19-årig dansk klatrer forsvundet i Sverige

En 19-årig dansk mand kom aldrig tilbage til sin teltlejr, efter han skulle bestige fjeld.

De svenske myndigheder har sat en større eftersøgning i værk for at finde en 19-årig dansker, som er forsvundet, efter han skulle bestige Allak-toppen i det nordlige Sverige.

- Lige nu foregår eftersøgningen i fjeldet med cilive fjeldreddere og en helikopter, siger vagthavende på Norrbotten Politistation, Anders Calderäng, til DR Nyheder.

Eftersøgningen er blevet iværksat, efter den 19-årige mand ikke som aftalt kom tilbage til sin teltlejr onsdag omkring klokken 20. Det er hans kammerat, som ringer til politiet.

- Han kom aldrig tilbage, så kammeraten ringede til os, fortæller Anders Calderäng.

Dårligt vejr forsinker eftersøgning

Ifølge Norrbottens Kuriren var manden sammen med en kammerat på bjerget.

Der er tåge, og det regner i området, hvor den danske mand er forsvundet.

- Der dårligt sigte på grund af regn og dis, så det er svært at se oppe fra helicopteren, men vi gør det så godt, vi kan, siger Anders Caldereng, der dog er optimistisk.

- Området er ikke så stort, så vi har store forhåbninger på at finde ham, siger vagtschefen.

Han siger, at eftersøgningen måske bliver nødt til at foregå til fods på grund af det dårlige vejr.

Udenrigsministeriets Borgerservice ønsker ikke at kommentere sagen lige nu.

Facebook
Twitter