40 år efter Irans revolution: 'Alle havde regnet med, det ville føre til demokrati'

Den iranske revolution har budt på konservatisme, færre kvinderettigheder og uvenskab med Vesten.

Iranere fejrer mandag 40-årsdagen for Den Islamiske Revolution over hele landet. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Scanpix)

I dag markerer Iran 40-årsdagen for Den Islamiske Revolution i 1979.

Det var her, at den shiamuslimske Ayatollah Ruhollah Khomeini og den folkelige oprørsbevægelse fik væltet den daværende shah, der styrede landet - og det var her, at Iran gik fra at være et monarki med stærke forbindelser til Vesten til en islamisk republik.

Det vendte op og ned på Iran på en række områder.

1. Vogternes Råd: Gud har vetoret

Iranske politikere sammen med medlem af Vogternes Råd. (Foto: RAHEB HOMAVANDI © Scanpix)

Revolutionen satte punktum for tusinder af år med monarki og skabte et nyt politisk system, som endnu ikke er set andre steder i verden, forklarer lektor ved Københavns Universitet og Iran-ekspert Rasmus Christian Elling.

For selvom iranerne stemmer på kandidater til deres eget folketing, skal det godkendes af det, der hedder Vogternes Råd, der består af eksperter i islamisk lov.

De skal vurdere, om nye lovforslag er i overensstemmelse med islam.

- I praksis bruger den øverste leder, Ayatollahen, det til at lægge sin egen vilje over det politiske landskab og stoppe ethvert forsøg på politiske reformer, siger Rasmus Christian Elling og tilføjer, at rigtig mange iranere i dag er imod systemet.

- Det kan vi se på alle de demonstrationer, der er mod magthaverne, og de mange iranere, der flygter fra landet.

2. Hijab til kvinderne

'Kvindebevægelsen eksisterer i Iran', forklarer Iran-ekspert Rasmus Christian Elling. De gør alt, hvad de kan, for at skubbe magthaverne i en mere progressiv retning, og de har tilkæmpet sig mange rettigheder, siger han. (Foto: Atta Kenare © Scanpix)

Kvinder blev pålagt at gå med hijab, og det blev væsentligt sværere at blive skilt fra sin mand og opnå forældremyndighed over børnene, da præstestyret kom til magten. Samtidig blev der indført regler, der gjorde det muligt for mænd at have flere koner.

Kvinderne havde selv været med til at stemme den nye islamiske republik ind - derfor følte mange sig snydt, da præstestyret få år efter revolutionen begyndte at indskrænke deres rettigheder, forklarer Rasmus Christian Elling.

- Der var ikke nogen, der havde regnet med, at den islamiske revolution ville føre til et teokratisk styre, hvor gamle, konservative mullaer bestemmer det hele. Alle havde regnet med, det ville føre til demokrati.

Han tilføjer dog, at kvinder i Iran siden 1960'erne har beholdt deres stemmeret og i dag er langt mere veluddannede, da de har haft fri adgang til uddannelse.

Derfor er de meget bevidste omkring den systematiske kvindeundertrykkelse, der hersker i landet, og der foregår et stille kvindeoprør, forklarer Rasmus Christian Elling.

For eksempel har kvinder kæmpet sig til at kunne fungere som advokater og dommere - noget, der var før kun var forbeholdt mænd.

- Ved at give kvinderne uddannelse, har det iranske styre skabt sin egen fjende. Kvinder skriver læserbreve, laver underskriftindsamlinger, og de gør, alt hvad de kan for at skubbe magthaverne i en mere progressiv retning, siger Rasmus Christian Elling.

3. Et anstrengt forhold til Vesten

Muren til den tidligere amerikanske ambassade i Teheran med anti-amerikansk graffiti. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN © Scanpix)

Iran var Vestens bedste ven i Mellemøsten før revolutionen, forklarer Rasmus Christian Elling.

Intet land købte flere våben af USA, der blandt andet brugte Iran til at bekæmpe kommunismen i resten af regionen.

Men det nye præstestyre mente ikke, at vestlig kapitalisme kunne forenes med islam.

- Det var både storpolitisk og kulturelt. Kapitalisme stemte ikke overens med islamiske værdier - og det gjorde løssluppen popmusik og amerikanske film heller ikke, forklarer Rasmus Christian Elling.

Revolutionen førte til, at Iran begyndte at se USA som fjenden - og den mentalitet er i dag ved at sprede sig til befolkningen, siger Rasmus Christian Elling.

Det sker især efter udfaldet af den omdiskuterede atomaftale, hvor Iran skulle afvikle deres atomprogram mod, at USA opgav stramme økonomiske sanktioner mod landet.

Da USA valgte at træde ud af aftalen, opfattede iranerne det som et forsøg på at holde landet fra at blive genintegreret i verdenssamfundet, fortæller Rasmus Christian Elling.

- Der er en stigende nationalisme i landet i dag, hvor folk, der ellers ikke er glade for den iranske regering, føler, de bliver nødt til at støtte kampen mod de uretfærdige sanktioner fra USA.

Facebook
Twitter