61-årige Cecile Eledge fra Nebraska fødte for to uger siden en lille pige for sin søn og svigersøn.
Hun valgte at blive rugemor som en gave til de to nybagte fædre.
Det fortæller hun til The Guardian.
Siden er historien blevet delt på de sociale medier, hvor både støttende, men også vrede, brugere har reageret ved at sende beskeder til familien.
- Folk fra hele verden har skrevet til os, siger familien til The Guardian.
Cecile Eledge blev befrugtet med æg fra hendes svigersøns søster. Æg blev befrugtet med sæd fra Matthew Eledge - så barnet på den måde har fået gener fra begge sider af familien.