Der bor lidt over 20 millioner mennesker i Syrien. Af dem ved 12 millioner ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra.

Den lange, brutale borgerkrig og en økonomi i knæ har sat dybe spor i Syriens hårdt plagede befolkning. Sådan lyder det fra chefen for FN's fødevareprogram (WFP), David Beasley.

- Hvis vi ikke handler nu, bliver det værre, end vi overhovedet kan forestille os, siger han i en video på Twitter.

Advarslen kommer, efter flere kriser oven i hinanden efterhånden har gjort situationen i Syrien udsigtsløs. Det siger Karin Sørensen, der er regionalchef i Mellemøsten hos dansk Røde Kors. Hun har base i Libanon, men rejste i starten af december til Syrien for at se situationen med egne øjne.

Hun fortæller, at det ikke kun er borgerkrigen, der har sat befolkningen på prøve. Det har corona, koleraudbrud og stigende priser på brændstof og fødevarer også. Samtidig er landets sundhedssektor i knæ.

- Befolkningen har brugt de reserver, der var. Der er ikke mere mad, og der er ikke flere penge. Det skubber flere ud i ekstrem fattigdom, siger hun.

Det er blevet svært at dyrke noget selv

Udover de 12 millioner syrere, som ikke ved, hvordan de skal skaffe deres næste måltid, risikerer yderligere 2,9 millioner ifølge WFP snart at sulte.

Det betyder, at omkring 70 procent af Syriens befolkning i en nær fremtid kan få svært ved at skaffe mad på bordet til dem og deres familier.

Krigen begyndte i 2011, da store dele af Syriens befolkning gjorde oprør mod præsident Bashar al-Assads regime. En række andre mellemøstlige lande gjorde det samme, og det blev starten på Det Arabiske Forår.

Siden har flere lande blandet sig i konflikten. Det gælder eksempelvis Tyrkiet, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan blandt andet har indsat tyrkiske tropper for at nedkæmpe kurdiske grupperinger i Syrien.

12 år med voldsomme konflikter mellem præsident Assads regime og forskellige oprørsgrupper har sammen med nylige kriser også betydet, at det er blevet meget sværere for befolkningen at dyrke afgrøder. Det siger både David Beasley fra WFP og Karin Sørensen.

- Krigen i Ukraine har gjort det svært at skaffe de ting, det kræver. Det er en meget desperat situation, der bestemt ikke er blevet bedre på det seneste, siger Karin Sørensen.

Derfor arbejder WFP på at forbedre forudsætningerne for, at flere syrere kan dyrke noget af deres eget mad. Det gør de blandt andet ved at vande 28.000 hektar jord over hele landet. Det kan potentielt være med til at brødføde 620.000 mennesker, oplyser de.

De er samtidig i gang med at reparere nogle af de kunstvandingskanaler, der er blevet ødelagt under krigen.

Røde Kors: Der skal penge på bordet

Krigen har betydet, at store dele af Syrien er ødelagt. Fordi konflikten ikke er slut, og fordi landet kæmper med en række andre kriser, er det vanskeligt at begynde genopbygningsarbejdet, fortæller Karin Sørensen.

- Hvis situationen ikke forbedres inden længe, bliver det en befolkning, som er meget svær at hjælpe. Det vil kræve en kæmpe indsats, fordi man skal hente så mange mennesker op fra et sted langt under fattigdomsgrænsen, siger hun.

Ifølge David Beasley risikerer Europa at opleve en flygtningekrise, som den der var i 2015, hvor billeder af menneskefyldte, danske motorveje fyldte i medierne.

- Vi må omgående afværge den truende katastrofe og arbejde sammen for at bringe fred og stabilitet til det syriske folk, lyder det.

Hvis de 12 millioner syrere, der ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra, skal hjælpes, så kræver det ifølge Karin Sørensen en stor pose penge.

- Der skal flere penge ind, der skal mere mad ind. Der skal mere fokus på de behov, der er. Det er ikke kun mad, det er for eksempel også rent vand, fordi de kæmper med så mange epidemier.