30 året for massakren på Tianamen-pladsen: Her er 10 begivenheder, der ændrede historien

Kina har slettet massakren fra sine historiebøger, men når de glemmer, så husker vi.

Mandagsdemonstrationer mod Berlinmuren var folkeligt forankret, og det var ikke bare partisoldater, men den almindelige borger, der var på gaden mandag efter mandag. Det gjorde en forskel, siger professor Lasse Lindekilde. (Foto: Stringer . © Scanpix)

Hvad der startede som en mindre studenterprotest i foråret 1989, endte med at blive en historisk sultestrejke og senere blodbad på Den Himmelske Fredsplads i Beijing.

Det, måske, mest berømte foto fra demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads, da en mand stopper en konvoj af tanks den 4. juni 1989.

Det var de studerende, som protesterede og forlangte mere frihed og mindre censur fra det kommunistiske regeringsparti.

Det kinesiske Røde Kors anslår, at 2.600 blev dræbt og op mod 10.000 sårede, da 27. division af Folkets Befrielseshær med anvendelsen af panserkøretøjer og automatvåben knuste oprøret og genetablerede status quo i hovedstaden.

Vi har allieret os med Lasse Lindekilde, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til bogen 'Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser', for at se tilbage på andre nedslag i historien, hvor en person eller en gruppe har været med til at ændre historiens kurs.

1

Emmeline Pankhurst 1858 - 1928

I 1999 blev hun af Times kåret til en af 1900-tallets mest betydningsfulde personer. (Wikipedia commons)

Kvinden bag kvindebevægelsen - Sufragetterne - der kæmpede for stemmeretten til kvinder i England. I 1918 lykkedes det at give kvinder over 30 år stemmeret, mens kvinder først 10 år senere - i 1928 - blev sidestillet med mænd, der havde stemmeret fra de fyldte 21 år.

Sufragetterne blev startskuddet til lignende kvinderettighedsbevægelser i en række andre lande, der fulgte efter med stemmeret i de efterfølgende år.

Til en start var det fredelige demonstrationer, men Emmeline Pankhurst var også fortaler for civil ulydighed, og det kom blandt andet til udtryk ved sitdownstrejke.

Emmeline Pankhurst og Sufragette-bevægelsen har haft kæmpe betydning for indrettelsen af vores demokrati, vurderer Lasse Lindekilde.

2

Mahatma Gandhi 1869 - 1948

Mahatma Gandhi var en spirituel leder og kæmpede for Indiens selvstændighed. (© Central Press/Getty Images)

Gandhi stillede sig i spidsen for kampen mod det britiske kolonistyre i Indien. En voldsom prisstigning på salt førte til en organiseret march igennem Indien ud til kysten, hvor Gandhi selv indsamlede salt.

Det blev startskuddet til oprøret mod det indiske kolonistyre. Gandhi var helt central for overgangen til den styreform, man har i Indien i dag.

Han inkarnerede i høj grad den fredelige vedvarende protest, hvor volden blev mødt med passivitet og ikke-vold, og som var med til at udskamme det britiske styre, da billederne af fredelige demonstranter, der helt forsvarsløse blev slået ned, gik verden rundt. Den protestform inkarnerede han i høj grad, siger professor Lasse Lindekilde.

3

Nelson Mandela 1918 - 2013

Nelson Mandela på dagen, hvor han bliver indsat som præsident. Inden da havde han siddet 27 år i fængsel.

Det er svært at komme uden om anti-apartheid-protesterne, der blev forankret i Sydafrika med Nelson Mandela i front fra 1950erne og frem, men som jo også var en international bevægelse, der havde sympati- og solidaritetsbevægelser over hele kloden.

Det kom til at handle om sorte og sortes rettigheder i andre samfund og samfundstyper, som ikke var apartheid-styrede, men erklærede demokratier, hvor de sorte alligevel havde miserable forhold.

Mandelas frihedskamp blev symbolsk for sorte mange andre steder, som brugte den til at påpege de urimeligheder, der også var andre steder i verden.

Omvendt var det også en solidaritetsbevægelse, måske endda den første af det omfang, hvor folk kom sammen på tværs af politiske skel i vesten, for eksempel i kampen mod apartheid, fortæller Lasse Lindekilde.

4

Martin Luther King 1929 - 1968

Martin Luther King holdt sin berømte "I have a Dream"-tale under marchen i 1963. (© creative commons)

Martin Luther King kunne tale et sprog, som ikke bare var for de sorte i Syd, men også de velstillede og mere liberale og frisindede i Nord. Han formåede i sin retorik at forbinde en kristen kulturarv og et moderne rettighedssprog på en måde, som ramte rigtigt bredt, siger Lasse Lindekilde.

Han mobiliserede folk med sine taler, og i 1963 marcherede omkring 250.000 mennesker mod Washington for frihed og jobs. Det var også her, Martin Luther King holdt sin måske mest berømte tale, hvor han siger:

- I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character (Jeg drømmer om, at mine fire børn en dag vil bo i en nation, hvor de ikke vil blive bedømt på deres hudfarve men på deres karaktertræk, red.).

5

Vietnam-bevægelsen 1964 - 1973

Et af de makabre billeder fra Vietnam-krigen er dette af den nøgne pige, som blev døbt 'napalm-pigen'.

Med Vietnambevægelsen så vi – sammen med apartheid-bevægelsen – for første gang en verdensomspændende form for solidaritetsbevægelse.

Bevægelsen havde sin rod i USA, men den spredte sig derfra i midt 60'erne og ind i 70'erne, over hele verden, og den blev også meget fremtrædende i Danmark.

Det er svært at se på krigsengagementet i USA uden at give Vietnam-bevægelsen og det interne hjemlige pres, det førte med sig, en del af æren for, at USA endte med at trække sig ud.

Omkostningerne i forhold til opbakningen i befolkningen blev for stor. De makabre billeder fra Vietnam, der gik verden rundt, skabte en solidaritet, man kunne lukrere på, men det var også en bevægelse, som med sine metoder skabte sig modstandere.

6

Protesterne på Den Himmelske Fredsplads 1989

Den Himmelske Fredsplads på en rolig dag i 1988. Selv samme jord skulle året efter flyde med blodet fra studerende og soldater.

Det var et studenteroprør og en spirende optimisme, en tro på at tingene kunne blive anderledes, som så sluttede meget brat den 4. juni 1989.

Det her var et klokkeklart eksempel på, at regimet formåede at tryne et oprør fuldstændigt, og som sidenhen har sat sig så hårdt på magten, at det styrer enhver form for kommunikation og historieskrivning på en måde, så noget kan skrives helt ud af historiebøgerne.

Der findes ingen form for markering på pladsen overhovedet af det skete, hvilket er meget sigende. Det er et eksempel på, at betydningsfulde protester også indimellem kan være selve forsøget.

De borgerrettighedsforkæmpere, der dog er i Kina, de refererer til dagen, og for dem, tror jeg stadigvæk, at det, der skete i 1989, havde stor betydning og var en episode, hvor man kunne bruge mobiliseringen, selv om den almindelige kineser måske ikke kender til det, siger professor og forfatter Lasse Lindekilde.

7

Protesterne mod Irak-krigen 2003

Danmark havde godt 9.600 soldater udsendt i Irakkrigen, der varede fra 2003 - 2011. Her døde otte og 19 blev såret. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Den 15. februar 2003 var der massive demonstrationer verden over. Det var første gang, man så den her internationale koordinering, som man også ser med klimademonstrationer i dag, hvor de sker simultant på verdensplan.

Det var skelsættende, men det havde ingen effekt som sådan. Tyngden af de demonstrationer tror jeg dog har lagt et betydeligt pres på nogle landes beslutning om ikke at gå med i den koalition, der gik ind i Irak, siger Lasse Lindekilde.

Der var protester i over 600 byer, og det anslås af BBC, at der var mellem seks og syv millioner demonstranter på gaden verden over i protest mod krigen i Irak.

8

Khaled Saeed og Mohammed Bouazizi 2010-2011

En demonstrant med billeder af Khaled Saeed og Mohammed Bouazizi 6. juni 2011. Khaled Saeed blev slået til døde af politiet, og Mohammed Bouazizi brændte sig selv ihjel. (Foto: AMR ABDALLAH DALSH © Scanpix)

To unge mænds død blev startskuddet til det, vi kalder det arabiske forår. Sammen blev de ansigterne på forandringerne i Mellemøsten og det nordlige Afrika i de år.

Den 28-årige Khaled Saeed blev i juni 2010 dræbt af det egyptiske sikkerhedspoliti, og billederne af ham gik verden rundt. Det førte til en Facebook-side ved navn ”We are all Khaled Saeed”, som gik viralt og afstedkom massive protester, som førte til den egyptiske revolution.

Khaled Saeed er igen et eksempel på myndighedernes forsøg på at tryne en protest. Man taler i litteraturen om backfire-mekanismer. Der er en tendens til, at for meget undertrykkelse kan få folket til at vende sig mod styret, siger Lasse Lindekilde.

Senere på året satte den 26-årige tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi i december 2010 ild til sig selv i byen Sidi Bou Said, der ligger syd for hovedstaden Tunis. Det skete, efter at politiet havde beslaglagt hans varer, fordi han ikke havde en tilladelse til at sælge frugt og grønt på gaden.

Allerede dagen efter gik demonstranter på gaden i protest mod usle leveforhold, undertrykkelse og manglende muligheder for unge. Protesterne førte til afsættelsen af landets enerådige præsident gennem 24 år, Ben Ali. Mohamed Bouazizi døde den 4. januar 2011 af sine kvæstelser.

9

Occupy Wall Street 2011

En demonstrant på 1-års dagen for bevægelsen 'Occupy Wall Street'. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)

Protesterne mod finanskrisen og finanssektoren i 2011.

Det blev en genfødsel af pladsbesættelsen som en demonstrationsform, som er interessant i New York med Occupy Wall Street, hvor protesterne tog den form, og man forsøgte at skabe ”drømmen” på pladsen.

Pladsbesættelserne varede i flere uger og førte til selvorganiserede samfund, hvor folk boede der, og der gjaldt en særlig form for tolerance og en særlig form for medbestemmelse.

Man satte sig ned i rundkreds og besluttede sig for, hvad man skulle gøre, og hvad man skulle mene. På den måde blev det i det små et forsøg på at vise, hvad det var, man gerne ville, og hvad man kæmpede for, fortæller Lasse Lindekilde.

10

I dag - Greta Thunberg

Svenske Greta Thunberg, der holder tale i Wien den 28. maj i år. (Foto: ALEX HALADA © Scanpix)

Der er noget meget fint og smukt over hendes protestform med skiltet foran Riksdagen i Sverige, som har været svær at komme udenom. Og så taler hun på den kommende generations vegne. Hun er et ungt menneske, som forsøger at råbe de etablerede, gråhårede mænd op.

Det virker rent, ærligt og meget tiltalende for mange mennesker.

Der var også folk, der protesterede for klimaet før Greta Thunberg, men hun har ramt en nerve, og er blevet et symbol. Hun er blevet et ikon og et symbol på klimauretfærdigheden, og der har hun haft enorm betydning.

Hun er et godt eksempel på, at man med fredelige midler og tålmodighed godt kan få mennesker i tale, siger professor og forfatter Lasse Lindekilde.

Præcisering: Artiklen er den 11. juni blevet opdateret med mere præcise formuleringer om Khaled Saeed og Mohamed Bouazizi, så det tydeligt fremgår, at de kom fra henholdsvis Egypten og Tunesien.

Facebook
Twitter