis man vil ind.

    Desuden fjernes forsamlingsforbuddet for indendørs arrangementer, hvor man står op.

    Krav om coronapas fjernes endnu flere steder. Det gælder blandt andet på på restauranter, i fitnesscentre og hos liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt. Og en måned senere, altså 1. oktober, fjernes kravet om coronapas helt.

  • Corona-hotlines kimes ned: Folk vil flytte deres tid til andet stik

    Når telefonen gløder hos regionernes corona-hotlines, handler størstedelen af opkaldene om, at borgere vil have flyttet deres vaccinationstider eller skifte region for det andet stik, så det passer ind i ferieplanerne.

    Og det kan give udfordringer, fortæller Anders Cinicola, chefkonsulent i Region Nordjylland:

    - Hvis mange booker tid kun til andet stik i en region, så går det ind og blokerer for tider til første stik for andre borgere, for man skal kunne lægge billet ind på både første og andet stik, når man bestiller tid.

    Hvis en borger ikke når stik to inden 42 dage, så bliver coronapasset rødt, og borgeren ryger tilbage i testsystemet.

  • Højbjerg efter sit brændte straffespark: Det 'overskygger alt', at Christian har det godt

    Den danske midtbanemotor Pierre-Emile Højbjerg tog det tunge ansvar på sig, da der skulle sparkes straffespark i lørdags efter Christian Eriksens kollaps.

    Han brændte forsøget, men omstændighederne taget i betragtning er det sekundært selv for en ærekær vindertype.

    - Ville jeg gøre det igen? Ja. Men mere overbevisende og bedre teknisk udført, slår han fast.

    - Man går og er lidt følelsesløs, og det hele passerer. Det er sådan, jeg tænker tilbage på det. Men det, der overskygger alt, er, at vi har kunnet se, at Christian har det okay, og at vi har kunnet tale med holdkammerater og familie om det, siger Pierre-Emile Højbjerg.

  • Er danske jordbær bedst?! Ekspert afgør sejlivet diskussion

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Du har sikkert hørt det en million gange før: De danske jordbær er noget helt, helt særligt.

    Men er de nu også det?

    Eller er vores hyldest i virkeligheden et udtryk for snobberi og nostalgi fra en svunden tid, hvor vi slet ikke kunne få fingre i jordbær fra sydens sol?

    I sidste uge begyndte sæsonen for de danske frilandsjordbær, og de næste uger vil du se flere og flere jordbær i butikkerne. Men inden du styrter ud efter de hypede, danske bær, fortjener du et ærligt svar: Smager de egentlig bedre end de udenlandske?

    Da vi har haft et temmelig koldt forår i år, begynder jordbærsæsonen senere end normalt. Selvom du har kunnet få danske drivhusjordbær i mange uger, er det først de seneste uger, at frilandsjordbærrene er kommet på markedet. (Foto: Nadi Lindsay/Pexels.com)

    Spørger man gastrofysiker og professor Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet, skal man være varsom med at stemple frugt som bedre end noget andet, når det gælder smag.

    - Om det ene eller andet smager 'bedre' er individuelt. Nogle kan jo godt lide stenhårde og umodne pærer, og mange har aldrig smagt rigtigt solmodne tomater og bliver overrasket over, hvordan tomater egentlig kan smage.

    Én ting kan man dog godt konkludere, forklarer han:

    - Frugter, der er modnet på planten, har en bedre smags- og aromaprofil end dem, der er høstet før tid og enten ikke er modnet eller er blevet tvangsmodnet, siger han og understreger, at meget af den udenlandske frugt netop bliver høstet, før det er modent, for at undgå, at det bliver ødelagt under transporten.

    Denne forklaring bakkes op af Dan Haunstrup Christensen, som er jordbærkonsulent hos gartnerirådgivningen, HortiAdvice:

    Det er klart, at der findes jordbærsorter, der er bedre end andre.
    Dan Haunstrup Christensen, jordbærskonsulent

    - Hvis man vil have gode, smagfulde jordbær, spiller det en stor faktor, at de plukkes modne. Samtidig spiller leveringstiden også en stor rolle - jo friskere de er, jo bedre. Det er også derfor, at tomater fra din egen have smager bedre end alle dem, du køber.

    Men er de danske jordbær simpelthen bare bedre, fordi vi bor i Danmark?

    Ja, noget kunne tyde på det. Men selve jordbærsorten spiller naturligvis også ind, forklarer Dan Haunstrup Christensen.

    Måske har du hørt, at jordbær slet ikke er et bær, men en nød. I virkeligheden er jordbær i botanisk forstand en samling af nødder: Alle de små lyse prikker er nemlig nødder, imens det røde kød er frugtkød, der holder dem på plads. (Foto: Lisa/Pexels.com)

    - Det er klart, at der findes jordbærsorter, der er bedre end andre. Der findes flere gode og lækre sorter, der ikke holder til lang transport og opbevaring, fordi bærrene er lidt bløde. Men hvis jordbæravlerne har mulighed for at levere direkte til en vejbod eller gårdbutikker, så kan de stadig vælge at dyrke disse gode sorter.

    Og med disse ord kan vi vist godt konkludere: Der er en meget stor chance for, at du vil synes, de danske jordbær smager bedre end dem, der har været undervejs længe.

    Vil du være ekstra sikker på høj kvalitet, så køb dem så friske, som det kan lade sig gøre eller find en mark med selv-pluk!

    Pssst! Hvis dine friske og (måske) lidt skrøbelige jordbær slår sig lidt, får du her tre geniale jordbæropskrifter, som du stadig kan bruge dem til:

  • Skuespilleren Ned Beatty er død

    Ned Beatty døde i går. Den amerikanske skuespiller blev 83 år gammel.

    Ældre læsere vil nok huske ham fra hans roller i film som Udflugt med døden, Alle præsidentens mænd eller 1978-udgaven af Superman.

    For de yngre, der er flasket op med animationsfilm fra Pixar, vil det nok være hans stemme, der vækker genklang.

    I en af sine sidste roller lagde han stemme til den lyserøde og jordbærduftende skurkebamse Lotso i Toy Story 3.

    Ned Beatty (tv.) i selskab med instruktøren Robert Altman. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
  • DBU's pressechef: Christian Eriksens tilstand er 'stabil og god'

    For første gang efter Christian Eriksens kollaps i Parken i lørdags møder nogle af hans holdkammerater nu pressen.

    DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, gav indledningsvis en opdatering på hans situation.

    - Hans tilstand er som i går. Stabil og god. Han er stadig på hospitalet og skal gennemgå undersøgelser i dag, sagde han.

    For landsholdskollega Martin Braithwaite var særligt muligheden for at se Christian Eriksen via en videoforbindelse i går afgørende.

    - Man er stadig berørt. Men det vigtigste er, at han har det bedre, og det betyder, at jeg også kan have det bedre.

    - Jeg har nogle billeder i hovedet, jeg ville ønske, jeg ikke havde. Derfor var det også så sindssygt dejligt at se ham være sig selv igen, siger han.

  • Stoltenberg inden Nato-topmøde: Kina bliver en større og større udfordring for os

    Kina er ved at blive en større og større sikkerhedsmæssig udfordring for Natos medlemslande, og derfor bliver de nødt til at reagere i fælles flok, hvis de skal kunne beskytte sig mod landet.

    Det er meldingen fra forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, inden dagens Nato-topmøde i Bruxelles.

    - Vi ser dem i cyberspace, vi ser Kina i Afrika, men vi kan også se, hvordan Kina investerer meget i vores egen kritiske infrastruktur, siger Jens Stoltenberg, som dog understreger, at Kina endnu ikke kan betegnes som en fjende.

    - Men vi ved, at Kina ikke deler vores værdier, og derfor bliver vi nødt til at reagere over for dem som en samlet alliance, tilføjer han inden topmødet, hvor blandt andet Rusland, cybertrusler og klimaforandringerne også vil blive vendt.

  • Fængselsdomme og bøde til tre mænd, der smuglede og solgte hundehvalpe

    Over 100 hvalpe af racen fransk bulldog blev af tre jyske mænd smuglet fra Polen til Danmark.

    Det blev opdaget, og i dag har Retten i Kolding fældet dom over dem.

    To fik fængselsdomme. Den ene seks måneder, og den anden fire måneder, der blev gjort betinget. Den tredje mand fik en bøde på 100.000 kroner.

    De to, der har fået fængselsdomme, har også fået konfiskeret 330.000 kroner, hvilket ifølge anklagemyndigheden svarer til det, de har tjent på at sælge hvalpene på DBA og Gul og Gratis.

    Ingen af mændene havde tilladelse til at bedrive erhvervsmæssig handel med dyr.

  • Britiske medier: Ophævelse af restriktioner bliver udsat

    Briter i tusindvis har sat ring om den 21. juni i deres kalender. For det var nemlig her, at en lang række restriktioner i Storbritannien skulle ophæves. Men det kommer nok ikke til at ske.

    Både BBC og Sky News skriver nemlig, at ifølge kilder i regeringen vil ophævelsen blive udsat. Det skyldes det stigende antal af nye smittetilfælde i Storbritannien, forårsaget af Delta-varianten af coronavirus (tidligere kendt som den indiske variant, red.), som er en mere smitsom variant.

    Folk opfordres stadig til at holde afstand. (Foto: TOLGA AKMEN © Ritzau Scanpix)

    Det kan virke mærkeligt, at smitten stiger, selvom flere og flere bliver vaccineret i Storbritannien. Men personer, der kun har fået ét skud vaccine, er mindre beskyttet mod Delta-varianten end den normale variant. Ifølge Sky News er man kun 33 procent mere beskyttet med ét skud, mens det er 80 procent med to skud. Derfor kan smitten sprede sig blandt ikke-vaccinerede, men også blandt dem, der har påbegyndt deres vaccination.

    De britiske medier skriver, at premierminister Boris Johnson forventes at bekræfte udsættelsen på en pressekonference i løbet af i dag.

    Tidligere fremgik det, at ophævelsen ville blive udsat med fire uger. Dette er fjernet, da det kun fremgår fra mediernes anonyme kilder og ikke er blevet bekræftet.

  • Mandag starter med skyer, men giver senere sol

    Solen kommer frem for alle i dag, men der er stor forskel på, hvor længe man skal vente, før skyerne er væk. Nogle af dem har også vand med. Her er det i Haderslev. (Foto: Viggo Hjort Kohberg)

    Dagen begynder under et gråt skydække i næsten hele landet, Syd- og Sønderjylland har dog sol fra morgenstunden.

    Senere følger resten af landet, men i Nordjylland bliver det først sidst på dagen. Et højtryk og vestlige vinde sørger for lun luft, men et lavtryk nordvest presser også lidt regn forbi Jylland i eftermiddag.

    Temperaturen ligger mellem 17 og 24 grader, og vinden blæser fra sydvest og vest med en jævn til frisk styrke, dog op til kuling i Nordjylland.

  • Søren Brostrøm griber sprøjten og vaccinerer borgere i københavnsk kvarter

    I et forsøg på at få endnu flere til at tage imod coronavaccinationen har Sundhedsstyrelsen iværksat en kampagne og målrettet lokal indsats.

    Derfor dukker styrelsens direktør, Søren Brostrøm, i dag op i Tingbjerg i København, hvor det er muligt at blive vaccineret uden tidsbestilling, hvis man opfylder nogle særlige kriterier.

    - Jeg kigger selv forbi i eftermiddag og giver en hjælpende hånd med at vaccinere, skriver han på Twitter.

    Sundhedsstyrelsen vil de næste uger fokusere på områder, hvor tilslutningen til vaccination er lavere end landsgennemsnittet. Udover pop up-vaccinationer uden tidsbestilling vil myndighederne også tage kontakt til folk, der ikke er vaccineret, og tilbyde dem hjælp til at blive det.

  • Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel slår sig sammen

    Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel fusionerer og vil fremover hedde Sparekassen Danmark.

    Det oplyser Jutlander Bank i en meddelelse til fondsbørsen, skriver Ritzau.

    Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank rangerer i dag som nummer 10 og 14 over de største danske banker, viser en opgørelse fra Finanstilsynet.

    Den fusionerede bank vil have omkring 300.000 kunder og 1.200 ansatte.

  • Almindelig hverdag ved tandlægen: ’Det gør en stor forskel'

    Tandlægerne går i dag tilbage til en hverdag, der til forveksling ligner hverdagen før corona. Den eneste forskel er, at patienter ikke må komme, hvis de har symptomer.

    Det fortæller Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen og tandlæge i Vejle. Han har modtaget nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

    - Det gør en rigtig stor forskel på tandlægeklinikkerne. Vi behøver ikke skifte tøj mellem hver patient, og vi slipper for selv at skulle bære mundbind nærmest hele arbejdsdagen.

    - Det bliver meget nemmere og meget rarere. Jeg tror, at mange er rigtig trætte af at bære mundbind så meget, for vi var simpelthen dækket ind i al den tid, vi var på arbejde.

  • Fiskere og forskere undersøger for første gang dyrevelfærd i fiskeriet

    Hvordan dør sild og makreller, når de ryger i kutternes net og trawl? Og hvor meget lider de?

    Det er nogle af de spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt skal klarlægge. Bag det står Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) - en organisation for de fartøjer, der fanger fisk i stimer.

    Forhåbningen er, at forskernes arbejde kan være medvirkende til at udvikle mere humane fangstmetoder.

    - Som fiskere høster vi af naturens overskud. Med det følger et ansvar for, at alle dele af vores aktiviteter foregår så ansvarligt og skånsomt som overhovedet muligt, siger Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør i DPPO.

    Hvert år fanger danske fisketrawlere cirka 30 milliarder stimefisk.

  • Sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem før afstemning: 'Jeg tror, det ender med et nej'

    I dag klokken 12 bliver det afgjort, om hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne skal bruge sommeren på at strejke. Det sker, når resultatet af afstemningen om et mæglingsforslag til ny overenskomst bliver offentliggjort.

    Sygeplejersken Harun Demirtas er et af de få medlemmer af Dansk Sygeplejeråds kredsbestyrelse, der har anbefalet et nej.

    Og sådan ender det også, tror han.

    - Jeg tror, det ender med et nej. Jeg følger meget med stemningen på sociale medier, og der er flere, der er kommet til tasterne for at sige, at de stemmer nej til mæglingsskitsen. Jeg har også mødt mange sygeplejersker, som er rigtig frustrerede, siger han.

  • Næsten 4.000 nye coronadødsfald i Indien

    Indien har i dag lokal tid registreret 3.921 nye coronarelaterede dødsfald i landet.

    Der er også registreret 70.421 nye smittetilfælde, oplyser sundhedsministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters, skriver Ritzau.

    I alt er 29,51 millioner blevet registreret smittet, og der har været 374.305 officielle coronarelaterede dødsfald.

  • Bliver sygehusene ramt af strejke? I dag kommer svaret, og der er lagt op til en gyser

    Ligeløn har været den varme kartoffel under overenskomstforhandlingerne. Men er det en komite, der skal løse problemet, eller er sygeplejerskerne klar til strejke? Det svar kommer i dag. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I dag klokken 12 bliver det afgjort, om hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne skal bruge sommeren på at strejke.

    Landets sygeplejersker har nemlig skulle vende tommelfingeren op eller nej til den mæglingsskitse, som Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner kunne præsentere efter forhandlinger i Forligsinstitutionen.

    Bliver det et nej kan en strejke bryde ud fem dage efter - det er natten til lørdag, og vil have konsekvenser for patienter på sygehusafdelinger og kommuner landet over.

    I toppen af Dansk Sygeplejeråd er holdningen klar. Et stort flertal opfordrer medlemmerne til at sige ja tak denne gang. Alligevel kan resultatet gå hen og blive en ren gyser.

    Det fortæller Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

    - Det peger i retning af et ja. Men der er også en stor ubekendt faktor. Det er de sociale medier, hvor mange utilfredse sygeplejersker har samlet sig de seneste måneder, og har bredt budskabet om, at man skal stemme nej.

    Samtidig så har stemmedeltagelsen sig til at blive tårnhøj.

    Ved afstemningens afslutning søndag aften havde 74,4 procent af de stemmeberettigede stemt.

    Det er langt flere end de 53,6 procent, der stemte til overenskomstforliget i marts og ligger også over de seneste års afstemningsresultater.

    - Sygeplejerskerne er engagerede i denne afstemning. Det er godt for medlemsdemokratiet, og uanset hvordan resultatet falder ud, så er det et resultat med stor legitimitet, fordi så mange har stemt, siger Laust Høgedahl.

    Ifølge Laust Høgedahl så kan den høje stemmeprocent godt tale for, at der bliver stemt ja til mæglingsskitsen.

    - Der er måske et stort flertal, som ikke tog stilling til den første afstemning, men som nu tænker, at man må komme til stemmeurnerne, så man kan undgå en strejke.

    Til gengæld så har de sociale medier givet en nej-kampagne en billig platform til at sprede deres budskab.

    - De får lettere ved at samles og sprede deres budskab, som er et andet end det officielle budskab, som kommer fra Dansk Sygeplejeråd. Der er nogle ting, som godt kan skabe spænding, fortæller han.

    En af dem, der har brugt de sociale medier til at kampagnere for et nej til mæglingsskitsen, er Harun Demirtas.

    Hvis du kender hans navn, er der nok fordi, du har set ham i debatten i fjernsynet, læst hans blog på Jyllands-Posten, eller måske er du - ligesom rigtig mange sygeplejersker - stødt på hans holdninger på Facebook.

    - Jeg stemmer NEJ til forliget! Der er landet et forslag til forlig i forligsinstitutionen. Men siden det skete, har jeg tænkt på, om der overhovedet er et forlig? Eller om det er samme produkt, men bare pakket i et nyt gavepapir? Sådan lyder det fra et af Harun Demirtas mange opslag på Facebook. (Foto: Soren Bidstrup © Ritzau Scanpix)

    På trods af at han er næstformand i Dansk Sygeplejeråds kredsbestyrelse i hovedstaden, er han en af de få kredsbestyrelsesmedlemmer, som anbefaler et nej.

    - Jeg synes ikke, der er kommet ekstra penge med i mæglingsskitsen, som er det, der skal til, for at vi som sygeplejerske kan føle os anerkendt, fortæller han.

    Og skal han selv spå om et resultat, så tror han, at flertallet af sygeplejerskerne vil stemme det samme som ham.

    - Jeg tror, det ender med et nej. Jeg følger meget med stemningen på sociale medier, og der er flere, der er kommet til tasterne for at sige, at de stemmer nej til mæglingsskitsen. Jeg har også mødt mange sygeplejersker, som er rigtig frustrerede, fortæller han.

    Da Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, skulle præsentere mæglingsskitsen fra Forligsinstitutionen, blev den kaldt for 'en milepæl i kampen mod mere end 50 års lønefterslæb'.

    For selvom mæglingsskitsen stort set var identisk med det overenskomstforlig, som sygeplejerskerne i første omgang havde vendt tommelfingeren ned til, så indeholdt den ét vigtigt afsnit.

    I mæglingsskitsen fra Forligsmanden står der, at FH har stillet forslag om, at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, blandt andet med deltagelse af parterne på det offentlige område.

    Sygeplejerskerne håber, at den kan gøre op med det lønefterslæb, de mener sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag har lidt under, siden de blev indplaceret i det offentlige lønhierarki ved Tjenestemandsreformen i 1969.

    Regeringen har meldt ud, at man ser positivt på en komite.

    Mange sygeplejersker har dog meldt ud, at de ser på komiteen som en syltekrukke.

    - Virkeligheden er, at der ikke er noget resultat. Der er ikke nogen lønkroner at hente. Vi ønsker et opgør med vores løn, og det er der ikke her, lød det blandt andet fra Lissa Jäger Lock, der er anæstesisygeplejerske på Aabenraa Sygehus.

    Siden har Dansk Sygeplejeråd dog gjort meget for at overbevise medlemmer om, at den nuværende mæglingsskitse er den bedste løsning.

    Det er blandt andet sket ved møder med sygeplejersker og tillidsrepræsentanter, ligesom formandskabet i sygeplejerådet har debatteret flittig med sygeplejerskerne i diverse facebook-grupper.

    - Man har fået lønkomiteen, men det er svært at vurdere værdien af komiteen endnu, fordi vi mangler nogle detaljer om komiteen endnu. Men det er klart, at turen i Forligsinstitutionen har givet en politisk indrømmelse om, at man vil se på det her område. Den lå ikke på bordet, da man stemte første gang, så man har fået mere i posen ved at gå i Forligsinstitutionen, siger Laust Høgedahl.

    Spørgsmålet er så, om en opfordring til en komite er nok til at vende et nej til et ja.

    Det er det i hvert fald ikke for Harun Demirtas.

    - Vi bliver nødt til at gøre politikerne og arbejdsgiverne opmærksomme på det, når vi er utilfredse med vores løn og arbejdsvilkår. Vi skal ikke bukke os. Vi føler os ikke anerkendt, og vi kan ikke afspejle vores vigtige og uundværlige funktion i vores lønseddel, og så skal man stemme nej.

    Bliver det alligevel et ja til mæglingsskitsen, er kampen alligevel ikke spildt, siger Harun Demirtas.

    - Det er en demokratisk proces, og det er en gave. Jeg retter selvfølgeligt ind til, hvad flertallet siger, men uanset hvad, så er vi ikke tilfredse med vores arbejdsvilkår og løn, så kampen er ikke slut.

  • Nu skal det undersøges: Lider sild og makreller, når de dør?

    I trawlfiskeri fanges fisk som sild og makreller i store tragtformede fiskenet, som kan trækkes gennem vandet efter en fiskerbåd. (© Dyrenes Beskyttelse)

    Hvert år fanger danske fisketrawlere omkring 30 milliarder stimefisk som makrel og sild - såkaldt pelagiske fisk.

    Men hvordan dør de mange fisk, inden de ender i tomatsovs og kommer på dåse eller bliver dækket til med et lag karrysalat ovenpå en skive rugbrød?

    Det skal et nyt forskningsprojekt for første gang nu undersøge.

    Bag projektet står et usædvanligt par – nemlig Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der repræsenterer de danske fiskere, som fanger stimefiskene.

    Ingen ved i dag, præcist hvordan og hvornår fiskene dør, efter de er blevet fanget i net og bliver suget ombord på skibene.

    Og det er problematisk, for ifølge Dyrenes Beskyttelse peger forskning på, at fisk kan føle smerte og derfor risikerer at lide, når de dør på fiskerbådene.

    - Fisk er et mere komplekst dyr, end vi tidligere har været klar over. De kan både mærke smerte og føle stress og skal også behandles derefter, fortæller havbiolog hos Dyrenes Beskyttelse Nicolaj Lindeborgh, der glæder sig over det nye samarbejde.

    - Jeg synes, det er meget positivt, at den pelagiske producentorganisation vil tage fat på problemet sammen med os.

    Første del af det nye projekt skal undersøge, hvordan det står til med velfærden for de fangede pelagiske fisk i dag.

    Projektet vil blive udført af forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet samt danske DTU Aqua og Teknologisk Institut.

    Forskerne skal undersøge sild under togter med fisketrawlere i Nordsøen. Her vil man kigge nærmere på, om fiskene har skader, der er sket under fangsten, og hvordan og hvor hurtigt de dør, efter de er kommet ombord på båden.

    Forskerne vil blive budt varmt velkommen ombord, fortæller direktøren i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Esben Sverdrup-Jensen.

    De fleste almindelige mennesker og fiskere har traditionelt ikke spekuleret så meget i, om fisk havde følelser eller ej.
    Esben Sverdrup-Jensen, direktør i DPPO

    - Mange er interesserede i dyrevelfærd, og derfor håber vi selvfølgelig, at vi med projektet kan være med til at svare på nogle af de spørgsmål, som forbrugerne har i forhold til, hvordan fiskene dør, og om vi gør det så godt som muligt.

    Hos foreningen oplever man, at danskernes tanker om dyrevelfærd faktisk rækker hele vejen ud på havet.

    - Det er vigtigt for os, at man kan blive ved med at spise fisk med god samvittighed. Vi fornemmer, at der er en voksende interesse for dyrevelfærd hos forbrugerne – ikke mindst hos de unge, som vi meget gerne skulle fange, hvis vi skal sælge fisk til de danske forbrugere.

    For Dyrenes Beskyttelse giver det god mening at beskæftige sig med lige netop fiskenes følelser.

    Også selvom nogle måske mener, at fokus skulle være rettet andre steder hen i fødevareproduktionen, forklarer Nicolaj Lindeborgh.

    - Vi gør det, fordi vi synes, fisk er et område, som har brug for noget mere fokus. Der er et kæmpe potentiale her for at gøre noget godt for dyrevelfærd for rigtig mange fisk.

    - Når vi vælger særligt at kigge på de pelagiske fisk, er det fordi, vi fanger rigtig mange af dem. Det er jo enorme tal, det drejer sig om. Og vi hjælper der, hvor der er flest dyr, der kan have nogle problemer.

    Om fisk kan mærke smerte eller ej har igennem årene været et omdiskuteret emne inden for videnskaben. Men Danmarks Pelagiske Producentorganisation mener ligesom Dyrenes Beskyttelse, at forskning peger på, at fiskene kan mærke noget.

    - De fleste almindelige mennesker og fiskere har traditionelt ikke spekuleret så meget i, om fisk havde følelser eller ej, siger siger direktør Esben Sverdrup-Jensen.

    - Nu er der nogle studier, der viser, at fiskene er sensoriske dyr – at der sker noget i fisken, og at de kan føle smerte og blive forskrækket. Der er noget ny viden på bordet, som er med til at generere projektet her og det nye fokus.

    Hos Dyrenes Beskyttelse har man en formodning om, at aflivningen af fiskene ikke altid sker på en ordentlig måde.

    Og hos fiskerne er man klar til at påtage sig et ansvar for, at det sker, hvis projektets konklusioner peger i den retning.

    - Vi slår ret mange fisk ihjel hvert år. Med det følger selvfølgelig også et ansvar for, at man gør det på den mest skånsomme og humane måde. Det er vi interesserede i at få kortlagt nu med projektet her, siger Esben Sverdrup-Jensen.

  • Cykelbuddet Trine må smide sit mundbind, men regner med at beholde det: 'Det er blevet et symbol på, at man passer på'

    På Trine Kvist Willumsens cykel sidder en holder, som egentlig er beregnet til en drikkedunk. Men under coronakrisen har pladsen været optaget af en flaske med håndsprit.

    I mere end et år har 28-årige Trine Kvist Willumsen taget mundbind på, hver gang hun som cykelbud er ankommet til danskernes adresser med mad, blomster og pakker.

    Men i dag er det - ligesom for os andre - slut.

    Eller det vil sige kun i princippet, for faktisk overvejer hun at fortsætte med at bruge mundbind på arbejdet.

    - Jeg tror, jeg vil fortsætte med at cykle med det. Det er blevet en inkorporeret vane, og jeg synes, det er rart at føle, at man gør noget for at passe på hinanden, siger Trine Kvist Willumsen, der kører pakker ud til kontorer, receptioner og privatpersoner tre dage i ugen for By-Ekspressen.

    - Det fungerer lidt som et symbol i forhold til, at man er opmærksom og passer på, fortsætter hun.

    Jeg tror, jeg vil fortsætte med at cykle med det. Det er blevet en inkorporeret vane, og jeg synes, det er rart at føle, at man gør noget for at passe på hinanden.
    Trine Kvist Willumsen, cykelbud

    Hos Postnord Logistics, der består af 15 cykelbude, kommer man til at fortsætte med at opfordre budene til at bruge mundbind, når de skal levere pakker til privatpersoner.

    - Vi kommer stadig ud til folk, der viser sig at være smittede, og derfor har vi valgt at beslutte, at man skal have mundbind på, når man cykler ud til private, siger Henrik Røder, der er teamleder for Postnord Logistics cykelbude.

    - Så længe der er utrygge medarbejdere, så fortsætter vi med det, forklarer han og tilføjer, at en del af turene også går ud til udsatte ældre, der får leveret medicin.

    Hos udbringningstjenesten Wolt, der har 4000 kurérpartnere, bliver budskabet til cykelbudene, at de selv må vælge, hvorvidt de vil køre med mundbind eller ej fra i dag.

    - Vi kan ikke diktere noget, men vi sørger selvfølgelig for, at de er velinformerede, forklarer Mikkel Tofte Jørgensen, der er pressemedarbejder hos Wolt Danmark.

    Det samme kommer til at gøre sig gældende hos Hungry, hvor man samtidig oplyser, at de bude, der er tilknyttede, fortsat vil blive tilbudt gratis mundbind, så længe de ønsker det.

    Hos Bring, der leverer pakker ud, vil man også lade det være op til budene at beslutte, om de vil fortsætte med mundbind.

    - Vi har fulgt myndighedernes krav under pandemien, og dem kommer vi også til at følge nu. Det betyder, at det fra på mandag bliver frit for de ansatte, om de vil bruge det, siger Per Buus, der er direktør for E-handel og Logistik hos Bring i Danmark.

    - Så hvis nogle er mest trygge med mundbind, kan de selvfølgelig fortsætte med det, konkluderer han.

    Hos Just Eat har man endnu ikke lagt sig fast på noget endnu, så indtil videre fortsætter budene med at køre med mundbind.

    Wolt-bude må fra mandag selv afgøre, om de vil bruge mundbind eller ej, når de udfører deres arbejde. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Cykelbudet Trine Kvist Willumsen er ikke den eneste, der tøver med at droppe mundbindet, selv om det ikke længere er et krav.

    Sådan lyder vurderingen fra Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykolog Forening.

    - I en fase vil man helt bestemt se flere, der vælger at beholde det på, selv om de ikke behøver, siger hun.

    En af årsagerne kan blandt andet være, at folk stadig er opmærksomme på at undgå at smitte dem, der ikke kan tåle det.

    Ifølge Eva Secher Mathiasen er det dog en fase, som helt naturlig vil slutte.

    - Til jul tror jeg ikke, at man ser lige så mange med mundbind, som man gør i morgen, vurderer hun.

  • Nato-landene er klar til ny forbrødring efter kriseår. Men arven fra Trump hænger ved

    I modsætning til sin forgænger på præsidentposten, Donald Trump, bakker USA's nuværende præsident, Joe Biden, fuldt og helt op om Nato-samarbejdet. Men arven fra Trump præger fortsat forsvarsalliancen. (Foto: François Lenoir © Scanpix Denmark)

    Det var ikke ligefrem jubelbegejstring og stærkt sammenhold, der prægede optakten til det seneste Nato-topmøde i London-forstaden Watford for halvandet år siden.

    USA’s daværende præsident, Donald Trump, havde op til mødet sået alvorlig tvivl om amerikanernes opbakning til den nordatlantiske forsvarsalliance og klandret de europæiske medlemslande for at bruge alt for få penge på deres militær.

    Alle er glade over at kunne holde fest, uden at 'den mærkelig onkel' er der.
    Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder

    På den anden side af Atlanten havde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meget opsigtsvækkende betegnet Nato som 'hjernedød'. Det fik så hans tyrkiske kollega, præsident Recep Erdogan, til at beskylde ham for selv at være det.

    Og selvom statsminister Mette Frederiksen (S) ikke ville blande sig i ordstriden, konstaterede hun dog, at Nato-samarbejdet var noget 'udfordret'.

    Optakten til dagens Nato-topmøde i Bruxelles har været noget mere harmonisk. Det skyldes ikke mindst, at Donald Trump i begyndelsen af året blev udskiftet med Joe Biden, der i modsætning til forgængeren bakker fuldt og helt op om det internationale samarbejde.

    Præsidenten har allerede slået fast, at han vil bruge dagens møde til at genbekræfte amerikanernes opbakning til alliancen og den såkaldte artikel 5 – også kendt som musketéreden, der kort og godt betyder, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle.

    - Partnerskabet mellem Europa og USA er og bliver efter min mening hjørnestenen i alt, hvad vi håber at opnå i det 21. århundrede. Præcis som vi gjorde i det 20. århundrede, udtaler Joe Biden.

    Og selvom de skal diskutere en række emner - heriblandt den voksende trussel fra Kina, Ruslands aggresive fremfærd, de sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne og hvordan man kan beskytte sig mod angreb i rummet - vil mødet bære præg af, at det er det første efter Donald Trump.

    - USA er helt afgørende for sikkerheden i Europa, som Nato understøtter, og derfor var Trump traumatisk for organisationen og for den mission, alliancen har. Samtidig ramte præsident Macrons udtalelser Nato på selvtilliden, og det har præget det arbejde, som alliancen sidenhen har været igennem, lyder det fra Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder for Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

    - Derfor er det her først og fremmest en ny forbrødring, og alle er glade over at kunne holde fest, uden at 'den mærkelige onkel' er der.

    Stemningen var noget anspændt ved det seneste Nato-topmøde i december 2019, hvor Donald Trump deltog som USA's præsident. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Ritzau Scanpix)

    Det betyder dog ikke, at alt i Nato nu bliver som før Donald Trump. For arven fra Trump kommer aldrig til at forsvinde, vurderer Christine Nissen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på europæisk sikkerhed.

    Det er ikke alle, der længere er interesserede i at lægge alle deres æg i Nato-kurven, når det kommer til at sikre Europa.
    Christine Nissen, forsker ved Diis

    - Nato har været igennem en eksistentiel krise under præsident Trump, som det aldrig har oplevet før. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved hele eksistensgrundlaget og den sikkerhedsgaranti, som de europæiske lande ellers tog for givet, og alliancen er helt klart blevet svækket, siger hun og fortsætter:

    - Selvom der ikke er nogen tvivl om, at både USA og de europæiske lande rigtig gerne vil have tingene til at glide under topmødet – og jeg er sikker på, at det bliver rigtig positivt – så ligger frygten stadigvæk i baghovedet.

    De europæiske medlemslande har da også brugt de seneste år på at styre det europæiske ben af alliancen. Men også i EU-regi, hvor der er kommet et større fokus på at udvikle forsvarssamarbejdet.

    - Det er ikke alle, der længere er interesserede i at lægge alle deres æg i Nato-kurven, når det kommer til at sikre Europa, siger Christine Nissen.

    Derudover er Joe Biden også grundlæggende enig med Donald Trump i, at de europæiske medlemslande bruger for få penge på deres forsvar.

    Alliancens målsætning er, at landene skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret. Men ifølge den seneste Nato-opgørelse er det blot 10 af de 30 medlemslande, heriblandt USA, der gør det.

    Danmark bruger eksempelvis kun 1,41 procent af sit bnp på forsvaret, og Joe Biden kommer også selv under topmødet til at gentage, at det ikke er godt nok.

    Ved siden af det har de skiftende amerikanske regeringer i de seneste årtier valgt at fjerne deres politiske fokus fra Europa for i stedet at rette blikket mod Asien.

    Og spørger man Joe Biden, er Kina lige nu den største udfordrer for både USA og resten af den vestlige verden, og derfor håber han, at han kan få de europæiske lande til at bakke op om den kurs.

    - Vi har set, hvordan Europa og USA i højere grad har forskellige interesseområder, når det kommer til sikkerhedspolitikken. Senest med Afghanistan, hvor præsident Biden har meddelt, at han vil trække de amerikanske tropper hjem. Hvor Europa hidtil har været noget mere neutral over for Kina, er de fleste europæiske lande nu begyndt at se på kineserne på en helt anden måde, og derfor begynder amerikanerne og europæerne så småt at nærme sig hinanden på det punkt, siger Christine Nissen.

    I sidste uge var Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på besøg i Det Hvide Hus for at mødes med præsident Joe Biden. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    Topmødet går i gang klokken 13.00 i Bruxelles, og på grund af coronapandemien bliver det et noget kortere og mere kompakt møde end normalt.

    Planen er, at stats- og regeringscheferne skal blive enige om en 2030-plan samt sætte gang i arbejdet med et nyt strategisk koncept, der gerne skal være færdigt næste år. Her skal medlemslandene blive enige om, hvad de skal fokusere på i de kommende år.

    Det globale trusselsbillede er nemlig blevet noget mere uforudsigeligt og komplekst i de senere år – ikke mindst på grund af Kina, der ikke altid spiller efter de gængse globale regler. Og frygten for eksempelvis cyberangreb og angreb på satellitter ude i rummet er kun vokset.

    Det er en skræmmende udsigt at skulle stå med ansvaret alene, for erfaringen viser, at det vil de europæiske lande desværre ikke vil kunne klare.
    Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder

    - Hvert tiende år plejer man at genfortolke, hvad Nato-traktaten betyder, og der er et presserende behov for at gøre det igen. For hvad vil det rent faktisk sige at have en alliance i en tid, hvor både Kina og Rusland skaber problemer ude i verden? Og hvordan sikrer man, at der bliver investeret tilstrækkeligt i ny, avanceret militærteknologi, så landene kan bevare deres militære forspring? Den diskussion tør man godt at tage nu, hvor Joe Biden har overtaget præsidentposten, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

    Men der er også en frygt blandt de europæiske medlemslande for, at amerikanerne endnu engang kan true med at vende samarbejdet ryggen. Og det vil ifølge Henrik Ø. Breitenbauch være "en katastrofe af ufattelige dimensioner for europæerne, hvis USA falder tilbage i en lang periode med en Trump-agtig regering og ikke længere kan være sammenhængskraften."

    - Europa vil gå op i limningen, og balterne og store dele af Østeuropa vil blive underlagt uønsket russisk indflydelse. Det er en skræmmende udsigt at skulle stå med ansvaret alene, for erfaringen viser, at det vil de europæiske lande desværre ikke vil kunne klare, siger han.

  • Nu bliver det varmt: Senere på ugen kan vi nå op på 32 grader

    Torsdag, fredag og lørdag kan vi forvente temperaturer på op til 30-32 grader enkelte steder i landet, siger prognose. (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)

    Elsker du sommervarme, så kan du glæde dig til slutningen af ugen.

    - I ugens første tre dage ser det ud til at blive rimelig almindeligt sommervejr, siger DR's meteorolog Søren Vallentin Jacobsen om begyndelsen af ugen, hvor vi får mellem 20 og 23 grader.

    Torsdag stiger temperaturen så til 30 grader, og fredag bliver det endnu varmere med en prognose på helt op til 32 grader.

    De varmeste temperaturer kommer i Sydvestjylland.

    Og man skal huske at passe på både solen og varmen, siger Søren Vallentin Jacobsen.

    - Når det er meget varmt, er det en god idé ikke at ligge og stege mellem klokken 13 og 16 – i de 3 timer ankommer halvdelen af al UV stråling.

    Bevæger man sig alligevel ud i sommervarmen, eller får man glæden af varmen på arbejde eller i en overophedet lejlighed, skal man sørge for at have vand inden for rækkevidde.

    Og det er en god idé at tage den så meget med ro som muligt.

    Det varme vejr får formentlig badegæsterne til at flokkes til strandene. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Vælger man at nyde sommervejret på stranden, kan man nogle steder i landet efterhånden få glæde af lidt lunere badevandstemperaturer.

    Badevandet er varmest i Nakskov, hvor det søndag er målt til 21,5 grader. Både i Korsør og Lemvig er vandet over 19 grader varmt.

    Det er en del koldere i Nord- og Sønderjylland, hvor der er målt vandtemperaturer på 13,1 og 14,6 grader.

    Du har måske lagt mærke til, at juni-vejret har været ganske fint indtil videre.

    Men der er altså ikke tale om exceptionelt godt vejr i forhold til, hvad vi normalt ser i første halvdel af juni.

    Måneden er slet ikke exceptionel varm i år, siger Søren Vallentin Jacobsen.

    Til gengæld er det kun anden gang i de seneste ti år, at vi – formentlig – kommer over de 30 grader i juni. Sidste gang var i 2019.

    - 30 grader i skyggen i juni måned er ikke hverdagskost. Det er slet ikke hver dag, vi får det.

    Og det er også meget blandet, om man ser mod det varme vejr med glæde eller ej.

    For nogle mennesker er meget høje temperaturer nemlig forbundet med ubehag og dårlig nattesøvn.

    - 30 grader i skyggen er altså meget varmt. Og der er en del mennesker, der ikke synes, den form for varme er rar, siger Søren Vallentin Jacobsen.

    Den pludselige varme kan også risikere at give noget torden, selvom det ikke er noget, man kan se i målingerne lige nu.

    - Så varmt vejr kommer typisk med noget torden. Det er noget, vi holder øje med.

  • Finsk profil om Eriksen: 'Hvordan kommer man videre herfra?'

    Den finske midtbanespiller Tim Sparv var på banen, da Christian Eriksen i lørdags kollapsede.

    I et opslag på Instagram fra i aftes reflekterer han over den voldsomme oplevelse.

    - Hvordan kommer man videre herfra? Burde man komme videre? Jeg er sikker på, at vi alle sov elendigt efter gårsdagens kamp. Lige meget om du så det på banen, fra tribunerne eller hjemme foran tv'et, så er det et øjeblik, man aldrig glemmer. Livet føltes skrøbeligt. Usikkert. Kort.

    - Når alt kommer til alt, er det bare fodbold. Det vigtigste er, at to børn stadig har deres far, og Sabrina har sin mand. En familie genforenet. Det er det vigtigste, skriver Tim Sparv, der spillede i FC Midtjylland fra 2014-2020.

  • I dag vinker vi farvel til en række coronarestriktioner

    Det er mandag den 14. juni, og det betyder, at en række coronarestriktioner ophæves som led i den gradvise genåbning af Danmark.

    Det betyder blandt andet, at kravet om mundbind eller visir fjernes alle steder undtagen i offentlig transport, når man står oprejst.

    Derudover fjernes kravet om coronapas på blandt andet biblioteker og ved fritids- og foreningsaktiviteter såsom aftenskoler, ligesom skoler og uddannelsesinstitutioner må vende tilbage til en normal hverdag.

  • JP: Hospitaler venter på nye retningslinjer og kræver stadig mundbind

    Opdateret klokken 08.05: Sundhedsstyrelsen melder her til morgen, at de allerede lørdag sendte retningslinjerne.

    Mandag morgen kan man droppe mundbundet stort set alle de steder, det før var et krav.

    Men på hospitalerne har de stadig ikke fået nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan de skal forholde sig til de nye regler om mundbind. Derfor vil der på flere af landets hospitaler stadig være krav om mundbind, skriver Jyllands-Posten, der har talt med fire af landets universitetshospitaler.

    - Vi afventer at høre fra Sundhedsstyrelsen, om de ændrede regler for mundbind også gælder på sygehuse og i resten af sundhedsvæsenet. Vi håber på jeres forståelse og vil naturligvis ændre reglerne i det øjeblik, vi får besked om det, skriver Odense Universitetshospital på Facebook.

  • Holland tager første EM-sejr trods ukrainsk drømmemål

    Det hollandske fodboldlandshold slog her til aften Ukraine i EM-slutrundens hidtil mest målrige opgør. Ved pausen var stillingen 0-0, men det blev der i den grad lavet om på i anden halvleg.

    Blot et kvarter efter pausen havde de orangeklædte hollændere nemlig allerede scoret to gange, og i et stykke tid lignede det også, at 2-0-stillingen ville blive kampens slutresultat. Men i det 75. minut gav Andriy Yarmolenko håb til det ukrainske landshold, da han fra lang afstand scorede et vaskeægte drømmemål.

    Og så spirrede håbet hos ukrainerne, der fire minutter senere udnyttede overtaget til at udligne hollændernes føring til 2-2.

    Men ligesom man troede, at kampen skulle ende uafgjort, dukkede den hollandske højreback Denzel Dumfries op på en dødbold og pandede bolden i mål til 3-2, hvilket også blev kampens slutstilling.

    Du kan se Andriy Yarmolenkos mål i videoen herunder, og de resterende af kampens mål kan du se her.

  • Norge får 400.000 færre vaccinedoser i juli: 'Pfizer prioriterer nu andre markeder end EU'

    Norge får 400.000 færre vaccinedoser mod covid-19, end den norske sundhedsstyrelse havde regnet med.

    - Pfizer prioriterer nu andre markeder end EU, siger den norske sundhedsminister, Bent Høie, til norske VG.

    Han understreger dog, at der ikke er tale om et brud på den aftale, der er indgået mellem EU og Pfizer. Men styrelsen havde regnet med at få samme leverancer i juli som i juni.

    Men ifølge Pfizer er det ingen overraskelse, at de får leveret færre doser i juli.

    Det er uheldigt, at der er skabt et indtryk af, at Pfizer reducerer leverancerne, når vi faktisk leverer som aftalt, siger Pfizers kommunikationschef i Norge, Joachim Henriksen.

  • DBU holder presseseance med Schmeichel og Braithwaite klokken 9.40 i morgen

    I morgen formiddag bliver det muligt at høre tre af spillerne på det danske fodboldlandshold sætte ord på landsholdets tilstand efter Christian Eriksens kollaps på banen i går.

    Landsholdet holder nemlig pressebriefing i morgen klokken 9.40, hvor der for første gang efter episoden vil være spillere, der stiller op til interview. Det viser DBU's kalender over presseaktiviteter.

    Det bliver målmand Kasper Schmeichel og offensivspilleren Martin Braithwaite og en spiller mere, der endnu ikke er sat navn på, der kommer til at give interviews.

    Vi sender seancen på DR1 og her på DR.dk i morgen fra klokken 9.30.

  • Norsk forsvarsminister: Ingen tegn på, at USA har spioneret mod norske politikere gennem danske kabler

    Der er ingen indikationer på, at USA har spioneret mod norske politikere.

    Sådan lyder det fra Norges forsvarsminister, Frank Bakke-Jensen, i en mail til norske NRK. Udmeldingen kommer efter DR's afsløring af, at Forsvarets Efterretningstjeneste i en årrække lod USA spionere mod toppolitikere og embedsfolk i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig gennem danske internetkabler.

    - Det er alvorlige påstande, som regeringen ser på med største alvor. Baseret på det, vi nu ved, ser det ikke ud som om, der har været rettet aktivitet mod norske politikere, lyder det fra den norske forsvarsminister.

  • Børn kan se videoer af Christian Eriksens kollaps på TikTok: 'Det har slet ikke noget at gøre på sådan en platform'

    Det sociale medie Tiktok, der er kendt for dansevideoer, var blandt sponsorerne til gårsdagens EM-kamp mellem Danmark og Finland. (Foto: Wolfgang Rattay / POOL © Ritzau Scanpix)

    Med et par klik i den populære app TikTok kan man blive konfronteret med stribevis af videoklip af Christian Eriksen, der falder om og efterfølgende får livreddende førstehjælp.

    TikTok har et enormt moralsk ansvar her. De tjener jo penge på, at deres indhold bliver spredt. Det sker endda til en fodboldkamp, hvor TikTok reklamerer på stadion.
    Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar

    Det er voldsomme billeder. Især for børn, som udgør en stor del af brugerne på appen.

    - Når man helt uden varsel som barn, og især som ungt barn, får smækket sådan nogle billeder op i hovedet, så kan man altså godt blive forskrækket. Og børn kan også blive forvirrede, for i noget af billedmaterialet ser han ret livløs ud, og det er ubehageligt for et barn, siger Ane Lemche, der er psykolog i Red Barnet.

    Landsholdslæge Morten Boesen har søndag bekræftet, at Christian Eriksen fik hjertestop og måtte genoplives.

    BBC, Viaplay og NRK, der sendte live fra gårsdagens kamp, har fået kritik for ikke at skifte væk fra de voldsomme billeder hurtigt nok og har senere måttet beklage, at de bragte dem.

    Men nu kan TikTok-brugere altså se hele seancen igen og igen i flere videoer, som ligger frit tilgængelige i appen. Det sker samtidigt med, at TikTok er officiel sponsor på EM 2021.

    Efter DR's henvendelse har TikTok lagt advarsler på videoerne, hvor der står, at der er tale om følsomt indhold, skriver de i et skriftligt svar til DR Nyheder.

    - Vi ønsker Christian Eriksen en hurtig bedring. I overensstemmelse med vores retningslinjer arbejder vi på at reducere, hvor nemt man kan finde indhold, der kan være forstyrrende eller chokerende for det generelle publikum. Derfor omdirigerer vi søgninger, begrænser distributionen på brugernes personlige sider og gør brug af advarsler over lignende videoer for at reducere uventet visning af lignende indhold.

    Det var et dybt berørt dansk landshold, der lørdag var vidne til Christian Eriksens kollaps i Parken. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Ane Lemche er meget kritisk over for, at der ligger videoer af Christian Eriksens kollaps på sociale medier.

    - Det har slet ikke noget at gøre på sådan en platform i det hele taget, og det skal tages ned, siger hun.

    Og det er en skærpende omstændighed, at TikTok er et medie, som mange børn bruger.

    Egentlig er der en aldersgrænse på 13 år, men den er til at komme udenom, da du ikke skal bevise, at du er over 13 år.

    I Danmark bruger næsten halvdelen af børn mellem 9 og 14 år TikTok dagligt eller næsten dagligt, viser en analyse fra DR Medieforskning.

    - Der ligger et moralsk ansvar hos TikTok. Børn går ind på TikTok for at se sjove danse, og de skal ikke se billeder af en mand, der kollapser og har det dårligt.

    Hos Digitalt Ansvar, der er en interesseorganisation, der arbejder med digitale udfordringer, er man langt fra overraskede over, at billederne af de voldsomme begivenheder har ramt TikTok.

    Ask Hesby Krogh fra Digitalt Ansvar mener, at videoerne at Christian Eriksen skal fjernes, uanset om de bryder loven eller ej. (© (c) privatfoto)

    - Jeg er ikke overrasket. Vi ser jo ofte de her problemstillinger med for eksempel deling af intime billeder eller selvskade, forklarer Ask Hesby Krogh, der er næstformand i organisationen.

    Både deling af intime billeder og selvskade ofte vil være på kant med loven. Selvom det samme ikke skulle gøre sig gældende med billederne af Christian Eriksen i græsset, så mener Ask Hesby Krogh, at det kinesiske medie har et stort ansvar.

    - TikTok har et enormt moralsk ansvar her. De tjener jo penge på, at deres indhold bliver spredt. Det sker endda til en fodboldkamp, hvor TikTok reklamerer på stadion, siger han.

    Det er jo godt, at barnet går til dig som forælder. Men indskærp, at billederne ikke skal opsøges eller deles.
    Ane Lemche, psykolog i Red Barnet

    Derfor ønsker organisationen også en lovgivning, der i højere grad holder de store sociale medier i ørerne.

    - Man skal nemt og enkelt kunne anmelde indhold via sit NemID, og så skal man have det fjernet i løbet af 24 timer, hvis det er klart ulovligt. Og syv dage, hvis det ikke er klart ulovligt, siger Ask Hesby Krogh og henviser til tysk lovgivning, hvor medier risikerer bøder, hvis de ikke inden for bestemte frister sletter ulovligt indhold.

    - Hvad er det værste, der kan ske? Det er, at de ikke længere vil være i Danmark, hvis vi via lovgivning stiller skarpere krav.

    Og mener du, at der ville være stor skade sket, hvis vi ikke havde TikTok i Danmark?

    - Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, at der bare ville komme en ny udbyder, der kan varetage administrationen af dette her indhold ordentligt, siger Ask Hesby Krogh.

    Er man som forælder bekymret for, om ens børn har set videoerne på sociale medier, eller så de måske nogle ubehagelige billeder under kampen i går, så er det vigtigt at få snakket om det.

    - Det er ubehagelige billeder, men det er også private billeder. Det er en privat omstændighed, at nogen pludselig får det dårligt, og det er faktisk en ekstra grund til at sige til sine børn, at de ikke skal opsøge billederne og slet ikke dele dem. For det er faktisk ikke deres til at dele, og det har han ikke bedt om eller givet lov til, siger Ane Lemche.

    Man skal dog huske, at man ikke skal skælde barnet ud for at have set eller delt videoer af hændelsen på sociale medier.

    - Det er jo godt, at barnet går til dig som forælder. Men indskærp, at billederne ikke skal opsøges eller deles. Barnet kan have brug for at blive beroliget om, at Christian Eriksen får god hjælp og ser ud til at have det bedre, siger hun.

    Ane Lemche anbefaler, at børn eller unge, der måske har set eller delt videoerne, finder en voksen, de stoler på og snakker om det.

    - Hvis man ikke har en voksen hos sig, og det er der jo nogle børn, der ikke har, så kan man altid ringe ind til børnetelefonen. For man skal ikke sidde og have set sådan nogle voldsomme billeder og så ikke have nogen at snakke med.

    Artiklen er opdateret 22.30 med svar fra TikTok.

  • Netanyahu mister magten - Nu overtager 'den mest mærkværdige regeringskoalition i Israels historie'

    Benjamin Netanyahu mistede her til aften sin post som premierminister, da en ny samlingsregering blev godkendt. (Foto: Ronen Zvulun © Ritzau Scanpix)

    Benjamin Netanyahu, den længst siddende premierminister i Israels historie, skal udskiftes.

    Det står klart, efter et papirtyndt flertal på 60 medlemmer af det israelske parlament, Knesset, for kort tid siden godkendte oppositionens bud på en ny regering. 59 stemte imod.

    Dermed er højrenationalisten Naftali Bennett Israels nye premierminister. Ham vender vi tilbage til.

    Israels nye regeringskoalition består af otte partier, der spænder fra yderste venstrefløj til længst mod højre. Den strittende koalition er uenig på en lang række punkter, men har forenet sig om deres ønske om at vælte Benjamin Netanyahu som premierminister.

    Det betyder, at de i dag kunne gøre en ende på 12 år med Netanyahu ved magten efter fire valg på to år.

    Men spørgsmålet er, hvor meget en så bred regering kan blive enig om, og hvor længe den kan holde, siger DR's mellemøstkorrespondent.

    Bølgerne gik til tider højt under dagens debat, og flere parlamentarikere blev smidt ud af salen for at afbryde Naftali Bennett:

    Ifølge rotationsaftalen, som koalitionen har indgået, så skal Naftali Bennett være premierminister i to år, mens centrumpolitikeren Yair Lapid bliver udenrigsminister. Efter to år skal Yair Lapid så overtage premierministerposten, hvorefter Bennett bliver indenrigsminister, skriver den israelske avis Haaretz.

    Lapids sekulære midterparti, Yesh Atid, blev det andetstørste ved valget i marts, og han har været en drivende kraft i at samle koalitionen mod Netanyahu, som tilhører Likud-partiet, som blev valgets største, men ikke formåede at finde de nødvendige 60 mandater.

    Jerusalem-indbyggeren Sharon Slakman glæder sig til udsigten til en ny regering:

    Efter ugers forhandlinger - og en lang debat i Knesset i dag - lykkedes det her til aften for oppositionen at fremvise de nødvendige mandater.

    Nu er der udsigt til en ny og ganske iøjnefaldende israelsk regering, lyder det fra DR's mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

    - Det er den mest mærkværdige og umage regeringskoalition i Israels historie, siger han.

    - Den går jo helt fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj og som noget helt nyt og historisk, så er der et arabisk-islamisk parti med i koalitionen, hvilket aldrig er set før, siger Michael S. Lund.

    - Så det er en meget usædvanlig regering, og det er samtidig en regering, der vil få svært ved at tage store beslutninger, fordi den stikker i så mange retninger, siger han.

    - Og så det er en regering, hvor det ikke er helt usandsynligt, at den ikke holder specielt længe, siger korrespondenten, der peger på, at målet om at afsætte Netanyahu er den eneste grund til, at partierne har fundet sammen.

    De store interne uenigheder mellem regeringspartierne betyder, at der ikke er udsigt til en regering, der rykker meget ved de store spørgsmål i israelsk politik. Så som fredsforhandlinger og forholdet til palæstinenserne, siger Michael S. Lund.

    Men flere israelere ser positivt på, at der kan komme et opgør med den hårde opdeling mellem Israels højre- og venstrefløj, når der bliver sammensat så bred en regering.

    - Det bliver absolut ikke nemt, men det er noget, som giver nogle israelere håb om, at man kan forsøge at samarbejde mere over fløjene i israelsk politik, siger korrespondenten.

    Han peger på, at genopretningen efter coronakrisen kan være et oplagt sted for den nye regering at starte.

    2.000 demonstranter deltog i går ved "Ciao Bibi" foran den afgående premierministers bolig. En af dem var Michel Ranon, der er glad for Netanyahus afgang, selv om koalitionen ikke er hendes kop te:

    71-årige Benjamin Netanyahu blev premierminister for første gang i 1996, hvor han sad på posten i tre år. I 2009 genvandt han magten og holdt altså på den i 12 år frem til i dag.

    Det har været en hård opgave i de senere år, hvor han er blevet anklaget for korruption og har været i gennem fire valg på to år.

    Han erstattes nu af Naftali Bennett, der var stabschef for Netanyahu fra 2006 til 2008. Derudover er han it-millionær, har været medlem af de israelske specialstyrker og var landets yngste forsvarsminister.

    Og når det gælder forholdet til palæstinenserne, så tilhører han den yderste højrefløj, siger Michael S. Lund.

    - Han har sagt direkte, at han ikke vil have en palæstinensisk stat, og at der skal bygges flere bosættelser. Så på den måde er han en rød klud i ansigtet på mange palæstinensere og arabiske israelere, siger korrespondenten.

    Og så er han manden, der ved hjælp af "godt politisk håndværk" er blevet premierminister, selv om hans parti kun har seks mandater, ved at sige nej til Netanyahu og levere de afgørende mandater til oppositionen.

    Michael S. Lund peger på, at Bennett er et godt billede på, hvorfor den umage regering har kunnet finde sammen. Han har tidligere været støtte af Netanyahu, men har følt sig kørt ud på et sidespor af den magtfulde premierminister.

    Og han er ikke alene. Flere af partierne i koalitionen er ledet af tidligere Netanyahu-allierede, som er røget uklar med premierministeren, fordi de føler, at han har stukket dem i ryggen flere gange i deres politiske liv, siger Michael S. Lund.

    Benjamin Netanyahu har kaldt den nye regering en "farlig koalition med svindel og overgivelse", som han "meget hurtigt vil vælte". (Foto: Emmanuel Dunand © Ritzau Scanpix)

    - Så det er lidt en regering, der kommer i stand på grund af Netanyahus måde at drive magtpolitik på. Han har skabt sig rigtig mange fjender - også blandt de partier, der i virkeligheden bør støtte ham.

    - Nogle af partierne, der går med i denne regering, har ikke de store problemer med hans politik, det er simpelthen hans person, de ikke kan klare. Og så selvfølgelig også sagerne omkring ham, siger korrespondenten med henvisning til Netanyahus tre verserende retssager om korruption og embedsmisbrug.

    Yair Lapids beslutning om at starte som udenrigsminister er risikabel, siger Michael S. Lund.

    - Man har simpelthen valgt at sige, at det er den eneste chance for at få Netanyahu fra magten.

    Dermed har han påført Israels længst siddende premierminister "et kæmpe nederlag", og Netanyahu har nu udsigt til at skulle være oppositionspolitiker efter 12 år i træk som premierminister.

    - Han har om nogen tegnet Israel de seneste mange år, og nu kan han så se frem til at være almindeligt parlamentsmedlem, og så bruge resten af sin tid på at gå i retten angående sagerne mod ham, påpeger korrespondenten.

    Men det er for tidligt at dømme ham ude, siger han.

    - Han vil sidde og håbe på, at denne regering falder fra hinanden så hurtigt som muligt, og det er der altså en stor chance for, at den gør, fordi den er så umage.

    Sker det, kan der komme et nyt valg relativt snart, og så vil Nethanyahu kunne angribe højrefløjen for at have begået løftebrud ved at indgå i et regeringssamarbejde med venstrefløjen og et arabisk parti, siger Michael S. Lund.

    - Så hvis regeringen falder, tror jeg, at vi kan være sikre på, at Netanyahu vil forsøge at gøre comeback.

  • Alle taler om komikers nye Netflix-show: 'Det er et af de mest vellykkede'

    Bo Burnham startede på YouTube som 16-årig og har nu som 30-årig allerede været vidt omkring i sin karriere. Seneste skud på Burnham-stammen er Netflix-showet 'Inside', hvor han har optaget alt i sit eget hjem. (© Netflix)

    Jeg har altid syntes, at den amerikanske komiker Bo Burnham var super creepy.

    Altså på en nuttet, forstadsagtig måde. Lidt for ung, for køn og for glat til at være så dygtig, som han er. Han ligner lidt en blanding mellem Justin Bieber og James Van Der Beek, og hans shows er en blanding mellem ironiske jokes om sig selv og musikalske sketches på tværs af genrer.

    Han startede på YouTube som 16-årig, men har siden udgivet en række musikalske standup-shows på Comedy Central og Netflix. Lige nu er han midt i sit store folkelige gennembrud med sit nye comedyshow 'Inside' og som Cassies kæreste Ryan i 'A Promising Young Woman'.

    Sjovt nok kæmper han i begge roller mere åbenlyst mod sin egen creepiness end nogensinde.

    De ældre amerikanske komikere har også undret sig også over, hvad det er med Bo Burnham.

    I en gruppediskussion om humor efter hans første show, 'Words Words Words', sidder han som 20-årig med ikoner som Marc Maron, Ray Romano og Garry Shandling, der alle er flere årtier ældre. De prøver at finde ud af, hvad der er galt med ham, siden han kan være så sjov og talentfuld, så tidligt. Men Burnham kan ikke selv komme på noget sygt fra sin opvækst. Tværtimod.

    - Jeg har altid følt misundelse på de problemer, som de rigtige komikere på comedyklubberne havde. Jeg følte mig ikke ægte, fordi alt hvad jeg har opnået, har jeg opnået på trods af … intet. Jeg har haft folk, der har klappet mig på skulderen fra dag ét, siger han til dem.

    Det er svært at tale om, hvordan man kan være priviligeret og plaget på samme tid. Jeg tror ikke, at vi har et sprog for det endnu. Men Bo Burnham gør, hvad han kan for at formulere det. Og fremstiller sig selv som creepy på vejen.

    Vi har kigget på Burnhams seneste show.

    Robert Pickering Burnham, som der står på Bo Burnhams fødselsattest, er 30 år gammel og født i Massachusetts i USA. (© Netflix)

    Burnhams nye show 'Inside' er ikke et standup-show som hans to tidligere 'what.' og 'Make Happy', der begge blev fremført på store scener med publikum.

    Her er han isoleret i et enkelt rum, og han filmer og klipper alt selv. Hans skæg er i varierende grader af langt og tyndt og ligner mest af alt forskellige slags kønsbehåring.

    Ledninger, kameraer, lamper og mikrofoner flyder ud over det hele. På en måde føler vi os helt med inde bag facaden og tolker det i første omgang som en oprigtig corona-situation. Den eneste måde Burnham kan lave et show på, nu hvor han ikke kan optræde live.

    Men det giver sjovt nok ikke nogen blivende følelse af ægthed. Showet føles i stigende grad som en vanvittig YouTube-kanal på autoplay, hvor algoritmen er gået bananas.

    Hver gang han siger noget, der lader til at være sandt, afbryder han sig selv med en sang eller et brat klip.

    På et tidspunkt synger han en jazzet sang om urimelige vilkår for praktikanter, som han bagefter laver en reaktionsvideo til. Derefter laver han en reaktionsvideo til reaktionsvideoen. Det fortsætter, indtil der er fem skærmbilleder oveni hinanden. Selvom der er glimt af tilsyneladende ægte skamfuld selvbevidsthed over at være fanget i et univers, hvor alt handler om ham selv, bliver det hurtig opløst i lag-på-lag-tilgangen.

    Bo Burnham har skrevet og instrueret coming-of-age-komedien 'Eight Grade' fra 2018, som fik stor ros fra anmelderne. (© Netflix)

    Et yndlingsøjeblik i 'Inside' er en parodi på en Twitch-streamer, hvor han skal spille computerspillet 'Inside' for første gang. Men det er ikke det kendte danske indie-spil af samme navn. Det er et spil, hvor man spiller Bo Burnham fanget i et rum, hvor han kun kan trykke A for at græde eller X for at spille klaver. Og selvom det gør spilfiguren Burnham glad at spille på klaveret, er det eneste, han kan gøre bagefter, at trykke A for at græde igen.

    - Det giver mig sådan lidt 'Death Stranding'-vibes, fordi det er fucking kedeligt. Men det er vist meningen, tror jeg, siger gameren Burnham.

    Der er masser af ekstremt rammende og catchy sange: En folket sang om at google uvirkelighedsfornemmelser ('There it is again (that funny feeling)'), en energisk, stressende polka om internettet ('Could I interest you in everything all of the time?'), og en discosang om at føle sig klam, fordi man ikke orker at gå i bad ('Ladies, are you feeling like shit? Fellas, are you feeling like shit?').

    Den fragmenterede form og de insisterende forsøg på at vise os alt på én gang er på den ene side det, der gør 'Inside' til et af de mest vellykkede corona-værker.

    Samtidig er det endnu mere løsrevet fra den konkrete virkelighed end vores egen Bisses smukt skramlede 'Cobid-20'-projekt. Det er ikke tilfældigt, at sygdommen ikke bliver nævnt med et ord i 'Inside'.

    Det er ikke et show om at være fanget i et hus under en specifik pandemi i 2021, så meget som det er et show om at være fanget i sit eget hoved.

    Bo Burnham har udviklet alt i 'Inside' selv, og alt er optaget i hans eget hjem. Sangene fra showet er netop udkommet som album under navne 'Inside (The Songs)'. (© Netflix)

    Det viser mig også, hvad det er, jeg har følt, der var creepy ved figuren Bo Burnham: Der er ingenting bag facaden.

    Lige meget hvor tæt på vi kommer på hans grimme skæg, og hvor meget han prøver at lukke os ind over det hele, finder vi ikke andet end flere facader. Flere figurer, der også alle sammen er Bo Burnham. Flere parodier på forskellige facetter af verdens kedeligste, mest generiske, creepy, flinke, hvide fyr.

    Det vi plejede at kalde en svigermors drøm, eller som Lars Mikkelsen kalder Morten Hee i 'Herrens Veje'; "en sødmælksdreng". Ham der altid har opført sig pænt, passet ind.

    Bo Burnham er en sødmælksdreng på amfetamin (som offentlig figur, forstås, jeg kender ham jo ikke personligt.

    For det er svært ikke at se 'Inside' i samspil med filmen 'A Promising Young Woman', hvor de har castet flinkfyrs-skuespillere til at spille creeps. I den film spiller Bo Burnham hovedpersonen Cassies kæreste, Ryan, og bliver på den måde positioneret som kongen af nice guys. Men i filmens kontekst – der handler om, hvordan fyre, der opfatter sig selv som gode, ofte er klar til at begå og tolerere overgreb – er det en tvivlsom ære. De romantiske scener kommer til at virke som en parodi på en rom-com og ja … super creepy.

    Som 30-årig har han lavet fire standup-specials. Han er lykkedes som komiker, musiker, skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og digter. Han har skrevet og instrueret den virkelig fine 'Eight Grade'. Han har lavet et tv-show. Hans videoer på YouTube er samlet blevet set over 300 millioner gange og han har sågar udgivet digtsamlingen 'Egghead'.

    Han begynder at ligne én, der leder efter en stopklods.

    'Bo Burnham: Inside' kan ses på Netflix.

    'A Promising Young Woman' kan ses i biograferne.

  • Er den næste store trend kjoler og nederdele til mænd? Kendte tøjmærker gør op med mande- og kvindetøj

    Den britiske popstjerne Harry Styles fik med sit Vogue-cover sidste år for alvor sparket til snakken om mænd i kjoler. (Foto: Guerin Charles/ABACA © Guerin Charles/ABACA)

    Kjole, nederdel eller bukser? Øreringe og højhælede sko?

    Spørgsmål som disse melder sig ofte foran garderobeskabet. Snart er de måske relevante for endnu flere af os.

    Flere modehuse lancerer i hvert fald kollektioner, der gør med op med med de traditionelle opfattelser af køn. Det vil sige, at dét, der traditionelt betegnes som kvinde- og mandetøj, nu i højere grad er tiltænkt alle.

    Det gælder for Gucci, der sidste år præsenterede en såkaldt flydende sektion på deres website ved navn MX. Marc Jacobs' polyseksuelle kollektion Heaven er for "piger, som er drenge og drenge, som er piger og dem, som er ingen af delene". Og også Stella McCartneys linje Shared er kønsneutral.

    The New York Times skriver i denne uge, at kønssudtrykket i moden er blevet så flydende, at det nu er på vej ind i sin næste fase – hvor man kommer til at se flere og flere mænd i kjole og nederdel. Og amerikanske CNBC skriver om, hvordan flere tøjforhandlere arbejder på at imødekomme den stigende efterspørgsel efter tøj til personer, der ikke ikke definerer garderoben efter, hvad der traditionelt bæres af en mand eller kvinde.

    Det samme gør sig gældende for det danske modehus Baum und Pferdgarten, der ofte har haft modeller med flydende kønsudtryk på catwalken.

    - Det, der er rigtig vigtigt for os, er, at vi laver tøj til mennesker. Derfor går vi meget lidt op i køn, når vi arbejder med mennesker, siger Christian Hansen, der er kommunikationsdirektør hos Baum und Pferdgarten.

    Ifølge Christian Hansen er størstedelen af Baum und Pferdgartens kunder "mennesker, der ser sig selv som kvinder". Men også mænd køber tøjet, og faktisk er 17 procent af salget i deres onlinebutik til mænd. Den andel af blevet fordoblet på to år.

    - Hvis det fortsætter sådan, er halvdelen af vores kunder jo snart mænd, siger Christian Hansen.

    • Udpluk fra Baum und Pferdgartens forårs- og sommerkollektion 2021. (Foto: Baum Und Pferdgarten via Bestima © Baum Und Pferdgarten via Bestimage)
    • Udpluk fra Baum und Pferdgartens forårs- og sommerkollektion 2021. (Foto: Baum Und Pferdgarten via Bestima © Baum Und Pferdgarten via Bestimage)
    • Udpluk fra Baum und Pferdgartens forårs- og sommerkollektion 2021. (Foto: Baum Und Pferdgarten via Bestima © Baum Und Pferdgarten via Bestimage)
    1 / 3

    Christian Hansen går også selv i tøj fra Baum und Pferdgarten, selvom "jeg er ciskønnet. Jeg er bøsse, men mand", som han siger. Det er blandt andet veste, frakker og t-shirts, han køber – ligesom mange andre mandlige kunder.

    Baum und Pferdgartens interesse for tøj, der henvender sig til alle køn, er ifølge Christian Hansen skærpet:

    - Vi har haft dette fokus længe. Men de sidste par år med Black Lives Matter og MeToo og fokus på køn, identitet og race har skubbet til, at vi har fået et øget fokus på det.

    Det kan konkret ses på, hvilke størrelser tøjet fra Baum und Pferdgarten bliver produceret i.

    - Typisk er mænd større end kvinder, så noget tøj kommer til ikke at være særlig velegnet til mænd. Det meste af vores tøj stopper ved størrelse XL, men vi kan godt finde på at gå op til XXL eller XXXL med nogle kategorier, så flere mennesker kan være med, siger Christian Hansen.

    Samme toner lyder fra Stine Goya, der står bag det danske mærke af samme navn:

    - Vi designer ikke tøj med tanke på en bestemt personlighed, køn, kropstype, hårfarve eller alder. Vi designer tøj til alle. Som brand er det ikke længere nok bare at designe smukt tøj med en kønsneutral tilgang. Vi skal skabe et brands værdisystem og inkludere diversitet, individualitet og selvudtryk så meget, som vi kan.

    Ligesom Baum und Pferdgarten benyttede Stine Goya sig også af modeller med varierende kønsidentifikationer ved modeugen i 2020.

    For de tøjmærker og brands, der dyrker det ikke-binære udtryk, handler det dog også om andet end at omfavne "alle mennesker". Det fortæller Kristian Keller, der er moderedaktør på Soundvenue:

    - Hvis man skal have de negative briller på, er der jo meget af det, som er marketing og branding. Dér bør man skelne mellem, hvilke brands der lige er hoppet med på vognen, og hvilke der har haft det som en del af deres dna og gjort det i lang tid.

    Kristian Keller påpeger blandt andet, at hele modebranchens fokus på diversitet i forhold til modellernes kropstyper, race og køn kan blive overfladisk, "fordi det handler om marketing". Men han slår stadig fast, at udviklingen er positiv:

    - Det skubber til samfundsnormerne og siger, at det er okay for eksempel at være transkønnet eller anderledes.

    Både Kristian Keller og As Øland, som er kreativ chef i Dansk Mode & Textil (brancheorganisationen for mode, tekstil og interiør), fremhæver de kendte, der er med til at præge modebranchens fokus på det ikke-kønnede tøj.

    Det gælder for eksempel for Harry Styles, Young Thug og ASAP Rocky, der inden for de sidste år alle har gået i kjoler, nederdel eller andet tøj, der traditionelt opfattes som kvindetøj. I slutningen af 90'erne vakte det nærmest ramaskrig, da fodboldspilleren David Beckham gik ud iført en sarong.

    • Popstjernen Harry Styles har både gået med kjole, øreringe, blonder og her er det en fjerboa, som han flashede til Grammy-uddelingen tidligere i år. (Foto: CBS © Ritzau Scanpix)
    • Rapperen Lil Nas X ankommer komplet med makeup, håndtaske og højhælede sko ved en prisuddeling i USA i sidste måned. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Rapperen Kid Cudi optrådte i april iført en gulvlang kjole i det berømte, amerikanske tv-program 'Saturday Night Live'. (Foto: NIPI © Copyright © 2020 BACKGRID UK)
    • Rapperen Bad Bunny ved Grammy-uddelingen i år iført en frakke, der ifølge New York Times mindede om en nonnedragt. (Foto: ED / LS / Avalon © Avalon All rights reserved.)
    • Rapperen Young Thug har poseret i kjole på coveret af et af sine mixtapes og poserer - som her - også gerne i lange, farverige frakker. (Foto: Matt Baron/Shutterstock)
    1 / 5

    - Sådan én som Harry Styles har nok været med til at gøre det mere udbredt. I min ungdom var det Prince, så det er noget, der altid har været der, siger As Øland og tilføjer:

    - De yngre generationer er mere fri i deres tankegang i forhold til, hvad man kan. Mange unge fyre i dag går med neglelak og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor mænd ikke kan gå med øreringe eller kjole. De unge efterspørger, at man blander tøjet.

    Der er med andre ord ingen tvivl om, at det tøjmarked, der for få år siden blev set som opdelt mellem mænd og kvinder, i dag er meget mere flydende.

    Men hvad er næste skridt? Hos The New York Times taler man om kjoler til mænd. Det sker blandt andet, efter flere kendte musikere som har luftet kjoler og nederdele på magasinforsider og i tv-programmer.

    Helt så langt vil Kristian Keller fra Soundvenue dog ikke gå:

    - Vi kommer ikke til at se den gængse dansker eller familiefar gå i kjole anytime soon. Men det handler om, at man ikke skal diktere, hvordan folk ser ud, og at folk ikke skal have tæsk på gaden, fordi de er mænd og har lyst til at gå i kjole, siger han.

    Ifølge Kristian Keller er det dog ikke usandsynligt, at man for eksempel i det københavnske undergrundsmiljø vil se flere mænd på tværs af seksualitet og køn gå i kjole.

    Kommunikationsdirektør hos Baum und Pferdgarten Christian Hansen er dog heller ikke umiddelbart selv interesseret i at gå firmaets kjole.

    - Det har aldrig været et problem at finde produkter til mig selv. Men jeg har personligt ingen drøm om at gå i kjole eller nederdel, siger han.

  • Israel får ny regering efter 12 år med Netanyahu

    Naftali Bennett bliver Israels næste premierminister. (Foto: Ronen Zvulun © Ritzau Scanpix)

    Israel skal have ny premierminister efter 12 år med Benjamin Netanyahu i spidsen for regeringen.

    I stedet tager højrenationalisten Naftali Bennett over som landets nye premierminister.

    Efter to år på posten er det aftalt, at midterpolitikeren Yair Lapid skal tage over.

    Det står klart, efter et flertal i Israels parlament, Knesset, har stemt for en ny samlingsregering bestående af otte partier, der spænder fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj.

    De otte meget forskellige partier har samlet sig om ét ønske - at vælte Netanyahu som premierminister.

    Det lykkedes altså her til aften.

  • Østrigske målscorere sender hilsen til Eriksen

    Østrigs angriber Michael Gregoritsch holder en t-shirt op med en hilsen til Eriksen. (Photo by MARKO DJURICA / various sources / AFP) (Foto: MARKO DJURICA © Ritzau Scanpix)

    Tusinde mennesker så forskrækkede med, da Christian Eriksen i går kollapsede under Danmarks kamp mod Finland. Sidenhen har flere sendt varme tanker og hilsener til den danske landsholdsspiller.

    I Østrigs EM-kamp mod Nordmakedonien, blev endnu en hilsen sendt i retningen af den danske landsholdsprofil.

    Ved to af Østrigs scoringer i kampen hev de østrigske målscorere nemlig en t-shirt frem, hvopå der stod en hilsen til danskeren.

    - Eriksen, stay strong, stod der på t-shirten.

    Du kan se østrigernes hilsen til Eriksen i videoen herunder:

    Kampen mellem Østrig og Nordmakedonien endte 3-1, og du kan se alle målene lige her.

  • Novak Djokovic triumferer i French Open

    Serberen Novak Djokovic vinder grand slam-turneringen French Open.

    Tennisstjernen kan dermed skrive grand slam-titel nummer 19 på sin efterhånden alenlange liste over trofæer.

    I finalen besejrede Djokovic den unge græker Stefanos Tsitsipas i fem sæt - 6-7, 2-6, 6-3, 6-2 og 6-4.

    Det er anden gang i karrieren, at Djokovic vinder French Open efter triumfen i 2016. De 19 grand slam-titler er kun overgået af Rafael Nadal og Roger Federer, der har 20 hver.

  • Aalborg Håndbolds Champions League-sæson ender med sølvmedaljer

    En vild og imponerende Champions League-sæson for Aalborg Håndbold sluttede søndag aften med et klart finalenederlag på 36-23 til FC Barcelona.

    Aalborg Håndbold fik ellers en rigtig god start på finalen og var foran både 4-1 og 5-2. Men det spanske mandskab kom igen og havde resten af kampen ingen problemer med at score mål og til sidst hive sejren i hus.

    Nederlaget tager intet fra den imponerende bedrift, det var for Aalborg at nå hele vejen til finalen. Lørdag slog holdet Paris Saint-Germain og Mikkel Hansen i semifinalen med 35-33.

    På onsdag skal holdet igen i aktion, når Aalborg spiller den tredje finalekamp om DM-titlen mod Bjerringbro.

    Svenske Jonas Samuelsson så skuffet ud efter finalen. (Foto: Ina Fassbender © Ritzau Scanpix)
  • EM-fan i kritisk tilstand efter fald fra tribunen i England

    En tilskuer til kampen mellem England og Kroatien er i kritisk tilstand.

    Tilskueren faldt ned fra et tilskuerafsnit på Wembley i London, England, og er siden blevet fragtet til hospitalet.

    Det oplyser en talsperson for Wembley Stadium til Sky Sports.

    - Vi kan bekræfte, at en tilskuer faldt ned fra tilskuerpladserne lige efter kickoff i kampen mellem England og Kroatien på Wembley Stadium, lyder det.

    - Tilskueren fik førstehjælp på stedet og blev fragtet til hospitalet i en kritisk tilstand.

    Det oplyses ikke, hvordan uheldet kunne ske, men en undersøgelse er igangsat.

  • Braithwaite: 'I går var et af de mest skræmmende øjeblikke i mit liv'

    Som den første af landsholdsspillerne har Martin Braithwaite sat ord på oplevelsen i går, hvor Christian Eriksen faldt om på banen under kampen mellem Danmark og Finland.

    - I går var et af de mest skræmmende øjeblikke i mit liv, skriver offensivspilleren på Twitter.

    Han sender samtidig tanker til Christian Eriksen, hans kone, børn og familie.

    - Jeg er taknemmelig for, at han er i stabil tilstand og i live. Lige nu er det alt, der betyder noget. Håber at se dig snart, min ven, skriver Braithwaite efterfulgt af et hjerte.

    Braithwaite var selv på banen, da Eriksen faldt om, og var blandt de spillere, der dannede ring om ham, mens han modtog hjertemassage.

  • G7-lande vil donere en milliard ekstra vacciner til udviklingslande

    WHO estimerer ifølge Politico, at det kræver 11 milliarder doser at vacciner 70 procent af verdens befolkning.   (Foto: Antonio Dasiparu © Ritzau Scanpix)

    Medlemmerne af G7 - Storbritannien, Frankrig, USA, Japan, Tyskland, Italien og Canada - vil donere yderligere en milliard coronavacciner til udviklingslande i løbet af det næste år.

    Det oplyser landene i sluterklæringen fra weekendens G7-topmøde i England.

    Her oplyser landene, at de vil forsøge at levere mindst halvdelen af doserne inden udgangen af 2021, og at man nu har forpligtet sig til at donere over to milliarder vaccinedoser.

    Hos Unicef hilser man tiltaget velkomment, men slår samtidig fast, at der er brug for, at vaccinerne bliver udrullet hurtigere, beretter BBC.

    Samtidig er der brug for stabile leveringer, i stedet for at landene donerer deres overskydende vacciner på samme tid i efteråret og til vinter, lyder budskabet.

  • England åbner EM på Wembley med sejr over Kroatien

    England sikrede sig søndag en god EM-start ved at sikre en 1-0 sejr over Kroatien i gruppe D.

    Englænderne, der spillede kampen på hjemmebanen Wembley i London, skulle helt hen i anden halvleg, før det lykkedes at score og sikre sejren.

    Det var Manchester City-stjernen Raheem Sterling, der sendte englænderne i front.

    Gruppens andre hold Skotland og Tjekkiet spiller mandag.

    Raheem Sterling scorede til 1-0 i kampen mod Kroatien. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)
  • Frankrig vil sende 60 millioner vaccinedoser til udviklingslande i år

    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at Frankrig planlægger at sende 60 millioner doser af covid-19-vacciner til fattigere lande i løbet af i år.

    Meldingen kommer på denne weekends G7-topmøde, og ifølge Macron er planen om de mange doser til udviklingslande et resultat af netop G7-topmødet, skriver Reuters.

    G7 er et forum for syv af verdens store industrinationer: USA, Tyskland, Storbritannien, Canada, Frankrig, Italien og Japan. De mødes i denne weekend i Cornwall i England.

  • Anders har kun strøm, når solen skinner - og vand, når det regner

    Anders Boisen bor på 14 kvadratmeter i sit eget tiny house, altså et lille hus, hvor der trods den beskedne plads er alle de ting, man har brug for. (Foto: Anders Sandfær Lysholm)

    Forestil dig, at du har brug for at lade din computer op, og du må vente på, at solen igen skinner, så den kan generere strøm til dine solceller. Eller at du skal afstemme længden af dine bade, alt efter hvor meget det har regnet på det seneste, og hvad du har samlet sammen i din vandtank.

    Sådan ser Anders Boisens hverdag ud. Han har fravalgt en traditionel tilværelse til fordel for at vise, at det kan lade sige gøre at bo småt, godt og med hjælp fra vejret.

    Anders' lille hus ved Aarhus rummer kun 14 kvadratmeter bolig og er derved en del af tendensen tiny houses, der går ud på, at man bor på et minimum af kvadratmeter. Derfor har man også kun et minimum af det inventar, som bolighusene glædeligt sælger os.

    - Jeg vil gerne bo tættere på naturen og samtidig ikke belaste den, fortæller han om det lille hus, der er bygget oven på en bådtrailer og klarer sig uden tilslutninger til nogen form for forsyning.

    Forsyningerne kommer nemlig med vejrudsigten. Eller også kommer de netop slet ikke.

    Som i maj, hvor en solfattig måned sagtens kan presse tilværelsen, når strøm leveres af solpaneler.

    - Det var ikke sådan, at jeg gik helt i nul. Det var bare, at jeg måtte spare på ressourcerne. Til gengæld kunne jeg tage nogle længere brusebade. Det var meget smart.

    Livet uden moderne løsninger giver ifølge Anders Boisen en større følelse af at kende vejrets udvikling og udsving. Men det giver også dage, hvor man må tænke alternativt.

    - Vejrets udsving er meget koblet til måden, jeg bor på, og jeg vil gerne bo i sync med vejret. Jeg kan dog skrive under på, at det kan være udfordrende, for eksempel i vinters da min vandtank frøs til is, griner han og konkluderer:

    - Så må jeg spare på ressourcerne, det er en del af kredsløbet.

    I videoen nedenfor viser Anders Boisen de måder, han høster vejrets ressourcer på.

    Mens en gennemsnitlig enlig dansker bruger omtrent 130 kilowatt-timer og 4.000 liter vand om måneden, så kan man ikke sætte et typisk forbrug op for Anders Boisen.

    - Når det regner meget, så har jeg masser af vand, som jeg kan bruge af. Og når der er meget solskin, så kan jeg bruge masser af strøm. Men omvendt, hvis der ikke er så meget sol eller vand, så må jeg spare lidt på ressourcerne.

    Inde i det 14 kvadratmeter store, eller lille, hus kan Anders Boisen klare de fleste af de ting, man også finder i et traditionelt hus. Dog kan det være svært at servere en kop kaffe om vinteren, når den udendørs vandtank er frosset. (Foto: Dr)

    I regnvandstanken udenfor huset er der plads til 1.000 liter. Når den er fyldt, giver det ham vand til at klare to til tre uger helt uden regn.

Mere fra dr.dk