Nyheder

Træk data ud med de bare hænder

  • Træk data ud med de bare hænder
    I fremtiden kan vi trække alle vores data ud med de bare hænder. Her er vi hos Oblong, udviklerne af et revolutionerende compytersystem à la det i filmen "Minority Report". (Foto: DR © DR)

    Futuristisk graffiti på gaden i det østlige Los Angeles - og meget fremtidsagtig stemning indenfor hos udviklerne af et nyt revolutionerende væg til væg-computersystem.

    Vi er på besøg hos iværksættervirksomheden Oblong, hvor systemudvikler John Underkoffler udfordrer selve den måde, vi mennesker arbejder på.

    "Vi må gøre den digitale oplevelse meget mere lig den daglige, fysiske oplevelse, vi har, når vi er i verden. Så derfor starter vi med hænderne", siger John Underkoffler.

    For det er enten de bare hænder eller en lidt WII-agtig tryllestav, der arbejder og bevæger sig.

    Idéen er at fjerne tastaturet og i stedet lade bevægelser i rummet kontrollere computeren og et væld af skærme.

    Og hvis du synes, du har set noget der minder om det, så er det måske ikke helt ved siden af.

    Ophavsmændene til det nye system blev som studerende bedt om at udvikle et science fiction computersystem til Steven Spielbergs film Minority Report. Et system, der skulle vise, hvordan computere virker i 2050.

    "På grund af de meget positive reaktioner, vi fik gennem filmen, stod det klart for os, at det her var vejen til at ændre den måde, verden arbejder med digital information", siger John Underkoffler.

    Derfor udviklede de et system, hvor mange på samme tid kan tegne, flytte, manipulere, videreudvikle og meget andet på mange skærme ad gangen, helt uden brug af en computer med tastatur, som vi kender den i dag.

    Og man behøver ikke sidde i samme rum - eller i samme land - for at samarbejde.

    "Det her er fremtiden: Mange forskellige skærme, mange forskellige brugere, mange forskellige enheder. I din dagligstue har du din tablet, din bærbare, flere forskellige mobiltelefoner og et TV på din væg", siger Kwindla Hultman Kramer, direktør i Oblong.

    "Med vores system kan du flytte dit indhold rundt mellem alle skærmene - uanset om du er på arbejde eller hjemme".

    Det er både fagre nye verden, vi er vidne til, men det er også lige nu og her.

    Faktisk lancerer Oblong deres interaktive system allerede her i efteråret.

    Eksperter er enige om, at mulighederne for sammensmeltning mellem computermaskine og menneske er næsten uendelige. Og at det i høj grad bliver kreativiteten, der tager førersædet på området de næste mange år.

    "Det er et helt unikt tidspunkt lige nu. Vi skal kræve mere af vores teknologi, og vi har brug for at teknologien i højere grad giver os brugere og forbrugere meget mere magt", siger John Underkoffler.

    Computernes kapacitet udvides konstant.

    Der er adskillige andre revolutionerende idéer, der konkurrerer om at dominere fremtidens altfavnende, computerstyrede hverdag. Og målsætningen for iværksætterne i Los Angeles er klar.

    "Når vi er færdige med systemet, vil du kunne gå hen til enhver skærm i verden og få skærmens pixels og objekter til at reagere og interagere med dig."

    "Du vil helt fysisk kunne række ud efter enhver form for information, hvor end den befinder sig i verden", siger John Underkoffler.

    Seneste Nyt

  • Det populære Taj Mahal i Indien åbner igen for turister

    • Inderne er tilbage ved det populære turistmål Taj Mahal, efter at det åbnede i dag. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Mausoleet Taj Mahal er indrammet af fire minareter. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Taj Mahal blev opført i begyndelsen af 1600-tallet. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • I 2007 blev Taj Mahal valgt som et af verdens syv nye underværker. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Foran Taj Mahal er der et haveanlæg med kanaler, der symboliserer paradis. (Foto: PAWAN SHARMA © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Det berømte mausoleum Taj Mahal ved Agra i Indien genåbnede i dag for turister.

    Indien har de seneste par måneder oplevet ekstremt høje smitte- og dødstal, men nu ser landet en nedgang i flere storbyer, og derfor er restriktionerne lempet flere steder.

  • Luna har SU-gæld på 300.000 kroner - Tænk over dette, inden du klikker ja til lånet

    I 2016 begyndte Luna Munk på HF og det var her, at hun tog sit første SU-lån.

    300.000 kroner. Så mange penge skylder 27-årige Luna Munk i SU-gæld. Penge, som hun engang så som en investering i fremtiden, men i dag ville ønske, hun aldrig havde lånt.

    Det hele begyndte i 2016, hvor hun tog hul på HF-uddannelsen i Randers og besluttede sig for at optage sit første SU-lån. Og det blev starten på nogle år med nonstop brug af SU-lån, der forsatte under filosofistudiet på Aarhus Universitet.

    Det virker vildt at skylde så mange penge væk for noget, man godt kunne have undgået.
    Luna Munk

    - Jeg brugte det på at have det lidt nemmere, så man var fri for at skulle leve af pasta og ketchup. Jeg havde også børn og tænkte, at der var nødt til at være lidt ekstra til dem, forklarer Luna Munk.

    - Da jeg blev enlig, flyttede vi i et rækkehus. Det var ret dyrt, men vi havde råd til at blive, fordi jeg tog SU-lån, fortsætter hun.

    For et halvt år siden sagde hun dog stop, og i dag sidder hun tilbage med en samlet SU-gæld på godt 300.000 kroner.

    - Det er ikke særlig fedt at tænke over. Især fordi jeg set i bakspejlet godt kunne have prioriteret anderledes og undværet SU-lånet. Det virker vildt at skylde så mange penge væk for noget, man godt kunne have undgået, fortæller hun.

    Onsdag kunne Orientering på P1 fortælle, at de studerende har historisk svært ved at afdrage på deres gæld. På ti år, fra 2010 til 2020, er den samlede misligholdte studiegæld vokset fra 3,2 milliarder kroner til 10,3 miliarder kroner.

    Luna Munks SU-gæld er ikke en misligeholdt endnu, men hun ville ønske, at hun ikke havde optaget den. På det tidpunkt, hvor hun tog den, vidste hun dog ikke bedre og så det som en form for investering i fremtiden.

    Netop 'en investering i fremtiden' var også de ord, der faldt, når nogle kunne finde på at stille sig uforstående over for Luna Munks lån.

    - Det har været en måde at forsvare SU-lånet på, fordi jeg et eller andet sted godt vidste, at hvis jeg omlagde min livsstil lidt, så kunne jeg godt leve uden SU-lånet.

    Overvejer du at optage et SU-lån, kommer her fire ting, der ifølge to eksperter er værd at reflektere over, inden du takker ja til det.

    Det lyder umiddeltbart favorabelt med et billigt SU-lån, men inden du lader de ekstra penge tikke ind på kontoen hver måned, bør du overveje, om pengene er tiltrængt eller mest tænkt til at forsøde kontoen.

    - I bund og grund er et SU-lån et forbrugslån. Derfor skal man som det første overveje, om man virkelig har brug for det, siger Laura Kirch Kirkegaard, der er projektchef på Plus på kontoen under Forbrugerrådet Tænk.

    Begynd med at lægge et budget, så det bliver klart, om et SU-lån overhovedet er nødvendigt for dig.

    - Det er ikke nødvendigvis alle unge, der har fået det med hjemmefra, men man kan få hjælp af sit netværk, siger Laura Kirch Kirkegaard.

    Kig eksempelvis på dine faste udgifter hver måned og se, om du har abonnementsordninger eller spontane shoppingkøb, som jævnligt dræner kontoen, og som du kan skære fra.

    Når det er gjort, er det mere tydeligt, hvor mange penge du reelt har behov for at låne i måneden for at få det til at løbe rundt.

    Tidligere skulle man binde sig til et år med SU-lån, men i dag kan du optage lånet for en måned og samtidig selv bestemme, om du vil låne maksbeløbet eller mindre.

    Det betyder, at du bedre kan tage stilling til, om der er perioder, hvor du ikke har behov for at låne.

    - Man skal finde ud af, hvornår man har behov og i hvor lang tid, så man ikke bare kører på automatpilot, siger Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Rådtilpenge.dk.

    Det kan eksempelvis være, at man ved, der venter et sommerjob rund om hjørnet, der gør, at det ikke er nødvendigt alligevel. Eller omvendt - at man snart skal studere i udlandet og har behov for lidt ekstra.

    Husk, at der løber renter på dit SU-lån, fra du optager det, og indtil det er betalt tilbage. Inden man låner, er det derfor en ide at få overblik over, hvor meget du i sidste ende skal betale tilbage.

    Du vil desuden skulle betale renter af de renter, der løbende kommer på.

    Vær klar på, at pengene skal betales tilbage. Ifølge både Laura Kirch Kirkegaard og Louise Skjødsholm er det med at få det gjort, når studiet afsluttes.

    Derfor er det en god ide at være klar på, at bare fordi der forhåbentlig lander et fuldtidsjob på den anden side, så skal forbruget ikke sættes op med det samme.

    - Man skal indrette økonomien efter studiet, så der bliver plads til at betale af på gælden og undgå at sætte sig i en for dyr lejlighed eller lignende, siger Laura Kirch Kirkegaard.

  • Miljøminister vil forbyde sprøjtegifte i haver og i kommuner: Vi skal gå foran og passe på grundvandet

    Miljøminister Lea Wermelin vil forbyde brugen af Round Up i private hjem samt på kommunernes arealer. (Foto: Charles platiau © Scanpix Denmark)

    Ukrudt, der skyder vildt og hurtigt.

    Det er en kamp for mange parcelhusejere at holde græsset mellem terrassefliserne og mælkebøtterne i indkørslen nede, mens kommunerne forsøger at holde deres offentlige arealer fri for de uønskede planter.

    Men nu skal det være slut med at springe over hvor gærdet er lavest og bruge de sværest nedbrydelige sprøjtegifte. Det mener miljøminister Lea Wermelin (S).

    - Der bliver et forbud mod sprøjtegifte på en række offentlige og private arealer, hvor risikoen for udvaskning til vores grundvand er størst, og det vil altså være de her sprøjtemidler, som glyphosat eksempelvis, som ikke er let nedbrydelige, fortæller ministeren.

    En af dem, der hilser lovforslaget velkomment, er Joachim Hansen, der er husejer i Glamsbjerg på Vestfyn. Faktisk lader han allerede en del af sit ukrudt være i fred.

    - Jeg synes, det skal have lov til at vokse, for det hjælper vores natur, forklarer han.

    • Joachim Hansen lader ukrudtet vokse flere steder i sin have. Derfor mener han også, det er helt i orden, at regeringen nu vil forbyde blandt andet Round Up (Foto: Thea Bjørn © DR)
    • Miljøminister Lea Wermelin (S) vil forbyde kommuner og private at bruge farlige sprøjtegifte. Blandt andet Round up (Foto: Thea Bjørn © DR)
    • Brugen af glyphosat er faldet med 18 procent fra 2016 til 2020. (Foto: Thea Bjørn © DR)
    1 / 3

    Forbuddet vil betyde, at hverken kommuner eller private må bruge de såkaldte svært nedbrydelige midler med blandt andet stoffet glyphosat, som findes i Round Up. Det kan nemlig sive ned og forurene grundvandet og på længere sigt være en fare for vores drikkevand, viser Miljøstyrelsens rapport.

    Formålet er jo at gøre noget godt for naturen og biodiversiteten. Det her er godt nok bare en lille privat have, men det hjælper alt sammen.
    Joachim Hansen, husejer, Glamsbjerg

    Kommunernes brug af netop glyphosat er dog faldet med 18 procent fra 2016 til 2020, og en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen over kommunernes samlede forbrug af sprøjtegifte viser, at kommunerne allerede er i gang med at finde andre måder at komme ukrudtet til livs på.

    En af de kommuner er Assens Kommune. Her fortæller borgmester Søren Steen Andersen (V), at kommunen er klar til at droppe sprøjtegiftene.

    - Vi er i fuld gang med det, og vi har besluttet, at vi vil være en giftfri kommune. Vi har fået lavet nogle prospekter på, at vi skal indkøbe nogle maskiner, og så kan vi dampe det ukrudt, der generer på åbne pladser og arealer, væk, siger han.

    Kommunen har blandt andet brugt sprøjtemidlerne til at holde cykelstierne fri for ukrudt. Men det skal det være slut med, og kommunen har i stedet fundet alternative løsninger.

    - Vi fræser det simpelthen op og får det fuldstændig fjernet i materialet, så ukrudtet ikke bryder igennem det nye lag asfalt. Det er blot ét af de tiltag, man må tage til sig som kommune og gå videre, siger Søren Steen Andersen.

    Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig over et farvel til de farlige sprøjtemidler, men præsident Maria Reumert Gjerding håber, at det blot er første skridt af mange i retningen mod færre sprøjtemidler.

    - Det er klart, at vi skal videre end det. Vi skal forbyde brug af sprøjtegifte på de områder, hvor fremtidens grundvand dannes. Men det ændrer ikke på, at det, regeringen kommer med nu, er et vigtigt skridt, siger hun.

    Forbruget af sprøjtemidler på de offentlige arealer i kommunerne udgør i dag kun en lille del af det samlede pesticidforbrug i Danmark. De står for cirka 5 tons ud af 2050, mens landbruget stadig står for den største del.

    Men derfor er det alligevel vigtigt, at det offentlige går foran, mener miljøministeren.

    - Det er rigtigt, at offentlige og private arealer ikke har den allerstørste volumen, men det er jo nogle af de steder, hvor det er unødvendigt at bruge det, fordi der er alternativer, og fordi vi gerne vil passe godt på vores grundvand. Og så skal vi gå foran, siger Lea Wermelin.

    Joachim Hansen er klar med hakkejernet – men accepterer også, at politikerne nu vil forbyde ham at bruge gift på hans private grund.

    - Formålet er jo at gøre noget godt for naturen og biodiversiteten. Det her er godt nok bare en lille privat have, men det hjælper alt sammen, siger han.

    Det er landbruget, som står for den største andel af sprøjtegifte, og efter sommerferien skal regeringen forhandle med de øvrige partier om en ny aftale.

    - Her skal vi sætte nye ambitioner om at bruge mindst mulig spøjtegift i landbruget, siger miljøminister, Lea Wermelin.

    Den aftale mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening er en afgørende faktor for at mindske brugen af sprøjtegifte.

    - Vi skal have en debat og dialog med landmændene om, hvordan vi får sikret de store områder, der er særlig sårbare. For vi ved, det er lige neden under de her marker, at fremtidens grundvand dannes, siger Maria Reumert Gjerding.

  • Pårørende opfordres til at hjælpe ældre og sårbare: Få overblik over, hvor kommunernes sygeplejersker strejker

    Fra lørdag nat går 10 procent af sygeplejersker i kommuner og regioner i strejke. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Når lidt over 5.000 sygeplejersker natten til lørdag går i strejke, kommer det ikke kun til at betyde udsatte operationer og behandlinger på sygehuse.

    I 12 kommuner landet over er et antal sygeplejersker også udtaget til konflikten, og det vil borgere som modtager hjemmepleje, og småbørnsforældre som normalt besøges af en sundhedsplejerske, komme til at kunne mærke.

    Nedenfor har DR Nyheder samlet et overblik over, hvilke områder og institutioner der vil blive berørt af strejken i de 12 kommuner.

    Alle kommunens hjemmesygeplejersker og sygeplejersker vil indgå i strejken, oplyser Aalborg Kommunes ældre- og sundhedschef Carsten Møller Bech til DR Nyheder.

    - Det kommer til at få relativt store konsekvenser for rigtig mange af de borgere, som modtager almindelige sygepleje, siger han.

    I øjeblikket er kommunen ved at lave en individuel vurdering af de 4.000 borgere, som sygeplejerskerne normalt er i kontakt med.

    - Vi ser blandt andet på, om borgeren har et netværk, som kan gå ind og støtte op, så længe strejken varer, siger Carsten Møller Bech.

    Der er omkring 400 overenskomstansatte sygeplejersker ansat i Aalborg Kommune, heraf vil 50 ansatte indgå i et nødberedskab, som skal tage sig af livsvigtige og uopsættelige opgaver samt opgaver, der er nødvendige for at undgå følger, som kan være til fare for helbred eller førlighed.

    De resterende godt 350 sygeplejersker vil nedlægge deres arbejde som en del af konflikten.

    De borgere, som vil blive direkte berørt af strejken, vil blive kontaktet per telefon.

    I Aarhus Kommune vil både ældreområdet og sundhedsplejen blive ramt af sygeplejerskernes strejke.

    Skolesundhedsplejen vil nogle steder blive aflyst, ligesom hjemmebesøg hos småbørnsforældre og konsultationer i ammehjælpen også vil blive aflyst.

    En af de sygeplejersker i skolesundhedsplejen, der er udtaget til strejke, er Anette Østergaard.

    - Jeg arbejder med at understøtte sunde og raske børn, og hvis understøttelse ikke fortsætter, så vil det jo have nogle konsekvenser for børnene, fortæller hun.

    Der bliver foretaget færre syns, høre og sundhedstest i skolesundhedsplejen i Aarhus Kommune. På lørdag strejker sygeplejerskerne nemlig.

    Det er dog aftalt, at der fortsat kan ske hjemmebesøg ved særligt sårbare eller udsatte familier, hvor der er alvorlig bekymring for barnets helbred, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

    Alle forældre vil via sms få oplyst, at planlagte hjemmebesøg er aflyst i strejkeperioden.

    Aarhus Kommune har oprettet et nødberedskab, som kan tage sig af kontakt til forældre til nyfødte, fortsat hjemmebesøg ved særligt sårbare eller udsatte familier og sundhedspleje og besøg hos børn og unge, der har været udsat for overgreb, omsorgssvigt eller har uopsættelige behov.

    I alt 98 sygeplejersker i Silkeborg Kommune kommer til at deltage i strejken.

    Det drejer sig om hjemmesygeplejersker, sygeplejersker på plejecentrene Solgården i Sjørslev og Malmhøj i Vinderslev samt sygeplejersker, der arbejder med forebyggende hjemmebesøg og udviklingssygeplejersker i driftssektionerne.

    Det oplyser Silkeborg Kommune på kommunens hjemmeside.

    Under strejken vil Silkeborg Kommune desuden ikke kunne modtage borgere udskrevet fra hospitaler til videre behandling i hjemmet, midlertidige pladser eller fra plejecentre.

    I kommunen er der nedsat et nødberedskab, som svarer til normal weekend-bemanding. Denne gruppe vil tage sig af livsvigtige og uopsættelige opgaver.

    I Fredericia Kommune strejker alle sygeplejersker i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Strejken gælder også for sygeplejersker, der beskæftiger sig med visitationer, forebyggende hjemmebesøg, sygeplejeklinikker og akutsygeplejen.

    Det skriver Fredericia Kommune på kommunens hjemmeside.

    - Der er ingen tvivl om, at det vil være en mærkbar konflikt, men sådan fungerer den danske model, og det har vi respekt for, udtaler Cecilie Roed Schultz, der er fungerende formand i Senior- og Handicapudvalget, i en pressemeddelelse.

    Hun opfordrer samtidigt til, at pårørende er opmærksomme på, hvordan de kan støtte deres kære, når strejken bliver en realitet.

    Fredericia Kommune arbejder på at nedsætte et nødberedskab, som kan tage sig af akutte og uopsættelige opgaver.

    I Tønder Kommune er hjemmesygeplejen samt sygeplejersker i den såkaldte myndighedsafdeling, som koordinerer udskrivelser fra sygehuse og tager sig af visitation til dele af hjemmeplejen, berørt af strejkevarslet.

    Dog skriver Tønder Kommune på kommunens hjemmeside, at ydelser leveret af hjemmeplejen fortsætter uændret.

    Desuden er der nedsat et nødberedskab, som kan udføre livsvigtige, uopsættelige og påkrævede opgaver.

    Alle borgere, som bliver direkte berørt af konflikten, vil blive kontaktet telefonisk.

    I Odense strejker sygeplejersker i 11 udkørende grupper samt sygeplejersker på kommunens sundhedsklinikker og plejecentrene Øst, Hvenekilden, Marienlund, Sct. Hans Parken, Enrum, Svovlhatte, Herluf Trolle og Korsløkke.

    Det svarer til halvdelen af kommunens plejecentre.

    - Jeg håber på alles tålmodighed under en evt. konflikt. Når vores hjemmeplejegrupper ikke har sygeplejersker, kan det få en afsmittende effekt på planlægningen af den almindelige hjemmepleje også, udtaler Søren Windell, som er medlem af byrådet i Odense Kommune i en pressemeddelelse.

    Konkret kan der blive længere sagsbehandlingstid på visitation til plejeboliger, dagcentre samt bevilling af hjemmepleje og rengøring, uddyber Søren Windell.

    For alle borgere, der er visiteret til sygepleje, er der blevet foretaget en individuel vurdering, om hvorvidt vedkommende kan undvære hjælp i konfliktperioden.

    Der vil blive oprettet et nødberedskab for borgere, der kræver livsvigtig og uopsættelig hjælp.

    I Ringsted Kommune kommer sygeplejersker i alle dele af kommune til at indgå i strejken.

    - Vi bliver ramt hele vejen rundt. Både i vores hjemmesygepleje og sygeplejersker på plejecentre og i børnesundhedstjenesten, skriver centerchef for Social- og Sundhedscenter Alice Morsbøl til DR Nyheder i et skriftligt svar.

    Hun understreger, at selvom strejken i Ringsted Kommune er omfattende, er det ikke ensbetydende med, at alle arbejdsopgaver, som sygeplejerskerne i Ringsted Kommune varetager, vil blive aflyst.

    Desuden arbejder Ringsted Kommune på at oprette et nødberedskab, som skal løse opgaver, der gælder liv og førlighed.

    Halsnæs Kommune var tidligere udtaget til strejke, men efterfølgende har DSR undtaget den ene institution i Halsnæs Kommune som i første omgang var udpeget.

    Det vil sige, at strejken nu er planlagt til at udfolde sig i 12 kommuner i alt.

    Sygeplejerskernes strejke kommer blandt andet til at ramme ældreopgaver, sundhedspleje og visitation i Holbæk Kommune. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

    - Når strejken træder i kraft natten til lørdag, så er vi klar til at håndtere den i blandt andet vores hjemmepleje, hvor vi lige nu skal have aftalt, hvordan vores ældre borgere, der har brug for livsvigtig akuthjælp, kan få det, udtaler viceborgmester og formand for Udvalget for Ældre og Samfund John Harpøth i en pressemeddelelse.

    - Der er dog ingen tvivl om, at nogen af vores borgere kommer til at mærke konsekvensen af strejken, tilføjer han.

    Holbæk Kommune har nedsat et nødberedskab, som skal sikre, at livsvigtige opgaver udføres under strejken.

    De borgere, som rammes direkte af strejken, bliver kontaktet direkte.

    I Københavns Kommune vil sygeplejersker i hjemmesygeplejen Indre By og Østerbro samt Valby, Kgs. Enghave og Vesterbro strejke.

    Det oplyser Københavns Kommune på kommunens hjemmeside.

    I de udvalgte områder, vil der dog være en mindre gruppe hjemmesygeplejersker, som fortsat vil varetage livsvigtige og uopsættelige opgaver, samt opgaver som er nødvendige for at undgå følger, som kan være til fare for helbred eller førlighed.

    Derudover vil ansatte i sygeplejekoordinationen på Østerbro og i Valby strejke, ligesom sygeplejersker der arbejder med pladsanvisning til midlertidige døgnophold vil nedlægge deres arbejde.

    I Hillerød Kommune strejker sygeplejersker både i sundhedsplejen, plejehjemmene og i hjemmesygeplejen.

    Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

    Derudover er en række andre områder udtaget til strejke. Det drejer sig om rehabiliteringsafdelingen, demenskoordinatorer og konsulenter, uddannelseskonsulenter og konsulenter med arbejdsadresse på rådhuset.

    Der er indgået aftaler om nødberedskab, der sikrer at livsvigtige, uopsættelige opgaver fortsat løses.

    Sårbare familier vil fortsat kunne få besøg af sundhedsplejersken en gang om ugen indtil barnet er 3 måneder.

    Udvalgte plejekrævende patienter fortsat modtage besøg af en sygeplejerske. Det drejer sig blandt andet om patienter, der er kræver intravenøs medicin, daglig insulininjektion, eller borgere som modtager komplekse medicinbehandlinger vil fortsat blive behandlet af en sygeplejerske.

    Tre afdelinger i hjemmeplejen er udtaget til strejke ligesom en enkelt afdeling i døgnrehabiliteringen er udtaget.

    Der er dog en mindre gruppe hjemmesygeplejersker sikres dog et nødberedskab, som fortsat varetager livsvigtige og uopsættelige opgaver samt opgaver.

    Frederiksberg Kommune informerer løbende de berørte borgere, ligesom information om strejken og konsekvenser for den kommunale service vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside.

    I Gladsaxe er det udelukkende de midlertidige pladser på Kildegården, der rammes af en sygeplejerskestrejke.

    Kommunen oplyser i en mail til DR Nyheder, at strejken vil ramme de borgere, som er færdigbehandlet på et hospital, men som ikke kan være i eget hjem efter endt behandling.

    De borgere vil skulle blive længere tid på hospitalet.

    Borgere, som allerede er på Kildegården, vil få den pleje, de skal have. Men der kommer ikke nye ind, som har specifikt brug for sygepleje, som ikke kan udføres af en assistent.

  • Ofre føler sig misbrugt i HBO-dokumentar om bizar drabssag: 'Det var en af de værste dage i mit liv'

    Helge Fossmo fik fængsel på livstid for at have presset Sara Svensson til drab. (© (HBO Nordic))

    Den virkelige historie om mordet på den unge kvinde Alexandra Fossmo i svenske Knutby i 2004 er som taget ud af en neglebiddende spændingsroman:

    To naboer bliver skudt om natten. En ung mand i det ene hus bliver skudt flere gange, men overlever. Men Alexandra Fossmo, som bor i huset ved siden af, overlever ikke.

    Dagen efter tilstår 26-årige Sara Svensson både mordet og mordforsøget, men forklarer det med, at hun i månedsvis har fået anonyme beskeder, måske fra Gud, der tilsyneladende har presset hende til gerningerne. Blandt andet for at "hjælpe Alexandra hjem til himlen", som hun forklarer politiet kort efter mordet.

    Helge Fossmo er pastor i en lokal pinsekirkemenighed og gift med den dræbte Alexandra Fossmo. Han fik fængsel på livstid for at have presset Sara Svensson til forbrydelserne. Hun fik selv en mildere psykiatrisk dom.

    Sagen, der fik stor mediebevågenhed både i Sverige og internationalt, er nu igen i vælten, da den bliver rullet ud som true crime i HBO-dokumentarserien 'Knutby: I blind tro'.

    Men en af dem, som stod midt i sagen - nemlig manden, som overlevede mordforsøget i huset - kritiserer HBO-dokumentaren. Det skriver SVT.

    - Jeg er meget oprørt over, at de hænger mig ud, siger manden, der optræder under det anonyme navn "Isak" hos SVT.

    I 'Knutby: I blind tro' hører seerne blandt andet mandens desperate nødopkald til 112, og man ser røntgenbilleder af de skader, han fik under skudepisoden. Derudover optræder hans virkelige navn og billeder af ham i dokumentaren.

    Det er på trods af, at manden har sagt nej til at medvirke, fordi han tidligere har haft det dårligt med medieopmærksomheden omkring sagen.

    - I to år har jeg bedt og bedt om, at de ikke skulle gøre det, og jeg har forklaret, hvilket overgreb det ville være, siger han med henvisning til de journalister, der står bag HBO-dokumentaren.

    For journalisterne Anton Berg og Martin Johnson var det vigtigt at have nødopkaldet med, da politiet ifølge journalisterne begik en fejl, da de dokumenterede, hvad der blev sagt i opkaldet.

    • Sådan så det ud i virkelighedens Knutby i 2004, hvor præstekonen Alexandra Fossmo blev myrdet. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
    • Der bor under 1.000 mennesker i den lille by. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
    • Nu er mordet i Knutby omdrejningspunktet for en ny serie på HBO. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
    1 / 3

    Ifølge journalisterne forklarede de dette for "Isak", og han gik med på, at korte dele af nødopkaldet kunne medvirke i dokumentarserien. Men ifølge "Isak" hører man meget længere dele af opkaldet, end hvad han havde sagt god for.

    De to journalister har over for SVT ingen kommentarer til det forhold, at "Isak" føler sig krænket, da de ikke selv har talt med ham om dokumentaren efterfølgende.

    En af de øvrige implicerede i drabssagen fortæller desuden SVT, at hun ligeledes takkede nej til at medvirke i 'Knutby: I blind tro', men alligevel kan se sit vidnesbyrd fra retssalen blive afspillet i dokumentaren.

    - Det føles som et overgreb, når HBO bruger lydoptagelser fra retssalen. Det var en af de værste dage i mit liv, og jeg brød sammen i retten. Jeg vil bestemt ikke have, at nogen skal høre det. Det er smerte, som jeg betalte en høj pris for. Hvordan kan HBO bruge det til sit eget formål?, spørger "Klara" retorisk SVT.

    Ifølge journalisterne, bruger man kun korte lydklip fra "Klaras" vidnesbyrd, som i øvrigt er materiale, der ligger offentligt tilgængeligt.

    Men herfra går sagen endnu mere i hårdknude. For som oftest kan man nemlig gå til Pressenævnet, hvis man oplever at være blevet uretfærdigt behandlet af et medie. Men HBO er ikke tilmeldt det svenske pressenævn, og de implicerede i Knutby-sagen kan derfor ikke stille noget op i forhold til at klage.

    - Jeg føler mig helt magtesløs. Skal jeg slås mod hele HBO, spørger "Klara" SVT.

    HBO Nordic fortæller til SVT, at der ikke er noget juridisk krav om, at man skal være tilmeldt det medieetiske system.

    Og situationen er den samme i Danmark, hvor HBO Nordic heller ikke er tilmeldt Pressenævnet. Derfor kan man i princippet havne i den samme situation, som lige nu skaber kontroverser i Sverige, hvis HBO Nordic altså en dag vil lave serier om virkelige, danske hændelser.

    Det er dog endnu ikke tilfældet, og indtil videre er fiktionsserien 'Kamikaze' den første danske produktion i HBO-regi. Serien forventes at få premiere i løbet af i år.

    Hvis HBO Nordic en dag vil kaste sig over journalistiske produktioner i Danmark, bør de dog stærk overveje at tilmelde sig Pressenævnet.

    Sådan lyder det fra Jørgen Ramskov, der er formand for Producentforeningen, som er brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil:

    - Der er særlige regler for fiktion, men laver de journalistiske produktioner, er det dybt fornuftigt at tilmelde sig Pressenævnet, siger han.

    Ifølge Jørgen Ramskov kunne man sagtens forestille sig, at en problemstilling som den i Sverige vil kunne opstå i Danmark. Derfor slår han fast, at det er en god sikring at være tilmeldt Pressenævnet:

    - Både for broadcaster, streamingtjenester og for de medvirkende. Men det er op til dem selv, og man kan kun opfordre dem til at gøre det.

    DR har været i kontakt med den svenske journalist Anton Berg, og han henviser til de svar, han har givet til SVT.

    DR har forsøgt at få en kommentar fra HBO Nordic, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

  • Virksomheder har doneret 10 millioner mundbind til Dansk Røde Kors

    Med udfasningen af mundbindsrestriktionerne lå mange virksomheder pludselig inde med en hel del mundbind.

    Mange af dem er i stedet gået til Dansk Røde Kors, som vil sende dem videre til lande, der i højere grad har brug for dem.

    På Twitter oplyser Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, at danske virksomheder samlet har doneret 10 millioner mundbind siden fredag.

    - De er snart på vej til lande, hvor pandemien raser med uformindsket styrke. Tak for hjælpen, skriver han.

  • Godt nyt for alle gamere: Spilgiganter afslører et hav af nyheder

    Verdens mange 'Zelda'-fans må helt sikkert være lykkelige over, at spillet 'The Legend of Zelda: Breath of the Wild II' udkommer til næste år. (Foto: screenshot © Nintendo)

    Hvilke visuelle overraskelser og nye forunderlige spiluniverser kan du se frem til de kommende år?

    Det er vi blevet klogere på på den internationale spilkonference E3, der de seneste par dage har foregået i Los Angeles og virtuelt.

    Årets konference har blandt andet budt på store nyheder fra spilmastodonter som Ubisoft, Square Enix, Microsoft og Bethesda.

    Men den måske største annoncering har Nintendo stået for.

    Den japanske spilgigant løftede nemlig sløret for, at det længe ventede spil 'The Legend of Zelda: Breath of the Wild II' udkommer til næste år.

    Forgængeren, 'The Legend of Zelda: Breath of the Wild', udkom i 2017, og blev dengang hyldet af fans for dets fabelagtige open world-design.

    Og at dømme ud fra traileren, som blev offentliggjort på E3, ser det ud til, at hovedpersonen Links næste eventyr kan blive det måske mest dystre i serien, skriver det danske gamingmedie gamereactor.dk.

    Det nye 'Zelda'-spil er dog langt fra det eneste nye spil, der blev lanceret på spilkonferencen E3.

    Herunder kan du læse mere om andre spilnyheder, som er på vej.

    'Avatar: Frontiers of Pandora' udkommer i 2022. (Foto: (Screenshot) © Ubisoft)

    Spillet 'Avatar: Frontiers of Pandora', der tager udgangspunkt i James Camerons biografbasker fra 2009, vil i 2022 udkomme i en spiludgave.

    - I denne nye, selvstændige historie spiller man Na'vi, der drager ud på en rejse på tværs af Western Frontier – en aldrig-set-før del af Pandora, skriver Ubisoft, der udgiver og udvikler computerspil, om deres kommende førstepersons action-adventure spil.

    - Spillet ser megafedt ud og læner sig umiddelbart op ad spil som 'Horizon Zero Dawn' og 'Monster Hunter', sagde gamingentusiast Kasper Lundberg tidligere på ugen.

    Det er ikke det første 'Avatar'-spil, der rammer gaden. I 2009 udkom spillet 'Avatar: The Game', som ikke levede op til filmens store succes og kiksede salgsmæssigt.

    Men det afholder altså ikke Ubisoft fra at prøve lykken igen.

    'Elden Ring' udkommer til januar næste år. (Foto: (Screenshot) © Bandai Namco)

    Der har været meget hype forbundet med rollespilsspillet 'Elden Ring'.

    Det skyldes blandt andet, at man til spillet har sammenbragt store kreative talenter som George R.R. Martin – forfatteren bag den populære 'Game of Thrones'-serie – og Hidetaka Miyasaki, som har arbejdet på populære spil som 'Dark Souls og 'Bloodborne'.

    Det er George R.R. Martin, der har skabt 'Elden Rings' univers og dets bagvedliggende myter, mens Idetaka Miyazaki er spillets game director.

    Udgiveren Bandai Namco lover blandt andet, at spillet vil byde på "store sletter, kvælende sumpe, høje bjergtinder, uhyggelige slotte og andre store områder på en skala som aldrig tidligere er set".

    Elden Ring udkommer den 21. januar 2022.

    'Starfield' udkommer i 2022. (Foto: (Screenshot) © Bethesda Games Studio)

    Spiludviklerfirmaet Bethesta Game Studios, der blandt andet står bag de populære spil 'Fallout' og 'The Elder Scrolls V: Skyrim' havde også nyheder med til E3.

    Her kom det frem, at man til næste år udkommer med scifi-spillet 'Starfield'.

    - Spillere vil kunne udvikle deres egen karakter helt fra bunden og udforske rummet med stor frihed, lyder det fra Bethesta Games Studios chef, Todd Howard, ifølge USA Today.

    'Starfield' udkommer i 2022.

    'Halo Infinite' udkommer senere på året. (Foto: (Screenshot) © Microsoft)

    Microsoft, der står bag konsollerne Xbox Series X og S, kom med nyheden om, at spillet 'Halo Infinite' er lige på trapperne.

    Faktisk er planen, at spillet allerede skal udkomme op til dette års julehandel.

    Dermed udkommer spillet præcis 20 år efter den første Xbox og det første 'Halo'-spil, 'Halo: Combat Evolved'.

    'Redfall' udkommer i sommeren 2022 til Xbox Series X og S og PC. (Foto: (Screenshot) © Bethesda Game Studios)

    Vampyrer er evigt fascinerende, og de spiller også en stor rolle i det kommende spil 'Redfall'.

    I spillet er der fire hovedkarakterer, hvor du spiller den ene, mens tre venner også kan spille med.

    I skal på vampyrjagt i den byen Redfall, som er blevet invaderet af super-vampyrer, der har opbygget en form for kult, der kun bliver stærkere og stærkere.

    'Redfall' udkommer i sommeren 2022 til Xbox Series X og S og PC.

  • Dansk-svensk forskningsprojekt skal undersøge senfølger efter covid-smitte

    Manglende smags- og lugtesans er en af de mest hyppige senfølger efter at have været smittet med coronavirus.

    Nu skal et nyt dansk-svensk projekt gøre os klogere på senfølgerne, som rammer syv ud af ti.

    - Det er nu, der er mulighed for at skabe viden om, hvorfor nogle bliver ramt af senfølger, og andre ikke gør, siger Preben Homøe, der er professor i øre, næse- og halssygdomme på Sjællands Universitetshospital.

    Han skal lede det store projekt, der får 27 millioner kroner i støtte fra EU.

    De i alt 15 forskere, der skal deltage i projektet, skal blandt andet etablere en biobank og udvikle en lugte- og smagsklinik.

  • Mand dræbt af brun bjørn i det centrale Slovakiet

    En 57-årig mand er blevet dræbt af en brun bjørn i det centrale Slovakiet.

    Det bekræfter det statslige skovselskab, Lesy Slovenske Republiky, skriver The Guardian.

    Bjørne er almindelige i de slovakkiske bjergområder, og chancen - eller skal vi sige risikoen - for at møde en, er blevet større de seneste år.

    Skovselskabet vurderer, at der nu er omkring 2.750 bjørne mod 900 for to årtier siden.

    Sidste år blev fem personer angrebet af bjørne i Slovakiet, men ingen med dødelig udgang.

  • Restauratør i Jomfru Ane Gade: 'Vi står ikke overfor en ny smittestigning'

    Efter 14 dages nedlukning er Jomfru Ane Gade i Aalborg klar til at genåbne fra torsdag.

    Og 'Gadens' restauratører forsikrer, at sikkerheden er i orden.

    - Vi har en god dialog med kommunen og politiet. Så jeg er overbevist om, at det ikke er sådan, at vi står overfor en ny smittestigning, ved at vi åbner, fortæller Kristoffer Hjort Storm, der er kommunikationschef ved REKOM, der ejer flere steder i Jomfru Ane Gade.

    Der er fra restauratørernes side krav om, at der skal fremvises coronapas ved udendørs servering fra klokken 18 til lukketid.

    Desuden vil folk fra Styrelsen for Patientsikkerhed gå rundt i blå veste og informere de unge samt opfordre til at lade sig teste.

  • Cristiano Ronaldos vand-kommentar høvlede fire millarder dollar af Coca Colas markedsværdi

    Cristiano Ronaldo scorede to mål, da Portugal i går besejrede Ungarm med 3-0 i Budapest. (Foto: Hugo Delgado © Ritzau Scanpix)

    Det kunne mærkes på Coca Colas aktiekurs, da superstjernen Cristiano Ronaldo på et pressemøde i mandags gemte to colaflasker væk under bordet.

    Ifølge The Guardian faldt kursen øjeblikket med 1,6 procent, hvilket betød, at det amerikanske selskab mistede fire milliarder dollar af sin markedsværdi.

    I en udtalelse til The Guardian svarer Coca Cola, der er officiel sponsor ved slutrunden, at "alle har ret til at have forskellig smag og behov".

    pressemødet hævede Ronaldo en medbragt vandflaske og kom med en opfordring: 'Drik vand!'.

    En talsmand for EM siger ifølge The Guardian, at man også bliver tilbudt vand og cola uden sukker på pressemøderne.

    Se episoden her:

  • Dansk festival hyrer Metallica

    Danske Lars Ulrich og Metallica kommer til København næste år. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Den københavnske festival Copenhell får besøg af Metallica, når festivalen finder sted i 2022.

    Det oplyser Copenhell i en pressemeddelelse.

    Ifølge Copenhell vil det blive den eneste nordiske koncert, som Metallica afholder i 2022.

    - Det er en fuldstændigt gigantisk ære for os at kunne præsentere så stort et band for Copenhells publikum, siger festivaldirektør Jeppe Nissen i pressemeddelelsen.

    Koncerten med Metallica finder sted onsdag 15. juni.

    Dermed bliver festivalen fra næste år en firedagsfestival.

  • Muligt forbud mod sprøjtemidler møder kritik hos vestjysk kommune

    Regeringen er på vej med et forbud mod sprøjtemidler som Roundup, der kan skade grundvandet.

    Miljøminister Lea Wermelin (S) vil blandt andet forbyde miljøskadelige sprøjtemidler på kommunale arealer.

    Det ærgrer Marianne Bredal (V), som er formand for teknik-, miljø- og klimaudvalget i Struer Kommune.

    Her er man gået væk fra brugen af gasbrændere, fordi de udleder co2, og bruger i stedet avanceret punktsprøjtning, hvor man med en målrettet sensor giver den enkelte ukrudtsplante et lille dryp af fortyndet sprøjtemiddel.

    Struer Kommune har investeret 300.000 kroner i en punktsprøjtningsmaskine og brugte sidste år 38 kilo aktiv stoffer.

    - Det vil jo betyde, at vores investeringer og vores uddannelse af personale vil være spildt, siger udvalgsformanden.

  • Fredag begynder opgravningen af mink - og varmen kan få det til at stinke

    På fredag begynder arbejdet med at fjerne de omkring 7.000 ton mink, der i november blev gravet ned ved Kølvrå mellem Herning og Viborg.

    Styrelsen advarer om, at det varme vejr i den kommende weekend kan forværre eventuelle lugtgener for de lokale.

    - Vi gør, hvad vi kan for at minimere generne, og entreprenøren graver ikke flere mink op ad gangen, end vognmanden kan køre væk stort set med det samme, fortæller enhedschef Kasper Klintø.

    Ifølge Fødevarestyrelsens plan vil arbejdet være overstået i midten af juli.

  • Smitten falder: Barerne i Jomfru Ane Gade må igen lange fadøl og shots over disken

    Jomfru Ane Gade i Aalborg får lov til at åbne i morgen, efter at festgaden på grund af coronasmitte har været lukket i 14 dage.

    Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

  • Kina sender tre astronauter til rumstation, hvor de skal bo i tre måneder

    De kinesiske astronauter Tang Hongbo, Nie Haisheng og Liu Boming ved en pressekonference forud for opsendelsen den 17. juni. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Ritzau Scanpix)

    Kina sender nu de tre første astronauter af sted til den kinesiske rumstation Tianhe, hvor de skal bo i tre måneder.

    Det bliver det længste ophold i rummet nogensinde for kinesiske astronauter, skriver Reuters.

    De bliver sendt op med rumskibet Shenzhou-12, og det er den tredje af i alt 11 planlagte opsendelser til rumstationen, som forventes at være bygget færdig allerede i 2023.

    Tianhe er dog langt mindre end den internationale rumstation, ISS.

  • Disney-klassiker bliver til tv-serie

    Disney tager endnu engang det gamle franske eventyr ’Skønheden og udyret’ ud fra gemmerne og genudgiver den gamle klassiker.

    Denne gang bliver kærlighedshistorien en musicalserie på otte afsnit.

    Men ikke alt vil være, som det plejer. For denne gang vil handlingen foregå, inden Belle og udyret falder for hinanden, hvor man følger Gaston, LeFou og LeFous stedsøster, Tilly.

    Samtidig vil man få mere at vide om, hvordan udyret blev til et udyr, skriver CNN.

    Serien vil blive vist på Disneys egen streamingtjeneste, Disney+, og forventes at blive optaget til 2022.

  • Se billederne: Tornado rammer landområde i Canada

    • I ordbogen defineres en tornado som en "kraftig hvirvelvind med stærk sugning opad i en tragtformet akse". (Foto: NEIL SERFAS © Ritzau Scanpix)
    • I mange lande, heriblandt Danmark, kendes tornadoer som skypumper, der i princippet er det samme fænomen, men som oftest mindre voldsomme. (Foto: NEIL SERFAS © Ritzau Scanpix)
    • Vindhastigheden kan nå op på 500 kilometer i timen, mens tornadoen fejer hen over jorden med op til 200 kilometer i timen. Det er uvist, hvor kraftig denne tornado var. (Foto: NEIL SERFAS © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Et voldsomt - men fascinerende - vejrfænomen ramte i går den canadiske provins Saskatchewan.

    Tordenbyger prægede området store dele af dagen, og de canadiske vejrmyndighederne udsendte et varsel om risiko for tornado.

    Det holdt stik.

    Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

  • Styret i Saudi-Arabien har henrettet en mand for forbrydelser begået, da han var under 18

    En saudiarabisk mand er blevet henrettet for nogle forbrydelser, han begik, da han ifølge Amnesty var under 18 år.

    Det skriver BBC og Reuters.

    Mustafa Hashem al-Darwish, der nåede at blive 26, blev anholdt i 2015 for at have modsat sig styret. Saudiarabiske myndigheder hævder, at han var i færd med at etablere en terrorcelle.

    Amnesty og Reprieve, en ngo, der kæmper for at få bandlyst dødsstraf, mener, at al-Darwish tilstod anklagerne under tortur.

    Reprieve har talt med familien til manden, der fortæller, at de først hørte om dødsstraffen, efter at den var blevet udført.

    Ifølge BBC har Saudi-Arabien tidligere forsikret, at man ikke bruger dødsstraf for mindreårige.

  • Kulturminister Joy Mogensen kritiserer Uefa: 'Spillerne kunne umuligt nå at bearbejde det på så kort tid'

    Det var forkert, at Uefa kun gav det danske hold valget mellem at spille videre lørdag aften eller søndag middag efter Christian Eriksens hjertestop på banen.

    Det siger kulturminister Joy Mogensen (S).

    - De valg, som spillerne fik, gjorde det umuligt for dem at bearbejde det, de havde været igennem, fordi det kan man umuligt gøre på så kort tid, siger hun.

    Kulturministeren er siden i lørdags blevet gjort opmærksom på, at man godt kan udskyde kampe, hvis det er på grund af corona.

    - Derfor forstår jeg ikke, at man ikke også kunne udskyde denne her kamp, siger hun.

  • Regeringen vil forbyde både borgere og kommuner at bruge sprøjtemidler som Roundup, der kan ende i grundvandet

    Regeringen vil forbyde brugen af de svært-nedbrydelige sprøjtemidler, som blandt andet Roundup, fordi midlerne kan sive i grundvandet og forurene drikkevandet.

    Det vil betyde, at hverken kommuner eller private må bruge sprøjtemidlerne på terrasser, indkørsler, fortove, veje og parkeringsarealer.

    - Der er alternativer, som ikke bliver udvasket til vores grundvand. Derfor synes jeg, det er rigtig klogt, at vi nu får de mere krasse midler væk, siger miljøminister Lea Wermelin.

  • Christian Eriksens hilsen fra sygesengen går verden rundt og nærmer sig seks millioner likes

    - Jeg har det fint - efter omstændighederne. Jeg skal stadig gennemgå nogle undersøgelser på hospitalet, men jeg har det okay, skrev han blandt andet i går. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Da Christian Eriksen i går delte et billede fra sygesengen på sin Instagram-profil, blev der trykket heftigt på like-knappen i hele verden.

    Her til morgen har billedet modtaget 5,8 millioner likes. Til sammenligning modtog hans billede, da Inter blev italiensk mester, 302.000 likes.

    Til gårsdagens billede er det også strømmet ind med omsorgsfulde kommentarer fra alverdens stjerner, der tæller blandt andre Lukaku, Inter, Kevin Magnussen, Harry Kane, Pilou Asbæk og NBA-legenden Steve Nash.

  • Dagens vejr: Forvent en solrigdag - i morgen kommer sommervarmen for alvor

    Der venter en flot sommerdag med blå himmel i hele landet. Her er det Vigsø ved Vesterhavet. Foto: Rahul R. Pillai

    Hvis man ikke bryder sig om alt for varmt sommervejr, så skal man nyde onsdag, inden sommervarmen for alvor rammer landet de næste par dage.

    I dag vil temperaturen forblive relativ behersket med mellem 18 og 23 grader.

    Vinden har dog skiftet retning, så den i dag kommer fra sydøst.

    Det kommer til at give os væsentligt varmere vejr de kommende dage.

    Vindstyrken i dag er svag til jævn, men tiltagende i løbet af dagen. Der kan være enkelte skyer lokalt, men dagen forbliver tør.

  • 12 dræbt i trafikulykke i Mexico

    12 personer har mistet livet efter en trafikulykke i Mexico.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Ulykken skete i den nordlige del af Mexico i går, da en bus, der transporterede patienter med kroniske sygdomme, af uvisse årsager i et sving mistede herredømmet og endte på hovedet.

    Foruden de 12 døde er 10 andre blevet kvæstet. Deres tilstande svinger fra stabil til kritisk.

  • Kommunens kreditkort brugt til privat MobilePay-brug, ishockey-billetter og dagligvareindkøb: Nu er kommunaldirektøren hjemsendt

    Som en konsekvens af private indkøb foretaget på Greve Kommunes kreditkort er kommunens øverste embedsmand, kommunaldirektør Claus Thykjær, blevet fritaget for tjeneste med øjeblikkelig virkning. Det er udfaldet efter et ekstraordinært byrådsmøde mandag aften.

    - Begrundelsen er, at byrådet ikke længere har den fornødne tillid til kommunaldirektøren som overordnet ansvarlig for Greve Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

    Det sker, blot få dage efter at DR har stillet kommunen spørgsmål til en række privatindkøb, som Claus Thykjær har erkendt at have foretaget på sit kommunale kreditkort.

    Hverken borgmester Pernille Beckmann (V) eller den hjemsendte kommunaldirektør ønsker at svare på, om privatindkøbene er den direkte årsag til hjemsendelsen, men ifølge DR’s oplysninger er de private køb på kommunens regning årsag til beslutningen.

    Hvis det forhold bliver anmeldt til politiet, så læner han sig op af en eller anden form for straf efter straffeloven, om det så er en bøde eller noget mere, det må så vise sig
    Jakob Dedenroth Bernhoft

    Overfor DR har Claus Thykjær tidligere erkendt, at han har brugt Greve Kommunes kreditkort privat til blandt andet ishockey-billetter, MobilePay-indbetaling, indkøb i Rema1000 samt Irma og Cirkle K. Det drejer sig om cirka 2.300 kroner.

    Direktøren har også erkendt at have brugt kommunens kreditkort privat i forbindelse med en konference, der blev afholdt i Nashville, USA. Her betalte kommunen 1.385 kroner for konferencebilletter til kommunaldirektørens hustru.

    Ifølge kommunaldirektørens forklaring til DR er der i alle tilfælde tale om fejl, da han har forvekslet kommunens kreditkort med sit eget, private kort. Banken, der har udstedt kreditkortene, er den samme, har han forklaret.

    Alle de private udgifter er efter DR’s henvendelser blevet tilbagebetalt af kommunaldirektøren, men sagen er alvorlig, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist og partner i firmaet Fraud React, der arbejder med økonomisk kriminalitet.

    - Hvis det forhold bliver anmeldt til politiet, så læner han sig op af en eller anden form for straf efter straffeloven, om det så er en bøde eller noget mere, det må så vise sig, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft.

    DR har gennemgået 87 af de transaktioner, som Claus Thykjær har foretaget på sit kommunale kort i 2019.

    Gennemgangen viste blandt andet, at kommunaldirektøren aldrig afleverede bilag for 21 af indkøbene – bilag, der skal bruges til at dokumentere, hvad kommunens penge er blevet brugt på. I alt drejer det sig om manglende bilag for 10.390 kroner.

    - Bare det, at der mangler ét bilag, så er det jo en overtrædelse af lovgivningen, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft.

    Det bakkes op af professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

    - Det er ikke acceptabelt, at der er nogen som helst slinger i valsen, og når vi snakker om topledere, så er det jo særligt bekymrende, fordi de er nødt til at sikre sig, at de kan følge de kommunale regler, siger professoren.

    I forbindelse med DR’s gennemgang af kommunaldirektørens bilag blev Greve Kommune opmærksom på, at en række af indkøbene er gået til private formål.

    - Det skal vedrørende kommunaldirektør Claus Thykjærs posteringer bemærkes, at der i april 2019 er en række posteringer, der har privat karakter som eksempelvis billetter til ishockey, mobile pay indbetaling, og indkøb i Rema 1000, Irma og Cirkle K. Dette er på alle måder yderst beklageligt, forklarede kommunens jurist, Trine Lund Hansen, i et skriftligt svar til DR.

    Ifølge kommunaldirektøren havde han brugt kommunens kort til privatindkøb, fordi han ikke kunne kende forskel på sit private kreditkort og kortet, der var koblet til kommunekassen.

    - Fejlene opstod, fordi kommunaldirektør Claus Thykjær privat havde fået et kreditkort med samme farve og fra samme bank som kommunen, forklarede kommunaldirektøren via chefjurist, Trine Lund Hansen, i et skriftligt svar til DR i efteråret 2020.

    Efterfølgende har DR også spurgt ind til en række kreditkort-transaktioner, som kommunaldirektøren har foretaget i forbindelse med deltagelsen i en konference afholdt i USA.

    Her viser bilag blandt andet, at kommunaldirektøren har fået kommunen til at afholde udgifter for sin hustru, der var med på turen til USA.

    - Jeg beklager, at jeg selv, vores bogføring eller kommunens revision ikke har opdaget fejlen, og jeg har orienteret borgmesteren og viceborgmesteren herom, forklarede kommunaldirektøren via chefjurist Trine Lund Hansen i et skriftligt svar til DR.

    Fejlene opstod, fordi kommunaldirektør Claus Thykjær privat havde fået et kreditkort med samme farve og fra samme bank som kommunen
    Chefjurist i Greve Kommune, Trine Lund Hansen

    Denne gang orienterede kommunaldirektøren også efterfølgende medlemmerne af Greve Kommunes økonomiudvalg, fremgår det af en mail afsendt d. 7. maj, som DR har fået kendskab til.

    - Efter at have fået mine bilag, er DR vendt til tilbage med uddybende spørgsmål til et bestemt bilag, som de ikke mener er korrekt. Og det har de ret i, det viser sig nemlig, at jeg uretmæssigt har fået Greve Kommune til at betale 1.385 kroner til eget forbrug, skrev Claus Thykjær til medlemmerne af økonomiudvalget.

    Ifølge eksperter er det meget alvorligt, hvis kommunaldirektøren bevidst har brugt kommunens penge til private formål.

    - Det er helt klart en skærpende omstændighed, at det er sket gang på gang på gang, altså det ser ud som om, at der et eller andet system i det, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft.

    - Det er ikke acceptabelt, at der er nogen som helst svinger i valsen, og når vi snakker om topledere, så er det jo særligt bekymrende, fordi de er nødt til at sikre sig, at de kan følge de kommunale regler, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh (Foto: Linda Kastrup © Scanpix Danmark)

    DR har forgæves forsøgt at få et interview med den nu hjemsendte kommunaldirektør, Claus Thykjær, og borgmester Pernille Beckmann (V).

    - Claus Thykjær ønsker ikke at udtale sig. Borgmester Pernille Beckmann har ikke yderligere at tilføje, da det er en personalesag, skriver kommunikationschef i Greve Kommune, Anne Pihl Rasmussen, til DR.

    Den nu fritagede kommunaldirektør har i en SMS bedt DR om, at alle henvendelser til sagen skal ske via hans fagforening, Djøf.

    - Det er en sag, som Djøf er inde i, og vi bistår ham selvfølgelig i det videre forløb, bekræfter pressechef Torben Gross fra Djøf, der dog ikke vil kommentere sagen yderligere.

    Byrådet har i anledning af fritagelsen af Claus Thykjær indsat direktør Anne-Sofie Degn på posten som fungerende kommunaldirektør. Hun har indtil nu varetaget ansvaret for børneområdet samt teknik og miljø.

  • Bakterier 'spiser' olie i Grønland og mindsker forurening fra danske militærbaser

    Det er vigtigt, at den forurenede jord har den rette balance mellem vand, ilt og næring, så bakterierne kan omdanne olien til CO2 og vand. (Foto: Anders Christian Vestergaard)

    Efterladte militæranlæg fra Den Kolde Krig i Grønland og på Arktis har ikke alene sat sine spor i historiebøgerne.

    Gennem årtier er dieselolie fra baserne sivet ned i jorden og har forurenet flere landområder.

    Blandt andet ved Forsvarets station 9117 i Mestersvig på den østgrønlandske kyst er 40 ton dieselolie piblet ned i jordlaget.

    Men nu har naturlige jordbakterier ’spist’ 82 procent af olien i 5.000 ton forurenet jord. Det viser resultaterne fra et forskningsprojekt fra Københavns Universitet i samarbejde med Forsvaret, GEUS og ingeniørvirksomheden NIRAS.

    Ved bugten Mesters Vig i det østlige Grønland, ligger den gamle militærbase Mestersvig. Basen havde blandt andet en landingsbane og havn. (© Mapcreator)

    Forskerne har i løbet af de seneste fem år undersøgt, om bakterier kan hjælpe med at nedbryde olieforurening i arktiske områder.

    - Olie består af over 10.000 enkelte stoffer. Nogle af dem er helt ufarlige, mens andre er langt mere problematiske.

    Det fortæller Jan H. Christensen, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og er en af forskerne bag projektet.

    - En almindelig måde at komme af med olieforurenet jord er at transportere jorden væk, brænde det eller bruge jorden til for eksempel udbygning af København. Det gør vi typisk i Danmark, men det er ikke en valgmulighed i Grønland, da man ellers skal flyve jorden væk, fortæller han.

    En anden måde at rense jorden på er at optimere forholdene for de naturlige jordbakterier, så de får de bedste forudsætninger for at nedbryde olien i jordlaget.

    Metoden kalder man for ’landfarming’.

    - Overordnet vil vi gerne omdanne de forurenende stoffer til CO2 og vand med jordbakterierne, så stofferne kommer tilbage i kredsløbet igen, fortæller Jan H. Christensen

    At forvandle olie i forurenet jord til CO2 og vand er ikke en simpel opgave.

    For at undgå at vand fra jordområdet ville sive ud i en nærliggende fjord, blev jorden i Mestersvig placeret på presenninger og fordelt på et større areal.

    For at bakterierne kan vokse, vil de bruge stofferne fra olien som mad, fordi det er en kulstofkilde, ligesom vi spiser planter som en kulstofkilde.
    Jan H. Christensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU

    Derfra har man vendt og pløjet jorden én gang om året, så jordbakterierne blandt andet fik ilt til at kunne vokse.

    - For at bakterierne kan vokse, vil de bruge stofferne fra olien som mad, fordi det er en kulstofkilde, ligesom vi spiser planter som en kulstofkilde, fortæller Jan H. Christensen.

    Det betyder, at bakterierne kan omdanne nogle skadelige stoffer helt til CO2 og vand, mens de delvis kan omdanne andre.

    - Det giver plads til, at andre bakterier kan gå ind og omsætte de resterende skadelige stoffer endnu mere, lyder det fra professoren.

    ’Landfarming’ er en kendt metode flere steder i verden til at mindske forurening i jord, men det er første gang, at forskere har afprøvet metoden i så stort et omfang i Arktis.

    - Det er gået hurtigere, end vi har regnet med. Vi har set en langt større vækst i naturlige bakterier, end vi havde forventet, når det blev varmt nok, siger Jan H. Christensen.

    I Grønland har man på en god sæson kun tre måneder, hvor der ikke er frostgrader i jorden, og der sker stort set ingenting med bakterierne, når der er frostgrader.

    Fra luften ved Mestersvig kan man se, hvordan det forurenede jordlag er fordelt på et større areal, mens vandet fra jordarealet er samlet, så det ikke løber ud i fjorden. (Foto: Anders Christian Vestergaard)

    Forskerne skal nu til Østgrønland til sommer, hvor de skal undersøge, om de sidste 18 procent af den forurenede jord også er forsvundet.

    Efter projektet er afsluttet i Mestersvig, vil Forsvaret muligvis se på, om man skal lave et lignende tiltag ved den gamle militærbase Grønnedal i det sydlige Grønland, som også er forurenet.

  • De har kaldt hinanden 'morder' og 'levebrødspolitiker': I dag mødes Putin og Biden

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, afslutter i dag sin Europa-tur med et møde i Schweiz med Ruslands præsident, Vladimir Putin. (Foto: Jim WATSON © Ritzau Scanpix)

    Omgivelserne kan næppe blive mere elegante.

    Villa la Grange ligger i sin park ned til Genfer-søen. Historien suser i træerne. Præsidenterne Reagan og Gorbatjov mødtes i Geneve til deres første møde under Den Kolde Krig. Nu er det Joe Bidens og Vladimir Putins tur.

    De har sat scenen. Det hører med. Skru ned for forventningerne. Biden har kaldt sin modstander en morder. Putin har kaldt Biden levebrødspolitiker – underforstået at han er kedelig og uinteressant. Den fælles pressekonference er allerede aflyst. Men – topmødet er vigtigt, alene fordi de to møder hinanden.

    - Vi er interesserede i et positivt resultat af topmødet, men der skal jo to til tango og hvis nogen pludselig danser breakdance, så kan det blive svært, fortalte den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, da han for et par dage siden blev spurgt til forventningerne til mødet.

    Lavrov kommer til at flankere Vladimir Putin, når han i morgen over middag lander i Geneve og derefter sætter sig til rette overfor Joe Biden og Antony Blinken til et møde, der forventes at tage adskillige timer.

    Biden kaster sig næppe ud i breakdance. Men han har forberedt sig. Amerikanske Ruslands-forhandlere gennem årene er blevet hentet frem til forberedelser. Den psykologiske side af mødet er heller ikke glemt. Amerikanerne ved godt, hvordan Putin lod en af sine store hunde skræmme Angela Merkel til et møde for femten år siden, og er der noget Bidens hold vil undgå, så er det at virke skræmt eller uforberedt.

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, ankom i går til Geneve. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    For 10 år siden sad Biden som amerikansk vicepræsident overfor Putin, som dengang var russisk premierminister. Andre roller og en helt anden tid.

    Dengang var Obamas genstart-strategi om at skabe et godt forhold til Rusland i fuld gang, men nu er Biden den første amerikanske præsident i flere årtier, der ikke har annonceret en sådan plan om en markant forbedring af landenes relation.

    Hans mere realistiske formulering er nu ønsket om et stabilt og forudsigeligt forhold med Rusland, ligesom Rusland ikke nærer nogen illusioner om et venskab med amerikanerne.

    Putins kæphest har de seneste mange år været NATO's udvidelse, og her vil den russiske delegation formentlig forsøge at gøre amerikanerne det meget klart, at et tilbud om Nato-medlemskab til Georgien og Ukraine ligger langt over den russiske røde linje.

    I denne uge meddelte Biden, at Ukraine endnu ikke er klar til medlemskab, men at USA alligevel "vil sætte Ukraine i stand til at opretholde deres fysiske sikkerhed, hvis Rusland handler aggressivt."

    Biden’s røde linjer kunne nemt være de russiske cyber-angreb, og han kan tænkes at melde ud til Putin, at hvis I fortsætter, så gør vi gengæld. Den amerikanske delegation vil formentlig også signalere, at præsident Biden har et helt andet fokus på internationale menneskerettigheder – og det kan ikke udelukkes, at Biden er dykket ned i Reagan-manualen fra 1985, hvor Reagan havde navne med på et par fængslede sovjetiske statsborgere.

    Og når det så er afleveret, så kan Biden lægge de udeståender på bordet, som de kan tale om – og måske arbejde sammen om. Der er den iranske atomaftale, hvor forhandlingerne syder i disse dage i Wien. Der er bekymringerne for, hvad der kommer til at ske i Afghanistan. Der er ikke mindst forhandlinger om stabilisering af atomvåbnene, som de allerede har sparket til hjørne. Der er klimaet. Der er pandemien. Og så kunne de måske få deres diplomater på plads igen.

    Foruden Joe Biden har Ruslands præsident Putin mødt fire amerikanske præsidenter: Bill Clinton (1999), George W. Bush (2006), Barack Obama (2012) og Donald Trump (2019). (Foto: Stephen JAFFE © Ritzau Scanpix)

    I mere end to måneder har hverken Rusland eller USA haft deres ambassadører på plads i hinandens hovedstæder.

    Den seneste diplomatiske krise kommer efter sagen om Navalnyj, hvor vestlige sanktioner fik Rusland til at svare igen med et forbud mod ansættelse af russiske statsborgere på den amerikanske ambassade.

    Det ramte især i den konsulære afdeling, der måtte sige farvel til 75 procent af medarbejderne og som derfor holdt op med at udstede visum til russiske statsborgere.

    Men lige så gerne Putin vil undgå at tale Navalnyj, lige så sikkert er det, at Biden, der vil gøre menneskerettigheder til et fundament for sin udenrigspolitik, vil bringe den unævnelige op.

    Da Ruslands mest fremtrædende oppositionspolitiker blev først forgiftet og siden fængslet udløste det både vestlig fordømmelse og en ny omgang sanktioner.

    Det har længe vakt muntre kommentarer i den liberale russiske opposition, at præsident Putin nægter at udtale hans navn, og senest i et langt interview med den amerikanske tv-station NBC, hvor den russiske leder igen ikke ville sige hans navn eller forholde sig til hans fængselsdom, som internationale menneskerettighedsorganisationer betragter som politisk motiveret.

    I ånden af manglende forventninger har de to præsidenter planlagt separate pressekonferencer efter mødet, og enkelte kommentatorer undrer sig over, at man overhovedet vælger at mødes, når succeskriteriet for dagen næsten virker til at være, at begge mænd dukker op.

    Men når forholdet er så ringe og konflikterne så talrige, så er den direkte og personlige kontakt at sammenligne med et rækværk mod det totale kollaps i forholdet mellem USA og Rusland.

    Dagens møde skaber måske ikke et autoværn i trykstærkt metal, men er et forsøg på at banke et par stolper ned i de mest risikable sving.

    Et af de sving er cyber, hvor USA beskylder Rusland for en række angreb og hvor der i den grad mangler fælles regler og regulering.

    Så Biden og Putin kan hurtigt få en onsdag til at gå. Man skal bare ikke forvente resultater – her og nu.

  • Stem her: Hvilket mål var bedst i de første kampe?

    Alle nationer har nu spillet én kamp ved EM, og der er blevet scoret rigtig mange flotte mål undervejs.

    Her kan du være med til at afgøre, hvilket mål du synes har været det bedste.

    Se de tre kandidater i videoen herunder og stem nederst. Du kan se alle målene fra EM her.

  • 49 tyske politifolk mistænkes for at dele nazisymboler i chatgrupper

    De tyske myndigheder har åbnet en sag, hvor 49 betjente efterforskes for at have delt blandt andet nazisymboler i højreekstremistiske chatgrupper, der centrerer sig omkring Frankfurt.

    Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa ifølge Ritzau.

    De fleste af de 49 betjente tilhørte den nu opløste SEK-enhed, som er en særlig enhed. Andre var eksempelvis efterforskere eller arbejdede for anklagemyndigheden. Alle var del af chatgrupperne, fortæller Peter Beuth, indenrigsminister i den tyske delstat Hessen.

    En lignende sag fra tysk politi så dagens lys sidste år.

  • Israel retter første angreb mod Gaza siden våbenhvile

    Eksplosioner lyser nattehimlen op i Khan Yunis i den sydlige del af Gaza under israelske luftangreb tidligere i dag. (Foto: SAID KHATIB © Ritzau Scanpix)

    Israel har rettet nye luftangreb mod "militærposter tilhørende Hamas" i Gaza.

    Det sker som svar på ballonbomber, som militante palæstinensere ifølge israelerne har sendt ind over grænsen til det sydlige Israel.

    Ballonbomberne, som er balloner med eksplosive genstande påmonteret, var angiveligt skyld i, at der blev antændt brande på flere marker. Det oplyser det israelske militær i en udtalelse til nyhedsbureauet Reuters.

    I en erklæring udtaler militæret, at det er "forberedt på alle scenarier, herunder fornyet kamp set i lyset af de fortsatte terrorhandlinger fra Gaza".

    Angrebene er de første af sin slags, siden en våbenhvile mellem de stridende parter trådte i kraft 21. maj efter 11 dages krigshandlinger, hvor hundredvis af mennesker blev dræbt.

    En palæstinensisk arbejder inspicerer en af de bygninger i Gaza, der blev ødelagt af israelske luftangreb i starten af maj. (Foto: Mohammed Abed © Ritzau Scanpix)

    Angrebene natten til onsdag kommer i kølvandet på en israelsk nationalistisk march i Østjerusalem tirsdag, hvor flere end 1.000 ultranationalistiske demonstranter med israelske flag strømmede ind i Jerusalems gamle bydel.

    Midt i en i forvejen højspændt tid indsatte politiet vejblokader og affyrede gummikugler for at fjerne palæstinensere fra ruten.

    Læger oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at 33 palæstinensere blev kvæstet. Imens oplyser det israelske politi, at to politibetjente blev såret, mens 17 personer blev anholdt.

    Israelske højrefløjsgrupper under gårsdagens "flagmarch" i det østlige Jerusalem. (Foto: ATEF SAFADI © Ritzau Scanpix)

    Tirsdagens march kommer, blot dagen efter at Israel mandag tog hul på en ny politisk epoke med den nationalistiske Naftali Bennett i spidsen for en skrøbelig koalitionsregering.

    Bennett skal lede regeringen i to år. Herefter skal han afløses af midterpolitikeren Yair Lapid, der har været en drivkraft i at samle en koalition af otte partier for at vippe Benjamin Netanyahu af magten.

    /ritzau/

  • Israel retter første luftangreb mod Gaza siden våbenhvile

    Angrebet er det første, siden en våbenhvile mellem de stridende parter trådte i kraft 21. maj efter 11 dages krigshandlinger, hvor hundredvis af mennesker blev dræbt. (Foto: SAID KHATIB © Ritzau Scanpix)

    For første gang siden 21. maj har Israel rettet nye luftangreb mod "militærposter tilhørende Hamas" i henholdsvis Gaza City og den sydlige by Khan Younis.

    Det skriver flere medier, heriblandt BBC News og Reuters.

    Det sker som svar på såkaldte ballonbomber, som militante palæstinensere ifølge israelerne har sendt ind over grænsen til det sydlige Israel.

    Ballonbomber er balloner med eksplosive genstande påmonteret. Ballonbomberne var angiveligt skyld i, at der blev antændt 20 brande på flere åbne marker nær grænsen til Gaza.

    En talsmand for Hamas bekræfter ifølge Reuters de israelske angreb.

    Det er uvist, om der er nogen tilskadekomne efter nattens angreb.

  • New York og Californien løfter en lang række coronarestriktioner

    To af USA's folkerigeste delstater er nærmere en hverdag uden coronarestriktioner.

    I New York sker det, efter at et mål om at få givet 70 procent af alle voksne i delstaten mindst et stik mod coronavirus.

    Kun få restriktioner vil fortsat gælde i skoler, offentlig transport og på store indendørs spillesteder.

    I Californien, der for snart 15 måneder siden blev den første amerikanske delstat til at bede borgerne om at holde sig hjemme, har man også markeret den yderligere genåbning.

    Både New York og Californien har været blandt de delstater, der var hårdest ramt under coronapandemien.

  • Den tidligere filmmogul Harvey Weinstein kan udleveres til retsforfølgelse i Californien

    Den fængslede hollywood-producer Harvey Weinstein kan se frem til en tur til Californien.

    En dommer i New York har besluttet, at han også kan stilles for retten på den amerikanske vestkyst, hvor han er anklaget for voldtægt og seksuelle overgreb i årene fra 2004 til 2013.

    I øjeblikket sidder Weinstein fængslet i New York, hvor han har fået en dom på 23 år for overgreb på kvinder.

    Han har appelleret dommen og nægter sig skyldig.

    Sagen mod Harvey Weinstein satte for alvor gang i metoo-bølgen, da New York Times i 2017 bragte historier, hvor kvinder fortalte om, at han havde forgrebet sig på dem.

    Harvey Weinstein er faldet fra Hollywoods højeste tinder. Nu sidder han fængslet. (Foto: Johannes Eisele © Ritzau Scanpix)
  • Frankrig åbner EM med sejr over tyskerne

    Kylian Mbappe og Frankrig fik en god start på EM, da de forsvarende verdensmestre slog Tyskland 1-0. (Foto: Matthias Schrader © Ritzau Scanpix)

    Der skulle et selvmål til, men det tog de med, 'Les Bleus'.

    Franskmændene er nemlig i gang ved EM-slutrunden med en 1-0 sejr over Tyskland på Allianz Arena i München.

    Målscoreren blev tyske Mats Hummels, der dummede sig gevaldigt og ekspederede bolden i eget net efter 20 minutter.

    Tyskland moste på for at finde en udligning og mod slutningen kom Müller og kompagni også tættere på. I takt med at tyskerne satsede offensivt skabte det naturligvis mere plads bagtil, og her havde Frankrig flere muligheder, blandt andet da Kylian Mbappé blev sendt afsted med 13 minutter tilbage.

    Lynhurtige Mbappé fik Mats Hummels til at ligne en skildpadde i situationen, og da Hummels nedlagde angriberen lignede det et straffespark, men dommeren vinkede afvisende. Heller ikke i VAR-vognen kunne de finde en ulovlig forseelse.

  • Klimaaktivist i faldskærm landede på banen og forsinkede EM-kamp i Tyskland

    Der kom uventet besøg på grønsværen før kampen. (Foto: Matthias Schrader © Ritzau Scanpix)

    Millioner af øjne var rettet mod Allianz Arena i München her til aften, da Tyskland og Frankrig gjorde klar til at spille EM-fodbold.

    Den opmærksomhed udnyttede en aktivist på utraditionel vis, da han inden kampstart dumpede ned fra oven og landede på banen iført en faldskærm.

    Der var tilsyneladende tale om en klimaaktivist, der leverede et budskab rettet mod fossile brændstoffer. På faldskærmen stod med store bogstaver 'Kick Out Oil' og Greenpeace.

    Landingen var ikke så elegant, og en kameramand kom tilsyneladende til skade under hændelsen. Han kunne dog selv forlade banen assisteret af samaritter, skriver Reuters.

  • Så du det? Tysk målmand laver verdens hurtigste udkast

    Den tyske målmand Manuel Neuer har tidligere fået ros for at have revolutioneret målmandsrollen gennem sit gode spil med fødderne.

    Men måske skal tyskeren også have kredit for at ændre udkastets anatomi i fremtiden.

    I tirsdagens opgør mod Frankrig leverede han et meget specielt udkast, da han nærmest vandret liggende i luften fik sendt kuglen ud til en medspiller.

    Du kan se det sjove klip i videoen herunder.

  • Nedtur i Madrid: Kvindelandsholdet taber 3-0 til Spanien

    Det danske kvindelandshold i fodbold tabte tirsdag aften 3-0 til Spanien i en testkamp, der blev spillet i den spanske hovedstad, Madrid.

    Danmark havde blot et enkelt skud på mål i løbet af hele kampen mod et spansk hold, der konstant var på bolden.

    Det gik første gang galt, da Aitana Bonmatí i overtiden af første halvleg bragede Spanien i front 1-0.

    Patricia Guijarro Gutierrez bragte med et hovedstød spanierne på 2-0 med tyve minutter igen, før Aitana Bonmatí lukkede opgøret med sin anden scoring til 3-0 fem minutter før slutfløjt.

    Danmark starter VM-kvalifikationen frem mod VM i 2023 den 16. september mod Malta.

  • Dansk kortfilm er udtaget til filmfestivalen i Cannes

    Den danske instruktør Casper Kjeldsen har fået sig en glædelig overraskelse i dag. Hans kortfilm 'Det er i Jorden' er blevet udtaget til den prestigefyldte filmfestival i Cannes.

    Filmen har fået den engelske titel 'In the Soil' og handler om en pige, som lever med en psykisk syg far.

    Prisuddelingen foregår i den franske by til juli, og også en film fra Den Danske Filmskole har mulighed for at hive statuetter med hjem.

    Det er filmen 'Frie Mænd', der er Óskar Kristinn Vignissons afgangsfilm fra skolen. Ifølge Ritzau er det første gang i 18 år, at en fiktionsfilm fra Den Danske Filmskole bliver udtaget til filmfestivalens pris til filmskole- og debutfilm.

  • Pilot fik at vide, at en bombe ville eksplodere, hvis flyet landede i Litauen, forklarer Ryanair-chef

    Da et fly fra Ryanair i maj blev tvunget ned i Hviderusland, havde piloten fået at vide, at en bombe ville eksplodere, hvis flyet landede i Litauen som planlagt.

    Det fortalte Ryanairs chef, Michael O'Leary, i dag ved en høring i det britiske parlament, skriver BBC.

    Piloten forsøgte flere gange at få den hviderussiske luftfartskontrol til at skabe kontakt til Ryanairs kontrolcenter, men fik besked på, at der ikke blev svaret, forklarede han videre.

    De Ryanair-ansatte om bord blev også presset til at bekræfte på video, at de frivilligt var landet i Hviderusland, hvilket de ifølge Michael O'Leary nægtede.

    To hviderussiske statsborgere - den ene kritiker af landets præsident - blev anholdt, før flyet fik lov at fortsætte til sin planlagte destination, Vilnius.

  • Forsvarsminister kalder russiske fly ved Bornholm 'bevidst provokation': Kommer til at ske igen, siger ekspert

    - Det er meget alvorligt, og det kan ikke ses som andet end en bevidst og overlagt provokation.

    Sådan lød det i dag fra forsvarsminister Trine Bramsen (S) om de to russiske fly, der fredag fløj ind i dansk luftrum ved Bornholm.

    Siden har den russiske ambassadør været indkaldt til møde med Udenrigsministeriets udenrigspolitiske direktør, mens udenrigsminister Jeppe Kofod vil rejse krænkelsen af dansk luftrum over for vores allierede i Nato og EU.

    - Vi ser desværre i stigende grad de udfordringer med Rusland. Der skal vi reagere skarpt, men også samlet, så derfor tager jeg det også op i Nato- og EU-kredsen, siger Jeppe Kofod.

    Og den reaktion er lige efter bogen, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.

    - Vi har set det før, og vi kommer til at se det igen.

    - Det kører lidt efter en skabelon. Der er en krænkelse, så en protest, en mere formel henvendelse, hvor den russiske ambassadør kommer ind i Udenrigsministeriet og får en påtale, og så er det ligesom det.

    Selvom det langt fra er første gang, at russiske kampfly har krænket dansk luftrum, så var fredagens hændelse alligevel speciel. Det fortæller chefen for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, til Ritzau.

    - Jeg er ikke bekendt med, at der har været en situation, der har været værre end den i fredags, hvor de danske fly har måttet afvise og eskortere russiske kampfly ud på den måde, siger han.

    Trine Bramsen kaldte også i dag adfærden "helt ny og aggressiv". Og der kan være flere grunde til den russiske provokation, siger Flemming Splidsboel.

    - De gør det blandt andet for at teste beredskabet for at se, hvordan vi reagerer, hvor hurtigt, hvor kommer flyene fra, hvilke fly er det, og hvor mange kommer i luften. Man ønsker måske at markere sin utilfredshed med et eller andet eller at markere, at man kan slippe afsted med det.

    Rusland er lidt frække med de her krænkelser af luftrum, men de ville jo aldrig turde at gøre det ved Kina. De ved godt, hvad de kaster sig ud i.
    Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS

    En anden grund til hændelsen fredag kan måske også findes topmødet i Nato og mødet mellem Ruslands præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Joe Biden, men det er svært at konkludere, mener Flemming Splidsboel.

    Det eneste, der ifølge ham er sikkert, er, at det kommer til at ske igen.

    - Der er noget teater og noget rituelt i det. Man ved nogenlunde, hvilke rammer det sker inden for. Vi forventer ikke det store, og det gør de heller ikke, siger seniorforskeren.

    Det eneste, der ville kunne stoppe fremtidige russiske krænkelser af dansk luftrum, ville være, hvis der kommer et gennembrud i forholdet mellem Rusland og Nato.

    - Man gør jo ikke det her med venner. Vi giver hinanden varslinger, samarbejder og koordinerer. Rusland er lidt frække med de her krænkelser af luftrum, men de ville jo aldrig turde at gøre det ved Kina. De ved godt, hvad de kaster sig ud i, fortæller Flemming Splidsboel.

  • SU-gælden vokser: 135.000 betaler ikke af på deres gæld

    Illustration: Søren Winther Nørbæk.

    Det føles måske rart at få lidt ekstra SU-kroner ind på netbanken i form af et lån hver måned, når huslejen skal betales.

    Men når studielivet er ovre, kan summen af alle de små lån være vokset så stor, at det er umuligt at betale gælden tilbage.

    En kortlægning af SU-gælden, som Orientering på P1 har lavet, viser, at de studerende har historisk svært ved at afdrage på deres gæld.

    På ti år, fra 2010 til 2020, er den samlede misligholdte studiegæld vokset fra 3,2 milliarder kroner til 10,3 miliarder kroner.

    Og antallet af skyldnere med en misligholdt studiegæld er i samme periode vokset med 140 procent fra 58.000 personer til 135.000 personer.

    - Det er da chokerende mange, der ikke kan tilbagebetale deres SU-gæld, siger Mike Gudbergsen, der er forperson i Danske Studerendes Fællesråd.

    Han mener, at et ekstra lån til at supplere den faste månedlige SU-ydelse for mange er en nødvendighed.

    - Det er for rigtigt mange den eneste mulighed for at få den indtægt, de skal bruge, for at kunne betale deres husleje og få noget mad på bordet sidst på måneden, siger han.

    - Det er ikke alle, der har mulighed for at tage et studiejob, og det er ikke alle, der har mulighed for at få far og mor til at spytte lidt i kassen, siger Mike Gudbergsen.

    Når han skal pege på årsagerne, til at flere bukker under for SU-gælden, peger han på især to forhold: Det er blevet dyrere at bo i de store studiebyer, og SU-taksterne er ikke blevet opjusteret siden 2013.

    - Det er blevet rigtigt dyrt at bo i de store byer i Danmark. Generelt kan man sige, at studerende bliver fattigere år for år, fordi vores indtægter er ikke blevet reguleret op, samtidigt med at udgifterne stiger, siger han.

    Skatteministeriet forventer, at det kun bliver muligt at inddrive 3,8 milliarder kroner af den misligholdte SU-gæld. Dermed står statskassen til at tabe 6,5 milliarder kroner.

    Men politikerne er blevet advaret. Allerede i 2007 gik den daværende formand for SU-rådet, Per Christian Andersen, i medierne og kaldte på en indgriben, da han var "stærkt bekymret" over den voksende misligholdte gæld. I stedet er det med årene blevet lettere at optage SU-lån.

    I dag mener Per Christian Andersen, at de studerende undervurderer konsekvenserne af at tage et SU-lån, der på papiret er billigt.

    - Jeg tror, at optimismen for, om man kan betale tilbage, og at man får et meget velbetalt job, når man er færdig, den er nok større, end det er realistisk at forvente, siger han.

    Han har dog også forståelse for, at flere finder det nødvendigt at låne.

    - Det skal siges til de studerends forsvar, at det er blevet væsentligt dyrere at være studerende i Danmark, fordi omkostningerne til bolig og transport er steget relativt mere end udviklingen i reallønnen for studerende, siger han.

    SU-rådet blev nedlagt i 2015. I dag foreslår den tidligere formand igen, at man begrænser muligheden for at låne.

    - Det har aldrig nogensinde været tanken, at man skulle kunne starte med at modtage SU-lån som 18-årig gymnasieelev, og så bare blive ved. SU-lån er et supplement, siger han.

    Det har tidligere været på tale, at man første skulle kunne låne, når man kom på kandidat-uddannelsen. Sådan nogle ting burde man nok overveje igen.
    Per Christian Andersen, tidligere formand, SU-rådet

    Han foreslår, at man indfører skrappe vurderinger af folks mulighed for at betale tilbage, at man sætter et samlet loft for, hvor meget man kan låne i sin studietid, og at det ikke længere skal være muligt at låne, allerede når man går på en ungdomsuddannelse.

    - Det har tidligere været på tale, at man første skulle kunne låne, når man kom på kandidat-uddannelsen. Sådan nogle ting burde man nok overveje igen, siger han.

    I De Danske Studerendes Fællesråd er forperson Mike Gudbergsen dog skeptisk over for den slags stramninger.

    - Jeg ville være ked af at fjerne muligheden fuldstændigt, for der er enormt stor forskel på den situation, man er i, siger han.

    Han afviser, at studerende tager for let på gælden.

    - Jeg tror da bestemt, at unge tager det meget alvorligt. Jeg tror ikke, at der er nogle, der optager et SU-lån, uden at de hellere ville være det foruden, siger han.

    Hvorfor betaler man så ikke tilbage på gælden, når man er færdig med studierne?

    - Der er nok flere forhold, der spiller ind. Den gæld, man kommer ud med, bliver større og større i gennemsnit, fordi det i højere grad er i starten af ens studier, at man er nødt til at optage lån. Samtidigt er det ikke ligefrem blevet lettere for unge mennesker komme ud på arbejdsmarkedet i visse brancher, siger han.

  • Dansk jagerpilot måtte sætte sig selv i 'udsat position' for at sende signal til russiske jagerfly

    Det lyder som en scene fra Top Gun eller en krigsfilm, men det er beskrivelsen af begivenheder fredag formiddag i dansk luftrum.

    Her måtte et dansk jagerfly udføre et såkaldt vingevip for at afvise to russiske jagerfly, der krænkede dansk luftrum. Det forklarer chefen for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, til Ritzau.

    - Det, der sker anden gang, de kommer ind i dansk luftrum, er, at man lægger det ene fly skævt foran de russiske kampfly, hvor man kan ses. Og så vipper man med vingerne, siger han.

    Et vingevip betyder, at russerne skal følge efter det danske fly.

    - Man lægger sig lidt skråt foran. Og det er kun det ene af de to F-16-jagerfly, der gør det. Han vover pelsen mere og lægger sig i en lidt mere udsat position.

  • 17 år lang flystrid mellem EU og USA lagt i skuffen: 'Der er nu åbnet op for, at vi kan sende lidt flere varer mod USA'

    En 17 år lang handelskonflikt om den europæiske flyproducent Airbus og det amerikanske Boeing er nu på standby. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

    Danske osteproducenter, franske vinmagere og spanske olivenproducenter kan ånde lettet op for nu.

    For i dag er EU og USA blevet enige om sparke en handelskonflikt, der omhandler den europæiske flyproducent Airbus og amerikanske Boeing, midlertidigt til side.

    Det sker, efter den amerikanske præsident, Joe Biden, og EU's rådsformand, Charles Michel, og kommissionsformand Ursula von der Leyen i dag mødtes til topmøde i Bruxelles.

    Konflikten har varet i 17 år, men nu trykker man på pauseknappen i fem år. Og det gælder ikke kun for selve flystriden, men også de toldafgifter, der både har ramt danske, europæiske og amerikanske virksomheder som led i konflikten.

    - Det er intet mindre end fantastisk, siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

    Handelskonflikten er en af de længste stridigheder i den 25 år gamle verdenshandelsorganisation WTO’s historie.

    Det er glædeligt, for det giver os bedre muligheder for at eksportere. Og vi håber, at det vil give eksporten til USA et løft.
    Kenneth Lindharth Madsen, LAndbrug & Fødevarer

    Samtidig lægger det også op til nye takter i forholdet mellem USA og EU, at man er blevet enige om en aftale, siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank.

    - USA og EU kigger nu hinanden i øjnene og forsøger at finde løsninger i stedet for det modsatte. Herhjemme kan vi glæde os over, at der er en del told, der forsvinder med vores handel med USA, siger han.

    De næste fem år skal nu bruges til at se, om man i stedet for at lægge stridsøksen til side eventuelt kan begrave den helt.

    - Alt er ikke løst endnu. Vi har stadig spørgsmålet om stål og aluminium, lyder det fra Margrethe Vestager, der fremhæver, at der stadig er udeståender, som den amerikanske told på metallerne, der også rammer EU.

    Konflikten om Airbus og Boeing har nemlig ikke kun ramt flyproducenterne.

    For som en del af striden har parterne smidt straftold efter hinanden, der også har ramt virksomheder uden for luftfartssektoren.

    Det skete først, da verdenshandelsorgansationen i 2019 gav USA medhold i en anklage om, at den europæiske flyproducent Airbus havde modtaget ulovlig statsstøtte. De mente, at hjælpen fra staten gav flyproducenten en uretmæssig konkurrencefordel overfor det amerikanske Boeing.

    Det førte i 2020 til en gensidig staftold fra europæisk side mod amerikanske produkter, der også kom med WTO's velsignelse. Den var blandt andet målrettet tobak, juice, spiritus, jordnødder, akvariefisk, fitnessmaskiner, traktorer og fly fra USA.

    Og selvom Airbus oprindeligt er fransk, har man i Danmark også kunnet mærke den verserende handelskrig, fortæller Jacob Pedersen.

    - I første omgang har tarifferne været målrettet mod franskmændene. Det har eksempelvis været fransk vin, ost, spiritus og mad. I industrien har maskinproducenterne også været ramt. Og de danske virksomheder, der eksporterer disser varer, har kunnet mærke det på lige fod med franskmændene, siger han.

    Airbus er en fransk flyproducent, der har hjemland i Frankrig, Tyskland og Spanien (Foto: TIM CHONG © Ritzau Scanpix)

    Dagens aftale mellem EU og USA bliver derfor mødt med stor glæde hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

    Siden 2019 har den amerikanske straftold på eksport til USA i særdeleshed ramt den danske mejerisektor, hvor to tredjedele af eksporten til USA, der har en årlig værdi på godt og vel 500 millioner kroner, har været pålagt en ekstra amerikansk told på 25 procent.

    Men det er slut - for nu.

    - Det er glædeligt, for det giver os bedre muligheder for at eksportere. Og vi håber, at det vil give eksporten til USA et løft, siger Kenneth Lindharth Madsen, der er chef for afdelingen for handel og marked hos Landbrug & Fødevarer.

    Tal fra brancheforeningen Dansk Industri fra 2019 viser, at dansk eksport til USA svarende til cirka 326 millioner kroner har været berørt af den straftold, som USA indførte mod europæiske produkter. På begge sider af Atlanten har hævntolden i alt kostet virksomheder omkring 3,3 milliarder dollar i ekstra told, oplyser Europa-Kommissionen.

    I marts i år blev de to parter enige om midlertidigt at suspendere toldstriden i fire måneder. Det skulle være med til at skabe en ny start og reparere forholdet mellem USA og EU. Blandt andet efter fire år med Donald Trump i Det Hvide Hus. Det er den periode, som nu er forlænget med fem år.

    - Man kan altid frygte, at tingene ændrer sig på sigt. Men det er et meget markant skridt, at man får suspenderet den ekstra told i en femårig periode. Og det er det første, meget håndgribelige bevis på, at Biden-administrationen vil et tættere og bedre forhold til Europa, siger Kenneth Lindharth Madsen.

    Et fly fra den amerikanske producent Boeing. Aftalen mellem USA og EU suspenderer den handelskonflikt, der involverer Boeing og europæiske Airbus i fem år. (Foto: KAMIL KRZACZYNSKI © Ritzau Scanpix)

    Han håber derfor også, at danske og andre europæiske virksomheder kan få del i den enorme corona-genopretningspakke, som Joe Biden har søsat for at hjælpe den amerikanske økonomi på fode igen.

    Præsidenten har selv slået på, at amerikanere bør købe amerikansk, og han giver samtidig særligt gunstige forhold til hjemlige virksomheder i forbindelse med offentlige udbudsrunder.

    - Her er det også vigtigt, at man fra Biden-administrationens side fortsætter den gode linje og gør, hvad man kan, for at sikre, at producenter fra EU af løsninger og udstyr til blandt andet landbruget ikke diskrimineres i forhold til amerikanske producenter. EU’s marked for offentlige udbud er åbent for amerikanske producenter.

    Og ifølge Jacob Pedersen kan man se frem til et andet forhold til USA med den nye præsident ved roret.

    - Med Joe Biden er der en hel anden agenda end Trump. Han vil samle de allierede for blandt andet at lave en indsats mod et fremadstormende Kina. Det tror jeg, vi kommer til at nyde godt af i Europa i forhold til samhandel med USA, siger han.

  • 5 stjerner til ny og anderledes dansk film! 'Effekten er forbavsende overbevisende'

    Animationsfilm giver os mulighed for selv at arbejde videre med filmene i vores fantasi. Det gør 'Flugt' i den grad også, mener DR's anmelder. (© Reel Pictures)

    Hvad er det, der er så effektivt ved at genskabe virkelige begivenheder ved hjælp af animationsfilm? Altså, tegninger ligner jo ikke virkelighed. De forestiller det bare.

    Tegningerne i den israelske animationsfilm 'Waltz with Bashir' lignede jo kun krigen i Libanon i 1982, som mange israelere og palæstinensere vendte traumatiserede hjem fra.

    'Waltz with Bashir' var heller ikke særlig flot tegnet eller lækkert animeret. Alligevel står filmen som en af historiens stærkeste fortællinger om soldaters kamp med krigstraumer.

    Hvad er det, de animerede tegninger kan? De kan blandt andet sætte vores forestillingsevne i gang. Netop fordi de ikke er nøjagtige fotos af virkelige begivenheder, men fortolkninger, kan vi selv arbejde videre med dem i vores fantasi.

    Vi kan bygge på og lægge følelser oveni.

    Historien om Amin, der må flygte ud af Afghanistan sammen med sin familie, da Taliban-militsen overtager magten i begyndelsen af 1990'erne, kunne sagtens være blevet til en medrivende spillefilm fyldt med intense beskrivelser af den dag, hans far blev hentet af de kommunistiske myndigheder i Afghanistan og aldrig vendte hjem igen.

    Eller dengang Amins to søstre blev fragtet over Østersøen, spærret inde i en container sammen med mange andre flygtninge. Eller da Amin og hans mor og bror gik gennem en vinterklædt skov i Estland for at blive sejlet over Østersøen i et hullet skibsvrag.

    Eller da Amin og hans bror blev arresteret af det russiske politi, men sluppet løs, i modsætning til en ung afghansk kvinde, som et par politifolk låste sig inde sammen med.

    Amin er homoseksuel, men kommer fra en kultur, hvor homoseksualitet officielt ikke eksisterer. (© Reel Pitctures)

    Men spillefilm, der genskaber virkelige begivenheder, har det også med at blive så voldsomme, at vi ikke kan finde plads til os selv i dem. Vi bliver så bombarderet med hektisk action og voldsomme følelser, at vi hurtigt bliver mætte.

    Danske Jonas Poher Rasmussen, der har instrueret 'Flugt' om afghanske Amins rejse til Danmark og hans vej til at blive dansk, har valgt en helt anden vej end den melodramatiske spillefilm.

    Han har sat animationsfilm til Amins beretninger om flugten, om ankomsten til Danmark og om forsøget på at blive accepteret som homoseksuel i en kultur, hvor homoseksualitet officielt ikke eksisterer.

    Alt i filmen er virkelighed – medmindre Amin har opdigtet sin livshistorie. Det er ikke særlig sandsynligt. Hans beretning adskiller sig ikke markant fra mange andre beretninger om en flugt til Vesten. Eller en kamp for at blive accepteret som homoseksuel.

    Filmen består af interview og samtaler mellem Jonas Poher Rasmussen og hans gamle skolekammerat, der ikke hedder Amin i virkeligheden. Hans rigtige navn er beskyttet af hensyn til familiens sikkerhed.

    Amin kan stadig ikke finde hvile, selvom han i dag bor med sin mand i Danmark. (© Reel Pitctures)

    Den livshistorie, der opstår af samtalerne, har Rasmussen og hans filmhold derefter vakt til live med animationsfilm og enkelte arkivoptagelser af Afghanistan i 1980'erne eller virkelige optagelser af afghanske flygtninge, der ankommer til Sverige.

    Effekten er forbavsende overbevisende. Nærværet og intimiteten er utrolig. Der er plads og rum til, at vi som publikum kan rejse med og forestille os dufte og stemninger. Der er plads til, at vi kan forestille os den angst, der har præget Amin så gennemgribende, at han stadig i dag, med en mand og et liv i Danmark, ikke kan finde hvile.

    "Hvad er et hjem for dig?", spørger Jonas Poher Rasmussen sin ven i begyndelsen af filmen.

    "Et sted, man ikke skal videre fra", svarer Amin.

    Og når man har set 'Flugt', forstår man, hvorfor det har været så svært for Amin at finde det hjem. Det er sådan noget, en animeret dokumentarfilm kan.

    (© Reel Pitctures)
  • Kina vaccinerer 20 millioner om dagen: Lokker med mad og rabatkuponer

    Ifølge et britisk videnskabsmagasin står Kina i øjeblikket for 60 procent af verdens daglige vaccinationer. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

    Efter en sløv begyndelse har Kina indiskutabelt overtaget førertrøjen, når det gælder faktiske antal af vaccinationer imod covid-19.

    For hver eneste dag får cirka 20 millioner indbyggere i Kina en vaccine, hvilket svarer til, at Kina dagligt vaccinerer omkring halvanden procent af landets befolkning. Faktisk går udviklingen så stærkt, at cirka 60 procent af verdens daglige indsprøjtninger imod covid-19 foretages i Kina, ifølge det britiske videnskabsmagasin Nature.

    Procentuelt er der stadig et stykke vej til førende lande som USA, Israel og Storbritannien, men fortsætter Kina sit nuværende tempo henover sommeren, er det kun et spørgsmål om tid, før verdens folkerigeste nation ligger i den absolutte top.

    • Indbyggere i byen Rongan i Guangxi-regionen står klar til at modtage vaccinen fra Sinovac. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    • De kinesiske myndigheder lokker flere steder med mad og rabatkuponer for at de vaccine-skeptiske kinesere til at lade sig stikke. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Det så ellers sløjt ud i slutningen af marts, da Kina fortsat kun havde givet cirka fem indsprøjtninger per 100 indbyggere, men siden begyndelsen af april er der for alvor kommet fart på det kinesiske vaccineprogram.

    Kina bruger indtil videre kun landets egenproducerede vacciner, hvilket giver fordele og ulemper.

    Det gør Kina uafhængigt af andre, og landet kan eksportere vacciner, men det gjorde også Kina sårbart, som da man tidligere på året manglede noget så simpelt som vaccineglas. Den logistiske øvelse at vaccinere verdens største befolkning viste sig større end forudset af de fleste eksperter, og derfor kom Kina dårligt fra start i 2021.

    Det forsinkede også Kinas vaccinationsprogram, at landet har eksporteret og doneret cirka 350 millioner doser til især udviklingslande og stater som Kina ønsker et tættere samarbejde med, et stykke vaccinediplomati som bekymrer vestlige lande.

    DR har besøgt en vaccinebus i storbyen Shanghai:

    Det hjalp heller ikke, at en stor del af den kinesiske befolkning grundlæggende er vaccineskeptikere. Det skyldes tidligere skandaler, hvor lokale vaccineprogrammer har vist sig at være svindel og humbug for at snyde folk for penge.

    En del kinesere stoler simpelthen ikke på kinesiske medicinalvirksomheder.

    De to store vaccineproducenter, Sinovac og Sinopharm, har også været tilbageholdende med data om vacciners effektivitet. Sinopharms vaccine menes at have 79 procents effektivitet mod nye covidtilfælde, mens Sinovacs vaccine har fået alt mellem 50-70 procent i forskellige forsøg.

    Ifølge WHO beskytter den imod 51 procent af tilfældene, men afbøder de værste sygdomsforløb.

    En del skepsis imod de kinesiske vacciner er dog aftaget efter FN's sundhedsorganisation, WHO, fornyligt godkendte de to vacciner til brug i Covax-programmet, der skal hjælpe med vacciner til udviklingslande.

    Sinovacs lavere effektivitet kan dog være med til at forsinke Kinas åbning til omverden, men det forventes, at Kina snart vil tillade den mere effektive Pfizer/BioNTech til brug i landet, ligesom kinesiske medicinalvirksomheder er i gang med at udvikle landets egen mRNA-vaccine.

    Myndighederne har måtte ty til utraditionelle metoder for at få en skeptisk befolkning til at lade sig vaccinere.

    Det har heller ikke hjulpet, at der er meget lidt smitte i Kina for tiden, så mange indbyggere har fundet stikkene unødvendige. I flere byer giver man nu gaver i form af æg, ris, mælkekartoner og rabatkuponer til supermarkeder.

    I mange provinser er det blevet nemmere at lade sig vaccinere på grund af vaccinebusser, mobile vaccinationssteder, hvor borgere kan komme uden tidsbestilling.

    Covid-vaccine er officielt frivillig i Kina, men en del arbejdspladser presser medarbejdere, da der bliver ført statistikker over deres medarbejderes vaccinationer. Det forventes også, at der senere på året bliver indført krav om vaccine, hvis man skal flyve eller tage tog.

    Kinas succes med at vaccinere forventes dog ikke at medføre åbne grænser foreløbigt.

    I forvejen er det mere end almindeligt svært for udlændinge at rejse til Kina, hvis grænse har været lukket siden marts 2020. Selv dem med papirerne i orden, skal i gennem hotelkarantæne på 14 eller 21 dage, samt en lang række tests. De skrappe krav gælder også vaccinerede.

    Kinas sundhedseksperter har antydet, at kravene kan blive lempet, når Kina nærmer sig flokimmunitet, men selv det mest optimistiske bud er, at Kina først ophæver indrejsekarantæne op til Vinter-OL, der finder sted i februar 2022 i Beijing. Mere pessimistiske røster mener ikke, at Kina afskaffer karantæneregler før efteråret 2022, hvor en vigtig kongres i kommunistpartiet skal afgøre præsident Xi Jinpings fremtid.

    Uanset, hvilken løsning Kinas ledere vælger, skal de gøre op med den nultolerancepolitik som i dag er ledestjernen i landets Covid-strategi. Det bliver umuligt at undgå mindre udbrud med åbne grænser, især da Asien stadig halter efter Vesten, når det gælder vacciner. Flere af Kinas naboer og lande i regionen har fortsat kun vaccineret få procent af befolkningen, og må kigge misundeligt på regionens frontløber, der ellers kom sløvt fra start.

  • Historiske Ronaldo-mål kickstarter Portugals EM med en sejr

    Cristiano Ronaldo er med to scoringer mod Ungarn den mest scorende spiller i EM-historien. (Foto: Alex Pantling © Ritzau Scanpix)

    Foran over 60.000 ellevilde tilskuere i Budapest var Cristiano Ronaldo i høj grad med til at lægge en dæmper på festlighederne, da verdensstjernen med to scoringer spillede en nøglerolle i Portugals 3-0 sejr over Ungarn ved EM.

    Målene var samtidig med til at gøre Ronaldo mere historisk, end han allerede er i forvejen. Det var nemlig angriberens 10. og 11. mål ved en EM-slutrunde, og dermed er han den mest scorende spiller i EM-slutrunderegi nogensinde.

    Aftenens kamp betød, at Cristiano Ronaldo nu har deltaget ved fem EM-slutrunder i karrieren, hvilket ingen før ham tidligere har præsteret. Så ja, mere historieskrivning af portugiseren.

    Ronaldos mål var til 2-0 og 3-0 efter 87 og 94 minutter. Kort forinden bragte Raphael Guerreiro Portugal foran 1-0.

    Se alle Cristiano Ronaldos EM-mål.

  • Ungarske fans hylder Eriksen forud for EM-kamp

    Som det eneste land har Ungarn tilladt et fyldt fodboldstadion under EM-slutrunden. (Foto: Zoltan Balogh © Ritzau Scanpix)

    Hilsnerne til Christian Eriksen er væltet ind fra hele verden siden den danske fodboldspillers kollaps i Parken i lørdags, og her til aften sendte ungarske fodboldfans endnu en.

    Forud for EM-slutrundekampen mellem Portugal og Ungarn, som netop er afsluttet, råbte de ungarske fans Eriksens navn i kor i en hyldest til den danske stjerne

    Og der var en hel del fans samlet i Budapest her til aften. Til kampen var stadion fyldt op med over 60.000 fans på lægterne, hvilket er lidt af et særsyn under coronapandemien.

    Ungarn har som det eneste land under slutrunden givet lov til, at stadion kan fyldes helt op med tilskuere.

  • Efter 17 års handelskonflikt med flyproducenter i centrum begraver USA og EU stridsøksen

    Joe Biden og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen på dagens møde. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    USA og EU er nået til enighed om at lægge stridsøksen til side i den 17 år lange handelskonflikt, der har flyproducenterne Airbus og Boeing i centrum.

    Det betyder, at de to aktører de næste fem år fjerner gensidig straftold for mere end 70 milliarder kroner, skriver BBC. Straftolden har ramt en lang række brancher.

    Konflikten er opstået, fordi både EU og USA har beskyldt hinanden for i strid med reglerne at give støtte til deres egen flyproducent. Boeing er amerikansk og Airbus europæisk.

    Aftalen faldt på plads i dag på et møde mellem den amerikanske præsident, Joe Biden, og EU's ledere.

  • Over 60.000 tilskuere ser EM-fodbold på proppet stadion i Budapest

    De ungarske fans står skulder ved skulder på Puskas Arena i Budapest. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    Der er fuldt hus på Puskas Arena i Ungarns hovedstad her til aften. Et særsyn i en coronatid, hvor halvtomme tribuner har været normen ved fodboldkampe.

    Som den eneste af de 11 værtsbyer ved fodbold-EM har den ungarske regering tilladt, at EM-kampene i byen bliver spillet uden begrænsning på, hvor mange der kan lukkes ind.

    Derfor sidder der lige nu over 60.000 tilskuere på stadionet i Budapest til kampen mellem Ungarn og Portugal i Budapest.

    Det er anslået, at 5,3 millioner af Ungarns 9,8 millioner indbyggere var blevet vaccineret mod corona, inden EM-slutrunden begyndte, skriver The Independent.

  • 135.000 skyldnere er havnet i SU-gældsspiral, og det kan koste statskassen 6,5 mia. kroner

    Danskernes studiegæld brager i vejret, og mange studerende ender i en gældsspiral, som de aldrig kan komme ud af.

    Siden 2010 er antallet af skyldnere med en misligholdt studiegæld vokset fra 58.000 personer til 135.000 personer sidste år. Det viser en kortlægning af SU-gælden, som Orientering på P1 har lavet.

    Udover de personlige konsekvenser for skyldnerne kan det også blive dyrt for statskassen.

    Af de 10,3 milliarder kroner, som den misligholdte gæld når op, oplyser Skatteministeriet nemlig, at det kun forventes at være muligt at inddrive 3,8 milliarder kroner. Tilbage står i så fald et tab på 6,5 milliarder kroner.

Mere fra dr.dk