8 ting du (måske) ikke vidste om muren, der delte øst og vest

I dag fejrer Europa 30-året for Berlin-murens fald. Men hvad er alt postyret for?

(Foto: GUNTHER KERN © Scanpix)

I dag fejres 30-året for Berlinmurens fald. En begivenhed, der blev symbolet på afslutningen af Den Kolde Krig.

Her er otte facts, du måske ikke kender om den historiske mur.

Blev opført for at stoppe hjerneflugt

I modsætning til eksempelvis Den kinesiske Mur og Trumps mur mod Mexico, så var tanken bag muren i Berlin ikke at holde folk ude. Det var at holde dem inde.

Før muren kom til, mistede Østtyskland nemlig indbyggere i en hastighed, der bekymrede de kommunistiske ledere.

Især unge og veluddannede ville hellere leve deres liv i vesten. Det anslås, at næsten tre millioner mennesker siden afslutningen på Anden Verdenskrig og frem til 1961 forlod Østtyskland - også kaldet DDR.

Og i Berlin var et af de steder, hvor det var nemmest at komme over. Byen blev efter Nazi-Tysklands nederlag delt i fire zoner, der hver var kontrolleret af en af sejrherrerne, og her var relativ nem adgang mellem zonerne. Der kørte endda metro-tog mellem øst og vest.

Alene i juli 1961 flygtede 61.000 mennesker ud af DDR-staten.

Men om morgenen den 13. august 1961 var det pludselig slut. Om natten havde arbejdere bevogtet af østtyske soldater langs grænsen oprettet afspærringer. Familiemedlemmer, der boede i hver sin del af byen, blev pludselig delt af den "antifascistiske beskyttelsesmur", som DDR-lederne kaldte den.

Var ikke én mur, men flere

Dette bevarende stykke af Berlinmuren viser opbygningen med trådhegn, vagttårne og et åbent område, den såkaldte dødszone. Østsiden er øverst i billedet. (Arkivfoto) (Foto: Omer Messinger © Scanpix)

I begyndelsen var der kun tale om pigtråd og simple afspærringer bevogtet af vagter, men da flere slap over, blev en betonmur hurtigt opført.

I begyndelsen gik grænsen mellem husgader og bygninger, hvor vinduer i stueetagen blev muret til. Men da folk firede sig ned fra førstesalen og sprang til vesten, valgte DDR-ledelsen at rydde og bortsprænge de bygninger, der lå tæt på muren.

På Østsiden blev området op til muren ryddet til et ingenmandsland, hvor vagter havde fri ret til at skyde alle, der bevægede sig ind i den såkaldte dødszone.

Østtyskere med flugtplaner skulle passerede et trådhegn, pigtråd, diverse grøfter og snige sig forbi vagttårne og hundepatruljer, før de stod overfor den egentlige mur.

Muren strakte sig 45,1 kilometer igennem Berlin.

Langs grænsen var der en håndfuld bevogtede grænseovergange. Det mest kendte af disse kontrolposter var Checkpoint Charlie, hvor diplomater og andre landes statsborgere kunne passere.

Folk flygtede over muren i balloner og sportsvogne

Checkpoint Charlie, hvor Heinz Meixner kørte en sportsvogn under grænsebommen. (Foto: HAYOUNG JEON © Scanpix)

Trods muren forsøgte østtyskerne stadig at flygte til Vesten. De sprang fra vinduer eller kørte køretøjer gennem afspærringerne, og efterhånden som muren blev udbygget og sværere at forcere blev flugtforsøgene mere opfindesomme og/eller desperate.

Flere undslap gennem kloakerne, indtil de blev spærret. En gruppe af mennesker gravede en tunnel under muren.

To venner kom i 1983 over muren ved hjælpe af en hjemmelavet svævebane, som de lavede ved at skyde en pil over til Vestberlin, hvor en hjælper greb den.

To familier med i alt otte personer flygtede i 1979 ved hjælp at to hjemmesyede luftballoner og en person stjal en østtysk kampvogn.

Lidt mere stilig var østrigeren Heinz Meixner i 1963. Under et besøg havde han forelsket sig i østtyske Margarete.

Han besøgte Checkpoint Charlie og noterede sig højden på grænsebommen.

Så tog han tilbage til Vestberlin og lejede en Austin Healy-sportsvogn. Derefter tog han igen på kærestebesøg i øst, fjernede forruden og ræsede næste dag under grænsebommen med kæresten på bagsædet og svigermor i bagagerummet.

Den sidste, der blev skudt var en 20-årig militærnægter

Mindeplade for Chris Gueffroy i Berlin. (Foto: Brewer Bob © Brewer Bob/Wikimedia Commons)

Chris Gueffroy har skrevet sig ind i historien som den sidste, der blev skudt under et forsøg på at flygte over Berlinmuren. Han var en ung mand, der ikke kunne få lov til at læse på universitetet, fordi han nægtede at uddanne sig til officer i den østtyske hær.

I stedet var han endt som tjener. Da han fik at vide, at han var blevet tvangsudskrevet til hæren, besluttede han sig for at flygte sammen med en ven. De blev skudt efter at have forceret trådhegnet. Gueffroy blev ramt i brystet og døde i ingenmandsland, mens vennen blev arresteret. Syv måneder senere faldt muren.

Hvor mange, der blev dræbt under forsøg på at flygte over muren, er stadig uvist. Centret for Samfundshistorisk Forskning i Potsdam (ZZF) har bekræftet 140 dødsfald, men meget tyder på, at der er tale om langt flere, da de østtyske myndigheder forsøgte at holde tilfældene skjult og ofte angav andre dødsårsager.

De fire grænsevagter, der var involveret i nedskydningen af Gueffroy og hans ven, fik i første omgang en udmærkelse, men efter Tysklands genforening kom de for retten. To af vagterne blev frikendt, og to fik betingede domme.

Man forsøgte også at retsforfølge de ledende medlemmer af DDR-styret, der havde truffet beslutningerne.

Retssagen mod den tidligere statsleder Erich Honecker blev opgivet i 1993 på grund af sygdom, mens hans afløser Egon Krenz blev idømt seks og et halvt års fængsel. To øvrige ledende medlemmer af DDR's politbureau blev i en høj alder idømt tre års fængsel.

En gade i Berlin, Chris-Gueffroy-Allee, er i dag opkaldt efter den sidste person, der blev skudt i forsøget på at krydse muren.

Murens fald var faktisk en misforståelse

  • Gunter Schabowski, pressetalsmand for Centralkomiteen, på den pressekonference, hvor han som en henkastet bemærkning fortalte, at udrejsereglerne var ændret (Arkivfoto). (Foto: Ina Fassbender © Scanpix)
  • Schabowskis håndskrevne noter før det historiske pressemøde (Arkivfoto). (Foto: Ina Fassbender © Scanpix)
  • Gunter Schabowski blev spurgt, hvornår de nye regler trådte i kraft, og han svarede "Med det samme". Hensigten var, at de først skulle træde i kraft næste morgen, og at man stadig skulle have et visum (Arkivfoto). (Foto: STRINGER © Scanpix)
1 / 3

Den 9. november havde DDR's regeringspartis centralkomité diskuteret de nye visumregler, som efterhånden var blevet et presserende emne.

Siden Mikhail Gorbatjov var kommet til magten i Sovjetunionen, havde man løsnet grebet om de andre lande i østblokken.

Ungarn havde åbnet grænsen til Østrig og tusindvis af østtyskere flygtede den vej ud. Det var en uholdbar situation, og under pres fra befolkningen vedtog centralkomiteen nye rejseregler. Fremover ville også almindelige borgere kunne få visum til udrejse.

Den nye presseansvarlige, Günter Schabowski, der var på vej til et pressemøde med udenlandske journalister, fik stukket et A4-papir i hånden med beslutningen.

I slutningen af sit lange pressemøde, læste han beskeden op. Han havde dog ikke fået den information, at bestemmelsen først skulle træde i kraft næste morgen kl. fire, så da journalisterne spurgte, hvornår ændringerne trådte i kraft, svarede han "med det samme".

De vesttyske nyhedsudsendelser rapporterede, at det var "en historisk aften", og at "døren nu stod åben".

  • Vestberlinere modtog med jubel østtyskerne i deres Trabanter og Wartburger. Her hældes der champagne på en Wartburg. (Arkivfoto). (Foto: Patrick Hertzog © Scanpix)
  • 11. november blev der festet på toppen er muren (Arkivfoto). (Foto: Str © Scanpix)
  • 11. november vælter østtyske grænsevagter en sektion af muren for at skabe en ny grænseovergang ved Potsdamer Plads (Arkivfoto). (Foto: GERARD MALIE © Scanpix)
  • Nær Brandenburger Tor fester berlinerne på muren 11. november (Arkivfoto). (Foto: GERARD MALIE © Scanpix)
  • Østberlinerne pressede i de første dage på for at komme på besøg i Vestberlin (Arkivfoto). (Foto: Patrick Hertzog © Scanpix)
1 / 5

Straks strømmede østberlinerne mod grænseovergangene, hvor de overraskede vagter intet havde fået at vide. De forsøgte forgæves at ringe til deres overordnede.

Til sidst kom ordren, at enkelte "provokatører" kunne lukkes igennem mod et stempel i passet på, at de ikke kunne vende tilbage. Men hurtigt blev menneskepresset for stort, og vagterne åbnede grænsen helt.

Glade østtyskere strømmede ind i Vestberlin, hvor de blev modtaget med blomster og champagne.

Unge vestberlinere samlede sig også på pladsen Brandenburger Tor, hvor de kravlede op på muren og festede.

Nyheden kom bag på værten

Nyheden om, at Østtyskland havde åbnet grænserne, kom ikke bare bag på verden - men også på værten.

TV-Avisen om aftenen den 9. november fokuserede også på situationen i DDR, men med længere båndede indslag. Dengang var det nemlig ikke almindeligt at sende live-reportager midt i programmer.

I klippet ovenfor kan du se, hvordan studievært Nina Hansen fik et nyhedstelegram midt under udsendelsen og breakede for seerne, at DDR havde åbnet grænserne.

Muren kan være svær at få øje på

  • En flise i belægningen fortæller, hvor muren engang gik (Arkivfoto) . (Foto: Leon Neal © Scanpix)
  • East Side Gallery er det længste tilbageværende stykke af muren (Arkivfoto) . (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)
  • Her har forskellige kunstnere udsmykket betonen. (Foto: Omer Messinger © Scanpix)
  • Kun enkelte steder er resterne af muren bevaret i Berlin. (Foto: Omer Messinger © Scanpix)
  • Her er det ved grænseovergangen Bornholmer Strasse. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)
  • Dette billede viser rester af bagmuren - en mindre mur, der var bygget bag den store mur (Arkivfoto). (Foto: JOHN MacDougall © Scanpix)
  • Rester af bagmuren i Rudow-kvarteret (Arkivfoto). (Foto: JOHN MacDougall © Scanpix)
  • Rester af muren i Gross Glienicke i Berlin (Arkivfoto). (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)
  • Rester af muren i Gross Glienicke i Berlin (Arkivfoto) . (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)
1 / 9

Mange turister, der kommer til Berlin udbryder skuffet: "Hvor er muren?". For faktisk var berlinerne næsten lidt for effektive til at jævne den forhadte mur med jorden.

Mange af de steder, hvor muren før stod, er nu travle trafikknudepunkter. Men rundt omkring er enkelte stykker af muren bevaret. Det længste stykke af den oprindelige mur er East Side Gallery i Mühlenstrasse, hvor over en kilometer af muren stadig står udsmykket med flotte vægmalerier.

... men du kan købe den på nettet

(ARKIV) FILE PHOTO: Berliners take a hammer and chisel to a section of the Berlin Wall in front of the Brandenburg Gate after the opening of the East German border was announced in Berlin, Germany, November 9, 1989. Det er lørdag 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Men stigende usikkerhed lægger en dæmper på tyske og udenlandske politikeres optimisme på demokratiets vegne. Det skriver Ritzau, torsdag den 7. november 2019.. (Foto: FABRIZIO BENSCH/Ritzau Scanpix) (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Mange tyskere og turister huggede i 1989 og den efterfølgende tid et stykke af muren som et minde, og andre stykker blev sendt verden rundt som gaver. Blandt andet er stykker af Berlinmuren udstillet i Australien, Sydafrika og Vatikanet.

Et stykke af muren er også for tiden på turne i Danmark.

Vil du eje dit eget stykke af den historiske mur, kan du faktisk købe det i flere onlinebutikker på nettet. Her begynder priserne på 1.000 kroner for et lille stykke grafitti-malet beton.

Hvem sagde noget om, at kapitalismen sejrede?

Rettelse: I en tidligere version af artiklen var en østtysk bil i en billedtekst benævnt som en Trabant. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der er tale om en Wartburg, et andet østtysk bilmærke.