750 campister i Frankrig reddet fra vandmasser

Tysk campist skyllet væk i sin campingvogn i det sydlige Frankrig.

Efter længere tids varme blev i regionen Gard i det sydlige Frankrig pludselig meget våd, efter et voldsomt regnvejr.

Særligt floderne Ceze og L'Ardeche, der kommer ned fra henholdsvis Cévennes- og Massif Central-bjergkæden, blev hurtigt fyldt og gik over sine bredder.

Også andre floder, der kommer ned fra Cévennes-bjergkæden, blev oversvømmet af regnvandet.

De store mængder vand fik redningsarbejdere til at komme fem campingpladser til undsætning i nogle tilfælde i helikopter.

Tysker skyllet væk med campingvogn

Thierry Dousset, der er embedsmand i regionen, fortæller til den franske tv-station BFM-TV, at 750 personer er fløjet fra campingpladserne. Ifølge tv-stationen er en 70-årig tysker savnet.

Tyskeren befandt sig angiveligt i sin campingvogn, da vognen blev slæbt med af vandmængderne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er campingvognen siden fundet "tom og i mange stykker". Dykkere deltager ifølge en AFP-journalist på stedet i søgningen efter den 70-årige tysker.

Ifølge Thierry Dousset søger myndighederne at få bekræftet, at han var i vognen, da den blev slæbt væk af vandet.

Ifølge myndighederne i regionen er fire tyske børn indlagt efter at være blevet nedkølet. 10 andre er behandlet for mindre skader.

1.700 hjem uden strøm

Borgmesteren i byen Bagnols, Jean-Yves Chapelet, forklarer, at der er mange hollandske turister, som var blevet evakueret.

I den nærliggende by Saint-Julien-de-Peyrolas blev 119 børn ikke evakueret, men i stedet sendt i et beskyttelsesrum.

Arbejdet med at komme frem til alle potentielt nødlidende besværes af, at flere af området veje er spærret. 1.700 hjem i området er desuden uden strøm.

/ritzau/AP