7 svar: Forstå striden om gasledningen, der har sat Danmark i en særlig klemme

Den højpolitiske splid nærmer sig sin afslutning efter små to år.

Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), har sammen med den tyske kansler, Angela Merkel, været en del af striden. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Hvem skal bestemme gasforsyningen til Europa – EU eller medlemslandene selv?

Det er spørgsmålet, som i mere end halvandet år har skabt storpolitisk debat i den europæiske union – og sat Danmark i en noget delikat, diplomatisk klemme.

Omdrejningspunktet er den nye, undersøiske gasrørledning 'Nord Stream 2' mellem Rusland og Tyskland, der efter planen skal løbe forbi Bornholms kyst.

Nu ser det ud til, at striden er ved at blive løst, efter at Tyskland og Frankrig i sidste uge blev enige om et kompromis.

Senere i dag skal forhandlere fra EU’s tre hovedinstitutioner – Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen – mødes for at diskutere EU’s nye gasdirektiv, som netop skal sætte rammerne for fremtidens gasrørledninger. Og forventningen er, at aftalen kan landes i løbet af dagen.

Men hvad går den ud på, og hvem vandt den storpolitiske armlægning?

DR Nyheder giver dig her et overblik:

1

Hvad går striden ud på?

Der bliver bygget mellem tre-fire kilometer rørledning om dagen. (Foto: AXEL SCHMIDT © Scanpix)

Det handler kort og godt om, hvilke krav og regler 'Nord Stream 2' og andre gasrørledninger fra lande uden for EU skal leve op til.

Det har indtil nu været et nationalt anliggende, men med et nyt gasdirektiv overgår driftskompetencen til EU-Kommissionen.

2

Hvad er 'Nord Stream 2'?

Den nye gasrørledning skal øge andelen af russisk gas i Europa. (Foto: handout © Scanpix)

Det er en 1.225 kilometer lang gasrørledning, der skal løbe fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen – heriblandt igennem dansk farvand.

Byggeriet gik i gang sidste år, og lige nu vokser rørledningen med tre-fire kilometer om dagen. Trods politiske protester er gasledningen en realitet, og den forventes færdigbygget i slutningen af året.

Det er den statsejede russiske energikoncern Gazprom, der ejer rørledningen, og målet er, at den skal øge andelen af russisk gas i Europa.

I dag leverer russerne knap 40 procent af al den gas, som EU-landene - heriblandt Danmark - importerer. Det skal efter planen stige med 55 milliarder kubikmeter om året, når den nye gasrørledning bliver taget i brug.

3

Hvorfor har rørledningen skabt så meget ballade?

Det er Tysklands forhenværende kansler, Gerhard Schröder, der står i spidsen for projektet, der er ejet at den statsejede russiske koncern Gazprom. Her ses han sammen med den russiske præsident, Vladimir Putin. (Foto: pool © Scanpix)

Det er der flere forskellige grunde til.

Den russiske gasledning er forhandlet på plads med Tyskland, men også firmaer fra blandt andet Østrig, Holland og Frankrig er involveret.

Tyskerne har fastholdt, at ledningen var et kommercielt anliggende. Men en række lande med Polen og Danmark i spidsen har protesteret voldsomt og forlangt, at EU-Kommissionen fik bemyndigelse til at forhandle med Rusland på vegne af de involverede lande, da gasledningen også udgør et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

Frygten har især været, at EU bliver for afhængig af russisk gas, og at det kan bruges som pressionsmiddel mod medlemslande og skade EU’s forsyningssikkerhed.

Amerikanerne har ligeledes protesteret over projektet.

- Det er frygteligt, at I får en rørledning fra Rusland, lød kritikken fra USA's præsident, Donald Trump.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener ikke, at gasrørledningen er en god ide. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)

Omvendt har tyskerne med kansler Angela Merkel presset på for projektet.

Tyske virksomheder har nemlig investeret mange penge i projektet, og det er den forhenværende kansler Gerhard Schröder, der står i spidsen for det.

Derudover er gassen fra Rusland en vigtig brik i kansler Angela Merkels løfte om at udfase kul- og atomkraft i Tyskland i løbet af de kommende år. Og hun har flere gange prøvet at tale bekymringen ned.

4

EU-landene har brugt halvandet år på at diskutere sagen. Hvorfor er de nu tættere på en løsning?

Den tyske kansler, Angela Merkel, kindkysser her med den franske præsident, Emmanuel Macron. De to indgik i sidste uge et kompromis om gasrørledningen. (Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix)

Det skyldes Tyskland og ikke mindst Frankrig.

Frankrig fik i sidste uge Tyskland til at acceptere det nye gasdirektiv og ikke mindst, at 'Nord Stream 2' skal være omfattet af direktivet.

Franskmændene har af hensyn til deres egen forsyningssikkerhed ønsket gennemsigtighed på markedet, og de har presset på for at give EU-Kommissionen større beføjelser.

Da hverken Bulgarien eller Østrig er tilhængere af direktivet, har det ligget stille, mens de to lande sad med EU-formandskabet. Men efter Rumænien overtog lederstafetten ved årsskiftet, har de skubbet på direktivet.

5

Hvad betyder direktivet konkret?

Rørledningen forventes at være bygget færdig i år. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

Det står fortsat ethvert EU-medlemsland frit for at indgå aftaler med lande uden for unionen om at bygge gasrørledninger. Det kan EU ikke afvise i dag, og det kommer de heller ikke til fremover.

Men selve driften af forbindelsen - det vil sige på hvilke betingelser, gassen må flyde ind i EU - afgøres af direktivet.

Et af kravene bliver, at det ikke må være det samme firma, der både ejer rørledningen og eksporterer gassen. Det sker for at undgå monopoltilstande, og det kommer til at ramme Gazprom, der både ejer 'Nord Stream 2' og er leverandør af gassen til den.

Derudover skal andre lande have lov til at bruge gasrørledningen, og leverandøren må heller ikke lukke ned for gassen af politiske grunde.

Dertil skal der være fuld gennemsigtighed med prisen på gassen og på transportomkostningerne, så øvrige lande og leverandører kan kontrollere i forhold til markedet.

Til gengæld får Tyskland retten til at forhandle med Rusland om driften af 'Nord Stream 2', da det ligger i direktivet, at den ret tilfalder det medlemsland, hvor rørledningen kommer i land.

Dog skal det foregå inden for gasdirektivet rammer, og EU-Kommissionen kan til hver en tid tilbagetage forhandlingsretten, hvis der opstår problemer.

Ligesom Kommissionen har mulighed for at udstede bøder til konsortier eller lande, som ikke overholder direktivet.

6

Hvordan stiller det Danmark?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt 'Nord Stream 2' skal få lov til at løbe igennem dansk farvand. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

'Nord Stream 2' skal som bekendt løbe langs den bornholmske kyst, men den danske regering har endnu ikke godkendt ansøgningen om at trække gasledningen igennem dansk territorialfarvand.

I modsætning til tyskerne har den danske regering ikke ment, at der alene var tale om et kommercielt projekt.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan rørledningen også have sikkerhedspolitiske konsekvenser, og derfor har man ønsket at trække debatten op på et europæisk niveau – hvilket nu delvist er lykkes.

Det er dog stadigvæk en politisk beslutning, om Danmark vil godkende rørledningen i dansk farvand.

7

Hvad så nu?

Forhandlingerne forventes at blive afsluttet i dag. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)

Forhandlingerne går i gang klokken 15.30. Alle EU's medlemslande på nær Bulgarien bakker nu op om kursen, og det forventes at blive afgjort på få timer.

Ifølge den danske parlamentariker Morten Helveg Petersen (R), der er forhandler for sin politiske gruppe, Alde, er det vigtigt, at der kommer et kompromis.

- Så vil vi få nogle fælles spilleregler for hele Europa. Eftersom klimaet angår os alle - og eftersom det her også er sikkerhedspolitik, fordi Putin bruger gassen som afpresningsmiddel over for lande i Central- og Østeuropa - er det så vigtigt, at vi har fælles spilleregler, siger Morten Helveg Petersen, der sidder med ved dagens forhandlinger.

Den radikale europaparlamentariker Morten Helveg Petersen sidder med ved forhandlingsbordet i dag. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Men hvis russerne ikke kan acceptere de krav, der står tilbage efter forhandlingerne, så er EU ifølge den radikale parlamentariker bedre tjent helt uden 'Nord Stream 2'.

- Hvis ikke Putin vil leve op til nogle fælles spilleregler, så mener jeg slet ikke, at vi skal have det projekt, siger han.

Den socialdemokratiske parlamentariker Jeppe Kofod mener, at sidste uges kompromis mellem Frankrig og Tyskland er "en hån imod alle os, der i årevis har været bekymret for Putins nye pipeline".

- Ideen med det nye gasdirektiv var netop at løfte 'Nord Stream 2' til EU-niveau for at sikre, at det var vores fællesinteresser, der vejede tungest, og ikke snævre tyske økonomiske interesser. Kompromiset fejler kolossalt, og betyder i praksis en blåstempling af 'Nord Stream 2', siger han.

- Putins brækjern opnår præcis det, russerne gerne ville have: Det splitter Europa, og det øger EU’s afhængighed af russisk gas.

Jeppe Kofod (S) mener ikke, at kompromiset med Tyskland er godt. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)
Facebook
Twitter