6.000 fanger i Myanmar løslades: Det er spil for galleriet

Militæret i Myanmar har løsladt 6.000 fanger, men det betyder intet - for befolkningen tror ikke på militæret, lyder det fra ekspert.

Familie og venner står ude foran Insein-fængslet i Yangon i Myanmar og venter på de løsladte fanger. (Foto: © Str, Ritzau Scanpix)

6.000 fængslede personer i Myanmar kan nu ånde lettet op.

De er nemlig blevet løsladt af landets militær som led i en amnesti.

Det skriver myanmarske medier.

Blandt de løsladte er flere udlændinge, heriblandt Vicky Bowman, der er tidligere britisk ambassadør i Myanmar.

Ifølge militæret selv er løsladelsen for at markere Myanmars nationaldag.

Først gode nyhed siden kuppet

Antropolog og Myanmar-kender, Susanne Kempel, kalder løsladelsen for "den første gode nyhed" i landet siden militærkuppet i februar sidste år, men i virkeligheden er det ikke andet end spil for galleriet fra militærets side, mener hun.

- Myanmars militær har gennem årtier en historie for at fange en masse folk, som de så løslader, når presset bliver lidt for stort. Man kunne kalde det en form for catch-and-release, altså at man fanger nogle fisk, og så smider man dem ud igen.

Løsladelsen betyder meget for fangerne selv og deres familier og venner, men for den brede befolkning betyder det ikke noget.

- Militæret har fortsat sine overgrebbefolkningen. Der er stadig tusindvis af fanger tilbage, og man har bombet landsbyer så sent som i går, så der er ikke meget, der tyder på, at man har lagt stilen om for alvor, fortæller Susanne Kempel.

Demokratileder Aung San Suu Kyi fik 20 års fængsel for flere forhold, efter militæret i Myanmar kuppede hendes folkevalgte regering i februar sidste år. (Foto: © ANN WANG, Ritzau Scanpix)

Militæret overtog i februar sidste år magten fra den demokratisk valgte regering under ledelse af Aung San Suu Kyi.

Det resulterede i massive protester rundt omkring i landet og en udbredt modstandsbevægelse.

To mulige årsager til løsladelse

Susanne Kempel peger på to grunde til, at Myanmars militær nu løslader 6.000 fængslede personer.

Den ene grund er, at ASEAN – Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer - har lagt en del pres på Myanmar for nylig.

ASEAN har sagt, at man nu vil kommunikere med den oppositionsregering, som demokratibevægelsen i landet har startet.

Den anden grund er, at militæret i Myanmar har sagt, at der skal være valg næste år.

- Folk i Myanmar ser det her som styrets forsøg på at legitimere sig selv, men flere forventer, at næste års valg hverken bliver frit eller demokratisk, fortæller Susanne Kempel.

Sikkerhedsvagter forbereder løsladelsen af fanger fra Insein-fængslet i Yangon i Myanmar. (Foto: © Str, Ritzau Scanpix)

Vil af med militæret

Ifølge Susanne Kempel er det værd at bemærke, at det er ikke landets ledende politikere såsom demokratileder Aung San Suu Kyi, som militæret har løsladt.

- Militæret tog magten sidste år, fordi det mente, at den folkevalgte regering under ledelse af Aung San Suu Kyi havde fået for meget magt. Militæret ser sig selv som central på det politiske område. Meget tyder dog på, at det var en strategisk fejlkalkule, da der er massiv både fredelig og voldelig modstand mod militærregimet.

Der er omkring 500 lokale modstandsgrupper, der forsøger at sabotere regimet med våben, og så er der også en masse fredelige protester, men folk er påpasselige, fordi de risikerer at blive arresteret.

Demonstranter holder billeder af Aung San Suu Kyi op i vejret under en protest mod militærkuppet i Myanmar. (Foto: © Stringer ., Ritzau Scanpix)

- Man har sabotagegrupper, der sprænger våbenforsyninger i luften og går efter de stikkere, man ser inden for militæret, fortæller Susanne Kempel.

Modstandsgrupperne ønsker et føderalt og decentraliseret demokratisk styre, der bygger bro mellem de mange forskellige etniske grupper i landet.

- De tror ikke på militæret, og de har ikke set andre tegn på, at militæret vil ændre sig. De vil af med militæret. Der er meget få, der tror på, at man kan slå en handel af eller indgå et kompromis med militæret, som har været så brutalt de sidste mange måneder, lyder det fra Susanne Kempel.