5 spørgsmål og svar: Her står Catalonien et år efter skæbnevalg

Et år efter folkeafstemningen om uafhængighed er konflikten mellem Spanien og Catalonien kørt fast.

20. september 2018. Cataloniere demonstrerer for uafhængighed på et-året for de store protester sidste år, som første til fængslingen af flere separatistledere. (Foto: STRINGER © Scanpix)

I dag er det et år siden, at den spanske region Catalonien stemte om uafhængighed fra resten af landet og sendte regionen ud i et sandt kaos.

Situationen i Catalonien er imidlertid langt fra afklaret. Otte catalanske toppolitikere lever i dag i eksil i udlandet, og hjemme i Spanien sidder ni catalanske politikere i fængsel, mens de venter på, at retssagerne mod dem skal begynde.

Men selvom ønsket om uafhængighed ikke blev opfyldt for et år siden, så har de catalanske separatister langt fra opgivet drømmen om et selvstændigt Catalonien.

Og i dag fyldes gaderne i blandt andet Barcelona igen med cataloniere, som vil markere deres utilfredshed med, at de stadig – her et år efter uafhængighedsafstemningen - lever under spansk flag.

Her følger fem spørgsmål og svar om den catalanske kamp for uafhængighed.

Hvad skete der den 1. oktober 2017?

Et flertal af vælgerne sagde ja tak til løsrivelse fra Spanien. 90 procent stemte for, men valgdeltagelsen var lav; kun på cirka 42 procent.

Selve valgdagen forløb dramatisk. Spanske betjente stormede flere valglokaler og fjernede med magt vælgere på vej ind for at stemme.

Afstemningen var ulovlig, mente den spanske regering i Madrid og afsatte efterfølgende Cataloniens lokalregering. Regeringen i Madrid overtog også styringen af regionen. Den spanske forfatningsdomstol slog senere fast, at afstemningen havde været i strid med den spanske forfatning og dermed ulovlig.

Hvordan er situationen i Catalonien nu?

Efter den mislykkede selvstændighedserklæring udskrev den spanske regering nyvalg i Catalonien i december 2017, og kort tid efter fik Catalonien sit selvstyre tilbage. Valget blev en sejr til separatisterne, men først i juni måned i år kom en ny regering på plads i regionen.

Cataloniens nye leder, Quim Torra, tilhører samme parti som den tidligere leder, Carles Puigdemont, og han har lovet, at også han vil arbejde for, at Calatonien skal blive et selvstændigt land.

I juni måned fik også Spanien en ny leder, da den nu afsatte premierminister, Mariano Rajoy, blev væltet efter et mistillidsvotum. Hans efterfølger, Pedro Sanchez, har varslet, at han ønsker bedre dialog mellem sin regering i Madrid og den regionale catalanske regering i Barcelona.

Iagttagere vurderer, at det dobbelte lederskifte kan varsle bedre relationer mellem selvstyreregeringen i Barcelona og centralregeringen i Madrid.

Kommer der en ny afstemning om uafhængighed?

Det er yderst tvivlsomt, om der kommer en ny afstemning om selvstændighed i stil med den, der blev gennemført for et år siden. Cataloniens leder, Quim Torra, vil have den spanske regerings tilladelse til at afholde en bindende folkeafstemning om uafhængighed.

Sánchez vil dog kun gå med til en ny afstemning om øget selvbestemmelse til Catalonien.

Torra har allerede mødtes med den spanske premierminister Sánchez en enkelt gang, og der skal være planer om et andet møde. Men nogle egentlige forhandlinger har der ikke været tale om, og selvom kommunikationen mellem Madrid og Barcelona ser ud til at være forbedret, så er fronterne stadig trukket skarpt op.

Er der opbakning til uafhængighed blandt catalonierne?

Meningsmålinger tyder på, at cirka halvdelen af de 7,5 millioner cataloniere er imod løsrivelse fra resten af Spanien.

Hvad sker der med dem, som flygtede eller blev fængslet?

Både de fængslede politikere og de, som flygtede til udlandet, anses for at være en stor sten på vejen mod en politisk løsning på konflikten.

De ni fængslede politikere beskyldes for oprør og forsøg på magtmisbrug. Myndighederne i Catalonien kræver dem løsladt, men centralregeringen i Madrid fastholder, at de har overtrådt spansk lov.

Som en håndsrækning har den nye spanske regering dog flyttet dem til et fængsel i Catalonien tættere på deres familier, i stedet for fængslet nær Madrid, hvor de har siddet hidtil. Der er endda tale om, at de helt vil blive løsladt, indtil deres retssager begynder i november eller december.

Lignende opblødning er der ikke tale om i forhold til de politikere, som er flygtet til udlandet, heriblandt den tidligere leder, Carles Puigdemont. Deres fremtid ser ud til at være i udlandet og ikke hjemme i Spanien, da de har arrestordrer hængende over hovedet.

Kilder: New York Times, El País og Carsten Humlebæk, lektor i spanske samfundsforhold, CBS