Er der ét spørgsmål, som altid skaber store gnidninger mellem EU-landene, så er det, hvordan de skal håndtere de hundredtusindvis af migranter og flygtninge, der hvert år rejser til Europa.
De er nemlig alt andet end enige om, hvordan det skal gøres.
Og nu har Italiens nye, stærkt indvandringskritiske regering rippet op i striden igen, efter at den har afvist at tage imod flere hundrede nødstedte migranter, der havde kurs mod Europa.
I dag mødes medlemslandenes justits- og indenrigsministre til et ekstraordinært hastemøde i Bruxelles, hvor de skal vende konflikten, der har blotlagt EU's ømme punkt.
Hvad går striden ud på?
Italiens regerings skabte tidligere på måneden et heftigt diplomatisk stormvejr, da den nægtede at lade det humanitære redningsskib ’Ocean Viking’ lægge til kaj i landet.
Med ombord var der 234 børn og voksne fra blandt andet Syrien, Pakistan og Eritrea, der var blevet samlet op på Middelhavet, efter at de havde forsøgt at sejle fra Nordafrika til Europa.
Men ifølge premierminister Giorgia Meloni – der har gjort det til sin mærkesag at sætte en stopper for de tusindvis af irregulære migranter og flygtninge, som årligt bruger Italien som indgang til resten af kontinentet – var det ikke italienernes ansvar at tage imod skibet, da det ikke var indregistreret i Italien, men derimod i Norge.
Modvilligt valgte Frankrigs regering at lade redningsskibet anløbe havnebyen Toulon. Det skete af humanitære hensyn, lød forklaringen. Men franskmændene langede kraftigt ud efter nabolandets regering, som den beskyldte for at opføre sig ”uforsvarligt” og i strid med de internationale konventioner, som netop forpligter lande at hjælpe folk i havsnød.
Og de besluttede samtidig at lægge en aftale, hvor de ellers havde lovet italienerne at tage imod 3.500 migranter, på is.
Hvad skal de diskutere i dag?
De skal først og fremmest drøfte striden og se, om de kan finde en fælles vej fremad.
Tidligere på ugen præsenterede Europa-Kommissionen i al hast en handlingsplan, der blandt andet lægger op til et bedre samarbejde i forhold til eftersøgning og redning af migranter til søs samt nye retningslinjer for de redningsskibe, som humanitære organisationer sejler rundt med i Middelhavet.
Netop det er noget, italienske politikere har efterlyst, og den nuværende indenrigsminister, Matteo Piantedosi, har betegnet planen som en "solid start".
Derudover skal ministrene også skal vende det stigende migrationspres, som resten af kontinentet, ikke mindst landene på Vestbalkan, oplever for tiden.
Men der er ikke lagt op til, at de skal beslutte noget formelt i dag. Og der er heller ingen forventning om, at der lige foreløbig vil blive fundet nogen langsigtet afklaring på det sprængfarlige spørgsmål.
Hvor mange personer er ankommet til EU i den seneste tid?
Coronakrisen, hvor rejserestriktioner gjorde det noget nær umuligt at rejse på tværs af landegrænserne, lagde en kortvarig dæmper på antallet af personer, som gerne ville til Europa. Men tallene er på vej op igen.
Flere end 90.000 personer har indtil videre i år taget turen fra Libyen til Italien og Malta, hvilket er en stigning på 50 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Og ifølge EU’s grænseagentur, Frontex, har der været en stor stigning i antallet af personer fra tredjelande, der ulovlig har krydset EU’s ydre grænse.
I årets første ti måneder var der 281.000 irregulære indrejser i EU, Schweiz, Norge og Island. Det er en stigning på 77 procent sammenlignet med sidste år, og det er det højeste niveau siden 2016, hvor flygtningekrisen tyngede Europa.
Ifølge Europa-Kommissionen er der dog først og fremmest tale om økonomiske migranter fra lande som Pakistan, Cuba, Indien, Egypten og Bangladesh, der ikke nødvendigvis har et beskyttelsesbehov, og som risikerer at blive tilbagesendt, så snart de kommer til Europa. Og det er ”ikke holdbart”, som EU-kommissær Ylva Johansson, der har ansvaret for indre anliggender, sagde tidligere på ugen.
Derfor forsøger EU nu at hjælpe Tunesien, Egypten og Libyen med at styrke deres grænsekontrol, så migranterne slet ikke når at sejle afsted. Derudover arbejder de også på at blive bedre - og hurtigere - til at sende dem tilbage til deres hjemlande igen.
Men der er også en erkendelse af, at der er tale om ad hoc-lappeløsninger, som i sig selv ikke er nok.
Hvad er løsningen på problemet?
Spørger man Europa-Kommissionen, er den eneste holdbare løsning det asyl- og migrationsudspil, som den præsenterede for mere end to år siden. Trods flere fremskridt ved forhandlingsbordet er medlemslandene endnu ikke blevet enige om et samlet kompromis, og det vækker frustration hos EU-toppen. For det nuværende asylsystem fungerer reelt ikke længere.
- Det er som om, man vælger at hoppe ud af flyet uden en faldskærm, selvom der lå en derinde, lød det i onsdags fra EU-kommissær Margaritis Schinas, der har ansvaret for asyl- og migrationspolitikken.
Målet er, at medlemslandene skal blive enige inden 2024, hvor både Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen skal skiftes ud. Men lige nu er alle regeringerne stærkt optaget af blandt andet krigen i Ukraine, energikrisen og den recession, der spøger i horisonten.
Derudover har de travlt med at håndtere de omkring fire millioner ukrainere, der er flygtet til EU, siden krigen brød ud i februar. Og det er heller ikke den store politiske vindersag at tage en diskussion om flygtninge og migranter lige nu.
Men landene ved også godt, at de ikke kan blive ved med at sparke spørgsmålet til hjørne, og alle stats- og regeringschefer holder nøje øje med, hvordan migrations- og flygtningetallene udvikler sig. Og de frygter, at de vil stige endnu mere til foråret, når det bliver varmere igen.
For der er fortsat hundredtusindvis af mennesker, der er på flugt. Alene i årets første ti måneder er der indgivet omkring 700.000 asylansøgninger i EU, hvilket er det højeste antal siden flygtningekrisen. Og det er heller ikke fordi, de bagvedliggende årsager til at migrere, såsom økonomiske problemer eller klimaforandringer, er forsvundet. Tværtimod.
Men de håber, at udspillet kan få lov til at ligge der i periferien lidt endnu. Indtil den ikke kan det længere.