200 døde bjergbestigere ligger stadig på Mount Everest: 'Green Boots' har ligget der i 23 år

Nepals myndigheder har besluttet at sende et rengøringshold op på verdens højeste bjerg.

Bare 350 højdemeter fra toppen af Mount Everest støder bjergbestigere ind i de grønne støvler.

Der har de ligget siden 1996, der var et af de dødeligste år på Mount Everest.

De grønne støvler sidder stadig fast på manden, der bar dem, da han var på vej op ad den nordlige side af verdens højeste bjerg for 23 år siden.

De tilhører med al sandsynlighed den dengang 28-årige indiske politimand og klatrer Tsewang Paljor, der forsøgte at være en af de første indere, der nåede toppen af bjerget fra nordsiden.

Forsøger man at bestige bjerget fra den nordlige side, er man nødt til at tage et skridt hen over de grønne støvler.

Men er man nået helt op til at skulle tage det skridt, er det højst sandsynligt ikke det første lig, man har passeret.

Danske Jakob Urth nåede selv toppen af bjerget i maj sidste år. På sin vej op passerede han tre bjergbestigere, der havde lidt samme skæbne som Tsewang Paljor.

- Nogle bjergbestigere er frosset fast i tiden. Man genkender dem på det udstyr, de har på. Ud fra deres støvler eller deres dunjakke, kan man se, om de døde der i 1980'erne eller 1990'erne, fortæller han til dr.dk.

Jakob Urth nåede til toppen af verdens højeste bjerg den 19. maj 2018. (Foto: Jakob Urth © Scanpix)

Det lille hold af fire indiske mænd, som Tsewang Paljor med de grønne støvler var en del af, var blevet til tre på vej op ad bjerget.

Den sidste mand på holdet, Harbhajan Singh, var taget tilbage til en lejr. Ud på eftermiddagen fik han et kald på walkie-talkien fra de tre, der var fortsat.

De havde nået toppen.

Det var det sidste Harbhajan Singh hørte fra sin ekspeditions-kammerater.

Vinden tog til og blev til en snestorm, og de grønne støvler kom aldrig ned fra bjerget igen.

Senere blev liget med de grønne støvler fundet ved en hule nær toppen af bjerget. Den røde sovepose dækker overkroppen, og iltflaskerne ligger rundt om den døde mand, og hulen har fået tilnavnet 'Green Boots'-hulen.

Flere end 300 døde

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange der har mistet livet på vej op ad det 8.848 meter høje bjerg, men det er flere end 300 personer.

Nogle af dem har som Tsewang Paljar opnået en form for ikonisk status.

Dels fordi de er kendte, og man som bjergbestiger ved, hvilket højdemål de ligger ved. Men også fordi de nærmest er en tidslomme.

Størtedelen er døde på den strækning, der bliver kaldt dødszonen. Det er de sidste 400 meter mod toppen, hvor kroppen arbejder hårdt for at få ilt nok i den tyndeluft.

To tredjedele af de døde kroppe ligger der stadig. Men nu vil Nepals regering starte et større oprydningsprojekt på det nærmest sagnomspundne bjerg. De vil fjerne 10 ton affald, og døde mennesker skal bugseres ned fra bjerget.

Med sine 8.848 meter er Mount Everst verdens højeste bjerg. (Foto: NAVESH CHITRAKAR)

Om 'Green Boots' bliver en af dem, er usikkert. De seneste år har klatrere nemlig ikke kunnet få øje på ham. Det vides ikke, om han er blevet fjernet eller dækket af sne.

I 1996 fandt man en af de bjergbestigere, der i 1924 som nogle af de første havde forsøgt sig på bjerget. Han havde tweedjakke og uldbukser på.

Han havde lommebog og lommeur med sig.

- Tiden har ingen faktor deroppe, så de bliver bevaret. De forsvinder jo ikke, siger Jakob Urth.

Det er også derfor, at bjerget bliver omtalt som den evige gravplads.

Det kan måske virke kynisk, at man som menneske på bjerget ikke forsøger at få de døde kroppe ned derfra. Men når man først er nået op i højderne, er det de færreste, der har kræfter og ilt nok til at bugsere et lig væk.

- For hvordan får man vedkommende ned? Man kan jo ikke bare få vedkommende på en båre i en bil, fortæller Jakob Urth.

- Det er et vildt miljø. Det er stejlt, det er sne, det er is. Det er måske en voksen mand på 80 kilo. Der skal man bruge fire-fem mand til at trække vedkommende ned, og det er i sig selv en kraftpræstation.

Samtidig skal Nepals regering indblandes, hvis nogen skal håndtere et lig, og prisen for en bjærgning kan løbe op mellem 40.000 og 80.000 dollar.

- Jeg har med egne øjne set en ekspedition stå i en base camp og forhandle med en sherpa om en pris på, hvad det skal koste at få et menneske ned derfra, siger Jakob Urth.

Smeltende is får lig til at titte frem

Det er ikke alle lig, som bjergbestigere får øje på, når de bevæger sig opad. Mange af dem er begravet under is og sne, og der kan de have ligget skjult i årtier.

Men i takt med, at klimaforandringerne får temperaturerne til at stige på bjergsiderne, falder mængden af is og sne, og flere døde klatrere titter frem fra deres hvide grav.

- Vi har hentet ligene af nogle bjergbestigere, der er døde i løbet af de seneste år, ned, men de gamle, der indtil nu har været begravet, kommer frem nu, lød det fra den tidligere præsident for Nepals Bjergbestigning, Ang Tshering Sherpa, i marts.

Liget af den indiske bjergbestiger Tsewang Paljor - måske bedre kendt som 'Green Boots' efter farven på hans støvler - har ligget på Mount Everest siden 1996. (Foto: DAVE WATSON)

I 2017 stak en hånd fra en død klatrer op fra jorden ved Camp 1, og senere på året dukkede endnu et lig op på overfladen af Khumbu Glacier. Også ved det flade område omkring Camp 4, der også er kendt som South Col, dukker der hænder og ben op med jævne mellemrum.

Den danske bjergbestiger ville helst have været synet af de døde mennesker foruden.

- Omvendt er det ude af mine hænder. Det er jo ikke fedt på nogen måde at se en død person. Slet ikke, når man ved, hvad vedkommende har lavet, og at man er i gang med præcis det samme.

- Men det aktiverer et survival mode. Det har jeg forberedt mig på hjemmefra. Og jeg siger, at det ikke kommer til at ske for mig.

Skrald bliver begravet i sne

Det er dog ikke kun afdøde bjergbestigere, der ligger på Mount Everest. I flere lejre ligger der også skrald fra tidligere ekspeditioner.

Og det er det skrald, som Nepals regering nu vil forsøge at rydde op. Målet lyder på at få fjernet 10 ton skrald på bjerget. Men det er ikke sådan, at der aldrig bliver ryddet op på Mount Everest i dag - eller at der ikke er andre end regeringen, der gør noget, fortæller Jakob Urth.

- Der er mange lokale bureauer og tur-udbydere, der har været med til at bære affald ned. Sherpaer får også en vis hyre for at hente skrald ned.

  • I april 2015 ramte et voldsomt jordskælv Nepal, og telte i base camp på Mount Everest blev efterladt, mens en redningsaktion blev sat i gang. (Foto: 6summitschallenge.com © Scanpix)
  • Redningshelikoptere blev sat ind for at få folk ved højere højdemeter ned i sikkerhed. (Foto: 6summitschallenge.com © Scanpix)
  • Mindst 17 personer blev dræbt i jordskælvet. (Foto: 6summitschallenge.com © Scanpix)
1 / 3

I det hele taget undrer det den danske klatrer, hvis der er nogen i dag, der efterlader sig skrald efter en ekspedition. Hver klatrer betaler nemlig et såkaldt environment fee, altså en miljøafgift, på omkring 4.000 dollar.

- Den skal dække over, at det affald, der er kommet op på bjerget, kommer ned igen. I teorien burde der slet ikke ligge noget, selvom jeg ikke selv får det med ned igen. Men Nepal er bundkorrupt, og de penge lander hurtigt i enkelte lommer, siger Jakob Urth.

At skraldet overhovedet kan ende der skyldes, at omgivelserne bliver usædvanligt barske, når man når op over 6.-7.000 højdemeter, forklarer klatreren.

- Nogle gange ændrer vejret sig til orkan på ganske få timer. Så blæser alt i stykker, og folk flygter. Nogle gange er udstyret blæst væk, eller det er blevet dækket af sne. Og så kommer telte, iltflasker og konservesdåser frem igen, når det bliver blottet.

Den danske klatrer giver i det hele taget ikke voldsomt meget for projektet, som Nepals regering har søsat.

- Jeg tror, at regeringen har fundet ud af, at der er god brandingværdi i det, siger han og fortsætter:

- Andre udbydere har gjort det i mange år. Men det er en rigtig god idé på den måde, at der kommer fokus på det. Og det får privatpersoner som mig til at tænke mere over det.

Kilder: BBC Future, BBC, Dagbladet.no, DR's arkiv

Facebook
Twitter