59-årig får aktiv dødshjælp på TV

I en dokumentar på den britiske TV kanal Sky News i aften vises de sidste minutter af den dødelig syg mands liv, før han får aktiv dødshjælp.

Den britiske TV kanal Sky News viser i aften en dokumentar om den dødeligt syge Craig Ewert, der fik aktiv dødshjælp. (Foto: Shaun Curry © Scanpix)

De sidste minutter af en dødelig syg mands liv vises i aften i dokumentaren: Ret til at dø? Det er den britiske TV Station Sky News, der viser dokumentaren om en 59-årige Craig Ewert, der får hjælp til at dø på den schweiziske klinik Dignitas.

I dokumentaren ser man Craig Ewert drikke en dødelig dosis Barbiturat, der er udskrevet af en læge. En halv time efter er han død.

Ville bryde tabu

Før Craig Ewert indtager den dødelige dosis, siger han:

- Hvis jeg gennemfører det, dør jeg, som jeg jo må på et tidspunkt. Hvis jeg ikke gennemfører det, vil mit valg i sidste ende være, at lide og at udsætte min familie for smerte - og så dø, står der på Sky News hjemmeside.

Med dokumentaren gjorde den britiske Craig Ewert et forsøg på et bryde tabuet i debatten om aktivt dødshjælp.

- For Craig, min mand, handlede det, at tillade kameraer at filme hans sidste øjeblikke i Zürich, om at møde livets afslutning ærligt, fortæller den nu afdøde mands hustru, Mary Ewert, til den britiske avis, The Independent.

Hendes mand, Craig Ewert, led af Amyotrofisk lateral sklerose, der er en sjælden motorisk nervecellesygdom. Han fik de første symptomer på sygdommen i december 2005 og i foråret blev hans tilstand hurtigt værre.

Mistede førligheden

Ved sommertid mistede han førligheden i sine arme. Han var på ventilator 24 timer om dagen, og begyndte også at miste brugen af sine ben.

- Han ønskede at fjerne et slør, så folk kan se hvor behageligt et menneske kan dø som, uden denne mulighed for aktiv dødshjælp, måske kunne have lidt en meget smertefuld død, forklarer Mary Ewert til avisen.

Det er ikke lovligt at udføre aktivt dødshjælp i Storbritannien, så Craig Ewert tog kontakt til klinikken Dignitas i Schweiz, hvor det er tilladt.

Glad for filmen

Ifølge Sky News har Dignitas gennem tiden hjulpet 100 briter med at afsluttet deres liv. Og det var også klinikken, som satte Craig Ewert i forbindelse med John Zaritsky, der har lavet filmen.

Mary Ewert er meget glad for filmen, og tror at hendes mand ville have haft det på samme måde, hvis han havde kunnet se den.

- Da jeg så John Zaritskys film, var den som jeg havde forventet, og som jeg tror Craig håbede den ville blive. Jeg var meget glad for den, siger mary Ewert til Independent.

Facebook
Twitter