Emasoh-missionen blev født ud af uroligheder i og omkring sejladsen gennem Hormuzstrædet sidste år og i år. Efter amerikanske sanktioner mod Irans olieeksport blev seks olietankere ramt af eksplosioner. USA beskylder Iran for at stå bag.

I juni sidste år skød Iran en amerikansk drone ned over Hormuzstrædet. Ifølge USA befandt den sig over internationalt farvand. Ifølge Iran befandt den sig over iransk territorium.

- Det er klart, at vi er i et område, hvor der er spændinger, og hvor der også kan komme spændinger hurtigt igen. Nu har vi heldigvis qua vores mission hernede haft succes med at deeskalere situationen – både på det militære og det diplomatiske spor. Det er godt, siger Jeppe Kofod.

- Men vi er i et område, hvor det kan ændre sig meget hurtigt, derfor er det vigtigt, at alle lande, der er optaget af lov og ret og ønsker fri sejlads til søs, bidrager, som Danmark gør, forsætter ministeren.

I januar hævede de danske myndigheder sikringsniveauet i området fra niveau et til niveau to - af i alt tre niveauer.

Forsvarets Efterretningstjeneste fremhæver i deres trusselsvurdering, at det er sandsynligt, at Iran, blandt andet gennem pro-iranske militser, vil opretholde presset på de amerikanske og vestlige styrker i Den Persiske Golf.

- Når man laver en trusselsvurdering, så kigger man på, om dem, man frygter vil angribe en, har systemer og våben, der kan ødelægge ens skibe. Og der er svaret ja, siger Peter Viggo Jakobsen.

På kortet herunder kan du se, hvor og hvornår en række angreb på olietankere skete sidste år:

Ud over Frankrig og Danmark bidrager også Holland, Tyskland, Belgien, Grækenland, Italien og Portugal i den franskledede operation.

- Det er et forsøg på at score nogle store point med en lille indsats, siger Peter Viggo Jakobsen om det danske tilbud af lederskab og fortsætter.

- Det er en operation, vi i forvejen er engagerede i og har et politisk lederskab for.

Emasoh har både et militært og et diplomatisk spor, hvor danske Julie Elisabeth Pruzan-Jørgensen er særlig civil repræsentant. Udenrigsministeren afviser, at tilbuddet om at overtage ledelsen med den militære del handler om at score point.

Denne video, som det iranske præstestyre netop har frigivet, viser, hvordan iranerne foretager militærøvelser i og ved Hormuzstrædet:

- Det er for mig at se danske kerneinteresser og værdier, der er på spil her. Når vi tilbyder os og siger, at vi kan overtage ledelsen, så er det, fordi vi kan se, at missionen har virket. Vi har deeskaleret, og Danmark er en stor grad af årsagen til det grundet vores flotte bidrag, siger Jeppe Kofod.

Ifølge Jeppe Kofod har Danmark indtil videre kun tilbudt at lede missionen fra næste år – det er ikke besluttet eller godkendt af de andre lande.

- Der er stor ros til den danske indsats, derfor tror jeg også, at der vil være opbakning til, at vi kan overtage lederskabet, siger udenrigsministeren.

Peter Viggo Jakobsen understreger, at det er sjældent, at man tilbyder at overtage styringen med en sådan mission uden at være blevet spurgt.

- Da missionen for nuværende er under fransk kommando, har ministeren sandsynligvis været omkring dem. Men han (Jeppe Kofod, red.) siger også bare, at 'vi har tilbudt det', men det må være fordi, der er et hul. Man tilbyder ikke sådan noget uden at være nogenlunde sikker i sin sag, man ser dum ud, hvis der bliver sagt 'nej tak'.

Det var Frankrig, der i starten af året tog initiativ til flådestyrken Emasoh (European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz, red.), da der opstod uenighed om udgangspunktet for en amerikansk ledet operation i farvandet.

Siden har Irans Islamistiske Revolutionsgarde anlagt en ny flådebase langs indsejlingen til Hormuzstrædet fra Golfen. Men de gentagne angreb på olietankere i strædet er stoppet.

- Det er cadeau til Danmark og vores aktive profil at levere fred og sikkerhed ved at opretholde lov og ret, siger Jeppe Kofod.

Fregatten Ivar Huidtfeldt skal efter planen retur til december. Hvis vi tager den hjem til december, hvad har vi så at tilbyde dernede?

- Vi har vores ledelse, og så er det klart, at dansk lederskab vil afhænge af, at andre lande også bidrager med nødvendige kapaciteter. Her har Frankrig, Danmark og Holland gået forrest, og så er det klart, at vi også gerne ser, at andre lande tager et ansvar, som Danmark har gjort.

Indtil videre har Frankrig, Danmark, Belgien og Holland leveret fregatter og krigsskibe til missionen, de resterende lande personel.

Forholdet mellem iranerne og amerikanerne spidsede til i efteråret sidste år, da USA dræbte den iranske generalmajor Qassem Soleimani i et droneangreb. Amerikanerne og briterne er også til stede i Den Persiske Golf i en anden mission.

- Tilstedeværelsen er vigtig for Danmark, fordi det er en mission, der er vigtig for verden. Missionen er især vigtig for vores store, amerikanske allierede og franskmændene. Ved at gå ind og tilbyde lederskab til den her operation, så kan vi score en masse udenrigspolitiske point uden at skulle investere ret mange ressourcer, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han understreger, at han ikke forventer iranske angreb på civile eller militære mål i og omkring strædet før efter det amerikanske præsidentvalg.

- Iran har ingen interesse i at skabe en konfrontation med USA og deres allierede. De håber, at de kan forhandle sig til en bedre aftale med Biden, end de kan med Trump, siger Peter Viggo Jakobsen.