En strøm af biler med familier i tætpakkede køretøjer har forladt deres hjem.
Stole, klapvogne og det, man ellers kunne nå at hive med, er spændt op på taget af bilerne.
De kører langsomt op ad den stejle vej, der fører mod Armenien.
Andre roder i tøjbunker for at finde beklædningsgenstande. Da fleste familier nåede ikke at tage andet end pas og penge med på flugten.
- De har efterladt det hele i Nagorno-Karabakh.
Sådan lyder det fra Kristelig Dagblads Mellemøsten-korrespondent, Allan Sørensen, der står på den armenske side af grænseovergangen til Aserbajdsjan.
Han er vidne til det massive antal af armeniere, som i frygt og desperation strømmer til Armenien fra regionen, Nagorno-Karabakh.
Operationen når nye højder
I sidste uge tog Aserbajdsjan den fuld kontrol med regionen, som blev drevet af separatister i 30 år. En militæroperation blev fra officielt hold kaldt for "antiterror-aktioner".
Den har drevet 50.000 af de 120.000 armeniere i Karabakh til at krydse grænsen til Armenien. Det skriver Reuters med henvisning til den armenske regering.
Det svarer til over en tredjedel af befolkningen i den enklave, som Aserbajdsjan erobrede i sidste uge.
- Alle dem, jeg taler med, siger, at de flygter af frygt for overgreb fra Aserbajdsjans side. De er bange for at blive boende, fortæller Allan Sørensen.
Armeniens premierminister hævder også, at en "etnisk udrensning" er påbegyndt.
Azerbaijanerne har dog sagt, at de ønsker at behandle de etniske armeniere som "lige borgere", og at indbyggerne er i sikkerhed.
Operationen nåede for alvor nye højder i mandags, da en massiv eksplosion ved et brændstofdepot i Nagorno-Karabakh fandt sted.
Eksplosionen gik ud over armeniere, som forsøgte at flygte ud af regionen og kostede mindst 68 mennesker livet. Omkring 300 blev såret, og 105 er savnet.
Meget hadefuldt forhold og mørk historie
Der er flere grunde til, at armenierne i så stor grad har valgt at efterlade deres hjem hurtigst muligt, men den historiske fortid mellem de to lande spiller en stor rolle.
Allan Sørensen beretter, at armenierne især har været hurtige til at komme på farten, da de er bange for azerbaijanerne og overhovedet ikke stoler på dem. Dette skyldes især de to landes mørke historie, som er ved at blusse op.
- De historiske overgreb på armenierne og de to krige, som de også har været igennem, har gjort, at der er et meget hadefuldt forhold mellem de to lande, uddyber han.
Alle vil væk, ingen tør blive
I forbindelse med operationen er det der svarer til over en tredjedel af den etniske armenske befolkning allerede rejst ud af Nagorno-Karabakh.
Meget tyder dog på, at flere kommer til flygte.
- Dem jeg taler med, siger, at der ikke er nogle armeniere, der vil blive i landet. De forventer, at næsten dem alle sammen vil flygte, fortæller Allan Sørensen, som har snakket med armenierne ved grænsen.
Allan Sørensen fremhæver, at selvom Armenien har sagt, at de står klar til at modtage deres broderfolk fra Nagorno-Karabakh, så har de ikke regnet med det ekstremt høje antal af armeniere, der er draget på flugt.
- Det er en massiv strøm, og den fortsætter. Der er kødannelse, og det tyder på, at der stadigvæk er mange, der venter på at komme ud, uddyber Allan Sørensen.
Ved ikke, hvor de skal parkere bilen
Selvom armenierne er rejst ud af landet i frygt for aserbajdsjanernes handlinger, så er de også blevet dybt "følelsesrørte" over at forlade deres hjem og egendele, fortæller Allan Sørensen.
- Der er mange familier, der mangler alt fra sko tøj og penge.
- De bryder ud i gråd, når de snakker om det, der skete i sidste uge. De er stærkt traumatiseret, og de er meget følelsesprægede omkring deres beretning, siger han.
Men selvom det er lykkedes rigtig mange armeniere at rejse ud af landet i tætpakkede og fyldte biler, så ved de altså ikke, hvad de skal nu.
- Det lykkedes dem at flygte, men de ved ikke, hvor de skal tage hen. Nogle har noget familie nogle steder i Armenien, men mange ved ikke, hvor de skal parkere deres bil i nat.