En ny kontroversiel lov er blevet vedtaget i Polen. Lex Tusk, kaldes den af kritikere. Tusk-loven.

Regeringspartiet, Lov og Retfærdighed (PiS), kalder loven en nødvendighed for at undgå russisk indblanding i polske anliggender. Men ifølge kritikere, er den et antidemokratisk våben til at kvæle oppositionen og særligt oppositionslederen, den tidligere formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

Lovgivningen giver en politisk nedsat kommission hjemmel til at efterforske personer, der har handlet ”under russisk indflydelse til skade for Polens interesser” i perioden 2007 til 2022.

- Folk har ret til at vide det. Offentligheden skal kunne danne sin egen mening om, hvordan de folkevalgte opfatter Polens interesser, og hvorvidt de interesser egentlig er blevet tilgodeset, siger præsident Andrzej Duda.

'En polsk borgerkrig'

Forrige fredag stemte et snævert flertal i Polens parlament for den nye lovgivning. Og mandag underskrev præsidenten loven, som nu er en realitet.

Fra partierne i oppositionen er kritikken kras. Lederen af partiet ’Polen 2050', Szymon Holownia, mener, at præsident Duda har ”svækket landet internt og eksternt.”

- Han har besluttet at sætte gang i en polsk borgerkrig, siger Holownia, mens en anden kalder loven et våben mod oppositionen.

- Denne kommission er ikke sat i verden for at forklare noget, beslutte noget eller bedømme noget. Den er en hammer til at slå oppositionen med, siger Borys Budka, en af lederne af partiet ’Borgerplatformen’.

Loven har også medført kritik og bekymring fra Europa-Kommissionen og fra USA’s udenrigsministerium, og fredag var præsident Duda så klar med nogle ændringer for at gøre den omstridte lov lidt mere gennemsigtig.

Opblødning på flere punkter

I den oprindelige lov, som altså er blevet vedtaget og underskrevet, kan kommissionen straffe personer med udelukkelse fra embeder, hvor man forvalter statslige midler. En udelukkelse kan gælde op til ti år og forhindre kandidater i at stille op til valg, endsige at blive valgt.

Det er ikke mindre kontroversielt af, at Polen står overfor et parlamentsvalg, der skal afholdes senest i november i år.

Lovgivningen kritiseres for at være forfatningsstridig og pseudojuridisk, blandt andet fordi kommissionens rolle ikke er klart defineret. Kommissionens afgørelser kan ifølge den oprindelige lov desuden ikke omstødes.

Men det er præsident Duda altså klar til at bløde lidt op overfor. Han foreslår derfor tre ændringer.

For det første at kommissionen ikke skal kunne give egentlig straffe, men i stedet udtaler kritik og stempler personer som værende under russisk indflydelse og dermed ikke egnede til offentlige embeder.

For det andet foreslår han, at alle ni medlemmer af kommissionen skal være partiuafhængige og ikke også må sidde i parlamentet eller senatet.

Sluttelig foreslår Duda, at personer, der efterforskes, skal kunne anke kommissionens afgørelse til en almindelig domstol.

Stor demonstration i Warszawa

I dag er hundredtusinder af polakker på gaden i hovedstaden Warszawa for at vise deres utilfredshed med den nye lov og den udemokratiske vej, man mener, at landet er på.

Ifølge AFP oplyser arrangørerne, at en halv millioner polakker deltager.

Som videoen herunder viser, er der enormt mange mennesker på gaden i Warszawa.

Allerede i april indkaldte oppositionsleder Donald Tusk og hans parti, Borgerplatformen, til demonstrationen på årsdagen for landets første frie valg i 1989 efter årtier med kommunistisk styre.

Men siden præsident Duda underskrev 'Lex Tusk' tidligere på ugen, er opbakningen vokset eksplosivt til demonstrationen, der nu meget aktuelt handler om demokratiske værdier.

Alle oppostionspartierne er til stede på gaden i Warszawa sammen med unge og gamle, kvindesagsforkæmpere, LGBT-folk, Donald Tusk selv, Warszawas borgmester, den tidligere Nobelprisvinder, Lech Walesa, og mange flere.

- Folk råber 'mamy dość' - vi har fået nok. Det hænger sammen med den her nye lov. Nu er det nok.

Sådan siger journalist og historiker, Vibe Termansen, der har stort kendskab til polske forhold og selv er tilstede ved demonstrationen i Warszawa i dag.

Hun vurderer, at regeringspartiet Lov og Retfærdighed med den nye lov er gået længere end ved tidligere lejligheder, hvor der også har været hård kritik af regeringen.

- De har lavet mange vilde love, siden Lov og Retfærdighed overtog regeringsmagten i 2015, men denne her er helt vild. Folk har talt om, at den bryder forfatningen mindst en håndfuld gange.

- Både USA og EU reagerede jo også lynhurtigt i begyndelsen af ugen. Det her er vildere, end hvad vi har set før, hvis man på ubekræftede anklager kan pille dem man vil ud af en valgkamp, så man kan sørge for, at de ikke vælges, siger Vibe Termansen fra Warszawa.

En lov målrettet Tusk

Med tilnavnet 'Lex Tusk' er det tydeligt, at kritikere anser loven for at være målrettet oppositionslederen, Donald Tusk, og det tyder flere ting også på, forklarer Vibe Termansen. Blandt andet at kommissionen skal undersøge forholdene i perioden 2007 til 2022.

- Årstallet kan virke underligt, men 2007 er det år, Donald Tusk overtog regeringsmagten, siger Vibe Termansen.

- Oppositionen er helt overbevist og sikker på, at det handler om Donald Tusk. Det handler om at få ham stemplet som russisk agent og få ham pillet ud af valgkampen til efteråret.

Som premierminister i Polen fra 2007-2014 var det Donald Tusk, der satte sin underskrift på en aftale om forsyning af naturgas fra Rusland, som flere andre lande også har underskrevet.

Det faktum nævnes som et eksempel på, hvad kommissionen vil kunne bruge for at stemple Tusk som russisk agent. Men det er faktisk slet ikke nødvendigt, påpeger Vibe Termansen. Kommissionen kan nemlig gøre, hvad der passer den, uden at skulle løfte bevisbyrden.

- Den nye kommission skal arbejde hemmeligt og får udleveret klassificeret materiale, og det materiale må selvfølgelig ikke komme offentligheden til kendskab. Derfor kan de gøre, lige hvad de vil, og folk kommer ikke til at vide, hvorfor Tusk eller andre pludselig er blevet dømt efter denne her lov.

- Det er ikke defineret, hvem man kan undersøge, eller hvad man skal undersøge dem for. Det handler om folk, der på en eller anden måde har plejet Moskvas interesser, men det er ikke defineret, hvordan man plejer Moskvas interesser. Det vil være fuldstændig op til kommissionen, forklarer Vibe Termansen.

Netop det bringer mindelser frem om en fortid, man helst vil glemme i Polen, siger Termansen.

- Det er det geniale set fra regerings side, og det minder om den måde, man dømte folk under kommunismen. At de samme mennesker både kunne være anklager, undersøger og dommer på en gang. At man ikke vidste, hvad man blev dømt for, og man ikke rigtig havde nogen appelret.