5 svar om rigsretssagen mod Trump - hvad så nu?

Donald Trump skal som den kun tredje præsident i USA's historie igennem en rigsretssag. Hvad betyder det egentlig? Få overblikket her

Donald Trump er den kun tredje præsident, der skal igennem en rigsretssag i Senatet - og det i et valgår, hvor præsidenten selv satser på at blive genvalgt til yderligere fire år i Det Hvide Hus.

Hvad der skal ske nu, og hvad der egentlig har ført til hele rigsretssagen, kan du få svaret på herunder:

Hvad skete der helt præcist i nat?

De mere end 400 medlemmer af Repræsentanternes Hus debatterede til langt ud på natten dansk tid. (Foto: Saul LOEB © AFP or licensors)

De mere end 400 medlemmer af Repræsentanternes Hus samledes i går eftermiddag dansk tid og først efter en næsten otte timer lang debat, hvor argumenter for og imod en rigsretssag fløj gennem lokalet, nåede de frem til en afstemning. Udfaldet var helt som ventet.

For Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus - 233 mod 197 - og selvom en enkelt forholdt sig neutralt og et par stykker stemte imod, var flertallet for en rigsretssag stort set sikret fra start.

Sådan fordelte stemmerne sig:

Blandt Republikanerne var der ingen slinger i valsen. Alle stemte imod til stor begejstring for præsident Trump, der ved et vælgermøde i delstaten Michigan understregede, at partiet aldrig har stået tættere sammen.

Hvad sker der så nu?

Senator Mitch McConnell (tv.) har allerede sagt, at han kommer til at koordinere rigsretssagen i Senatet med Donald Trumps juridiske rådgivere. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix)

Nu går sagen videre til det andet kammer i parlamentet, Senatet. Her bliver de 100 senatorer jurymedlemmer, og USA's højesteretspræsident, John Roberts, bliver dommer.

Det ventes, at rigsretssagen begynder i Senatet i starten af det nye år. Men Nancy Pelosi, formanden for Repræsentanternes Hus, har sagt, at hun overvejer at vente med at overlevere sagen til Senatet, indtil hun er sikker på, at Republikanerne indvilliger i, hvad Demokraterne anser som en fair og upartisk proces.

Den melding kommer efter senatsleder Mitch McConnell har sagt, at han vil koordinere alt med Det Hvide Hus – og ikke indkalde vidner. Det vil Demokraterne dog gerne, for Det Hvide Hus har hidtil blokeret for, at nøglepersoner i administrationen som eksempelvis stabschef Mick Mulvaney, har afgivet forklaring.

Præsidenten selv har faktisk også tidligere sagt, at han gerne vil have muligheden for at indkalde vidner i rigsretssagen og mener, at demokraten Joe Bidens søn, Hunter Biden, bør vidne.

Hvordan endte vi egentlig her?

Volodymyr Zelenskyj og Trump mødtes ved FN's generalforsamling i New York i september. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Og hvorfor er Hunter Biden så vigtig, tænker du måske.

Det er han, fordi han er en af grundene til, at sagen mod Trump overhovedet er blevet til noget.

Hele sagen begyndte for bare tre måneder siden, efter det kom frem, at en såkaldt whistleblower indberettede en samtale, præsidenten havde haft med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

I samtalen efterlyser Trump en undersøgelse af demokraten Joe Biden og sønnen Hunter Biden, der har siddet i bestyrelsen for et privat, ukrainsk energiselskab, Burisma. Den tidligere vicepræsident, Joe Biden, er en af favoritterne til at blive Trumps modkandidat ved valget næste år.

Efterfølgende har adskillige diplomater og ansatte i både forsvars- og udenrigsministeriet under ed forklaret i Kongressen, hvordan Trump forhalede et personligt møde, som ukrainerne ønskede, indtil Zelenskyj var klar til at annoncere en efterforskning af Joe Biden.

Se mere om det her:

Samtidig beskylder Demokraterne præsidenten for at have tilbageholdt en milliardstor hjælpepakke til Ukraine - en vigtig allieret - for at få sin vilje.

Dermed har præsidenten ifølge Demokraterne sat nationens sikkerhed på spil og forsøgt at tilgodese sig selv ved at forsøge at skade sin politiske modstander.

Præsidenten selv har forsvaret sine handlinger og hævdet, at han udelukkende har forsøgt at bekæmpe korruption. Han har afvist flere af forklaringerne, der er afgivet undervejs med henvisning til, at personerne har været politisk farvede og imod ham.

Samtidig har Det Hvide Hus dog udstukket ordrer om, at ansatte i administrationen, som måtte have viden om sagen, eksempelvis udenrigsminister, Mike Pompeo, eller den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, ikke skal vidne - heller ikke selvom de er blevet stævnet.

Hvad er der blevet sagt?

Doug Collins er en af dem, der har talt dunder mod rigsretssagen mod Donald Trump. (Foto: pool © Scanpix)

Debatten i Repræsentanternes Hus i nat blev en noget langstrakt affære, der tydeligt optegnede partilinjerne før selve afstemningen.

Det republikanske medlem af Underhuset Barry Loudermilk fra delstaten Georgia sammenlignede under nattens debat præsidenten med Jesus:

- Jeg rejser mig i dag i opposition ikke kun mod disse artikler om en rigsret, men i stærk modstand mod den proces, der har bragt os hertil, sagde han og fortsatte:

- Pontius Pilatus tilkendte Jesus flere rettigheder, end Trump er blevet tilkendt af Demokraterne.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, mente hele den amerikanske republik var truet af præsidentens gøren og laden:

- Hvis vi ikke handler nu, vil vi forsømme vores pligt. Det er tragisk, at præsidentens hensynsløse handlinger gør rigsretten nødvendig. Han gav os intet valg, sagde hun blandt andet.

Doug Collins, der er republikansk medlem af retsudvalget i Repræsentanternes Hus, sagde under debatten, at rigsretten baserede sig udelukkende på fordomme – ikke beviser. Det gentog han på Twitter:

En anden af favoritterne til at stå over for præsident Trump i valgkampen næste år, er demokraten og senator Elisabeth Warren. Hun skriver på Twitter, at hun er klar til at støtte rigsretssagsprocessen i Senatet:

- Donald Trump har misbrugt vores diplomatiske forhold og undergravet vores nationale sikkerhed for hans egen personlige, politiske gevinst. Ved at stemme for at stille ham for en rigsret har Parlamentet taget et vigtigt skridt mod at stille ham til ansvar, skriver hun.

Hvordan ender det?

(Foto: Brendan Smalowski © AFP or licensors)

Selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, skal stilles for en rigsret, skal han formentlig ikke frygte at blive afsat som en konsekvens deraf.

I Senatet skal der være totredjedele flertal for at afsætte præsidenten.

Modsat i Repræsentanternes Hus har Republikanerne flertal i Senatet og kan i stor grad forme regler og rammer for det videre forløb. Det kræver dog et simpelt flertal, så nu er forhandlingerne mellem Demokraternes leder, Chuck Schumer, og Mitch McConnell i fuld gang.

Der er 100 medlemmer af senatet, to fra hver af USA's 50 stater. Republikanerne har 53 pladser i Senatet, Demokraterne har 47.

Lektor i amerikansk politik ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, afviser derfor, at præsident Trump kan blive væltet som følge af rigsretssagen:

- Det er selvfølgelig historisk, Trump er kun den tredje præsident, der bliver stillet for en rigsret. Men der er ikke 20 republikanske senatorer, der er parate til at stemme med demokraterne i den her rigsretssag. Det er helt urealistisk, siger han.

Vi er dog i det, der populært set bliver kaldt "ukendt farvand", så intet er naturligvis 100 procent sikkert. Kongressen har ferie indtil den 6. januar 2020.