26-årige George arbejder dybt nede i Rumæniens største kulmine. Men han bliver den sidste minearbejder i sin familie

EU skal være grønnere, og det rammer hårdt i en af Rumæniens kulregioner.

Et sted, hvor man særligt vil mærke et farvel til kul, er i den rumænske by Petrosani. George Madalin Brandau står yderst til højre. (Foto: (privatfoto))

- Noroc bun, råber 26-årige George Madalin Brandau til sine kammerater, mens han tager afsked med solen og presser sig ind i den rustne, tætpakkede jernelevator, der skal bringe ham 300 meter ned under jordens overflade.

Det betyder held og lykke på rumænsk og er en særlig minehilsen, der bliver slynget henkastet ud, hver gang et hold svedige og kulsværtede arbejdere kommer op fra dybet, og det næste hold tager over.

Og der er brug for held.

For George Madalin Brandaus arbejdsplads, Livezeni-minen, er mere end 50 år gammel. Det samme gælder udstyret, teknologien og den skrøbelige elevator.

Men der er også brug for en helt anden slags held og lykke. Ligesom alle andre kulminer i Rumænien, er Livezenis dage talte.

Den rumænske regering planlægger nemlig at gøre den sorte energikilde til fortid. Det skal senest ske i 2032. I stedet skal der gøres plads til grønne energikilder såsom vindmøller.

Omstillingen kommer blandt andet efter hårdt pres fra EU.

Og det seneste skub er kommissionens kolossale lovpakke ’Fit for 55’, der bliver præsenteret i dag. Den giver et bud på, hvordan fællesskabet reducerer udledningen af drivhusgasser med mindst 55 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Og man forventer, at det især skal ske ved at styrke de grønne og vedvarende energikilder, der skal stå i stedet for de sorte.

Rumænien udfaser kul i 2032. Det sker blandt andet på grund af et pres fra EU, som også giver støtte til omstillingen. (Foto: Joseph Backes)

Den sidste generation af minearbejdere

Èt sted, hvor man særligt vil mærke planen om at udfase kul, er i Jiu-dalen i det vestlige Rumænien. Det er her i byen Petrosani, at Livezeni hører til. Og den kommer til at være en af de sidste miner i landet, der lukker og slukker.

- Jeg er den sidste minearbejder i min families generation. Tænk, mine kammerater levede af minearbejde, og mine forældre levede af det. Det er trist, siger George Madalin Brandau, der bijobber som bryllupssanger og har skrevet en sang om livet i minen.

0:00

Elevatoren standser med et ryk. Udstyret med en lygte bevæger han sig sammen med resten af flokken ind i mørket og hen til et lillebitte underjordisk tog. Det udsender en stærk lugt af diesel, der føles kvælende i de trange gange.

På utrolig vis klemmer de store minearbejdere sig ind, og den bumlende tur begynder.

Toget skal fragte dem tre kilometer ind i minen, hvorefter resten af turen tages til fods ned ad stejle og glatte underjordiske bakker.

En del af livet

Livezeni-minen er heller ikke en hvilken som helst arbejdsplads for de lokale. For der er mange, som har et personligt forhold til den gamle mine.

En af dem er byens borgmester, Florin Tiberiu Iacob Ridzi, der også selv har arbejdet nede i de buede gange.

- Det er en stor del af vores liv, der slutter nu. Dét er vores liv. Vores forældres liv. Vores bedsteforældres liv, siger han uden for minen, der også på facaden bærer præg af tidens tand.

Både Rumænien og EU har et ansvar over for borgerne i Jiu-dalen, mener Petrosanis borgmester, Florin Tiberiu Iacob Ridzi. (Foto: Foto: Joseph Backes)

Han fortæller, at kulminen i øjeblikket er byens største virksomhed. Derfor vil nedlukningen få arbejdsløsheden til at stige.

Men nedlukningen af kulminer er ikke et nyt fænomen i Rumænien.

Siden 1990’erne har der været en nedgang i produktionen af kul i landet. og i Jiu-dalens storhedstid var der 16 kulminer i regionen. Men nu er der kun fire tilbage.

Og det er forståeligt, når man kigger på landets energimix, der siger noget om, hvilke energikilder et land har til rådighed. Her indtager kul en fjerdeplads.

Ifølge tal fra EU’s statistikkontor, Eurostat, udgjorde kul 15,3 procent af landets mix i 2019, hvilket giver landet en ottendeplads på EU-plan.

Med sin store grønne plan har EU også sat milliarder af til områder som Jiu-dalen for at hjælpe med omstillingen.

Men hvad hjælper penge, hvis der ikke er nogen arbejdspladser og nogen fremtid for borgerne, spørger borgmesteren.

Han kan godt forstå behovet, og han accepterer det. Men fremhæver, at både Rumænien og den Europæiske Unionen har et ansvar overfor menneskerne, der bor i Jiu-dalen.

- De må hjælpe os med at komme oven på igen og finde en erstatning for kulindustrien, siger han.

'Sælge sit hjerte til djævlen'

Den kommende nedlukning har fået George Madalin Brandau, der har arbejdet i Livezeni i seks år, til at gøre sig klar til et liv efter minen. Han har taget omskolingskurser i vindenergi og vindmøller i byen Constanta, der ligger ud til kysten ca. 560 km fra Petrosani.

- I fremtiden vil jeg være glad for at arbejde med vindmøller. Det har jeg taget kurser i, fortæller han.

Men det er ikke alle, der har det lige sådan. Minen og arbejdet dybt nede i jorden er en del af byens stolthed, fortæller 35-årige Sebastian Tirientica, der er George Madalin Brandaus kollega og ven.

Livezeni er mere end 50 år gammel. I 2032 lukker minen helt. Lige nu er der omkring 700 medarbejdere. (Foto: Foto: Joseph Backes)

- Du kan ikke hånden på hjertet sige, at du vil forlade dit job og arbejde i den grønne sektor. Det er som at sælge dit hjerte til djævlen. Vi er stolte af at være minearbejdere.

Og selvom George Madalin Brandau har taget kurser, så han kan foretage et karriereskift, kommer han ikke til at forlade minen foreløbig.

De grønne arbejdspladser ligger nemlig langt væk fra Petrosani og Jiu-dalen.

- Jeg er stadig i minen, fordi det er en økonomisk sikkerhed. Vi har et ordsprog, der går på, at man ikke kan bytte det, man har i hånden, med noget, der ikke eksisterer, siger han.

Et grønt alternativ

Det lokale universitet har i samarbejde med nationale aktører inden for vedvarende energi åbnet op for kurser, der skal give minearbejderne nye kvalifikationer i bagagen, så de kan skifte over til et grønnere arbejde. Det er et program, der blandt andet er finansieret med midler fra EU.

Det lokale universitet har også lagt lokale til et omskolingsprogram i vindenergi, så minearbejderne kan gøre sig klar til et liv efter minen. Det er blandt andet finansieret af EU-midler. (Foto: PRIVATFOTO)

- Det største problem er, at der ikke bliver lavet vigtige og store projekter i området, der kan være et alternativ til mineindustrien, som svækkes og er ved at forsvinde, fortæller Michael Cristian Melczer, der har været med til lave programmet, og som tidligere har været personlig rådgiver for landets energiminister.

Der er omkring 4.000 i dalen, der er beskæftiget inden for mineindustrien, ifølge områdets energiagentur. Og ud af dem arbejder 700 i Livezeni-minen.

- Programmet er placeret her i området, fordi det er en mineregion. Der er brug for en omstilling til grønnere industrier for at holde fast i indtægterne, fortæller han.

For at gøre nedlukningen af minerne nemmere har den rumænske regering sat gang i en ordning, hvor alle, der frivilligt forlader deres arbejde, får en kompensation på 10.000 euro.

26-årige George Madalin Brandau er begyndt at gøre sig klar til et liv udenfor minen. Han har taget kurser og håber på at arbejde på toppen af en vindmølle i fremtiden. (Foto: Foto: Joseph Backes)

Men det er ikke penge, som George Madalin Brandau kommer til at tage imod i den nærmeste fremtid. Han skovler et læs kul op på et bånd, der skal transportere de sorte klumper op ad de underjordiske bakker og videre gennem systemet.

Det gør han formentlig stadig, når minen om ti års tid endeligt drejer nøglen om.

Men efter det drømmer han om at erstatte den mørke dagligdag under jorden med en oppe i lyset.

- I minen er der ingen sol. Du kan kun se lyset fra din lampe. På en vindmølle er det helt anderledes. Her er du højt oppe i luften. Du er fri. Du føler dig fri, siger han med et smil på læben kun belyst af skæret fra lygten på sin hjelm.

I lokalområdet er der mange følelser forbundet til minen, da stort set alle kender nogen, der arbejder eller har arbejdet nede i de underjordiske tunneller. (Foto: Foto: Joseph Backes)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk