Troels Lund: Uacceptabelt at snyde med kontanthjælpen

Der skal være mærkbare konsekvenser for snydere, siger beskæftigelsesministeren.

Der skal strammes op på kontanthjælpsområdet, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der i dag står i spidsen for regeringens udspil med 20 initiativer, som skal føre til strengere straffe, når reglerne på kontanthjælpsområdet bliver brudt. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der skal slås hårdere ned på borgere, der bryder reglerne, når de modtager offentlige ydelser.

Det mener regeringen, som i et nyt udspil kommer med 20 forslag til at stramme op på kontanthjælpsområdet.

De nye forslag dækker over både kortere vej til straf, større brug af politianmeldelser og øget kontrol med udbetalingen til kontanthjælpsmodtagerne.

- Det er nogle mærkbare konsekvenser. Det er for at sende det klare signal om, at når man modtager en offentlig ydelse, skylder man også at være til rådighed for det samfund, der betaler ydelserne til en, lyder budskabet fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Nettet skal strammes

Ifølge Beskæftigelsesministeriet bliver cirka 16 procent af borgerne på kontanthjælp og uddannelseshjælp årligt mødt af mindst en sanktion. Der er et klart behov for opstramning, mener ministeren.

- Jeg har set gentagne eksempler og har talt med kommuner om personer, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger ministeren, som blandt andet peger på sagerne om danske syrienkrigere.

- Vi har set folk, der har rejst uden for Danmark – endda folk, der er rejst til Syrien på offentlig overførselsindkomst, hvor de ikke engang er blevet politianmeldt for det sociale bedrageri, de har lavet, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen foreslår, at kommunerne fremover får pligt til at anmelde sager som socialt bedrageri, hvis borgere uberettiget modtager forsørgelse under ophold i udlandet i mere end 14 dage.

- Hvis man ikke vil stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, skal det have en konsekvens, siger Troels Lund Poulsen, der kalder det uacceptabelt, at der er mennesker ”der ikke ønsker at være en del af det samfund, de lever i”.

Risikerer du ikke at ramme dem, der i forvejen har det svært?

- Nej, og det er heller ikke det, der er meningen med udspillet, lyder det fra ministeren, der siger, at der bliver taget hensyn til eksempelvis psykisk syge.

Tryghedschef: På tide med et opgør

Udspillet hilses velkomment af Eskild Dahl Pedersen, tryghedschef i boligselskabet Bo-Vita (tidligere Lejerbo København).

- Jeg synes, at det er meget positivt, at beskæftigelsesministeren nu begynder at interessere sig for kontanthjælpsmodtagerne i vores beboerafdelinger, som i alt for mange år har været efterladt på kontanthjælp, siger tryghedschefen.

Han mener, at det er på tide med et opgør med, hvad han betegner som et bedrag, der har foregået i årtier.

- Vi har haft et generelt problem i vores boligafdelinger, hvor rigtig mange af vores beboere egentlig ikke opfatter kontanthjælp som noget, hvor man står til rådighed for arbejdsmarkedet, men har en forståelse af, at det er en B-udgave af førtidspension, eller at det er løn, siger Eskild Dahl Pedersen.

Han er dog ikke glad for regeringens retorik omkring udspillet.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at man bruger en retorik, hvor man straffer folk. Vores beboere har behov for en retorik, hvor man belønner folk, siger tryghedschefen.

- De er meget mere glade og motiverede, når man italesætter det positivt. At du får en belønning for at gøre noget aktivt, siger tryghedschefen, der mener, at retorikken risikerer at skubbe en stor gruppe borgere væk.

Afviser særligt fokus

Regeringen lægger i sit udspil blandt andet op til, at der slås hårdere ned på personer, der uberettiget opholder sig i udlandet, mens de modtager offentlige ydelser.

Her foreslås det, at personer, der modtager en høj ydelse bliver ramt hårdere på pengepungen, så deres ydelse skæres med en tredjedel i 20 uger, mens den resterende hjælp gøres tilbagebetalingspligtig.

Ifølge ministeren er den generelle kurs med stramninger på kontanthjælpsområdet dog ikke særligt møntet på borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

- De her sanktioner gælder for alle, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi har set gentagne eksempler på, at der også er folk med anden etnisk baggrund, som ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked, og der må man bare sige, at det ikke er i orden, fordi der er brug for alle hænder, og der er også brug for, at man bliver en del af samfundet, lyder det fra Troels Lund Poulsen.

Udspillets forslag om at at straffe udlændinge på pengepungen, hvis de ikke har underskrevet en såkaldt medborgerskabserklæring, vækker dog kritik fra Eskild Dahl Pedersen.

- Det skal gælde for alle. Det handler ikke om, at udlændinge skal være medborgere, det skal vi alle være, siger Eskild Dahn Pedersen, som ønsker, at alle kontanthjælpsmodtagere skal underskrive en medborgerskabserklæring.

Otte forslag om kontrol

  • Kommuner skal politianmelde borgere, som får sociale ydelser i udlandet.

  • Tilsyn i lufthavne med, at borgere ikke har fået hjælp i udlandet.

  • Kontrol med bopæl og samlevere ved nye registre.

  • Registre sammenkøres for at støtte vejledning og forebyggelse.

  • Borgeres basisoplysninger kan gives videre i i kontrolsager, så kommuner ikke skal hente oplysninger.

  • Benchmark (rangliste) i kommunernes brug af kontrolsager.

  • Registre sammenkøres, så indsatte fanger ikke får udbetalt ydelser.

  • Ankestyrelsen kan undersøge sagsbehandling i Udbetaling Danmark.

  • Kilde: Ritzau

Facebook
Twitter