5 grunde til, at Danmark nu tilbyder at gå i front for mission i Hormuzstrædet

Danmark tilbyder at stå i spidsen for Emasoh-missionen i Hormuzstrædet fra næste år.

Jeppe Kofod (S) tilbyder, at Danmark går i front for den europæiske mission, Emasoh, i det uroplagede Hormuzstræde (arkiv). (Foto: NORBERT SCHILLER © Scanpix)

Under et besøg på fregatten Ivar Huitfeldt i den Persiske Golf siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at han agter at sætte Danmark i front for den europæiske mission, Emasoh, i det uroplagede Hormuzstræde.

Men hvorfor skal Danmark lede missionen? DR Nyheder har spurgt en militærforsker og udenrigsministeren selv.

1

Det er økonomisk vigtigt

Forsvarsminister Trine Bramsen sender fregatten Ivar Huitfeldt og de 155 danske soldater afsted til Hormuzstrædet fra Korsør, mandag den 10. august 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hver måned sejler mellem 150 og 170 danskopererede skibe gennem Hormuzstrædet ved indsejlingen til Den Persiske Golf.

Brancheorganisationen Danske Rederier kalder på Twitter Jeppe Kofods initiativ for en "stærk melding".

- Danmark vil som verdens femtestørste søfartsnation ikke lade stå til, når retten til fri sejlads er truet. Derfor stiller vi op sammen med vores europæiske allierede, forklarer Jeppe Kofod.

Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, forklarer, at det ikke bare er dansk søfart, der er godt tjent med missionen. Det er hele verdens økonomi, eftersom en femtedel af verdens olie - eller 19 millioner tønder råolie om dagen - transporteres gennem strædet.

- Hvis konflikten eskalerer dernede igen, og Hormuzstrædet lukker, så vurderer olieanalytikere, at råolie kan komme til at koste op til 250 dollar tønden. Det har den globale økonomi ikke særligt godt af. Hvis vi kan bidrage til, at det ikke sker, så er det en vigtig indsats, siger han.

2

Det er et spørgsmål om sikkerhed

Emasoh-missionen blev født ud af uroligheder i og omkring sejladsen gennem Hormuzstrædet sidste år og i år. Efter amerikanske sanktioner mod Irans olieeksport blev seks olietankere ramt af eksplosioner. USA beskylder Iran for at stå bag.

I juni sidste år skød Iran en amerikansk drone ned over Hormuzstrædet. Ifølge USA befandt den sig over internationalt farvand. Ifølge Iran befandt den sig over iransk territorium.

- Det er klart, at vi er i et område, hvor der er spændinger, og hvor der også kan komme spændinger hurtigt igen. Nu har vi heldigvis qua vores mission hernede haft succes med at deeskalere situationen – både på det militære og det diplomatiske spor. Det er godt, siger Jeppe Kofod.

- Men vi er i et område, hvor det kan ændre sig meget hurtigt, derfor er det vigtigt, at alle lande, der er optaget af lov og ret og ønsker fri sejlads til søs, bidrager, som Danmark gør, forsætter ministeren.

Forsvarets Efterretningstjeneste fremhæver i deres trusselsvurdering, at det er sandsynligt, at Iran, blandt andet gennem pro-iranske militser, vil opretholde presset på de amerikanske og vestlige styrker i Den Persiske Golf.

- Når man laver en trusselsvurdering, så kigger man på, om dem, man frygter vil angribe en, har systemer og våben, der kan ødelægge ens skibe. Og der er svaret ja, siger Peter Viggo Jakobsen.

På kortet herunder kan du se, hvor og hvornår en række angreb på olietankere skete sidste år:

(© dr)

Ud over Frankrig og Danmark bidrager også Holland, Tyskland, Belgien, Grækenland, Italien og Portugal i den franskledede operation.

3

Det er symbolpolitik

- Det er et forsøg på at score nogle store point med en lille indsats, siger Peter Viggo Jakobsen om det danske tilbud af lederskab og fortsætter.

- Det er en operation, vi i forvejen er engagerede i og har et politisk lederskab for.

Emasoh har både et militært og et diplomatisk spor, hvor danske Julie Elisabeth Pruzan-Jørgensen er særlig civil repræsentant. Udenrigsministeren afviser, at tilbuddet om at overtage ledelsen med den militære del handler om at score point.

Denne video, som det iranske præstestyre netop har frigivet, viser, hvordan iranerne foretager militærøvelser i og ved Hormuzstrædet:

- Det er for mig at se danske kerneinteresser og værdier, der er på spil her. Når vi tilbyder os og siger, at vi kan overtage ledelsen, så er det, fordi vi kan se, at missionen har virket. Vi har deeskaleret, og Danmark er en stor grad af årsagen til det grundet vores flotte bidrag, siger Jeppe Kofod.

Mange lande har interesser i Hormuzstrædet - her amerikanske marinesoldater, som overvåger et skib fra den iranske flåde. (Foto: handout © Scanpix)

Ifølge Jeppe Kofod har Danmark indtil videre kun tilbudt at lede missionen fra næste år – det er ikke besluttet eller godkendt af de andre lande.

- Der er stor ros til den danske indsats, derfor tror jeg også, at der vil være opbakning til, at vi kan overtage lederskabet, siger udenrigsministeren.

Peter Viggo Jakobsen understreger, at det er sjældent, at man tilbyder at overtage styringen med en sådan mission uden at være blevet spurgt.

- Da missionen for nuværende er under fransk kommando, har ministeren sandsynligvis været omkring dem. Men han (Jeppe Kofod, red.) siger også bare, at 'vi har tilbudt det', men det må være fordi, der er et hul. Man tilbyder ikke sådan noget uden at være nogenlunde sikker i sin sag, man ser dum ud, hvis der bliver sagt 'nej tak'.

4

Iran opruster i området

Det var Frankrig, der i starten af året tog initiativ til flådestyrken Emasoh (European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz, red.), da der opstod uenighed om udgangspunktet for en amerikansk ledet operation i farvandet.

Siden har Irans Islamistiske Revolutionsgarde anlagt en ny flådebase langs indsejlingen til Hormuzstrædet fra Golfen. Men de gentagne angreb på olietankere i strædet er stoppet.

- Det er cadeau til Danmark og vores aktive profil at levere fred og sikkerhed ved at opretholde lov og ret, siger Jeppe Kofod.

Fregatten Ivar Huidtfeldt skal efter planen retur til december. Hvis vi tager den hjem til december, hvad har vi så at tilbyde dernede?

- Vi har vores ledelse, og så er det klart, at dansk lederskab vil afhænge af, at andre lande også bidrager med nødvendige kapaciteter. Her har Frankrig, Danmark og Holland gået forrest, og så er det klart, at vi også gerne ser, at andre lande tager et ansvar, som Danmark har gjort.

Fregatten Ivar Huitfeldt, der nu opererer i Hormuzstrædet, med 155 danske soldater ombord. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
5

Det er godt for relationen til USA

Forholdet mellem iranerne og amerikanerne spidsede til i efteråret sidste år, da USA dræbte den iranske generalmajor Qassem Soleimani i et droneangreb. Amerikanerne og briterne er også til stede i Den Persiske Golf i en anden mission.

- Tilstedeværelsen er vigtig for Danmark, fordi det er en mission, der er vigtig for verden. Missionen er især vigtig for vores store, amerikanske allierede og franskmændene. Ved at gå ind og tilbyde lederskab til den her operation, så kan vi score en masse udenrigspolitiske point uden at skulle investere ret mange ressourcer, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han understreger, at han ikke forventer iranske angreb på civile eller militære mål i og omkring strædet før efter det amerikanske præsidentvalg.

- Iran har ingen interesse i at skabe en konfrontation med USA og deres allierede. De håber, at de kan forhandle sig til en bedre aftale med Biden, end de kan med Trump, siger Peter Viggo Jakobsen.

Facebook
Twitter