300.000 kroner for en brud: Det er blevet dyrt at finde en kone i Kina

Det mest folkerige land i verden mangler 60 millioner kvinder, og det har fået prisen for en brud til at skyde i vejret.

Der er stor mangel på kinesiske kvinder, og det har fået mændene og deres familier til lommerne for at finde en brud. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Det er både svært og dyrt at finde en kone, hvis du er en kinesisk mand.

Den såkaldte brudepris, der er et tilskud, som en brudgom og hans forældre ventes at betale bruden inden brylluppet, ligger nu mange steder i Kina på flere hundredtusinder kroner. Og det er et niveau, som er meget langt fra de 2-3.000 kroner, den gennemsnitligt lå på for knap 10 år siden, skriver The Economist.

Fakta om etbarnspolitikken i Kina
  • Indført i 1979
  • Formålet var at kontrollere den hurtige befolkningstilvækst, der blev anset for en hindring for den økonomiske vækst i landet
  • Det har været lovligt for etniske minoriteter og folk på landet at få to børn, hvis den førstefødte var en pige
  • Afskaffet i 2015
  • Ifølge de kinesiske myndigheder har etbarnspolitikken begrænset befolkningen med 400 millioner mennesker. Kritikere mener, at kineserne havde fået færre børn af sig selv – i takt med, at de blev rigere og bedre uddannet

En af forklaringerne på, at tilskuddet er steget, er Kinas mangel på kvinder.

Det er en mangel, der blandt andet skyldes, at Kina i 1979 indførte en et-barnspolitik, vurderer seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier Cecilia Milwertz. Da lovgivningen fik sit greb i familien, ønskede familierne, at deres eneste barn blev en dreng.

Stor diskrimination mod piger

Etbarnspolitikken blev sløjfet i 2015, men skævheden mellem kønnene er langt fra forsvundet. I Kina er der tradition for, at bruden passer på svigerforældrene, når de bliver gamle. På den måde bliver kvinderne en del af svigerfamilien og flytter væk fra deres egen familie. Og det er en af grundene til, at familier foretrækker drengebørn.

- Der hersker en kultur i Kina, hvor mange foretrækker at få drengebørn, blandt andet fordi de kan føre familien videre, siger Cecilia Milwertz.

Det er den kultur, der ifølge Cecilia Milwertz afspejler sig i brudeprisernes himmelflugt, fordi efterspørgslen på gifteklare kvinder er større end udbuddet.

I Kina har man et navn for de ugifte mænd over 30 år. ’Shengnan’, kalder man dem, og direkte oversat betyder det ’mænd tilovers’. Og dem er der altså blevet flere af som følge af etbarnspolitikken.

Men ifølge Cecilia Milwertz har den stramme befolkningskontrol også været med til at fordre en enorm diskrimination mod piger.

- Et større problem rent menneskeligt er alle de piger, som er blevet dræbt, mens de var fostre, eller efterladt, da de blev født, og så al den tvang, der har været rettet mod gravide kvinder, som blev tvunget til at abortere, hvis de ventede barn nummer to, siger hun.

Kvinderne udnytter situationen

Når brudeprisen er stadigt stigende, skyldes det også, at de mange giftemodne mænd overbyder hinanden i jagten på en brud, fordi der nu er flere mænd om buddet, fortæller Cecilia Milwertz.

Hun fortæller, at det er velkendt, at en metode til social mobilitet for de kinesiske kvinder er, at de gifter sig længere op i den sociale pyramide. Derfor er det vigtigt for singlemanden og hans familie, at de ikke fremstår fattige. Og her kan en stor brudepris være en måde at vise det på.

- Derfor er opbygningen af en vis kapital til en ung mand i form af bolig, bil og tilskud til bruden ikke kun et problem for den enkelte mand.Det er et foretagende, som hele familien bliver engageret i, så han kan skaffe en hustru og dermed føre familien videre, siger Cecilia Milwertz.

Det betyder, at mange familier må bruge årevis på at spare op, så de kan følge med de stigende brudepriser.

- Det er ikke for groft at sige, at de kinesiske kvinder udnytter det, siger hun.

Skilte med personlige profiler af singler, som håber på at finde en hustru. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Tager tid at genoprette balancen

Den skæve balance mellem giftemodne kvinder og mænd er et problem, som politikerne og befolkningen i Kina ifølge Cecilia Milwertz tager alvorligt.

Siden etbarnspolitikken blev indført i 1979 har myndighederne løbende lempet reglerne, så det var muligt for nogle at få barn nummer to. Blandt andet for at imødekomme mange familiers ønske om at få minimum én dreng.

Myndighedernes fokus – og senere opløsning af etbarnspolitikken i 2015 – har da også sat sig i fødselsraterne. Men der er langt igen, før skævvridningen udviskes fuldstændigt.

- Det bliver set som et politisk problem, fordi det kan være farligt at have unge mænd, som ikke kan etablere sig med familier – og ligesom hænger løst uden forpligtelser, fortæller Cecilia Milwertz.

Se mere om etbarnspolitikkens konsekvenser i "Horisont: Kinas Knuste Familier" klokken 21.55 på DR1.