8 spørgsmål og svar: Det sker mellem Gaza og Israel

Over 100 mennesker er indtil videre dræbt af luftangreb i det palæstinensiske område.

Røg og flammer stiger fra Gaza by under et israelsk luftangreb tidligere i dag. (Foto: MOHAMMED SALEM © Scanpix)

I løbet af den forgangne uge er konflikten mellem israelere og palæstinensere - endnu en gang - brudt ud i lys lue.

Israelsk politi er stødt sammen med palæstinensere, og samtidig har en strid om retten til boliger yderligere pustet til ilden. Siden i mandags er konflikten eskaleret til det mest voldsomme siden krigen i 2014.

Men hvordan gik en strid om, hvem der må bo i et hus, til luftangreb og gadekampe - og hvem er det egentlig, der bekæmper hinanden?

Det forsøger vi at give svar på her.

Hvordan begyndte det?

I den seneste måned har der været sammenstød mellem palæstinensere i Østjerusalem og israelsk politi.

Sammenstødene har både handlet om palæstinensernes muligheder for at markere Ramadanen, den hellige fastemåned, som netop er afsluttet, omkring al-Aqsa-moskeen, men også om, hvem der har retten til et boligkvarter i det østlige Jerusalem ved navn Sheikh Jarrah.

Østjerusalem er et af de palæstinensiske områder, der har været under israelsk besættelse siden 1967, og som Israel - trods manglende international anerkendelse - betragter som en del af Israel.

Selv om palæstinenserne har boet i husene i Sheik Jarrah i flere generationer, har en israelsk domstol beordret palæstinensiske familier til at flytte ud af deres hjem, så de kan blive overdraget til jødiske bosættere.

De palæstinensiske familier, der står overfor udsættelse, samles for at bryde fasten i deres kvarter under Ramadanen den 7. maj. (Foto: Abir sultan © Scanpix)

Det landområde, som husene ligger på, har tidligere været ejet af en religiøs, jødisk forening, hvilket ifølge en israelsk lov fra 1970 gør det muligt for israelerne at kræve jorden tilbage – også selv om området i 1948 kom på jordanske hænder. Den samme ret gælder ikke for palæstinensere, der før krigen ejede boliger i det nuværende Israel.

Kravet har udløst protester i Sheikh Jarrah og andre steder i Jerusalem og eskalerede i weekenden, hvor flere end 300 blev såret under voldsomme sammenstød ved al-Aqsa-moskeen i det østlige Jerusalem.

Det østlige Jerusalem er et af verdens mest omstridte, religiøse områder, som er af stor betydning for både jøder, muslimer og kristne. Området huser blandt andet Tempelbjerget, Grædemuren, Klippehelligdommen og al-Aqsa-moskeen.

Bag den seneste eskalering ligger den helt grundlæggende konflikt om den israelske besættelse af Østjerusalem og Vestbredden og blokaden af Gaza.

Samtlige fredsforhandlinger om en to-stats-løsning er gennem tiden slået fejl, og de færreste israelere og palæstinensere tror i dag på, at der kommer en egentlig fredsaftale.

Hvorfor har det udviklet sig til en militær konfrontation?

Konflikten mellem Hamas og Israel har aldrig ligget stille, og der er jævnligt israelske bombeangreb i Gaza og raketter, som skydes afsted fra Hamas og andre grupper mod Israel.

Denne gang er konflikten eskaleret til det mest voldsomme siden krigen i 2014. Den seneste måned er vreden i de palæstinensiske områder eskaleret på grund af begivenhederne i Jerusalem omkring al-Aqsa-moskeen og Sheikh Jarrah-kvarteret.

Hamas krævede, at Israel fjernede alle styrker fra al-Aqsa-moskeen, inden aftenstid den 10. maj – og sendte derefter en byge af raketter mod Israel.

Israel har på den anden side iværksat de mest voldsomme luftangreb i årevis i Gaza-striben.

Indtil videre har 119 mistet livet i Gaza, heriblandt 31 børn, og over 830 er blevet såret, mens otte er blevet dræbt i Israel siden mandag.

Hvad er den seneste udvikling?

Natten til fredag har Israels militær luftbombarderet området ved Gaza intensivt. I løbet af torsdag aften og fredag morgen blev der ifølge israelsk militær også blevet affyret mere end 220 projektiler missiler fra Gaza og ind i Israel. Antallet er bekræftet af Hamas.

Sammenstød mellem israelere og palæstinensere indenfor Israels egne grænser har samtidig fået forsvarsminister Benny Ganz til at indsætte ”massive forstærkninger” til landets sikkerhedsstyrker for at dæmme op for den interne uro.

På kortet kan du se, hvor israelske luftangreb og Hamas-raketter har ramt. Desuden kan du også se, hvor der har været interne gadekampe mellem israelske jøder og israelske arabere.

Hvem er parterne?

På den ene side står den islamistiske, militante gruppe Hamas, der er på EU og USA’s terrorlister. Ved siden af Hamas kæmper flere andre militante grupper i Gaza som for eksempel Islamisk Jihad.

På den anden side er Israels hær, som med luftangreb og artilleri bombarderer i Gaza-striben.

Hamas og Israel har udkæmpet adskillige krige og konflikter, siden Hamas-bevægelsen overtog den fulde kontrol med Gaza-striben i 2007, og Israel indførte en omfattende blokade af området.

Under den seneste eskalering af konflikten har volden også bredt sig til byer i Israel, hvor civile jøder og arabere har angrebet hinanden.

Hvad vil Hamas?

Officielt kæmper Hamas mod Israel for at få ophævet blokaden mod Gaza og besættelsen og for at få en palæstinensisk stat.

Men Hamas ved udmærket godt, at de ikke kan besejre den israelske hær ved at sende raketter afsted mod civile områder i Israel.

Hamas håber at få det ud af deres angreb, at de kan fremstå som den gruppe, der kæmper for palæstinenserne og gør gengæld for begivenhederne i Jerusalem. Samtidig håber Hamas også, at den kan skaffe politiske indrømmelser fra Israel under eventuelle våbenhvile-forhandlinger som for eksempel at få blødt op for blokaden mod Gaza-striben.

Hamas er også i konflikt med deres palæstinensiske rivaler i Fatah-bevægelsen, som netop har aflyst et planlagt valg i de palæstinensiske områder. Mange palæstinensere støtter ikke Hamas, men bevægelsen håber, den kan fremstå mere handlekraftig end dens rivaler i Fatah og dermed høste mere popularitet, vurderer DR's Mellemøst-korrespondent, Michael S. Lund.

Hvad vil Israel?

Officielt er Israels mål med angrebene i Gaza at svække Hamas-bevægelsen og afskrække bevægelsen fra at sende flere raketter afsted mod Israel.

Israels taktik er at ramme Gaza med overvældende magt, så Hamas ikke tør angribe Israel. Men Israels generaler ved udmærket godt, at de ikke kan udslette Hamas med luftangreb.

Selvom Hamas og de andre militante grupper i Gaza blev ramt hårdt under krigen i 2014, så tog det dem få år at producere nye og længere rækkende raketter, der kunne ramme israelske byer.

Hvor stor er forskellen på de to parter rent militært?

Israels hær og luftvåben er Hamas’ raketter og granater langt overlegne. Under hver eneste krig mellem dem, er tabstallene da også mange gange større i Gaza end i Israel.

Det var også tilfældet i 2014, hvor næsten 1.500 civile palæstinensere mistede livet under de cirka 6.000 israelske luftangreb, der blev udført under den 50 dage lange konflikt.

I Israel mistede seks civile livet, selvom også Hamas affyrede over 6.000 missiler ind over den israelske grænse i samme periode.

Hamas’ primære våben er unøjagtige raketter, som bliver sendt mod tilfældige områder i Israel, mens Israel bomber med moderne kampfly, droner og kampvogne i Gaza-striben.

Selvom Israels hær er langt stærkere, har den hverken vundet eller tabt de seneste krige i Gaza. Hamas sidder stadig på magten i Gaza og er stadig i stand til at føre krig.

  • Det er en sjældenhed, at Hamas' missiler når deres mål i Isreal på grund af det israelske missilforsvar Iron Dome - Jernkuplen. Her stopper missilskjoldet et angreb fra Gaza i tirsdags over byen Ashkelon. (Foto: Nir Elias © (c) Ritzau Scanpix)
  • Og igen onsdag. (Foto: AMIR COHEN © (c) Ritzau Scanpix)
1 / 2

Hvem kan spille en rolle som forhandler?

Når det gælder om at få forhandlet en våbenhvile, så er Qatar, Egypten og USA de vigtigste lande. Qatar har tætte forbindelser til Hamas-bevægelsen i Gaza og støtter dem økonomisk – og er samtidig tæt på USA. Qatar kan lægge pres på Hamas-bevægelsen for at stoppe raketangrebene og fungere som mellemmand mellem Israel, USA og Hamas.

Egypten har et mere anstrengt forhold til Hamas, men har traditionelt spillet on central rolle, når der er blevet forhandlet våbenhviler mellem Hamas og Israel.

Til sidst er der USA, som støtter både Israel og Egypten økonomisk. USA kan forsøge at presse Israel til at gå med til betingelserne i en eventuel våbenhvile.

Voldsudgydelserne vil sandsynligvis ende med endnu en skrøbelig våbenhvile mellem Hamas og Israel, som det skete efter krigene i 2009, 2012 og 2014. Men den grundlæggende konflikt og manglen på en egentlig fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne vil bestå.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk