1.000 milliarder dollar til veje, tog og bredbånd: Republikanere går med i kæmpe lovpakke i USA

Lovforslag om infrastruktur klarer hurdle i Senatet og giver Joe Biden en stor sejr.

Præsident Biden kunne være tilfreds, da han mødte på arbejde tirsdag. (Foto: Ken Cedeno / POOL © Ritzau Scanpix)

69 stemmer mod 30.

Det hører efterhånden til sjældenhederne med så sikre flertal i Senatet i det splittede USA, hvor de to partier, Demokraterne og Republikanerne, råder over 50 stemmer hver.

Men efter ugelange forhandlinger gik 19 republikanere i dag sammen med Demokraterne om at vedtage en kæmpe infrastrukturpakke til en værdi af omkring 1.000 milliarder dollar.

- Når Senatet bliver styret med en åben hånd i stedet for en knytnæve, kan senatorer opnå store ting, sagde den demokratiske flertalsleder Chuck Schumer inden afstemningen.

Vedtagelsen er en milepæl for den amerikanske præsident Joe Biden, der har gjort infrastruktur til sit store indenrigspolitiske projekt.

Lovforslaget bliver nu sendt til Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, der også skal sige ok, inden Biden med sin underskrift kan gøre forslaget til lov.

Hvad skal pengene bruges på?

En lang række broer i USA skal enten repareres eller helt udskiftes som led i infrastrukturplanen. (Foto: JEFF DEAN © Ritzau Scanpix)

Præsident Biden har aldrig lagt skjul på, at han henter inspiration hos en af de helt store reformskikkelser i amerikansk politik: Præsident Franklin D. Roosevelt.

I 1930'erne gav Roosevelt økonomien en saltvandsindsprøjtning efter et kollaps med programmet 'New Deal'. Nu vil Biden gøre noget lignende efter coronakrisen med sin infrastrukturplan.

Lovpakken, som nu er vedtaget i Senatet, er noget mindre end præsidentens oprindelige plan. Men det er stadig kæmpe beløb, der bliver jongleret med. Her er nogle eksempler:

  • 110 millarder dollar skal ifølge BBC gå til traditionel infrastruktur som broer, veje og andre store anlægsprojekter. Det Hvide Hus anslår, at 20 procent af USA's motorveje og 45.000 broer er i en dårlig forfatning.

  • 55 milliarder dollar er afsat til at udskifte blyrør i vandforsyningen.

  • 66 milliarder dollar skal modernisere tognettet, både hvad angår passagertrafik og fragt.

  • 65 millarder dollar er blevet afsat til skaffe bredbåndsinternet i USA's yderområder.

  • 73 milliarder dollar har overskriften "Ren energi". Det dækker over en række investeringer i USA's ikke særligt effektive elnet.

Hvorfor stemte republikanere for?

De republikanske senatorer Rob Portman og Mitt Romney under en pause i forhandlingerne om infrastrukturpakken. (Foto: Jim Lo Scalzo © Ritzau Scanpix)

Spilttelsen er efterhånden så udtalt i USA, at man næsten forventer, at afstemninger i Senatet følger partilinjen og ender 50-50.

Men infrastrukturpakken har - i hvert fald for et øjeblik - genskabt midten i amerikansk politik.

Den altoverskyggende figur hos Republikanerne, tidligere præsident Donald Trump, har undervejs hånet og truet flere af sine partifæller. Men en gruppe senatorer gik alligevel helhjertet ind i arbejdet med at strikke et kompromis sammen.

Nyhedsbureauet AP påpeger, at investeringer i infrastruktur er populære blandt vælgerne, og de giver politikerne en unik mulighed for at levere konkrete resultater til deres hjemstater.

Hvad sker der nu?

USA's transportnet kom ikke med i top 10, da World Economic Forum analyserede området i 2019. (Foto: MARIO TAMA © Ritzau Scanpix)

Så snart infrastrukturpakken var stemt hjem, gik Senatet i gang med at behandle en omfattende pakke af udgifter, der beløber sig til cirka 3.500 milliarder dollar.

Her er der på forhånd ingen udsigt til et bredt forlig. Demokraterne vil stemme for, mens Republikanerne ventes at stemme imod.

Pakken indeholder blandt andet en række sociale initativer, som oprindeligt var en del af præsident Bidens infrastrukturplan. Denne brede definition af infrastruktur vakte dog stor modstand blandt Republikanerne, og derfor blev de mere traditionelle dele samlet i en pakke for sig.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, har på forhånd sagt, at hun først sender infrastrukturpakken til afstemning, når Senatet også har godtkendt den brede udgiftspakke.

Det betyder, at præsident Biden først får infrastrukturpakken til underskrift engang i efteråret.

FacebookTwitter