40 ton taleban-hash ødelagt i Afghanistan

Soldater fra i det sydlige Afghanistan fundet og ødelagt 40 ton hash.

Afghanske soldater har sammen med amerikanerne fundet og ødelagt 40 ton taleban-hash. (Foto: © EPA, Scanpix)

Soldater har fundet og ødelagt 40 ton hash i Afghanistans sydlige Kandahar-provins.

De afghanske og amerikanskledede soldater fandt hashen i et laboratorium, mens de ledte efter militante oprørere. Laboratoriet blev også ødelagt ved aktionen.

Af en erklæring fra militæret fremgik det, at der var en klar sammenhæng mellem Taleban og narkohandlen, og at ødelæggelsen af den store mængde hash vil gøre det vanskeligere for oprørsstyrkerne at fortsætte kampen.

Ingen soldater kom noget til under operationen.