Her på Færøerne har det store delfindrab vakt opsigt og passioneret debat. Såvel Lagtingets politikere som befolkningen er splittet i spørgsmålet, om det bedste for færingerne er at bevare traditionerne eller opretholde et godt forhold til en uforstående omverden.

Forrige søndag gennede færinger i motorbåde og på jetski nemlig hele 1.428 hvidskævinger ind mod bunden af Færøernes længste fjord, Skálafjørdur, for siden at dræbe dem på stranden.

Hvidskævinger – eller springere, som de hedder på færøsk – er en særlig art af delfiner, som lever i Nordatlanten, og som man gladeligt spiser på Færøerne.

Men blodet flød i vandet, og billederne af det har skabt store overskrifter verden over. Flere frygter nu, at det kan få konsekvenser for landets eksport og turisme, der har skabt stigende velstand på det nordatlantiske ørige.

Et gammelt, færøsk mundheld siger: Går det godt for fiskeriet, går det godt for Færøerne. Derfor var 20-årige Roi Olsen heller ikke i tvivl, da han fik nys om, at en kæmpe flok delfiner søndag den 12. september var på vej mod Skálafjørdur, hvor han er vokset op.

Han måtte bare være med i drabet:

Kæresten Hanna spillede den søndag håndboldkamp i den nærliggende by Skála. Roi sad ved dommerbordet, holdt styr på to-minutters udvisninger og mål.

- Så kom der bud om, at der skulle være springerdrab. Og så var der bare ét at gøre:

Roi smed alt, hvad han havde i hænderne, og sammen med lokale fra fjordlandet gik han i bådene. Han sejlede selv båden sammen med en ven og sin far, og opgaven bestod for ham i at holde flokken samlet, mens den blev presset længere og længere ind i fjorden.

- Da vi kommer ud, så ser jeg, at der er mange. Vi troede, der var 500. Jeg havde ikke regnet med, at der var så mange. Vi sejler hele tiden bag de her springere og bare følger dem, indtil de kommer til stranden i Skálafjørdur, siger Roi Olsen.

Hvorfor er du med til at videreføre en tradition, der går ud på at slå så mange dyr ihjel?

- Jeg kan godt forstå, at folk synes, det er for meget. Og det er jeg helt med på. Men jeg kan også godt se, at selvfølgelig skal vi dræbe dem. Det er det eneste, vi har her på Færøerne. Vi har ikke nogen store marker til grise og køer, så det er lidt synd, hvis ikke vi kan bruge det, vi har. Det er mad for os, siger Roi Olsen.

I bunden af fjorden, der ligger nord for hovedstaden Thorshavn, ventede knivbevæbnede færinger, og på mindre end en time var 1.428 springere dræbt.

Det største drab nogensinde.

Grindehvaler er i århundreder blevet fanget og slagtet på øerne, og hvidskævninger er i stor udstrækning kun blevet, hvis de var med i en grindeflok.

Det var ikke Roi Olsens første drab, og det bliver heller ikke hans sidste. Roi Olsen fik kød fra fire delfiner og har allerede delt det meste af det godt 50 kilo kød ud til venner og familie heriblandt svigerfaren, Jens Jákob Hansen:

- Jeg synes ikke, de skulle have jagtet springerne derind. Det skrev jeg også til ham (Roi, red.) på Messenger. 1.500 det er altså meget voldsomt, siger Jens Jákob Hansen.

Han mener, at det var en fejl, at Roi og hundredvis af andre færinger fra fjordlandet dræbte så mange delfiner. Han har selv været med til at dræbe grindehvaler, lige siden han var barn. En tradition, han håber holdes i hævd - men altså ikke delfiner i sådan omfang.

Men nu har også han fryseren fuld af delfinkød, og svigersønnen er kommet til middag.

- Jeg under jer det, siger han til Roi og forsætter:

- Jeg kan godt lide bøfferne, men I skulle ikke have gjort det. Der var for mange. 1.500 springere er for mange, siger han.

Han forstår godt, at drabet splitter befolkningen. Og senmoderniteten og siden woke-bevægelsens moralkodeks har da også splittet fiskerne i bygderne fra byboerne i ”Kontorshavn”, som hovedstaden spøgefuldt kaldes. Men grindedrab har i mere end 400 år skabt fællesskaber på Færøerne, som, han mener, er værd at bevare:

- Hvis man skal være menneske og skal være en del af noget – så er det også noget med fællesskab og følelsen af, at man hører til et sted. Og det har det været på Færøerne. Her har alle været enige om, at grindedrab det er godt, siger Jens Jákob Hansen.

Burde færingerne ikke skabe andre fællesskaber end drab på grinder eller eksempelvis springere?

- Grinden har, indtil den møder mig, haft et godt liv. Et langt bedre liv end mad, du kan købe i supermarkedet. Det er værd at sætte pris på, siger Jens Jákob Hansen, der har været med i grindedrab hele livet.

Den store flok springere, der blev dræbt, blev først spottet længere nordpå ud for Færøernes næststørste by, Klaksvik. Der lod man dem gå, da man vurderede, at flokken alligevel var for stor.

Det gjorde man ikke i Skálafjørdur, men ifølge Roi Olsen lod man 200-300 gå ud i igen.

- Det var rigtigt at lave drabet i Skala, hvor stranden er større. Havde de endt i Klaksvik, havde det endt i kaos, siger Roi OIsen.

Alligevel spørger en af Færøernes største aviser, Dimmalætting, på søndagsforsiden: 'Var det nu også nødvendigt?' Under henvisning til, at nyheden og forargelsen går verden rundt.

Lige fra France24 over BBC til The New York Times, CNN og The Washington Post har været på historien.

På stranden, hvor drabet fandt sted, flyder springerspækket endnu kun til glæde for måger og andre havfugle. Det kan man ikke spise. En flok italienske turister er troppet op. De har hørt om drabet i nyhederne hos italienske Rai Uno og troede ikke deres egne øjne – det gør de stadig ikke.

Sådan så det ud, da de mange delfiner søndag blev aflivet på stranden.

En dyrevelfærdsaktivist holder, over for CBS News, Danmark ansvarlige for drabet, som, aktivisten mener, var en 'komplet skændsel'. Artiklen prydes ligesom Rai Unos af blodige billeder, som aktivistgruppen Sea Shepard har delt af drabet. En organisation, der ikke er synderligt populære på Færøerne.

- Du er Sea Shepard, lød beskyldningerne blandt andet fra fiskeriminister, Jacob Vestergaard, mod Folketingspolitiker Sjúrdur Skaale i en tv-debat på færøsk fjernsyn i dagene efter delfindrabet.

Sea Shepard – eller bare SS, som de lokale ynder at kalde dem – er blevet stærkt kritiseret på Færørerne, og foreningen er blevet forsøgt stækket ved at ulovliggøre deres arbejde på øriget. Alligevel er der lokale, der har delt deres fotografier af forrige uges delfindrab med foreningen.

Sea Shepard har længe sat kritisk fokus på den færøske tradition med grindedrab.

I gennemsnit bliver der fanget omkring 600 grindehvaler og 250 delfiner årligt i færøske farvande ifølge tal fra den færøske lagmand. Men det er sjældent, at man fanger netop hvidskævinger:

Men at moral og dyreetik fra omverdenen, man handler fisk med, i dag også kan få indflydelse på, hvor mange hvidskævinger færingerne kan tillade sig at fange, er klart for Sjúrdur Skaale, medlem af Folketinget for færøske Javnadarflokkurin.

- Vi lever ikke af at slå delfiner ihjel. Vi lever af at sælge laks til verden, sælge torsk til verden. Vi lever af de turister, der kommer til Færøerne. Vi lever af det erhvervsliv, der er på Færøerne. Vi lever ikke af at slå delfiner ihjel. Og vi kan ikke ofre det ene for det andet, siger Sjúrdur Skaale, da DR møder ham i Thorshavn.

Med den totale solformørkelse i 2015 fik turismebranchen på Færøerne gratis medieomtale for millioner.

Og det er lykkes færingerne at vende en arbejdsløshed på over 10 procent på ryggen af finanskrisen til fuld beskæftigelse og begyndende flaskehalse. Og mange færinger har fundet arbejde grundet stigningen i antallet af turister. I 2013 besøgte 68.000 turister årligt Færøerne. Før coronapandemien var det tal næsten fordoblet.

Men fiskeri er og bliver Færøernes største indtægtskilde, og her har man også meget at miste: Den største fiskeeksportør på Færøerne, Bakkafrost, har da også set sig nødsaget til at tage afstand fra delfindrabet.

- Bakkefrost fordømmer episoden og finder den totalt uacceptabel, står der i en pressemeddelelse, som er underskrevet af Bakkafrosts administrerende direktør, Regin Jacobsen.

Bag den folkloristiske facade er det lille ørige i udkanten af Rigsfællesskabet i rivende økonomisk udvikling. Flot hjulpet af en effektiv turismebranding med buzzwords som uspoleret, uudforsket og utrolig. Og det er gået forrygende for økonomien med en årlig vækst i BNP på mere end seks procent i starten af 2010’erne.

Landet er ikke med i EU, og da Landsstyret efter unionens Ukraine-sanktioner mod Rusland i 2014 grundet annektering af Krimhalvøen forhandlede øget fiskeeksport til russerne, blev det mødt af international kritik.

- Dengang kunne vi ikke sælge til EU, og vi måtte finde andre steder at afsætte vores fisk. Det åbnede mulighederne for at sælge til blandt andet Rusland. Det har været godt for Færøerne. Det har skabt velstand, siger politikeren Sjúrdur Skaale.

Og store rustne Atlanterhavstrawlere under russisk flag sejler i pendulfart ind og ud af Skálafjørdur assisteret af lokale lodser. Disse trawlere og især deres bifangst bliver også diskuteret, men slet ikke i samme grad som springerdrabet forleden.

I dag går mere end en fjerdedel af den færøske eksport til Rusland, landets absolut største handelspartner.

I år 2000 mislykkedes det for den historiske ‘Løsrivelseskoalition’ at forhandle en suverænitetsaftalte med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på plads. Siden har landet overvejende været ledet af samhørighedsorienterede koalitioner, og det årlige bloktilskud ligger nu fast på omkring 640 millioner kroner. Det svarer til godt 10 procent af Finansloven i landet.

Men visionen om et mere selvstændigt Færøerne flammer nu og da op, særligt blandt de republikanske beslutningstagere. Ligeså visionen om løbende at få bloktilskuddet løn- og prisreguleret. Og spørger man Roi Olsen, er det ikke danskerne, der skal komme og moralprædike over Færøernes traditioner. Han fortryder ingenting:

- Hvis de kommer igen her i Skálafjørdur. Ja, så er jeg med igen.

- Men hvis der kommer en regel, som siger, at vi ikke skal og ikke må dræbe springere, så gør man det jo ikke. Men som det er nu, gør vi jo ikke noget forkert, bemærker han videre.

Det fik den færøske lagmand, Bárdur Nielsen, til at love, at han vil evaluere de nuværende regler for fangst af delfiner.

- Vi tager sagen meget alvorligt. Selv om disse fangster betragtes som bæredygtige, vil vi nærstudere delfinfangsterne og den rolle, de skal spille i det færøske samfund, siger lagmanden i en pressemeddelelse.

Du kan se mere til Roi og den heftige debat på Færøerne i Horisont. Det er tirsdag klokken 21.25 på DR1 og DRTV.