3 forklaringer på, at Krim-konflikten blusser op igen

Rusland kan have flere motiver til at optrappe konflikten - men de strider mod hinanden.

Ukraines hær er i højeste beredskab ved grænsen til Krim-halvøen. (Foto: © STRINGER, Scanpix)

Rusland anklager Ukraine for terrorangreb mod Krim - den ukrainske halvø, som russerne annekterede i 2014.

Beviserne for angrebet er sparsomme, men beskyldningerne har alligevel fået begge parter til at optrappe konflikten markant - både retorisk og militært.

Optrapningen skete helt uventet, og det får endnu engang omverdenen til at spørge sig selv, om det hele er et strategisk træk fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hvad Putins strategi i givet fald går ud på.

Claus Mathiesen, der er lektor ved forsvarsakademiet med speciale i Rusland og Ukraine, hjælper her med tre forklaringer på, hvorfor Rusland skulle have interesse i at puste til ilden på Krim:

1. Optakt til militær operation

En række observatører som Sveriges tidligere udenrigsminister Carl Bildt ser klare tegn på, at Rusland kan være i gang med en militær operation mod Ukraine med afsæt i Krim.

Avisen The Guardian peger på, at Rusland to gange i nyere tid - i Georgien i 2008 og Krim i 2014 - har udnyttet sammenfaldet af ferietid og olympiske lege til militære invasioner.

Et mål for en militær operation i Ukraine kunne være at skabe en forbindelse mellem Krim og de dele af det østlige Ukraine, som kontrolleres af pro-russiske separatister, forklarer Claus Mathiesen.

En lidt mindre operation kunne have til formål at indtage territorium nord for Krim, så halvøen fik bedre adgang til for eksempel elektricitet.

- Det kunne være et tidspunkt, hvor det kunne være belejligt at lave en militær operation, men det er lidt spekulativt, synes jeg. For en militær operation vil jo alt andet lige gøre Vesten endnu vredere og påkalde endnu flere sanktioner mod Rusland, siger Claus Mathiesen.

Han peger desuden på, at der er parlamentsvalg i Rusland i september, og her vil en militær operation i Ukraine ikke være nogen fordel for Putins parti, vurderer han.

2. Sætte Ukraine i dårligt lys

Fredsforhandlinger i Minsk. (Foto: © GRIGORY DUKOR, Scanpix)

En anden forklaring på Ruslands handlinger - som tydeligvis strider mod forklaring nummer 1 - er at sætte Ukraine i et dårligt lys ved at beskylde dem for at være den aggressive part.

- Rusland kunne være ude på at miskreditere Ukraine i håb om at komme til at føre fredsforhandlinger udenom Ukraine med de vestlige lande, siger Claus Mathiesen:

- Man tror måske, at bedringen i forhold til blandt andet USA på grund af Syrien-samarbejdet måske kunne føre til en mindelig løsning og dermed en ophævelse af de sanktioner, som tydeligvis bliver ved med at genere russisk økonomi.

3. Ryst posen

Den russiske flåde har netop indledt en øvelse i Sortehavet ved Krim (arkivfoto). (Foto: © PAVEL REBROV, Scanpix)

En tredje mulighed kunne være, at der ikke findes nogen stor russisk masterplan - bortset fra at skabe lidt bevægelse i en fastlåst situation.

- Det kan være en slags sondering, som russerne laver. De kører situationen lidt op, kommer med noget politisk retorik og ser, hvordan omverdenen reagerer, siger Claus Mathiesen:

- Fordi Rusland er nok også interesseret i at få nogle forhold vedrørende Ukraine bragt på plads. Nu har den her konflikt stået på i to et halvt år, og det sidste halvandet år er der ikke sket nogen reelle fremskridt.

Dermed henviser lektoren både til en løsning af konflikten i Østukraine og det russiske ønske om at få anerkendt Krim som en legitim del af Rusland.