21 år siden sidst: Rigsretssag mod Donald Trump kan blive virkelighed i dag

Trump kan blive den første præsident siden Bill Clinton, der kan blive stillet for en rigsret.

Præsident Donald Trump kan blive den tredje præsident i USA's historie, som bliver stillet for en rigsret. (Foto: Oliver Contreras © Sipa USA)

Når de 431 medlemmer af Repræsenternes Hus i USA i aften stemmer om, hvorvidt der skal føres en rigsretssag mod præsident Donald Trump, tyder alt på, at dagen bliver historisk.

Bliver forslaget stemt igennem, vil det bliver den kun tredje gang i historien, Kongressen skal igennem en rigsretssag. Samtidig vil det være første gang, at en præsident, der stiller til genvalg, bliver stillet for en rigsret.

Det er 21 år siden, Kongressen sidst måtte afholde en sådan politisk retssag. Dengang hed præsidenten Bill Clinton, og han var i fuld gang med at tjene sin anden præsidentperiode.

En periode, som han som fik lov at færddiggøre, for da sagen nåede sin afgørende fase, var der ikke det nødvendige to-tredjedele flertal i Senatet for at fjerne ham fra posten.

Meget tyder allerede nu på, at det samme vil gøre sig gældende for Donald Trump. Det republikanske parti, som har flertallet i Senatet, står bag præsidenten, og flertalsleder, Mitch McConnell, har allerede meddelt, at alt, hvad partiet foretager sig i Senatet, bliver koordineret med Det Hvide Hus.

Trump selv sendte i aftes et seks-sider langt brev til formand for Repræsentanternes Hus for at udtrykke sin utilfredshed med det, han kalder for et "korstog" fra Demokraternes side.

Men hvad er det egentlig, der skal ske, og hvordan adskiller sagen sig fra Bill Clintons sag i 1998? Det kan du læse mere om her:

Hvad er præsident Trump anklaget for?

Sagen mod Donald Trump handler om forholdet til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

I sidste uge stemte retsudvalget i Repræsentanters Hus for to anklagepunkter, som nu er kernen i en sagen mod Donald Trump.

Præsidenten er anklaget for magtmisbrug eller embedsmisbrug og hindring af Kongressens arbejde.

PUNKT 1: Demokraterne mener, at præsidenten i et forsøg på at få belastende oplysninger om den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden har afpresset den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Præsident Trump har misbrugt præsidentembedet ved at ignore og skade den nationale sikkerhed og andre afgørende nationale interesser ved at forsøge at opnå en uanstændig personlig poiltisk fordel. Han har også forrådt nationen ved at misbruge sit embede for at få en fremmed magt til at korrumpere et demokratisk valg, lyder det i anklagen.

PUNKT 2: Da selve undersøgelsen af sagen med Ukraines præsident blev undersøgt, instruerede præsidenten medlemmer af administrationen til ikke at vidne eller udlevere relevante dokumenter i forbindelse med undersøgelsen.

- Uden retmæssig grund har Trump beordret dele af og ansatte i den ledende administration til at trodse stævninger. Ingen præsident har nogensinde før beordret, at en rigsretsundersøgelse bliver trodset eller så omfangsrigt forsøgt at hindre og vanskeliggøre Repræsentanternes Hus' mulighed for at efterforske.

Til sammenligning blev præsident Bill Clinton også anklaget for to punkter i 1998: For at have afgivet falsk vidneudsagn og for at hindre rettens gang.

Hvor mange stemmer kræver det?

Republikanske medlemmer i retsudvalget inden de to anklagepunkter mod Trump blev vedtaget. (Foto: Saul LOEB © Scanpix)

For at der officielt kan blive indledt en rigsretssag - som føres i Senatet - skal der blot være et simpelt flertal for anklagepunkterne i Repræsentanternes Hus.

I øjeblikket er der 431 medlemmer, så med andre ord skal 216 medlemmer stemme for hver af de to anklagepunkter, før de er vedtaget.

Medlemmerne i Repræsentanternes Hus fordeler sig således:

I 1998 stemte Repræsentanternes Hus om i alt fire anklagepunkter mod Clinton, men kun to af dem blev vedtaget.

Præsidenten blev anklaget for at have afgivet falsk vidneudsagn, vedtaget med 228 mod 206 stemmer, og hindring af rettens gang som 221 mod 212 stemte igennem.

Hvor lang tid vil en rigsretssag vare?

Lige nu står det stadig lidt uklart. Flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, har signaleret, at man fra republikansk side er interesseret i at afslutte sagen så hurtigt som muligt.

For Demokraterne risikerer det at falde sammen med det første og vigtige primærvalg i Iowa den 3. februar.

Flere af Demokraternes potentielle præsidentkandidater er senatorer og har derfor ikke stor interesse i, at sagen trækker i langdrag, så de er nødsaget til at opholde sig i Washington.

Fem af de demokratiske senatorer stiller op som præsidentkandidater ved primærvalget i Iowa den 3. februar. Øverst fra venstre: Cory Booker, Bernie Sanders, Michael Bennet, Elizabeth Warren og Amy Klobuchar.

- Det er første gang, at USA står overfor en rigsretssag med et valgår forude. Og de politiske konsekvenser for begge partier er derfor uvisse, siger DR's korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz.

- Der er en lang række medlemmer af Kongressen, som frygter, hvordan deres stemme i rigsretssagen mod Trump vil påvirke deres egen politiske fremtid i Washington. Det er ikke kun præsident Trump, der er på genvalg i 2020.

Clinton var den anden præsident, der blev stillet for en rigsret. Den første var Andrew Johnson tilbage i 1868. (Foto: LARRY DOWNING)

I morgen er det præcis 21 år siden, at Repræsentanternes Hus stemte for en rigsretssag mod Bill Clinton.

Det skete efter måneders debat og ikke mindst undersøgelsen af, i hvilket omfang præsidenten havde løjet for Kongressen om sit forhold til den tidligere praktikant i Det Hvide Hus Monica Lewinsky.

Efter i januar først at have nægtet det, erkendte Clinton i sommeren, at han havde haft et upassende forhold til Lewinsky.

Selve sagen blev indledt i Senatet den 7. januar og varede frem til 12. februar, da stemmerne blandt de 100 senatorer endeligt fordelte sig og sikrede, at Clinton kunne færddigøre sin præsidentperiode.

I tiden omkring rigsretssagen nåede Bill Clintons popularitet blandt amerikanerne næsten usete højder.

For Trump har de seneste måneders rigsretsundersøgelser ikke betydet det store, viser flere målinger.

Hans popularitet blandt amerikanerne har, siden han blev indsat for snart tre år siden, ligget lige under 45 procent, og det er der altså ikke ændret på.

Opfattelsen af, hvorvidt en forestående rigsretssag mod ham, er en god idé deler stadig befolkningen i to nogenlunde lige store dele.

Værd at vide

  • Det er første gang, at en præsident, der skal genvælges, bliver stillet for en rigsret.

  • 55 af Kongressens medlemmer sad i 1998 med ved Clintons rigsretssag. Blandt dem var Lindsey Graham, der i dag er senator, og dengang stor fortaler for, at Clinton blev afsat. Hos Demokraterne var den nuværende formand for retsudvalget i Repræsentanternes Hus, Jerry Nadler, med, og han var - måske ikke overraskende - imod en sag mod Clinton.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk