3 muligheder for Catalonien: Så svært er det at opnå selvstændighed

Catalonien, Baskerlandet og Skotland. Europa har adskillige selvstyreregioner, der ønsker uafhængighed. Men hvad skal der til?

(Foto: Andy Buchanan © Scanpix)

Den 1. oktober gik catalonierne til stemmeurnerne i en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien.

90 procent af de fremmødte stemte ja i afstemningen, som på forhånd var dømt ulovlig af den spanske regering.

Spanien har nemlig ingen interesse i at give slip på Catalonien - og vil de ikke det, er der smalle chancer for, at en løsrivelse kan finde sted, i hvert fald hvis Catalonien skal følge de internationale regler på området.

Der skal nemlig nogle helt særlige vilkår til, før man kan bruge folkeretten til at påberåbe sig en selvstændig stat, fortæller Nina Caspersen, professor ved York Universitet og ekspert i folkeret.

- Der er sådan set ingen folkeretslige regler, der forbyder en uafhængighedserklæring, men på den anden side så vil det være meget svært at bruge folkeretten til at anerkende et selvstændigt Catalonien.

Hvad er folkeretten?

  • Folkeret er den brede betegnelse for de internationale regler, som både den humanitære folkeret og menneskerettighederne er en del af.

  • Folkeretten er det retssystem, der regulerer forholdet mellem forskellige stater i modsætning til national ret, der regulerer forholdene for borgerne i den enkelte stat.

  • Der findes folkeretlige aftaler på næsten alle livsområder, der krydser landegrænser.

  • FN forhandler mange af folkerettens konventioner, og det var også her, at kimen til det internationale retssamfund blev lagt, da FN-pagten blev vedtaget i 1945.

  • Kilde: Udenrigsministeriet

Opløsning og menneskerettighedskrænkelser

Hvis en delstat, region eller selvstyreregion ønsker at løsrive sig fra deres moderland, har de reelt tre muligheder, fortæller Nina Caspersen.

- Første mulighed er, at Spanien skulle gå i opløsning, som for eksempel Sovjetunionen eller Jugoslavien. Men det ser det selvfølgelig ikke ud til, at det er ved at ske.

- Den anden mulighed ville være, hvis der er så alvorlige menneskerettighedskrænkelser, at Spanien så at sige mister retten til at regere i Catalonien. Det var det argument, der blev brugt, da Kosovo blev anerkendt. Men der skal mere til end politibrutalitet, selvom det har givet løsrivelsesbevægelse et argument, som de ikke havde før, fortæller hun.

Et af folkerettens grundprincipper er at sikre, at borgernes menneskerettigheder beskyttes - herunder deres ret til selvbestemmelse.

Men oprindeligt er retten til selvbestemmelse tiltænkt mennesker, der lever i for eksempel kolonier - og ikke selvstyreregioner som Catalonien. Derfor er retten til selvbestemmelse heller ikke én, catalonierne kan bruge til ret meget, fortæller Frederik Harhoff, som er ekspert i folkeret og tilknyttet Forsvarsakademiet.

- De kan godt påberåbe sig retten til selvbestemmelse, men den gælder ikke for dem. Den ret, som der i flere konventioner og som også i FN-pagten, er fastslået til selvbestemmelse, den gælder for folk, og hvordan, man skal definere folk, er noget vi har diskuteret, siden FN-pagten blev vedtaget i 1945.

- Folk er et begreb, som man egentlig havde i tankerne, da man diskuterede kolonier, altså de koloniserede områder i Afrika. Det kunne også være nogle af de indianske stammer i USA, som fik en betegnelse ”nations”, altså nationer, siger Frederik Harhoff.

Enighed er vejen til selvstændighed

Retten til selvbestemmelse giver altså ikke automatisk en del af et område, som for eksempel Catalonien eller Baskerlandet, ret til at løsrive sig fra moderlandet - ligesom den heller ikke forbyder det.

- Konsekvensen af det er, at det er op til forhandling mellem den del af landet, der ønsker at løsrive sig, og så regeringen i hovedstaden til at finde en fredsommelig løsning, fortæller Frederik Harhoff.

Det er professor Nina Caspersen for York Universitet enig i - den tredje og sidste mulighed for løsrivelse er enighed.

- Den tredje mulighed er, hvis Catalonien og den spanske regering bliver enige om løsrivelse, som det skete da for eksempel Sydsudan, Eritrea og Montenegro blev uafhængige, fortæller Nina Caspersen.

Det var netop enighed mellem det britiske parlament og Skotland, der gjorde, at skotterne i 2014 kunne afholde en folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien.

Indtil en sådan enighed bliver en realitet, har folkeafstemninger, som den Catalonien gennemførte den 1. oktober, ingen reel funktion, fortæller Nina Caspersen.

- Det betyder noget, hvis det allerede er accepteret, at Catalonien har ret til selvstændighed – altså hvis Spanien accepterede det, så ville folkeafstemningen være afgørende. Så ville det ikke være nok, hvis politikerne blev enige om en løsrivelse. Der skulle også være en folkelig opbakning.

I aften klokken 18 vil den catalanske selvstyrepræsident, Carles Puigdemont, komme med en erklæring om Cataloniens fremtid. Vi følger udviklingen her på dr.dk.