7.500.000.000.000 kroner skal bruges på at gøre EU grøn

Der skal findes knap 2.000 milliarder kroner ekstra om året, hvis EU skal blive klimaneutral.

Europa-Kommissionens mål er, at EU skal være klimaneutral i 2050. Nu er der sat beløb på, hvor meget der skal bruges får at nå det. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Det bliver ikke billigt at blive grøn. Men pengene skal findes, hvis der skal sættes en stopper for de menneskeskabte klimaforandringer.

Det er budskabet fra Europa-Kommissionen, der her til eftermiddag har præsenteret finansieringsgrundlaget bag sin nye klimaplan, ’Den europæiske grønne pagt’, som blev lanceret kort før jul.

Her er det overordnede mål, at EU skal være klimaneutral om bare 30 år.

Og det vil ifølge kommissionens nye investeringsplan kræve, at der i det kommende årti bliver fundet mindst én billion euro – godt og vel 7.500.000.000.000 kroner – til den grønne omstilling.

- Vi sender et klart signal til investorer, offentlige myndigheder og virksomheder om, at vi skal tænke grønt, når vi investerer, lød det fra Valdis Dombrovskis, der er ledende næstformand i kommissionen.

- Planen viser os, hvordan Europa kan blive det første klimaneutrale kontinent. Vi har ikke rigtigt noget valg, og vi skylder vores borgere og fremtidige generationer, at vi lykkes med det.

Her præsenterer de to ledende næstformænd i Europa-Kommissionen Frans Timmermans (tv) Valdis Dombrovskis (th) den nye investeringsplan. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

Private skal hjælpe til

Pengene skal kort og godt bruges på at mindske medlemslandenes udledninger af drivhusgasser, så de i 2050 ikke udleder flere, end de optager.

Det skal blandt andet ske ved at styrke klimaforskningen, etablere flere skovarealer rundt om i Europa, indføre en ny CO2-told på varer uden for EU og flytte mere af transporten fra motorvejene over til togskinnerne.

Og de mange milliarder skal først og fremmest findes hos private investorer som eksempelvis pensionskasser, investeringsforeninger samt almindelige mennesker, der har lyst til at sætte deres sparepenge i grønne tiltag.

- Det er et astronomisk beløb, og umiddelbart lyder det som et, der kunne tømme statskassen i et mellemstort land. Men der er tale om en investeringsplan, hvor det faktisk er de færreste af pengene, som kommer fra offentlige kasser, forklarer DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.

- En stor del af planen handler om, hvordan et samarbejde mellem det offentlige og private aktører baner vejen for investeringer i klimaomstillingen, siger han.

Støtte til usikre tiltag

Det kræver blandt andet, at både EU og de enkelte medlemslande går ind og stiller sig som garant, hvis eksempelvis private, banker eller kommuner vil investere i nye klimaprojekter, som ikke er helt sikre.

Samtidig skal Den Europæiske Investeringsbank, som er med til at finansiere projekter både i og uden for EU, omdannes til en klimabank, så pengene i endnu højere grad bliver investeret grønt. I dag går en fjerdedel af pengene til klimaprojekter. Det skal som minimum fordobles inden 2025, mener kommissionen.

Og selvom der er tale om et stort beløb, er der dog ikke udelukkende tale om nye penge.

Allerede i dag bliver der brugt milliarder af euro på den grønne omstilling i EU, og finansieringsplanen bygger også på projekter og tiltag, der allerede eksisterer i dag.

Penge til lande, der halter bagud

Men hvis medlemslandene skal nå målet om at skære CO2-udledningen i 2030 med mindst 40 procent, så skal der ifølge kommissionens beregninger findes knap 2.000 milliarder kroner ekstra – om året.

Her kommer EU’s næste langtidsbudget, der i disse måneder er ved at blive forhandlet på plads, til at spille en central rolle. Står det til Europa-Kommissionen skal en fjerdedel af budgettet, der skal løbe fra 2021 til 2027, bruges på grønne klimatiltag.

Derudover vil kommissionen øremærke godt 56 milliarder kroner ekstra på det kommende budget til en ny overgangs-fond, der skal hjælpe de medlemslande, som ikke er så langt med den grønne omstilling som eksempelvis Danmark.

Den er især tiltænkt lande i Central- og Østeuropa, heriblandt Polen, der i dag baserer en stor del af deres energiproduktion på kul.

- Det skal hjælpe regionerne med at lave nye, bæredygtige virksomheder som erstatning for de forurenende, lød det fra Frans Timmermans, der også er ledende næstformand i kommissionen.

Belchatow i Polen er Europas største kulkraftværk. Står det til kommissionen, skal Polen sammen med resten af medlemslandene blive mere grøn. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Politisk magtkamp på vej

Flere af dem er bekymrede for, hvilke konsekvenser den grønne omstilling vil få for deres borgere, når gamle arbejdspladser forsvinder, og nye skal etableres. Derfor skal den nye fond - der bliver en del af en såkaldt ”retfærdig overgangsmekanisme” på i alt 750 milliarder kroner - sikre, at den ikke får for store sociale konsekvenser i de lande.

Men når det gælder brugen af penge fra EU’s budget til klimaomstilling, så ventes det at blive genstand for et stort politisk slagsmål i de kommende måneder.

- Lande som eksempelvis Polen ønsker en betydelig hjælp fra EU, hvis de skal skrue ned for landets omfattende brug af kul.

- Men ser man på en række af EU´s såkaldte sparelande – som blandt andet omfatter Danmark – så er der ikke nogen stor vilje til at være parat til at betale mere til EU-kassen for at finansiere en polsk klimaomstilling, forklarer Ole Ryborg.

Ved det seneste EU-topmøde understregede den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), at man som EU-land "ikke skal have noget for at gøre det rigtige" i forhold til klimakampen.

- Mange danske politikere mener, at når Danmark selv har finansieret den grønne omstilling, så bør lande som Polen også selv bidrage til sin omstilling. Det kan ikke være meningen, at den skal finansieres af danske skatteborgere.

- Fronterne er trukket skarpt op i den sag, og de politiske uenigheder på det område skal løses, hvis EU´s omfattende klimaplan skal blive en realitet, siger DR's EU-korrespondent.

Parlamentet kræver penge nok

Finanseringensplanen blev efter præsentationen debatteret af Europa-Parlamentets politiske grupper, og her var der opbakning til den.

Men både de konservative, socialdemokraterne og de liberale understregede, at der skal være penge nok til at sikre, at den grønne omstilling ikke kommer til at ramme nogle områder for hårdt.

- EU skal forrest i kampen mod klimaforandringene. Men det er vigtigt, at der er penge nok til det, så ingen bliver efterladt tilbage, lød det fra Iratxe Garcia Perez, der er formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe.

- Det skal være en robust overgangs-fond med tilstrækelige ressourcer, så man kan mildne de omkostninger, omstillingen har i visse egne, lød det fra Siegfried Muresan, der kommer fra den kristenkonservative EPP-gruppe.

Hos venstrefløjsgruppen De Grønne understregede Niklas Nienass, at det ikke nytter at lave en grøn omstilling, hvis man ikke samtidig fastsætter en slutdato for udfasningen af kulkraftværker i Europa.

- Det er brug for bindende klimamål, hvis vi skal støtte det her, lød det.