40 procent af danskerne vil hæve forsvarsbudgettet

40 procent af de adspurgte danskere er enige med USA's præsident, Donald Trump, og vil bruge to procent af BNP på militær. 27 procent er imod.

Danmark bør bruge væsentligt flere penge på forsvar, mener 40 procent af de adspurgte i en undersøgelse, Epinion har lavet for DR. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Danmark bruger for få penge på forsvar og bør overholde Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på militær.

Det mener 40 procent af de adspurgte danskere i en ny undersøgelse, som Epinion har udarbejdet for DR.

Det viser undersøgelsen
  • 1.069 repræsentativt udvalgte danskere blev spurgt: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? I Danmark bør vi øge udgifterne til forsvaret til 2 % af BNP, som NATO-landene har forpligtet sig til.
  • 16 procent var helt enige, 24 procent var overvejende enige, 22 procent var hverken enige eller uenige, 13 procent var overvejende uenige, 14 procent var helt uenige, 10 procent svarede "ved ikke", og 2 procent ønskede ikke at svare.
  • Flere mænd end kvinder var enige, og flere kvinder end mænd var i tvivl. Jo ældre de adspurgte var, jo hellere ville de investere i forsvar. Blå vælgere var mere ivrige for at nå Natos to procent end røde vælgere.
    Kilde: Epinion for DR

Her er 40 procent helt eller overvejende enige i, at Danmarks forsvarsudgifter skal op på to procent af BNP fra de nuværende 1,2 procent.

Venstre vil ikke bruge flere penge

Forsvarsordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er glade for resultatet, men har ikke planer om at finde flere penge til militær.

I forvejen er der med det nyeste forsvarsforlig tilført 12,8 milliarder kroner frem til 2023, som vil bringe forsvarets andel af BNP op på 1,3 procent.

- Jeg er glad for, at 40 procent synes, det er en god ide, for det har været svært at fastholde forsvars- og sikkerhedspolitikken på den politiske dagsorden, siger Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen.

Alligevel vil han ikke love at gøre, som de 40 procent ønsker.

- Vi tager det med i vores overvejelser. Men det må være sådan, at vi ikke skal bruge flere ressourcer, end de udfordringer vi umiddelbart kan se. Nu har vi lavet et forsvarsforlig, som efter Venstres mening imødegår de umiddelbare udfordringer, siger han.

S: Vi skal bruge det nødvendige

Dansk Folkeparti havde gerne haft flere reserveenheder af værnepligtige med i forsvarsforliget, men partiet mener ligesom Venstre, at Danmark overordnet set bruger penge nok.

- Man er også nødt til at respektere den måde, Forsvaret arbejder på. Der er grænser for, hvor mange penge man kan bruge på en gang for at sige det lige ud, siger forsvarsordfører Marie Krarup.

Hos Socialdemokratiet kalder forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen undersøgelsens resultat "overraskende". Men heller ikke han vil gå ud over forsvarsforliget.

Nato's to procent-målsætning
  • Nato-landene er blevet enige om en målsætning om, at alle lande skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret. Det blev besluttet på et topmøde i Riga i 2006.
  • Da Rusland annekterede Krimhalvøen, blev Nato-medlemmerne enige om at arbejde hen mod at nå målsætningen inden 2024. Det skete på et topmøde i Wales i 2014.
  • USA, som selv bruger næsten 3,6 procent af sit BNP på militær, har presset kraftigt på for at få de øvrige medlemmers forsvarsbudget op.
  • Danmark bruger i år 1,2 procent på forsvar. Med forsvarsforliget når Danmark op på 1,3 procent i 2023 og er dermed blandt 13 alliancemedlemmer, som ikke forventes at nå 2024-deadlinen.
  • Otte lande inklusiv USA forventes ved årets udgang at bruge to procent, imens 15 forventes at nå det inden 2024.

- Danskerne har forstået, at vi er i en ny og mere alvorlig situation. Så er spørgsmålet, om vi skal helt op på to procent. Jeg synes, vi skal spørge os selv, hvad det er, vi har behov for, for at vi kan være trygge i hverdagen. Det har vi sikret med det nye forsvarsforlig, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører.

Danmark når ikke deadline

Det danske forsvarsbudget er aktualiseret op til topmødet i Nato, som begynder i morgen.

Her har den amerikanske præsident, Donald Trump, varslet, at forsvarsalliancens medlemmers vilje til at overholde den fælles målsætning om at bruge to procent af deres bruttonationalprodukter på militær, er hans øverste prioritet.

Før topmødet har han sendt personlige breve til de medlemmer, som ikke forventes at nå målsætningen inden en fælles deadline i 2024, deriblandt Danmark.

Der er dog uenighed mellem Nato-medlemmerne om, hvorvidt man er blevet enige om at arbejde hen imod, eller mindst nå op på, to procent af BNP i 2024.

13 lande forventes ikke at nå deadlinen. Se hvilke i grafikken herunder.