13 minutter inden sin afgang advarer FN-kommissær om tortur og tvangssterilisering i Kina

Kina modsætter sig FN-påstand om brud på menneskerettigheder på muslimsk mindretal.

FN's højkommissær for menneskerettigheder Michelle Bachelet holder en sidste pressekonference i FN's kontor i Genève den 25. august 2022. Hun lovede, at rapporten ville blive udgivet inden hun trådte tilbage fra stillingen. Det blev 13 minutter inden. (Foto: © FAbrice Coffrini, Ritzau Scanpix)

Siden Michelle Bachelet som FN's højkommissær for menneskerettigheder besøgte den kinesiske Xinjiang-provins i maj, har det internationale samfund ventet på hendes vurdering af forholdene.

Den faldt så onsdag aften - 13 minutter inden hendes afgang som højkommissær.

Og dommen mod Kinas behandling af uighur-muslimer og andre etniske minoriteter i Xinjiang er hård.

I rapporten beskriver den afgående chef Michelle Bachelet, at der sker meget alvorlige forbrydelser mod menneskerettighederne, blandt andet ved tortur og tvungne lægebehandlinger.

- Kina påstår, at uighurerne er på frivillige uddannelsescentre for at efteruddanne dem, så de kan få jobs. Men det er slet ikke det, der sker i virkeligheden, siger Mette Holm, der igennem mere end 40 år har beskæftiget sig med Kina som journalist og forfatter.

- Ifølge rapporten spærrer de uighurerne inde, aflærer dem deres religion, får dem til at synge fædrelandssange, får dem klippet og barberer skægget af dem, tvangsmedicinerer og tvangssteriliserer dem.

Xinjiang-provinsen ligger i Vestkina. Provinsen er hjemsted for flere tyrkisk etniske grupper blandt andet uighurerne. Størstedelen af Kinas cirka 20 millioner muslimer bor i Xinjiang.

Forsøg på at udslette en hel kultur

Rapporten fremhæver også et andet vigtigt aspekt ved Kinas handlinger i Xinjiang-provinsen, mener Rune Steenberg, som er antropolog og forsker i Xinjiang og uighurer på Palacky University i Tjekkiet.

Handlingerne går ifølge ham ud på at udslette uighurernes kultur. Det indbefatter blandt andet ødelæggelsen af moskéer og fjernelsen af det uighurske sprog fra bøger på offentlige biblioteker.

- Det viser, at det her ikke blot handler om det enkelte individ. Når man ødelægger en kultur og ødelægger et sprog, så kommer det ikke igen.

HVEM ER UIGHURERNE?

  • Uighurerne er et muslimsk mindretal i den vestlige kinesiske provins Xinjiang.

  • Der findes omkring 11 millioner uighurer i Kina, langt de fleste har hjemme i Xinjiang.

  • De praktiserer en moderat form for sunni-islam.

  • Op mod en million kinesiske muslimer menes at have siddet i lejre eller fængsler i Kina.

  • Kina har beskrevet lejrene som frivillige uddannelsescentre, der skal bekæmpe islamisk radikalisme.

  • Ifølge eksperter bliver uighurere også udsendt som arbejdskraft til fabrikker i hele Kina via arbejdsprogrammer.

Kina modsætter sig rapport

Der har været en heftig strid om FN-rapporten inden udgivelse. Det kan være årsagen til, at den først blev offentliggjort 13 minutter inden, Michelle Bachelet trådte tilbage som højkommissær.

Normalt bliver parterne enige om, hvad der skal stå i FN-rapporterne, men det har ikke været muligt i denne omgang, forklarer Mette Holm.

- Der har været så afsindig stor forskel på, hvad Michelle Bachelet mener, der foregår i Xinjiang, og hvad Kina siger, der sker. Derfor har det været helt umuligt at nå til enighed om, hvad der skulle stå i rapporten, siger hun.

Den 5. juli 2022 fandt en demonstration sted ved det kinesiske konsulat i Istanbul, Tyrkiet mod Kinas behandling af uighurere. REUTERS/Murad Sezer TPX IMAGES OF THE DAY (Foto: © MURAD SEZER, Ritzau Scanpix)

Kina er nemlig dybt uenig i FN's udlægning af, hvordan man behandler uighurerne i Xinjiang. Derfor har myndighederne modsat sig offentliggørelsen og udgivet et modsvar med Kinas version af virkeligheden.

Ifølge Kinas regering består arbejdet i Xinjiang i at arbejde imod "ekstremisme" og "terrorisme" og kalder FN's rapport for "misinformation og løgne, der er fremstillet af anti-kinesiske kræfter".

På trods af de lange forhandlinger om indholdet af rapporten nægtede Michelle Bachelet at gå af som højkomissær for menneskerettigheder, før rapporten var udgivet.

- Hun beskriver i rapporten, at hun for sin egen samvittigheds skyld ville udgive den. Hun kunne ikke leve med, at hendes viden om Kinas opførsel ikke kom frem.

Journalist: Rapport forbedrer ikke forholdene med det samme

Selvom Michelle Bachelet insisterede på at få udgivet sin Kina-kritiske rapport, inden hun gik af, kommer den ikke nødvendigvis til at rykke noget ved uighurernes forhold på kort sigt, mener journalist Mette Holm.

- Jeg er usikker på, om den kan lempe noget for uighurerne. I værste fald kan det have den modsatte effekt. Hvis Kina bliver rasende, kan det gå hårdere ud over det muslimske mindretal i Xingjiang-provinsen.

Hun tror dog, det mest sandsynlige er, at Kina enten lader helt være med at forholde sig til kritikken eller først ændrer forholdene på meget, meget lang sigt.

- Det er tidligere set, at Kina tager kritik til sig, men det er aldrig set, at de tager kritik til sig i det øjeblik, den kommer. Især ikke, når den har form af skæld ud, siger Mette Holm.

  • De udaterede billeder, der er blevet frigivet som en del af et læk fra det lokale sikkerhedsbureau i Xinjiang, blev i første omgang publiceret i nyhedsmedier over hele verden den 24. maj 2022. Billederne viser fanger, der står i kø under overvågning af vagter, mens de tilsyneladende synger eller læser op fra et papir. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
  • Mandlige fanger bevogtes her, mens de ser en tv-transmitteret tale på dette billede fra det store læk, som blev frigivet den 24. maj. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
  • De mange tusinde dokumenter og fotos viser forholdene i de påståede uddannelsescentre og indeholder blandt andet tusindvis af "forbryderfotos" af lejrenes indsatte. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
  • Billederne har vakt protester blandt andet her i Istanbul i Tyrkiet, hvor etniske uighurere demonstrerer foran den kinesiske ambassade i går. (Foto: © Ümit Bektas, Ritzau Scanpix)
1 / 4

Uighur-forsker Rune Steenberg tror på, at rapporten kommer til at have en enorm betydning for, hvordan omverden ser på situationen i Xingjiang-provinsen i Kina.

- FN bruger her deres autoritative stemme og siger til verden, at her er et virkeligt problem, som vi skal tage fat i alle sammen. Derfor tror jeg, det vil blive taget meget mere alvorligt.

Det kan føre til internationalt fordømmelse af Kinas opførsel, mener Rune Steenberg.

- Jeg tror, at Kina vil komme under meget mere pres, end de hidtil har været. Og jeg tør egentlig godt håbe på, at det kommer til at have en positiv effekt.

Under alle omstændigheder vil rapporten stå tilbage som et vidnesbyrd, der dokumenterer, hvad der er sket i Kina, understreger Mette Holm.

- Rapporten betyder, at Kina ikke kan viske historien ud, hvis der nogensinde kommer et retsopgør.

I explaineren her, som er fra 2021, kan du se mere om Kinas muslimske mindretal.