4 omstridte reformer skaber uro i Polen

På fjerde dag er der demonstrationer mod den polske regering, som anklages for at angribe demokratiet.

Utilfredsheden med Polen nationalkonservative regering vokser i dele af befolkningen. (Foto: Janek Skarzynski © Scanpix)

Polen er på fjerde dag ramt af en omfattende politisk krise, hvor oppositionspolitikere og tusinder af demonstranter anklager landets regering for at indskrænke borgernes demokratiske rettigheder.

Det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) fik ved et valg i oktober 2015 absolut flertal i Polens parlament. Siden har partiet stået bag en lang række reformer.

PiS har øget statens udgifter til velfærd og nyder fortsat stor popularitet i den polske befolkning - især blandt personer med lav indkomst, som bor uden for de store byer, skriver nyhedsbureauet AP. Men andre tiltag har givet Polen hård kritik fra blandt andet EU - og nu har regeringens modstandere tilsyneladende fået nok.

Her er et overblik over fire omstridte reformer, som den polske regering står bag:

Færre journalister i parlamentet

Spændingerne stiger i Polen. En demonstrant sammenligner her PiS' partileder, Jaroslaw Kaczynski, med Hitler. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)

Den aktuelle krise i Polen begyndte fredag i sidste uge. Oppositionspolitikere blokerede parlamentssalen og tusinder gik på gaden i Warszawa i protest mod regeringens planer om at indskrænke journalisters adgang til parlamentet.

Fra 1. januar er det ifølge regeringens forslag kun et begrænset antal journalister, der skal have adgang til parlamentet. Kameraer forbydes i parlamentet, og kun fem udvalgte tv-stationer skal have adgang til at optage fra debatter.

Det er ikke første gang, at PiS anklages for at ville begrænse mediernes frihed i landet. Det samme var tilfældet i januar, da partiet vedtog en lov, som gav regeringen direkte kontrol over Polens statslige medier.

Stækket forfatningsdomstol

Demonstranter tog i går opstilling ved Polens forfatningsdomstol i Krakow. (Foto: MARCIN OBARA © Scanpix)

Et af de første punkter på PiS-regeringens to-do liste var en lovændring om Polens forfatningsdomstol. Og allerede i december sidste år kunne Polens præsident underskrive loven.

Ændringerne betyder blandt andet, at forfatningsdomstolens afgørelser skal træffes med mindst to tredjedels flertal i stedet for halvdelen af stemmerne. Samtidig skal 13 af de i alt 15 dommere ved forfatningsdomstolen være til stede i de mest principielle sager. Tidligere var det nok, hvis kun ni mødte op.

Regeringen har også benyttet sig af en kontroversiel procedure til på egen hånd at indsætte fem dommere, samt gennemtrumfet, at forfatningsdomstolen skal behandle sager i kronologisk rækkefølge.

Kritikere siger, at alle de nye regler er designet til at forhindre forfatningsdomstolen i at føre kontrol med - og i sidste ende bremse - lovforslag fra regeringen. Lovændringen har fået EU-Kommissionen til at advare Polen om konsekvenser, hvis man ikke sikrer domstolens uafhængighed.

Indtil videre har Polen dog afvist Kommissionens forslag til ændringer af lovteksten, mens man allerede har oplevet, at regeringsudnævnte dommere har lagt sig syge og dermed forhindret forfatningsdomstolen i at træffe beslutninger. På samme måde har regeringen undladt at trykke domstolens afgørelser i et officielt tidsskrift, der svarer til Statstidende i Danmark - og så gælder de ikke.

Mindre forsamlingsfrihed

Lov- og Retfærdighedspartiets leder, Jaroslaw Kaczynski, kysser regeringsleder Beata Szydlo på hånden under et optog i sidste uge for at markere 35-års dagen for krigsretstilstanden i Polen i 1981. (Foto: Janek Skarzynski © Scanpix)

Sideløbende med striden om journalisters adgang til parlamentet, har regeringen været under beskydning for en ny lov, som vil indskrænke polakkernes forsamlingsfrihed.

I sidste uge fjernede PiS de mest kontroversielle dele af loven, men teksten giver stadig myndighederne mulighed for at prioritere forsamlinger af "national betydning" - for eksempel fejring af mærkedage - over demonstrationer og andre optog. Hidtil har princippet været først-til-mølle.

Samtidig øger man beføjelserne for at beskytte forsamlinger af national betydning mod moddemonstrationer, skriver Voice of America.

Loven mangler stadig en underskrift fra den polske præsident, Andrzej Duda, som har en fortid i PiS, før den er gældende.

Abortlov stemt ned

Forslaget om en ændring af Polens lov om abort udløste store protester. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

I modsætning til mange af sine andre reformer måtte PiS i oktober i år opgive at få vedtaget en stramning af Polens abortlov, som i forvejen er en af de strengeste i Europa.

Ifølge lovforslaget - som PiS ikke selv stod bag, men oprindeligt støttede - skulle abort udelukkende være lovlig, hvis graviditeten truede kvindens liv. Men efter meget omfattende demonstrationer i flere polske byer endte det polske parlament - hvor der tidligere var opbakning - med at forkaste ændringen med overvældende flertal.

PiS' magtfulde partiformand, Jarosław Kaczyński, lovede dog, at partiet, der definerer sig selv som katolsk, "fortsat vil beskytte livet".