100 migranter frygtes druknet efter forlis ved Libyen

De 23 overlevende har fortalt, at der var i alt omkring 120 mennesker på en båd, der sank i Middelhavet.

Omkring 100

migranter
og flygtninge er savnet, efter deres båd torsdag forliste i Middelhavet ud for Libyens hovedstad, Tripoli.

Det oplyser en talsmand for den libyske kystvagt.

Cirka 15 af de savnede er kvinder og børn, tilføjer

talsmanden
.

Kystvagten
reddede 23 personer om bord på båden. De kommer alle fra forskellige afrikanske lande, oplyser
talsmanden
til nyhedsbureauet AFP.

De overlevende har fortalt, at båden sejlede fra Libyen med omkring 120 mennesker om bord.

- Omkring 97 er fortsat savnet, heriblandt 15 kvinder og børn, siger

talsmanden
, Ayoub Qassem.

Han tilføjer, at båden havde en skade i den nedre del, som fik den til at gå ned.

Libyen er det land, som de fleste

migranter
sejler fra i forsøget på at komme til Europa.

I hvert af de seneste tre år er flere end 150.000

migranter
og flygtninge årligt sejlet herfra og er ankommet sikkert til Italien. Men den farefulde færd koster også tusindvis af liv årligt.

/ritzau/Reuters