10-årig piges brev til H&M blev læst af 90.000

Svenske Uma var utilfreds med, at hun skulle gå i H&Ms drengeafdeling, hvis hun ville have tøj uden palietter, blomster og heste.

Svenske Uma var utilfreds med, at hun skulle gå i H&Ms drengeafdeling, hvis hun ville have tøj uden palietter, blomster og heste. (© Privatfoto)

Kære H&M. Jeg har et spørgsmål. Sådan begynder 10 årige Uma Lindström sit håndskrevne brev til tøjkæden. Der fremgår af familiens blog Stökboet-Norrländsk familjeliv.

Pigen er vild med computerspil og vil gerne have en bluse med Super Mario. Men den kan hun ikke finde i tøjkædens pigeafdeling. Her er kun lyserødt med heste, blomster, prinsesser og glitrende palietter.

Umas åbne brev til H&M er blevet læst af 90.000 og delt af 2500 mennesker på de sociale medier. Det fortæller Sveriges Radio. Flere svenske aviser fortæller også om de mange læsere af Umas brev. Blandt andre Ekspressen.

Børnearbejdere plukker bomuld til Hennes og Mauritz - Stockholm, søndag /ritzau/TT Bomuld, der bruges i tøj i Hennes og Mauritz-butikker, plukkes af børnearbejdere. HogM agter ikke at gøre noget ved det. Den svenske tøjkæde Hennes og Mauritz (HogM) sælger tøj, der indeholder bomuld, som er plukket af børn. Det fremgår af udsendelsen Agenda, der søndag aften skulle sendes på svensk tv. Ifølge programmet er det børn i Usbekistan, der sendes på arbejde af staten. En del af børnene er helt ned til ni år. Men HogM agter ikke at gøre noget ved det. SE RITZAU Byline: CHRISTIAN CHARISIUS (Foto: © Christian Charisius, Scanpix)

- Lyt til pigen

H&M har reageret på Umas brev ved at skrive denne mail:

"Det er vores opfattelse, at størstedelen af vores kunder sætter pris på vores sortiment, og alle er velkomne til at shoppe fra vores kollektioner og afdelinger. Vi værdsætter vores kunders feedback og sætter pris på, at pigen har givet sin mening til kende for os."

Herhjemme siger kønsforsker fra Roskilde Universitet, Karen Sjørup til P3 nyheder, at tøjkæden bør lytte til den 10-årige pige:

- Hvis H&M er kloge, så lytter de til pigen og erkender, at i aldersgruppen de 8-10 årige er der ikke brug for at kønsopdele tøj for piger og for drenge, men at de kunne lave noget ungetøj, lyder det fra Karen Sjørup.