400 nordkoreanere arbejder i Polen: EU-parlamentarikere kræver handling

Et dansk flådefartøj er bygget på et polsk værft af blandt andet nordkoreanske arbejdere.

Nordkoreanske arbejdere har været med til at bygge den danske flådes nyeste inspektionsfartøj på et skibsværft i Polen.

Som følge af skærpede sanktioner må EU-landene ikke udstede nye arbejdstilladelser til nordkoreanske statsborgere, men der er anslået 400 nordkoreanske arbejdere tilbage i Polen, oplyser landets udenrigsministerium i en mail sendt til DR Fakta.

Europaparlamentariker Jeppe Kofod (S) er forbløffet over, at nordkoreanske arbejdere overhovedet har kunnet tage job på EU's indre marked, og over at "et land som Polen har kunnet acceptere, at der er gået tvangsarbejdere rundt".

Han vil nu have Europa-Kommissionen til at kortlægge, hvor mange nordkoreanere der fortsat arbejder i EU-landene.

- At det overhovedet kan foregå - eller er foregået - er et svigt. Og det er selvfølgelig også noget, som Europa-Kommissionen må tage op med Polens regering, siger Jeppe Kofod.

Nordkoreanske tvangsarbejdere

  • Ifølge FN arbejder mellem 50.000 og 100.000 nordkoreanere i udlandet.

  • Det tjener styret op til anslået 14 milliarder kroner på om året.

  • Arbejdet foregår ifølge forskningsrapporter og FN under tvang. Arbejderne fratages deres pas, overvåges og har urimelige arbejdsvilkår.

Skærpede sanktioner

Da FN's Sikkerhedsråd i august besluttede at sætte en stopper for nye arbejdstilladelser til nordkoreanere, blev det begrundet med bekymring over, at de nordkoreanske arbejdere sender penge tilbage til styret i deres hjemland.

Penge, som FN's Sikkerhedsråd frygter, går "til at støtte landets atomprogram og ballistiske missilprogram".

Jeppe Kofod så gerne, at Polen inddrog de arbejdstilladelser, der allerede er givet.

- Sanktionerne skal gennemføres så hurtigt som muligt. Det er helt grotesk både menneskeligt og politisk, at nordkoreanske arbejdere i Europa sender penge hjem til Nordkorea, selv om vi har sanktioneret regimet. Det skal stoppes, siger han.

For den danske europaparlamentariker bliver næste skridt at kontakte EU's udenrigschef, Federica Mogherini, for at få hende til at skride til handling over for de EU-lande, der har nordkoreanske arbejdere.

- Hun må om nogen også tage ansvar for, at Europa ikke er med til indirekte at støtte udviklingen af missiler og atomprogrammet i Nordkorea, siger han.

Kritik af regeringens reaktion

Hans partifælle, europaparlamentarikeren Christel Schaldemose (S), vil også have Europa-Kommissionen på banen.

- Kommissionen skal se nærmere på, om Polen har overholdt EU's regler, for det er da utroligt, hvis vi har regler, der tillader slavelignende tvangsarbejde i Europa, siger hun.

- Hvis Polen ikke har overholdt reglerne, skal der gribes ind.

Hun opfordrer samtidig den danske regering til at tage fat i Polens regering.

- Det vil være på sin plads, hvis den danske forsvarsminister (Claus Hjort Frederiksen (V), red.) og regering valgte at reagere over for Polen. De virker ikke specielt optagede af at handle og af at gøre noget for at sikre, at denne praksis stoppes, siger hun.

DF: Sikkerhedspolitik må trumfe udbudsregler

Europaparlamentariker Anders Vistisen (DF) er enig i, at der skal komme en reaktion, men han mener ikke, at det er Europa-Kommissionen, der skal håndtere sagen med de nordkoreanske arbejdere.

- Når man laver en aftale i ét forum - som her i forhold til sanktionerne i FN - så er det også meget fornuftigt, at det er der, man følger op, siger han.

Hos Dansk Folkeparti vil man ifølge Anders Vistisen helst ikke give Europa-Kommissionen en undskyldning for at blande sig i medlemslandenes indvandringspolitik, og partiet er også principielt imod at blande sig i, hvordan andre lande tiltrækker arbejdskraft.

- Men der er ingen tvivl om, at det er godt, at der kommet sanktioner mod at udstede arbejdstilladelser til de nordkoreanske arbejdere. Og Polen bør også have en interesse i, at sanktionerne mod Nordkorea bliver effektive, siger han.

Anders Vistisen ser desuden sagen som et skoleeksempel på, at sikkerhedspolitiske hensyn skal trumfe EU's udbudsregler.

Han mener, at byggeriet af det danske flådefartøj med fordel kunne være foregået på et skibsværft i Danmark.

- Der bliver navigeret for meget efter prisen og for lidt efter sikkerhed. Med så følsomme sager må vi håndplukke dem, der skal stå for arbejdet, også selv om vi så må gå på kompromis med det udbudsretslige, siger Anders Vistisen.

Facebook
Twitter